Kasseret ? Anbragtes forældre fortæller

Socialt Indblik
  • 0.0 (0)
  • MENTAL HEALTH
  • UPDATED WEEKLY

Er jeg kasseret som forælder, fordi mit barn er anbragt? Er jeg en dårlig mor? Er jeg mislykket som far? Og hvordan er det aldrig smøre madpakke til sit barn, ikke at være den der går ud og køber ny skoletaske eller tager med til fodboldtræning hver søndag? Ikke fordi, man ikke vil, men fordi man ikke magter det – eller fordi, samfundet ikke mener, at man magter det. I Danmark findes der cirka 13.000 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Og det vil sige, at der cirka er det dobbelte antal forældre, hvis børn ikke bor hjemme men i stedet i en plejefamilie eller på en institution. Det er dem, denne podcastserie handler om. Gennem interviews med forældre til anbragte børn får du et indblik i en verden, der ofte er skjult af forældrenes skam og skyldfølelse. Vi hører om forældrenes sorg over anbringelsen og over ikke længere at være deres børns primære omsorgspersoner. Om deres arbejde på at blive bedre forældre. Men også om deres behov for hjælp og for at deres kærlighed og ønske om at være forældre bliver anerkendt og respekteret – selvom de ikke bor sammen med deres barn til hverdag. Podcastserien giver en stemme til forældrene. Vi går ikke ind i spørgsmålet om, om anbringelsen er korrekt eller forkert. Eller om der skal anbringes flere eller færre børn. I denne serie handler det om forældrene og deres historie. I serien kommer der desuden en række bonusafsnit, hvor forskellige eksperter inden for anbringelsesområdet perspektiverer forældrenes historier med viden og holdninger til, hvordan forældrene kan få bedre hjælp. Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

Episodes

  1. 12/01/2022

    7# Forældresamarbejdet er afgørende for anbragte børns trivsel - med David Adrian Pedersen og Vivi Nielsen

    ”Succesen af anbringelsen afhænger af, at man også får hjulpet forældrene,” siger formanden for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, i sidste afsnit af vores podcastserie om forældre til anbragte børn. I programmet taler han med Vivi Nielsen, der er landssekretær for Forældrelandsforeningen, der støtter og rådgiver forældre til anbragte børn. Podcastserien fortæller historien om de anbragte børns forældre. Om deres sorg og kamp for at blive anerkendt som forældre, selvom deres barn er blevet anbragt. For Vivi Nielsen er der alt for lidt fokus på det sorgfulde i anbringelsen og på at hjælpe forældrene efter anbringelsen. ”Det er meget vilkårligt, hvad forældrene får af støtte. Nogle får slet ikke noget støtte. Vi hører jo ind i mellem, at når barnet er anbragt, så glemmer kommunen, at der faktisk også er en opgave i forhold til at støtte forældrene til at komme videre og til at kunne håndtere det at være forældre til et anbragt barn. Det er jo en ny identitet. Det er en ny situation. Det er sorgfuldt, og det er en stor krise at komme i,” siger Vivi Nielsen i podcasten. I programmet taler de om, hvad forældresamarbejdet betyder for både børn og forældre, og hvordan opholdssteder og plejefamilier kan vedligeholde og styrke relationen mellem børn og forældre. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo

    52 min

  2. 08/18/2022

    6# Jeg ville være midt i ingenting. Jeg ville ikke tilbage til mine forældre. Men jeg ville heller ikke tilbage til plejefamilien

