No b******t fra maskinrummet

Rasmus Kaae & Søren Pedersen

Omsætter buzzwords til praktisk erfaring

  1. 10h ago

    AI og Strategi

    Mange virksomheder griber stadig AI an på samme måde: Først vælges teknologien, derefter laves en business case, løsningen bygges, rulles ud og medarbejderne trænes. Strategien lyder ofte: “Vi skal indføre et nyt CRM-system, automatisere tre processer med AI og træne 200 medarbejdere inden årets udgang.” Det lyder konkret, men det er i praksis en plan for aktiviteter, systemer og deadlines. Ikke nødvendigvis en strategi for den værdi, man vil skabe. Forestil dig i stedet en strategi som: “En kunde skal kunne få et kvalificeret tilbud på under fem minutter – uden manuel dataindsamling og godkendelse.” Her er målet tydeligt. AI, data, processer og organisation bliver midlerne til at nå det – ikke målet i sig selv. I episoden taler vi om tre virkelige eksempler, hvor AI-løsningen teknisk set blev bygget, men værdien alligevel udeblev: Brugerne havde fundet andre arbejdsgange, før løsningen var klar. Konsulenter leverede en fungerende løsning, men organisationen blev ikke bedre til selv at prioritere og videreudvikle. Og et team byggede med agenter på rekordtid, blot for at møde en releaseproces, der forsinkede værdien med en måned. AI handler derfor ikke kun om at bygge hurtigere. Det kræver, at hele kæden fra strategi og prioritering til udvikling, release og adoption hænger sammen. Artikel: https://empiric.dk/fra-ai-investering-til-forretningsvaerdi/ Whitepaper: https://2ff5nt.share-eu1.hsforms.com/2vGCTcGfJS3OaUpv_HbxNfw

About

Omsætter buzzwords til praktisk erfaring