FLORA's Fabuleringer

Flora

Inspirerende og berigende samtaler med rod i mindfulness, compassion og livsbevidsthed. Samtaler om småt. Og om stort. Om livet og det, livet bringer. Og det, som beriger.

  1. 1d ago

    Smerte behøver ikke have noget med skade at gøre: Smertefysioterapeuten | FLORA’s Fabuleringer

    Send us Fan Mail I denne udgave af FLORA’s Fabuleringer taler jeg med fysioterapeut Thomas Bulig Thoustrup, kendt som Smertefysioterapeuten på Instagram, om et af mine yndlingsemner: Kroppen. Og især om de smerter, så mange mennesker går rundt med i disse år. Thomas har over 20 års erfaring som fysioterapeut og arbejder i dag bl.a. med Pain Reprocessing Therapy (PRT), en tilgang til kroniske smerter, hvor hjernen og nervesystemet er i centrum. Han fortæller, at hjernen bruger smerte, til at advare os med. Både når kroppen er ved at komme galt afsted, når vi skærer os i fingeren, eller vælter på cyklen. Men advarslen kan også skyldes andre ting i vores liv - f.eks. pres, bekymringer eller følelser, som hjernen ønsker at gøre os opmærksom på. Det kan også være balancen mellem hensyntagen til os selv, og hensyntagen til andre, der er blevet skæv. Vi taler om røgalarmen, der hyler lige højt, uanset om huset brænder, eller baconen bare er blevet lidt for sprød. Om hvorfor “kronisk” kun fortæller, hvor længe smerten har varet, og ikke at den skal blive. Og om et spørgsmål, der kan ændre hele vores forhold til smerten: Hvad giver smerten mig? Jeg deler også mine egne år med smerter i benet efter min fars død, og hvad smerten egentlig gav mig lov til. Thomas deler vores adfærd op i to kasser: Præstationskassen med pres, perfektionisme, bekymring og selvkritik, og livskvalitetskassen med leg, lethed, lyst og nærvær. Han omtaler ofte sine forløb som et kursus i selvomsorg, for næsten ingen af os har lært at tage os af os selv. Men det er netop det, der kan få hjernen til at føle sig tryg igen. Du hører blandt andet om: Kropsbias: Hvorfor vi har lært, at smerten bor dér, hvor det gør ondtHåndværkeren med sømmet gennem skoen, og hvorfor smerte kan opstå helt uden skadeRøgalarmen: Når hjernen bliver for dygtig til at advare osHvorfor “kronisk” ikke betyder, at smerten skal vare for evigtIsbjerget: Først undersøger man, om der er skade, overbelastning eller sygdom, og derefter kigger man på tanker, følelser og adfærdPræstationskassen og livskvalitetskassen, og hvorfor lidt og ofte holder længere end store ambitionerHvad giver smerten mig? Og hvad ville jeg gøre, hvis den ikke var der?Nervesystemets speeder og bremse, og hvorfor en øvelse ikke virker uden forståelsen bagEn klog, varm og meget konkret samtale om at møde smerten med ro i stedet for kamp, og om at vende kærligheden indad. Kærligst,>> Se mere på livsbevidsthed.dk

    Smerte behøver ikke have noget med skade at gøre: Smertefysioterapeuten | FLORA’s Fabuleringer
  2. Oct 23

    Vi fordøjer mere end det, der ligger på tallerkenen: Ditte Julie | FLORA’s Fabuleringer

