Mystiske og magiske natureventyr

Natureventyr

Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!

  1. Alfen Alf og jagten på den nye bofælle

    10/23/2025

    Alfen Alf og jagten på den nye bofælle

    Ris eller ros? Send en besked! Om eventyret I eventyret skal I møde alfen Alf, der en dag får nok af sin nataktive bofælle, uglen Ulf, og derfor må rejse ud på en farlig mission for at finde en ny bofælle. Men trods de mange muligheder falder intet rigtig i Alfs smag. For hvem vil ham egentlig det bedste, og hvad gør man, når man finder ud af, at ens gamle bofælle måske ikke var så slem alligevel? Om området Dette eventyr tager jer på en tur rundt i Sommerlystskoven, som ligger i den sydlige udkant af højskolebyen Rødding. Sommerlystskoven er byens rekreative hjerte og byder på en varieret løvskov med mange forskellige danske skovtræer. En del af skoven får lov til at stå som urørt skov, dvs. at der ikke bliver fældet eller fjernet træer.  I Sommerlystskoven finder man også Præstekilden, der er en mindesten for områdets trængsler under svenskekrigene, hvor blandt andet en præst og hans folk døde i skoven i kamp med de polske soldater.  På turen kommer I blandt andet forbi Raslebækken, der snor sig rislende langs skovbrynet og langs med traceet fra en gammel tysk smalsporsjernbane, som går gennem skoven.  I Sommerlystskoven er der en madpakkehytte, grill og bålsted. Stierne er gode men smalle nogle steder, men det er muligt at have klapvogn med på turen.  Skrevet af: Nikoline Anesen Illustreret af: Kaspar Sivertsen Indtalt af: Christian Eiming Lyddesign af: Nikolaj Top Tag ud i den danske natur og oplev de steder, hvor eventyrene finder sted: Download Natureventyr til iOS Download Natureventyr til Android

    17 min

About

Varm op til eventyr i naturen med stednære fortællinger fra hele landet. Appen Natureventyr præsenterer eventyr, som vi har skrevet til børnevenlige ruter i den danske natur. Med appen i hånden går I fra kapitel til kapitel og hører en lydfortælling, der er skrevet unikt til den enkelte rute. I denne podcast-serie kan I opleve eventyret hjemme fra sofaen, i bilen, på ladcyklen eller i den hemmelige hule. God fornøjelse!

You Might Also Like