    ”Uanset hvordan jeg har det med mine forældre, så er jeg sikker på, at jeg ville have haft det bedre som barn, hvis man havde hjulpet mine forældre. Fordi mine forældre blev ikke raske af, at jeg blev anbragt. Måske gjorde det dem mere syge,” siger Fransiska Mannerup, der selv blev anbragt som toårig. I dette afsnit fokus på barnets perspektiv. Fransiska fortæller i podcasten om at føle sig som et arbejde i plejefamilien. Om en biologisk familie i kaos, hvor hun som barn måtte tage ansvaret for familien. Om den splittelse, hun oplevede som barn mellem den biologiske familie og plejefamilien. Og om først som voksen at opleve følelsen af at have et hjem. ”Jeg savnede mest mine forældre efter samværet, og jeg savnede dem mindst op til jeg skulle have samvær. Jeg vidste aldrig, hvad jeg blev mødt af. Jeg vidste ikke om de havde en god dag eller en dårlig dag. Der var rigtig meget ansvar for mig. Det krævede rigtig meget energi, og jeg var nødt til at konsekvensberegne alting. Og finde ud hvis jeg gør sådan, hvad sker der så? Det var så drænende,” fortæller Fransiska i podcasten. ”Når jeg kom hjem fra samvær, så havde jeg det virkelig skidt. Jeg var så bekymret for mine forældre. For hvordan de havde det. Hvordan det gik dem? Hvor lang tid skulle der gå, inden jeg så dem igen? Om de fik en eller anden efterreaktion på samværet? Det vidste jeg aldrig. Det fyldte sindssygt meget. Og det fyldte mere, end det burde. Så jeg var ikke så meget med i de første 14 dage i skolen efter et samvær. Det tog mig 14 dage at lande efter et samvær på 4 timer,” fortæller Fransiska. Fransiska Mannerup er i dag både bestyrelsesmedlem i De anbragtes Vilkår og FBU – forældreLANDSforeningen. Og for hende er der en klar sammenhæng mellem hjælpen til forældrene og hjælpen til børnene. ”Jeg synes, det er forkert at tage et barn og så tænke, at det var løsningen. Fordi der står nogle med en kæmpestor sorg og et kæmpe afsavn. Og det er begge parter. Og det bliver man nødt til at følge til dørs. Så jeg tror meget på, at hvis man hjælper forældrene, så hjælper man barnet,” siger Fransiska Mannerup. Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

    1h 9m

  3. 08/11/2022

    Kan jeg tillade mig at være glad, når mit barn er anbragt? Interview med Mira Milling fra ”Forælde i fokus” (Bonusafsnit)

    ”Jeg skammer mig over, at jeg glæder mig over, at fuglene synger om morgenen. For hvordan kan jeg det, når jeg ikke har mit barn hos mig?” Ordene kommer fra en forælder til et anbragt barn, og de faldt i en netværksgruppe for anbragte børns forældre, fortæller Mira Milling, der er projektleder for projektet ”Forældre i fokus”. ”Alle følelser i forbindelse med en anbringelse er svære. Selv de positive følelser. Derfor bruger vi meget tid på at tale med forældrene om: Hvem er du som menneske? Hvad gør dig glad i livet? Hvad giver dig energi? Ting, der definerer dig ud over dit forældreskab, for det betyder noget at finde sig til rette, når man skal være forældre på afstand,” siger Mira Milling i podcasten. I et særligt bonusprogram du høre om de tanker og udfordringer, som forældre til anbragte børn sidder tilbage med efter anbringelsen. Noget af det, der særligt fylder, er sorgen, fortæller Mira Milling. ”Jeg skammer mig over, at jeg glæder mig over, at fuglene synger om morgenen. For hvordan kan jeg det, når jeg ikke har mit barn hos mig?” Ordene kommer fra en forælder til et anbragt barn, og de faldt i en netværksgruppe for anbragte børns forældre, fortæller Mira Milling, der er projektleder for projektet ”Forældre i fokus”. ”Alle følelser i forbindelse med en anbringelse er svære. Selv de positive følelser. Derfor bruger vi meget tid på at tale med forældrene om: Hvem er du som menneske? Hvad gør dig glad i livet? Hvad giver dig energi? Ting, der definerer dig ud over dit forældreskab, for det betyder noget at finde sig til rette, når man skal være forældre på afstand,” siger Mira Milling i podcasten. I et særligt bonusprogram i podcastserien ”Kasseret? Anbragte børns forældre fortæller” kan du høre om de tanker og udfordringer, som forældre til anbragte børn sidder tilbage med efter anbringelsen. Noget af det, der særligt fylder, er sorgen, fortæller Mira Milling. ”Det er jo meget sorgfyldt, når man har drømt om at være en familie. Og jeg har stadig ikke mødt nogen forældre til anbragte børn, der ikke har haft den drøm. Og jeg har heller ikke mødt nogen, der ikke elsker deres børn lige så højt, som alle vi andre elsker vores børn. Så jeg tænker, at det er deri, sorgen ligger. I savnet og i det tabte forældreskab,” siger Mira Milling, der mener, at det er vigtigt med en større opmærksom på forældrenes sorg og krisetilstand, men også betydningen af, hvordan de bliver mødt i systemet. ”Rigtig mange forældre føler sig talt ned til og føler sig besværlige og forkerte. Så det med at møde en, man føler respekterer én som menneske, betyder meget,” fortæller Mira Milling. I seriens program 5 fortæller Jens om, hvordan han er gået fra at være vred og imod anbringelsen til at få styr på sin vrede og acceptere anbringelsen. Og netop accepten mener Mira Milling kan have en stor betydning. ”Det har en stor betydning, at forældre når dertil på et tidspunkt. Det er både for at kunne være i sig selv og være et helt menneske, men i høj grad også i forhold til samarbejdet. Det gør en stor forskel i forhold til børnene, at der ikke er den konflikt. Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