    Send us Fan Mail I denne udgave af FLORA’s Fabuleringer taler jeg med forfatter og foredragsholder Ditte Julie om mad, mønstre og om, hvordan vi fordøjer livet. Ikke kun det, der ligger på tallerkenen. Mange kender Ditte Julie fra Den store Bagedyst og fra det kageunivers, hun byggede op bagefter: Egen forretning, kogebøger, kurser, medarbejdere og et tempo, hvor lange arbejdsuger blev hyldet. Men under succesen boede en meget sensitiv pige, der allerede i skoletiden havde lært at lægge låg på sig selv, og en mave, der i mange år havde sagt fra. Ditte fortæller om modet til at lukke en forretning, hun elskede, fordi kroppen kaldte på noget andet. Og om hvordan kroppen først for alvor kollapsede, da hun endelig trådte ind i roen. Maven blev markant værre, hun mistede håret, kunne ikke sove og endte i en depression. Vejen tilbage førte hende til erkendelsen bag hendes nye bog, Mad og mønstre: Du kan spise nok så sundt, men hvis dine tanker og mønstre er fyldt med kontrol, frygt og gamle fortællinger, påvirker det også din krop. Du hører blandt andet om: At have det svært i skolen som sensitivt barn og lære at lægge låg på sine følelserTempoet i iværksætterlivet, og hvordan grænserne flytter sig, uden at man opdager detModet til at give slip på noget godt, når det ikke længere passer til den, man er ved at bliveHvorfor kroppen kan kollapse, når vi endelig stopper opMad og mønstre: Hvorfor sundhed ikke kun ligger i kost og motionNår sundhed bliver endnu et projekt, og kroppen bliver et selvskabt fængselAt følge årstiderne og trække sig lidt tilbage, når lyset gørHvorfor kroppen husker som en elefant, og hvorfor heling tager tidEn varm og ærlig samtale om at vende hjem til sig selv, og om at hylde det tempel, vi bor i. Kærligst, Flora Læs mere om Ditte Julie på dittejulie.dk Følg mig på Instagram >>> Se mere på livsbevidsthed.dk

    Vi fordøjer mere end det, der ligger på tallerkenen: Ditte Julie | FLORA’s Fabuleringer
  3. Oct 16

    Min kerne var der hele tiden: Astrid Cornelius om spiseforstyrrelse | FLORA’s Fabuleringer

    Send us Fan Mail I denne udgave af FLORA’s Fabuleringer taler jeg med 21-årige Astrid Cornelius, der i otte år har levet med en spiseforstyrrelse, og som i dag blander sig i debatten om, hvordan vi møder unge, der har det svært. Astrid fortæller ærligt om, hvordan det begyndte, da hun var 13-14 år: Et uforklarligt pres i skolen, et ønske om hele tiden at være god nok og en følelse af ikke at kunne det, de andre bare kunne. Hun fortæller om ensomheden i det, om behandling, hun ikke kunne bruge, og om en indlæggelse, der føltes mere traumatiserende end helende. Og om vendepunktet: En behandler, der for første gang satte sig ned og spurgte, hvordan hun havde det, og som ville kende hele hende - også hendes autisme, som ingen i årevis havde taget med i behandlingen. Vi taler om at føle sig som en hamster i et akvarium, en art, der er sat i det forkerte habitat og hele tiden må kæmpe for at overleve. Om perfekthedskulturen på sociale medier og influenceres ansvar. Om hvad sundhed egentlig er, og om nervesystemets behov for ro i en kultur, hvor hvile ofte bliver set som dovenskab. Du hører blandt andet om: Hvordan et forstyrret forhold til mad sneg sig ind hos Astrid som teenagerEnsomheden og utilstrækkelighedsfølelsen, der gik forudHvorfor behandling, der kun fokuserer på symptomerne, ikke hjalp hendeVendepunktet: At blive mødt som et helt menneske og ikke som en diagnoseAt være autist og føle sig som en hamster i et akvariumPerfekthedskulturen online og influenceres ansvar over for børn og ungeHvorfor hvile og ro ikke er dovenskabAstrids budskab til unge, der har det svært: Uanset hvor syg man er, eksisterer ens kerne stadigEn nænsom og ærlig samtale om at blive set, om retten til at have en stemme, også når man er syg, og om den kerne i os, der aldrig går i stykker. Tak, Astrid, fordi du ville dele din historie. Kærligst, Flora   Har du det svært med mad og krop, eller er du pårørende, arbejder som fagperson eller bare gerne vil vide mere, kan du få gratis og anonym rådgivning hos SOMENTA. Følg mig på Instagram >>> Se mere på livsbevidsthed.dk

    Min kerne var der hele tiden: Astrid Cornelius om spiseforstyrrelse | FLORA’s Fabuleringer
  4. Aug 22

