Salgscaféen

Kim Wilde og Søren Mortensen

Velkommen på Salgscaféen. Husk at abonnere - det er gratis, og så er du sikker på at få guldkornene lige i øret! For her finder du en masse inspiration til ALLE der beskæftiger sig med salg - direkte eller indirekte. Salg er en social ting - "mennesker mødes, og der opstår sød musik." På caféen møder du interessante gæster, erfarne værter og fokus på at du får "noget med hjem". Kim Wilde og Søren Mortensen tager dig med på en sjov, uformel og lærerig rejse ind i salgets dybeste kroge. Stemningen er afslappet og café-agtig, så alle kan være med. Salgscaféen - den som lytter sælger!

  1. 2d ago

    48. Hvem ejer det, ChatGPT laver for dig? Gæst: Gitte Løvgren Larsen

    Du bruger måske allerede ChatGPT til at skrive nyhedsbreve, lave opslag på LinkedIn eller skabe indhold til din markedsføring. Men har du tænkt over, hvem der egentlig ejer resultatet? Og om du frit må bruge det? Dagens gæst er Gitte Løvgren Larsen, partner og advokat hos SIRIUS med speciale i ophavsret og immaterielle rettigheder. Hun var også udpeget af kulturministeren til at stå i spidsen for den ekspertgruppe, der har undersøgt nogle af de store udfordringer, kunstig intelligens skaber for ophavsretten. (Link til rapporten nedenfor) Over kaffen ved stambordet taler vi om AI, rettigheder og en verden, hvor teknologien udvikler sig hurtigere, end lovgivningen kan følge med. Men vi gør det med udgangspunkt i den virkelighed, hvor vi som sælgere, virksomhedsejere og almindelige brugere allerede benytter AI i vores arbejde. Vi kommer også omkring advokatbranchens eget dilemma: Hvad sker der med en forretningsmodel, der bygger på at sælge timer, når AI kan løse opgaver på få minutter? Og så er der mennesket bag advokaten. For Gitte brænder også for relationer, konfliktmægling og mødet mellem mennesker. Lyt med til en samtale om teknologi, jura og mennesker – og bliv klogere på nogle af de spørgsmål, du måske burde stille dig selv, næste gang du beder ChatGPT om hjælp. Slå dig ned ved stambordet, hvor Gitte selvfølgelig også giver os sine tre gode råd med på vejen. Du kan finde mere om Gitte her: linkedin.com/in/gitte-løvgren-larsen-9b32653 og https://www.siriusadvokater.dk/ Link til Rapport fra Ekspertgruppen for ophavsret og kunstig intelligens.  Salgscaféen - den som lytter sælger. Værter: Kim Wilde, kim.wilde@kimwilde.dk, www.kimwilde.dk, 4052 4853 Søren Mortensen, sm@netvaerksmester.dk, www.netvaerksmester.dk, 2070 6075

    48. Hvem ejer det, ChatGPT laver for dig? Gæst: Gitte Løvgren Larsen
  2. Aug 31

    46. Ingen vinder vinder alene, men du ER alene! - Gæst: René Holten

    Hvad gør du, når du er blandt de bedste – men alligevel får at vide, at du ikke længere er med på holdet? René Holten har været verdensmester i kajak og levet et liv, hvor præstation, træning og jagten på de sidste marginaler var hverdag. Så bliver han smidt af landsholdet. Men René stopper ikke med at ro på højt niveau af den grund. I stedet fortsætter han på egne præmisser. Over kaffen ved stambordet i Salgscaféen taler vi om den mentale side af at præstere, om modgang og om at holde fast i sin passion, selv når omgivelserne pludselig ændrer spillereglerne. Og om det store spørgsmål, der på et tidspunkt rammer mange af os: Hvem er jeg, når det, jeg har bygget min identitet op omkring, ikke længere er det samme? I dag er René foredragsholder, High Performance Coach og indehaver af Holten Performance. Erfaringerne fra elitesporten er kommet med videre – men passionen har fået nye former. Lyt med til en snak om at blive valgt fra uden selv at vælge fra. Om at finde sin egen vej, når den oplagte vej lukker – og om at genopfinde sin passion uden at miste sig selv undervejs. Slå dig ned ved stambordet, og få selvfølgelig også tre gode råd med fra René Holten. Du kan læse mere om, og kontakte René her: https://www.linkedin.com/in/reneholtenpoulsenoly/ Salgscaféen - den som lytter sælger. Værter: Kim Wilde, kim.wilde@kimwilde.dk, www.kimwilde.dk, 4052 4853 Søren Mortensen, sm@netvaerksmester.dk, www.netvaerksmester.dk, 2070 6075