    22 min

  4. 08/04/2022

    5# Jeg kunne ikke se at vi ikke kunne være forældre – det kan jeg nu

    ”Set i bakspejlet, så var jeg ikke klar dengang til at blive far. Jeg tror først, at jeg blev klar den dag, jeg gennembankede min datters mor, og jeg havde en truende voldsdom hængende over hovedet. Først den dag indså jeg, at jeg havde et problem med min vrede og mit temperament. Og at jeg skulle gøre noget ved det, hvis jeg skulle fortsætte et samliv med min datters mor.” Det fortæller Jens i dette femte afsnit af ”Kasseret? Anbragte børns forældre fortæller”. Igennem mange år havde Jens og hans kæreste ønsket sig, at hun blev gravid, og da de fik hjælp med kunstig insemination, blev kæresten endelig gravid. Men selvom de fik hjælp til at arbejde med deres forældreevne inden fødslen, besluttede kommunen, at barnet skulle tvangsfjernes ved fødslen. Jens har været anbragt 10 forskellige steder, og da han som lille boede hjemme, stod den på tæsk fra faderen hver eneste dag. Den svære opvækst havde sat dybe spor i ham. Men hvor dybe, blev han først klar over flere år efter datterens fødsel. I programmet fortæller Jens om, hvordan han nåede til accepten af datterens anbringelse. Og hvordan han selv kom ud af vredens og aggressionens tag. I dag er han gennem FBU med til at rådgive og hjælpe andre forældre til anbragte børn. FBU – LINIEN er en åben, anonym rådgivning for familier, der er i kontakt med de kommunale sociale myndigheder om eventuel støtte til børn og familier efter serviceloven. Telefon 7027 0027 Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

    1h 6m

  5. 07/08/2022

    4# Vi var dømt fra starten

    ”Vi havde en helt klar opfattelse af, at vi var dømt allerede fra start. At vi var de dårligste forældre, der kunne leve på denne jord. Og det kæmpede vi meget med at bevise; at vi er selvstændigt tænkende mennesker med følelser. Vi kan faktisk godt det her, og vi vil vores datter det bedste med de ressourcer, vi nu engang har.” Sådan fortæller Mona i dette fjerde afsnit af ”Kasseret? Anbragte børns forældre fortæller”. Monas datter bliver anbragt som seksårig. Inden da er gået tre år, hvor Mona har forsøgt at få hjælp. Kommunen har haft fokus på familien, men for Mona handlede kommunens fokus kun om deres evner som forældre. Hun kæmpede med at give det bedste indtryk af hjemmet og sine evner som forældre. Men samtidig kom hun til at skjule, hvilke problemer familien slogedes med og havde brug for hjælp til. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