    FLORA's Fabulering med Heidi Lykke Nissen - Samtaler om det gode liv

    Send us Fan Mail Vikingekriger i vildmarken – vejen til fodfæste Samtale med Heidi Lykke Nissen I denne episode af Floras Fabuleringer besøger Flora pædagogisk konsulent, underviser og vikingekriger Heidi Lykke Nissen, der i 2025/26 deltog i DR's Alene i vildmarken. Heidi fortæller om, hvordan beslutningen om at tage afsted opstod - fra en uventet mail fra programmets caster, der havde set hende kæmpe på et vikingemarked, til flere måneders overvejelse som mor, virksomhedsejer og den, der i familien plejer at tage sig af andre. Hun deler, hvordan hun forberedte sig med over 170 nedskrevne spørgsmål til sig selv om alt fra ensomhed til shelterbygning, og hvordan hendes faglige baggrund inden for neuropædagogik og hjernen blev et redskab til at navigere det ukendte. Samtalen kredser om koblingen mellem at være vikingekriger og at være i vildmarken alene og om at kunne gå fra hoved til krop, når presset er størst, om at finde ro midt i kaos, som da hun blev viklet ind i sit eget fiskenet under vandet og om at lade kroppen og et indre billede overtage, når tankerne ikke længere kan bruges til noget. Du hører blandt andet om: Hvordan hendes engagement som vikingekriger og et livslangt kærlighedsforhold til kampsporten Budo har lært Heidi at kende sin krop, sine grænser og sit "energiregnskab""Vind eller lær"-mindsettet som en praksis mod præstationsangst og frygten for at fejleHvordan Heidi tog sit netværks stemmer - blandt andet sin afdøde svigerfars - med sig ud i vildmarken for ikke at efterlade sig selv aleneEn natlig drøm om sin far og spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at være stolt af sig selvKønsroller, forfængelighed og det at turde fylde og tage sin plads som kvinde - både i vildmarken og i vikingekampenMiyamoto Musashis lære om at tage sig selv alvorligt uden at tage sig selv højtideligtNaturens år-oplevelser, taknemmelighed og hvorfor vi har godt af at blive mindet om, hvor meget naturen kan give osDet blev en meget ærlig og fagligt forankret samtale om mod, selvindsigt og om at blive sin egen bedste ven, når ingen andre er der og jeg håber, du vil nyde den ligeså meget, som jeg gjorde i samtalen. God fornøjelse! Kærligst, Flora  Du kan se mere til Heidi Lykke Nissen her   Følg mig på Instagram >>> Se mere på livsbevidsthed.dk

    FLORA's Fabulering med Heidi Lykke Nissen - Samtaler om det gode liv
  5. Aug 21

    FLORA's Fabulering med Trine Hedegaard - Samtaler om det gode liv

    Send us Fan Mail Kroppens visdom og vejen til dine indre dele Samtale med Trine Hedegaard I denne episode af Floras Fabuleringer besøger Flora certificeret IFS-terapeut med speciale i Somatisk IFS, underviser og yogalærer Trine Hedegaard, der bor på Bali og har rødder i både traumeterapi, yoga og taoisme. Trine fortæller om sin egen vej ind i kroppen - fra at møde yoga som ung i New York, hvor det handlede om at forme kroppen udefra, til at blive gravid og for første gang virkelig mærke, at kroppen bad hende om at sætte tempoet ned. Det blev begyndelsen på en lang rejse mod Yin Yoga, taoismens forståelse af energi som noget, vi kan kultivere bevidst, og til sidst Internal Family Systems (IFS) - en terapiretning udviklet af Richard Schwartz, som jeg, Flora også selv er dybt optaget af. Sammen udfolder de kernen i IFS: At vi alle rummer mange forskellige "dele", der hver især forsøger at beskytte os, og at ingen dele er forkerte eller skal ignoreres. Trine deler, hvordan hun gennem sit arbejde med og sin uddannelse i Somatisk IFS har kroppen med som en aktiv del af det terapeutiske arbejde, fordi vores beskyttelsesstrategier og gamle sår ofte også kommer til udtryk kropsligt. Du hører blandt andet om: Hvordan Yin Yoga inviterer os til at sætte tempoet ned, blive stille nok til at lytte og mærke det, der ligger under overfladen.Forskellen på at have en krop og at være en krop.Hvordan overvældende oplevelser skaber disconnect fra kroppen og hvordan vi langsomt kan genopbygge kontakten.IFS-begreber som "Selvet", beskyttende dele og "re-parenting" - at møde sine egne sårbare dele med en kærlig, nysgerrig tilstedeværelse.Balancen mellem yin og yang: Hvordan en dybere kontakt til ro og langsommelighed giver mere frihed til også at handle og accelerere, når det er nødvendigt.En varm og fagligt forankret samtale om at møde sig selv med hele kroppen og om, at der ingen dårlige dele findes. God fornøjelse! Kærligst, Flora  Du kan se mere til Trine Hedegaard her   Følg mig på Instagram >>> Se mere på livsbevidsthed.dk

