En Arbejdsplads På Landet

LandbrugsMedierne

'En Arbejdsplads På Landet' henvender sig til alle, der bor eller arbejder på landet - landmænd, medhjælpere, ansatte hos virksomheder i landbrugsbranchen og lokale på landet.   'En Arbejdsplads På Landet'  handler hvordan det er at arbejde på landet – det kan være som landmand eller eksempler på hvad de ansatte laver i de virksomheder, der arbejder med landbruget, som leverandører eller som producenter, der forarbejder de råvarer videre, som landmanden har leveret til dem. Journalist Frederik Thalbitzer tager landet rundt og besøger blandt andet en landmand, der fortæller om bevaring af gamle racer, er med på en spændende høst og på besøg hos en virksomhed og ser, hvordan de laver grubeost, avler køer og meget andet.   

  1. May 26

    Hjemmeundervisning mellem køer og køkkenbord

    Hjemmeundervisning mellem køer og køkkenbord I den nye episode af podcastserien En arbejdsplads på landet går turen til Idestrup på Falster, hvor Emil Vest-Hansen og Heidimaria Nielsen driver mælkeproduktion – og samtidig har valgt en hverdag, der skiller sig ud. Deres børn går nemlig ikke i skole som de fleste andre. De bliver hjemmeundervist på gården, hvor køkkenbordet, stalden, marken og hverdagen i familien er en del af undervisningen. For Emil og Heidimaria handler valget ikke om at tage noget fra børnene – men om at give dem noget andet. »Kernen i det her er, at vi er sammen hele tiden. Vi sidder og spiser morgenmad sammen, middagsmad, aftensmad. Jeg har børnene med i stalden og kan bare sende dem ind igen,« fortæller Emil i podcasten. I episoden kommer vi tæt på familien og deres hverdag. Hvordan lærer børnene dansk, matematik og engelsk? Hvad med vennerne? Og hvordan sikrer man, at undervisningen står mål med folkeskolen? Heidimaria fortæller, at familien har valgt en mere interessebaseret tilgang til læring. »Hvis børnene trives, så er der også læring. Der er læring i alt,« siger hun. Podcasten handler også om de svære spørgsmål. Om økonomi, om familie og naboers reaktioner – og om frygten for, om børnene går glip af noget vigtigt. For familien på Falster er svaret klart. De har ikke fortrudt. »Jeg synes, det har været den bedste beslutning, vi nogensinde har taget,« siger Heidimaria. I episoden møder du også børnene Rose, Wilma og Silke, som fortæller om kalve, skolebøger, ridning og livet uden skoleklokke.

  2. Mar 25

    En sæk såsæd bliver til en halv million rundstykker - tag med på besøg på fabrikken

    I denne podcast kommer du med ind på såsædsfabrikken, hvor kornet forvandles til grundlaget for næste års høst. En sæk såsæd kan i sidste ende blive til 500.000-600.000 rundstykker. Sådan lyder det fra produktchef Kenneth Weber Søbye fra Hornsyld Købmandsgård – og det sætter perspektiv på noget så jordnært som korn. For før dejen æltes og rundstykkerne lander på morgenbordet, begynder det hele med et frø. Og inden det frø rammer jorden, har det været igennem en omfattende proces. I denne episode af En arbejdsplads på landet besøger vi såsædsfabrikken Nielsen & Smith i Glostrup, som er ejet af Hornsyld Købmandsgård. Her møder vi også fabrikschef Anders Larsen, der trin for trin tager os med gennem processen: fra kornet ankommer til fabrikken, bliver kontrolleret og analyseret, til det renses, sorteres og behandles – og til sidst ligger klar i storsække. Klar til at blive sået på marker over hele landet og sågar i udlandet. Undervejs bliver det tydeligt, hvor meget der er på spil i starten af vækstsæsonen. For kvaliteten af såsæden er afgørende for udbyttet – og dermed for den mad, der ender på vores tallerkener. Hornsyld Købmandsgård sælger hvert år så meget såsæd, at det svarer til at kunne så 150.000 hektar eller hele Lolland og Falster til. Det er store mængder – og en vigtig del af fundamentet under dansk planteproduktion. Klik på podcasten og kom med rundt på fabrikken på en travl dag midt i såsæsonen, hvor maskinerne brummer, og kornet er på vej fra råvare til fremtidens høst.

About

'En Arbejdsplads På Landet' henvender sig til alle, der bor eller arbejder på landet - landmænd, medhjælpere, ansatte hos virksomheder i landbrugsbranchen og lokale på landet.   'En Arbejdsplads På Landet'  handler hvordan det er at arbejde på landet – det kan være som landmand eller eksempler på hvad de ansatte laver i de virksomheder, der arbejder med landbruget, som leverandører eller som producenter, der forarbejder de råvarer videre, som landmanden har leveret til dem. Journalist Frederik Thalbitzer tager landet rundt og besøger blandt andet en landmand, der fortæller om bevaring af gamle racer, er med på en spændende høst og på besøg hos en virksomhed og ser, hvordan de laver grubeost, avler køer og meget andet.   

You Might Also Like