    1h 15m

  6. 07/06/2022

    Anbragtes forældre har brug for netværk - interview med Line Høvring fra "Forældre i fokus" (Bonusafsnit)

    ”Vi ser, at når forældrene møder hinanden og sidder rundt om bordet, så sker der noget helt magisk. De kan spejle sig i hinandens fortællinger, i hinandens følelser og i hinandens frustrationer. Den ensomhed, vi ser mange forældre gå rundt med, bliver afhjulpet ved at deltage i de her grupper,” siger Line Høvring, der er projektleder for ”Forældre i fokus”, hvor forældre til anbragte børn møder hinanden. I afsnit 3 fortæller Mads, hvad det har betydet for ham at møde andre forældre til anbragte børn. I bonusafsnittet her fortæller Line Høvring om, hvordan de arbejder med netværksgrupperne, og hvad det betyder for forældrene. Interview og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo

    32 min

  7. 06/30/2022

    3# Vi er bare et sagsnummer – intet andet

    ”Der gik næsten to år, før vi accepterede, at det var det rigtige. For det var svært at acceptere, at det var den plejefamilie, han skulle bo hos. Og at man ikke vidste, hvad der skete i det daglige. Men efter vi fik et rigtig godt forhold til plejefamilien, og vi fik informationer om: Hvad skulle der ske, og hvilke tiltag havde de. Så fandt vi ud af, at der blev gjort noget. Det var ikke bare en plejefamilie, der tog ham for pengenes skyld,” siger Mads i tredje afsnit af podcasten ”Kasseret? Anbragte børns forældre fortæller”. Mads’ søn bliver anbragt, da han er halvandet år gammel. Allerede inden fødslen havde kommunen fokus på, om Mads og hans kæreste kunne tage sig af deres søn. Og i tiden inden anbringelsen er forældrene under intensiv overvågning. Men hverken Mads eller hans kæreste forstår, hvorfor kommunen har så meget fokus på dem. De føler, at alle beslutninger bliver taget hen over hovedet på dem. Og pludselig sidder de til et møde, hvor det bliver besluttet, at deres søn skal tvangsfjernes. Siden den dag har de været forældre til et anbragt barn. I programmet fortæller Mads om frustrationerne, vreden og sorgen. Men også om hvordan han genfandt selvtilliden til, at han kan være en god far, selvom hans søn er anbragt. Og om erkendelsen af, at anbringelsen af hans søn er rigtig. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

    1h 27m

  8. 06/29/2022

    Skam og skyld tynger anbragtes forældre – interview med psykolog Gitte Jørgensen (Bonusafsnit)

    ”Hvis du siger, at jeg er en dårlig forælder, så er det hele mig, der er forkert. Så jeg kan ikke gøre noget. Lige meget hvad jeg gør, så er jeg blevet defineret som, at hele mig er forkert. Det er et voldsomt stempel,” siger psykolog Gitte Jørgensen fra skole- og behandlingshjemmet Skovgården i et bonusafsnit til podcastserien ”Kasseret? Anbragte børns forældre fortæller”. Skam og skyldfølelse er ofte følelser, der følger med, når forældre får anbragt deres barn. Og i de sidste programmer i serien er det et af de temaer, som står tilbage. Særligt Malene taler i program 1 om at føle sig som en dårlig mor. På Skole- og behandlingshjemmet Skovgården bor 18 anbragte børn, og som psykolog på Skovgården de sidste 22 år har Gitte Jørgensen mødt mange forældre til anbragte børn. I dette bonusprogram fortæller psykolog Gitte Jørgensen om forældrenes skam og skyldfølelse, om hvorfor det er forbundet med så meget skam at være forældre til et anbragt barn, hvorfor skam også kan være forbundet med noget positivt, og hvordan Skovgården arbejder med at hjælpe forældrene ud af skammen. Interview og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo

