Nondualitet i praksis

Pernille Zawadzka og Tomas Zawadzki

Velkommen til Nondualitet i Praksis – en podcast om fred, lederskab kærlighed og nærvær. Vi er Pernille og Tomas, og vi deler vores rejse mod at leve i overensstemmelse med vores sande natur – enhed/nondualitet. I 2015 forlod vi vores stressfyldte liv for at lære at leve i fred, og vi har siden øvet os i at praktisere nondualitet, så vi kan opleve og bidrage med mere nærvær, sandhed og kærlighed i verden. Denne podcast peger på altings enhed og forbundethed og på, at det, vi i sandhed længes efter, allerede er her – lige nu. Vi deler erfaringer og indsigter fra vores rejse og viser, hvordan vi lever med fred i hverdagen og leder med åbne hjerter – både privat og professionelt. Hvis du ønsker at leve i fred og blive den forandring, du ønsker at se i verden, er du kommet til det rette sted.Abonner på kanalen og besøg vores hjemmeside: www.nondualitetipraksis.dk. Må du finde inspiration og opleve fred i dit liv ♥️🙏

  1. 01/20/2023

    Om at bevidstgøre og leve sine værdier

    Mange af os oplever hvordan vi alt for nemt bliver et blad i vinden og kastet hid og did af livets omstændigheder, andres meninger og tilfældige tanker, der bevæger sig forbi. Når vi lever som et blad i vinden oplever vi ofte stor lidelse i form af meningsløshed, fortabthed og mismod. Og nogle gange i sådan en grad, at vi tror vi er det. Men det er vi ikke. Og vi behøver ikke blive ved med at have det sådan. For at træde ud må vi forstå hvad der sker. Hvorfor er vi så letpåvirkelige? Og hvordan bliver vi mere stabile i os selv, så vi kan holde retningen? Ja, det starter med, at vi finder ud af hvad retningen er. Hvad der er meningen med os. Og det starter med vores værdier. Og med at vi bevidstgør dem. For når vi har bevidstgjort vores værdier er det meget nemmere at se og holde retningen. Og vi får den vidunderlige oplevelse af at vi er lige der, hvor vi skal være, lige nu. Derfor handler denne podcast om hvordan vi kan bevidstgøre og leve vores værdier. Vi vil som altid tage udgangspunkt i vores egne erfaringer. Må det være til gavn og inspiration ♥️ Kærligst, Pernille og Tomas Ps.  Hvis du har lyst til at deltage i vores livestreams og følge med i hvad vi ellers laver, er du hjerteligt velkommen til at tilmelde dig vores facebookgruppe 🤗  Ps.Ps. Og har du lyst til at høre flere af Tomas´sange, så finder du dem her 🎵 Ps.Ps.Ps. For dig der er ny til vores undervisning og til dig, der har været med et stykke tid, men gerne vil gå lidt dybere, holder vi jævnligt en gratis online workshop. Du kan se hvornår vi holder workshop næste gang og tilmelde dig her 🌷 Support the show

    1h 5m
  2. 12/16/2022

    Om at styrke sit selvværd

    Mange af os har lært at vi er små, ufuldstændige, skyldige eller skadede. Vi har lært at vores værd ikke er særligt stort, med mindre vi gør noget særligt, som er stort i samfundets øjne. Ellers må vi tage til takke med lidt tilfældig venlighed hist og pist og kan forvente at blive ignoreret eller stå i skyggen af de, der er ”større”, ”bedre”, ”smukkere” og har mere succes end os. Vi er vokset op med samlebåndsmentalitet, som en brik i et puslespil, vi ikke helt forstod. Vi har gjort vores bedste for at at gøre andre opmærksomme på vores tilstedeværelse og gøre os selv værdige til deres opmærksomhed. Og vi har forsøgt at efterligne dem, som vi så fik al opmærksomheden: ”Hvis jeg ser sådan ud og opfører mig på DEN måde, SÅ får jeg også mere opmærksomhed, en højere status, en højere værdi og et bedre liv”. Men har vi fået et bedre selvværd og et bedre liv af alle vores anstrengelser? Hvordan styrker man sit selvværd? Og kan det overhovedet lade sig gøre? Kan selvets værdi blive større eller mindre? Hvad er selvværd i det hele taget? I denne podcast vil vi se dybt i begrebet ”selvværd” og hvad det betyder for vores liv. Vi vil som altid tage udgangspunkt i vores egne erfaringer. Må det være til gavn og inspiration ♥️ Kærligst, Pernille og Tomas Ps.  Hvis du har lyst til at deltage i vores livestreams og følge med i hvad vi ellers laver, er du hjerteligt velkommen til at tilmelde dig vores facebookgruppe 🤗  Ps.Ps. Og har du lyst til at høre flere af Tomas´sange, så finder du dem her 🎵 Ps.Ps.Ps. For dig der er ny til vores undervisning og til dig, der har været med et stykke tid, men gerne vil gå lidt dybere, holder vi jævnligt en gratis online workshop. Du kan se hvornår vi holder workshop næste gang og tilmelde dig her 🌷 Support the show