    FLORA's Fabulering med Trine Hedegaard - Samtaler om det gode liv
  6. Aug 11

    FLORA's Fabulering med Pernille Darling - Samtaler om det gode liv

    Send us Fan Mail Utryg tilknytning - den stille krise, vi ikke tør tale om Samtale med Pernille Juul Darling I denne udgave af FLORA's Fabuleringer dykker jeg ned i et af mine allerstørste yndlingsemner: Tilknytning - og især den utrygge tilknytning, og hvad den gør ved os, både som børn og som voksne. Min gæst er Pernille Juul Darling, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og seniorforsker ved Center for Evidensbaseret Psykiatri. Pernille har skrevet ph.d. om tilknytning i familier med ADHD, er certificeret i Child Attachment Interview ved Anna Freud Centre for Children and Families, og har bl.a. skrevet bogen Det Neurodivergente Menneske og senest bogen Tryghed og Tilknytning - en bog jeg har brugt sommeren på at dykke ned i. Sammen taler vi om, hvorfor John Bowlbys tilknytningsteori fra 1940'erne og 50'erne stadig ikke er blevet en naturlig del af den måde, vi indretter vores samfund, institutioner og skoler på. Pernille peger på, at det kræver et ubehageligt opgør: Vi har bygget et samfund, der ikke rigtig passer til små børns grundlæggende behov for en stabil, tilgængelig omsorgsperson - særligt de første tre leveår. Vi kommer omkring de klassiske tilknytningsmønstre - det trygge, det undvigende, det ambivalente og det desorganiserede og taler om, hvordan utryghed i bund og grund er en overlevelsesstrategi: Et system, der er sat i verden for at holde os i live, ikke for at gøre os besværlige. Pernille deler sin bekymring for, hvor lidt tid børn og forældre reelt har sammen i dag, og hvordan presset fra vuggestuer, skemaer og "flyverdragten på klokken det og det" gør det svært at give børn det nærvær, de har brug for. Vi taler om forskellen på robusthed og resiliens - mellem at være en sten, der kan tåle slag, og noget der bøjer sig og fjedrer tilbage og om, hvorfor tryghed altid skal komme før krav og udfordring, hvis udviklingen skal være holdbar. Vi berører også den stigende diagnosticering af børn og unge, og Pernilles vigtige pointe om, at det ikke nødvendigvis handler om at være forkert, men om at have forskellige "hjerner" - nogle, der ser alle nuancerne og nogle, der hurtigt danner sig et overblik. Begge dele er værdifulde, men nogle miljøer passer bedre til den ene end den anden. Og vi slutter samtalen med det spørgsmål, jeg tror mange af os bærer på: Kan man ændre sit tilknytningsmønster som voksen? Det blev en spændende og meget inspirerende samtale, som jeg håber, du vil nyde. God fornøjelse! Kærligst, Flora Her kan du købe Pernille Juul Darlings bøger Her kan du følge Pernille Juul Darling på Linkedin Følg mig på Instagram >>> Se mere på livsbevidsthed.dk