    30 min

  9. 06/15/2022

    2# Jeg har betalt prisen for en hård barndom – og jeg frygter mine børn vil gøre det samme

    ”Jeg har betalt den ultimative pris for min dårlige opvækst. At jeg ikke har haft mine børn hjemme. Og at jeg ikke har haft det liv, som jeg ønskede mig. Og jeg frygter at mine børn betaler samme pris for deres opvækst.” Sådan fortæller Michael i andet afsnit af Kasseret? Anbragte børns forældre fortæller. Michael bliver som 23-årig far til en datter. Moderen er 18 år, og hun er anbragt, da hun bliver gravid. Efter fødslen bor de med deres datter i en plejefamilie, og efter kort tid beslutter kommunen at tvangsanbringe datteren. De næste mange år bliver en kamp for at bevare forbindelsen til datteren. Og da Michael senere får to børn mere, gentager historien sig. Michael mener selv, at han med den rette hjælp kunne have været et andet og bedre sted i livet. Men hans opvækst har altid stået i vejen for det liv, han har ønsket sig. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik Sille Jensen

    1h 2m

  10. 06/08/2022

    1# Jeg vil altid føle mig som en dårlig mor

    ”Hele vejen igennem har jeg tænkt, at jeg var en dårlig mor. Selvom jeg har prøvet at arbejde med den tanke, så har jeg den stadig den dag i dag. Selvom jeg ved, at jeg gør alt for min søn. Og min søn er anbragt, fordi han skal have det bedste af det bedste, så vil jeg altid have den hængende over mig. Den tror jeg aldrig forsvinder. ” Sådan fortæller Malene i første afsnit af podcastserien ”Kasseret – anbragte børns forældre fortæller”. Malene bliver som 22-årig mor til en søn. Den første lykke over at være gravid bliver hurtigt afløst af bekymringer over en hjertefejl hos sønnen. Og efter mange bekymringer og operationer er både Malene og hendes søn klar til livet. Men Malenes søn udvikler sig ikke som andre børn. Som seksårig bliver han diagnosticeret som infantil autist med lettere retardering. Malene kæmper i årevis med at håndtere hans diagnose og til tider voldsomt udadreagerende adfærd. Alligevel har skyldfølelsen et stædigt tag i hende. Og skammen over at hun har måttet acceptere en anbringelse, prikker til hendes skyldfølelse næsten hver dag. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik Sille Jensen

    1h 17m
  • 10 Episodes

About

Er jeg kasseret som forælder, fordi mit barn er anbragt? Er jeg en dårlig mor? Er jeg mislykket som far? Og hvordan er det aldrig smøre madpakke til sit barn, ikke at være den der går ud og køber ny skoletaske eller tager med til fodboldtræning hver søndag? Ikke fordi, man ikke vil, men fordi man ikke magter det – eller fordi, samfundet ikke mener, at man magter det. I Danmark findes der cirka 13.000 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Og det vil sige, at der cirka er det dobbelte antal forældre, hvis børn ikke bor hjemme men i stedet i en plejefamilie eller på en institution. Det er dem, denne podcastserie handler om. Gennem interviews med forældre til anbragte børn får du et indblik i en verden, der ofte er skjult af forældrenes skam og skyldfølelse. Vi hører om forældrenes sorg over anbringelsen og over ikke længere at være deres børns primære omsorgspersoner. Om deres arbejde på at blive bedre forældre. Men også om deres behov for hjælp og for at deres kærlighed og ønske om at være forældre bliver anerkendt og respekteret – selvom de ikke bor sammen med deres barn til hverdag. Podcastserien giver en stemme til forældrene. Vi går ikke ind i spørgsmålet om, om anbringelsen er korrekt eller forkert. Eller om der skal anbringes flere eller færre børn. I denne serie handler det om forældrene og deres historie. I serien kommer der desuden en række bonusafsnit, hvor forskellige eksperter inden for anbringelsesområdet perspektiverer forældrenes historier med viden og holdninger til, hvordan forældrene kan få bedre hjælp. Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

Information