    45 min
  3. 11/04/2022

    Om at tage sig selv seriøst

    Vi lytter til vores forældre, til vores partnere, til vores lærere, til kollegaer, politikere, journalister, berømtheder, spirituelle ledere, religiøse helgener, videnskaben og vejrudsigten og siger vores naboer noget seriøst, lytter vi også til dem. Men lytter vi til os selv? Sådan VIRKELIG lytter, som i SERIØST lytter? Seriøst på den måde, at vi ærer og respekterer det mysterie, som vores selv er. Seriøst på den måde, at vi VIRKELIG ønsker at lære vores eget selv, dets udtryk, dets væsen, dets natur, at kende? Vi har måske lært engang at ”man ikke må tage sig selv for seriøst”, at man ikke skal gå rundt og være ”vigtig”, ”selvoptaget” eller ”selvglad” eller ”tro man er noget”. Måske har vi været udsat for drilleri, mobning, udskamning og udelukkelse, fordi det vi var seriøse omkring ikke passede til det, de mennesker, vi var sammen med syntes og ville. Hvordan kan vi tage os selv og det, vi mærker seriøst, når vi oplever, at andre hverken tager sig selv eller os seriøst? Hvordan ved vi, at det selv vi lytter til og tager seriøst er vores sande selv og ikke vores ego? Og hvordan hænger det at leve sit livsformål sammen med at tage sig selv seriøst? I denne podcast, vil vi se dybt i hvad det vil sige at tage sig selv seriøst, og hvilken forskel det gør i vores liv. Vi vil som altid tage udgangspunkt i vores egne erfaringer. Må det være til gavn og inspiration ♥️ Kærligst, Pernille og Tomas Ps.  Hvis du har lyst til at deltage i vores livestreams og følge med i hvad vi ellers laver, er du hjerteligt velkommen til at tilmelde dig vores facebookgruppe 🤗  Ps.Ps. Og har du lyst til at høre flere af Tomas´sange, så finder du dem her 🎵 Ps.Ps.Ps. For dig der er ny til vores undervisning og til dig, der har været med et stykke tid, men gerne vil gå lidt dybere, holder vi jævnligt en gratis online workshop. Du kan se hvornår vi holder workshop næste gang og tilmelde dig her 🌷 Support the show

    33 min

About

Velkommen til Nondualitet i Praksis – en podcast om fred, lederskab kærlighed og nærvær. Vi er Pernille og Tomas, og vi deler vores rejse mod at leve i overensstemmelse med vores sande natur – enhed/nondualitet. I 2015 forlod vi vores stressfyldte liv for at lære at leve i fred, og vi har siden øvet os i at praktisere nondualitet, så vi kan opleve og bidrage med mere nærvær, sandhed og kærlighed i verden. Denne podcast peger på altings enhed og forbundethed og på, at det, vi i sandhed længes efter, allerede er her – lige nu. Vi deler erfaringer og indsigter fra vores rejse og viser, hvordan vi lever med fred i hverdagen og leder med åbne hjerter – både privat og professionelt. Hvis du ønsker at leve i fred og blive den forandring, du ønsker at se i verden, er du kommet til det rette sted.Abonner på kanalen og besøg vores hjemmeside: www.nondualitetipraksis.dk. Må du finde inspiration og opleve fred i dit liv ♥️🙏