    FLORA's Fabulering med Pernille Darling - Samtaler om det gode liv
  7. Jul 5

    FLORA's Fabulering med Nicoline Olesen - Samtaler om det gode liv

    Send us Fan Mail Bæredygtighed er ikke et spørgsmål om strategi. Det er et spørgsmål om forbundethed Samtale med Nicoline Olesen I denne udgave af FLORA's Fabuleringer inviterer jeg dig ind i en samtale om noget, jeg ikke tidligere har haft så meget fokus på i Fabuleringerne, men som ligger mig dybt på sinde: Bæredygtighed, forandring og det, der reelt skal til, for at vi som mennesker og virksomheder kan finde en anden vej frem. Min gæst er Nicoline Olesen, partner og strategisk rådgiver i forandringsplatformen Märk, som hun var med til at stifte for ti år siden. Sammen med sine kolleger har Nicoline introduceret begrebet "samfundsambition": Virksomhedens kald til at bruge sin forretning som en drivkraft for det, verden har brug for. Nicoline er desuden i familie med mig og hendes far var mit store idol, da jeg var barn. Vi taler om, hvordan sproget om bæredygtighed har flyttet sig gennem de seneste ti år, fra meningsfulde og formålsdrevne virksomheder over bæredygtighed og verdensmål til det nyeste ord, regenerativ. Men Nicolines pointe er skarp: Det er ikke ordene, der skaber forandringen. Det er mennesker, og hvis de mennesker ikke trives, forstår eller tør, sker der ingen forandring, uanset hvor mange strategier vi lægger. Samtalen bevæger sig ind i det, Nicoline kalder krisen under alle kriserne: En forbindelseskrise. Klimakrise, tillidskrise og mental krise er i hendes optik symptomer på, at vi har mistet forbindelsen, først til os selv, dernæst til hinanden og til den natur, vi er en del af. Som hun siger det: Vi kan ikke passe på det, vi ikke føler os forbundet til. Vi taler om essens og omsorg som to centrale begreber i hendes arbejde. Om at en virksomheds essens aldrig kan adskilles fra essensen hos de mennesker, der leder den, og om at meningen opstår netop i mellemrummet mellem, hvem vi er, og hvad vi ønsker at give omsorg. Nicoline deler sin passion for samtalen som redskab, blandt andet gennem konceptet samtalekaffe, hvor mennesker mødes uden dagsorden, uden powerpoints og uden et forudbestemt resultat, bare for at tale sammen om det, der virkelig betyder noget. Vi taler om, hvorfor nærvær er den største gave, vi kan give hinanden, og hvorfor vi ikke kan tilbyde andre et nærvær, vi ikke selv rummer. Vi kommer også omkring hjemkomsten til os selv: Hvordan vi som mennesker har adskilt arbejde fra liv, økonomi fra etik og individ fra fællesskab, og hvor meget kraft der ligger i at turde forestille sig noget andet end det, vi allerede kender. Det er en samtale om, hvad det vil sige at være gode forfædre for dem, der kommer efter os. Om at turde de svære samtaler, før vi kaster os over strategier og målsætninger. Og om, at den forandring, verden har allermest brug for, starter dybt inde i os selv. God fornøjelse! Kærligst, Flora Du kan se mere til Nicoline Olesen og Märk her   Følg mig på Instagram >>> Se mere på livsbevidsthed.dk

    FLORA's Fabulering med Nicoline Olesen - Samtaler om det gode liv
  8. Jul 2

    FLORA's Fabulering med Anja Steensig - Samtaler om det gode liv

    Send us Fan Mail Overgivelse er ikke at give op - det er at give slip Samtale med Anja Steensig I denne udgave af FLORA's Fabuleringer inviterer jeg dig ind i en samtale, der tager os helt ind til hjertet af det, jeg tror mange af os søger mest i disse år: Kontakten til noget, der er større end os selv og modet til at lade det bære os. Min gæst er Anja Steensig, åndelig vejleder, forfatter og foredragsholder. Mange kender hende fra tv-skærmen, men Anja lever i dag et radikalt anderledes liv i Kærlighedens tjeneste, som hun selv siger det. Hun er aktuel med sin nye bog Jeg overgiver mig, og vi taler også om hendes første bog, En lille bog til mørke dage, som ligger mig meget nær. Vi taler om vejen fra tv-darling og højt præsterende mediepersonlighed til den dybe depression, der i 2011 vendte alt på hovedet. Ikke som en katastrofe, men som livets største invitation. En tilstand, der skrællede alt overflødigt væk og efterlod noget rent og sandt. Samtalen bevæger sig ind i det, vi begge er optaget af: Den modsætning, der lever i os alle, mellem frygt og kærlighed. Anja beskriver det som et spektrum, vi bevæger os på hele livet og hun deler sin forståelse af, at frygten ikke skal fjernes, men beroliges. Den må gerne sidde på bagsædet. Men det er ikke den, der kører. Vi taler om overgivelse - ikke som svaghed, men som den dybeste form for tillid. Om bøn som en daglig dialog med livet. Om, at vi faktisk allerede er omgivet af kærlighed, men at vi måske har glemt at lægge mærke til den. Og vi taler om noget, der rørte mig meget: Idéen om at gå på skattejagt i hverdagen. At stoppe op ved de øjeblikke, hvor hjertet åbner sig: En sang, en solnedgang, to hundehvalpe... og anerkende: Her er jeg. Her er kærligheden. God fornøjelse! Kærligst, Flora Du kan se mere til Anja Steensig her   Følg mig på Instagram >>> Se mere på livsbevidsthed.dk

    FLORA's Fabulering med Anja Steensig - Samtaler om det gode liv

About

Inspirerende og berigende samtaler med rod i mindfulness, compassion og livsbevidsthed. Samtaler om småt. Og om stort. Om livet og det, livet bringer. Og det, som beriger.

You Might Also Like