    46. Ingen vinder vinder alene, men du ER alene! - Gæst: René Holten
  3. Jul 30

    45. Hvem er du, når du bare er dig? – Gæst: Lise Terp

    Hvordan går man fra ingeniør til ledelsesrådgiver, psykoterapeut, healer og forfatter? Og kan de verdener overhovedet hænge sammen? Det spørgsmål har Lise Terp stillet sig selv gennem et helt arbejdsliv. I dag har hun fundet balancen – og bruger den til at hjælpe ledere og virksomheder med at skabe stærkere relationer, håndtere konflikter og finde modet til at tale om elefanten i rummet. Over kaffen ved stambordet taler vi om identitet, moden ledelse og om, hvorfor konflikter ofte er et tegn på engagement frem for problemer. Vi kommer også omkring pausen som et af de mest oversete kommunikationsværktøjer, hvorfor vi skal passe på ikke at fodre vores "reptilhjerne" med dårlige nyheder – og hvorfor vi først for alvor lykkes, når vi tør være os selv. Lyt med til en samtale om nysgerrighed, relationer og det at genopfinde sig selv. En samtale, der minder os om, at vi alle har brug for at høre til – både som mennesker, kolleger og ledere. Slå dig ned ved stambordet, og få tre gode råd med fra Lise Terp, som kan gøre en forskel i både dit arbejdsliv og dine relationer. Du kan hente et helt kapitel fra Lise Terps bog ”Spind guld på modig ledelse” her For når du tilmelder dig Lises nyhedsbrev om netop ledelse, får du kapitel 5 om at holde gode møder med det samme. Salgscaféen - den som lytter sælger. Værter: Kim Wilde, kim.wilde@kimwilde.dk, www.kimwilde.dk, 4052 4853 Søren Mortensen, sm@netvaerksmester.dk, www.netvaerksmester.dk, 2070 6075

    45. Hvem er du, når du bare er dig? – Gæst: Lise Terp
  4. May 28

    43. Er compassion bare blødsøden ledelse? Gæst Mie Kamille Dalsgård.

    Ledelse er salgets fætter. I denne udgave af Salgscaféen tager vi derfor en tur omkring ledelse.  Er compassion på arbejdspladsen bare noget, der står på en plakat ved kaffemaskinen – eller kan det faktisk være en strategi? Mie Kamille Dalsgård er erhvervspsykolog og iværksætter, og hun brænder for arbejdspladser, hvor der er plads til hele mennesker. Men vejen dertil har ikke været snorlige. Fra brandslukning og klassisk ledelse til et opgør med tanken om, at mennesker bare skal presses lidt hårdere for at præstere. Over kaffen ved stambordet i Salgscaféen taler vi om relationer, storytelling og hvorfor teknologi skal understøtte mennesker – ikke omvendt. Om modet til at tale om følelser i erhvervslivet. Og om hvorfor ordentlighed måske er mere forretningskritisk, end mange tør indrømme. Lyt med og kom tæt på en ærlig snak om ledelse, menneskesyn og hvorfor spørgsmålet “Hvor meget bruger du egentlig på ledelse?” måske er vigtigere, end det først lyder. Slå dig ned ved stambordet, og få tre konkrete råd med fra Mie Kamille Dalsgård, som du kan bruge med det samme. Du kan finde mere om Mie her: https://www.linkedin.com/in/mie-kamille-dalsgård-2a3b878/  Husk at abonnere på Salgscaféen, så du får nye afsnit med det samme de udkommer, og hjælp andre med at få glæde af Mies inspirerende historie og gode råd og del gerne afsnittet med andre!  Salgscaféen - den som lytter sælger. Værter: Kim Wilde, kim.wilde@kimwilde.dk, www.kimwilde.dk, 4052 4853 Søren Mortensen, sm@netvaerksmester.dk, www.netvaerksmester.dk, 2070 6075

    43. Er compassion bare blødsøden ledelse? Gæst Mie Kamille Dalsgård.

About

Velkommen på Salgscaféen. Husk at abonnere - det er gratis, og så er du sikker på at få guldkornene lige i øret! For her finder du en masse inspiration til ALLE der beskæftiger sig med salg - direkte eller indirekte. Salg er en social ting - "mennesker mødes, og der opstår sød musik." På caféen møder du interessante gæster, erfarne værter og fokus på at du får "noget med hjem". Kim Wilde og Søren Mortensen tager dig med på en sjov, uformel og lærerig rejse ind i salgets dybeste kroge. Stemningen er afslappet og café-agtig, så alle kan være med. Salgscaféen - den som lytter sælger!

You Might Also Like