Inderlighed

Helene Sejrsen og Ida Hjære Langkjær

Podcasten Inderlighed. Denne podcast er et udfoldelses- og undersøgelseslydrum af inderligheden, den indre verden og alt derimellem. Ida og Helene snakker ærligt om livet og deler egne erfaringer samt reflektioner. Vi snakker om livet som selvstændig, livet som menneske i denne tid og livet i det store billede, som en lille brik i Universets store puslespil. Dette er en fri og flydende samtale om alt det, der rører os fra inderst til yderst. Podcasten udkommer hver torsdag med 10 episoder i sæson 1 i foråret og forsommeren 2023. Velkommen ind.

  1. 11/30/2023

    Med Jonas Theodor Lundbak om følelsessprog

    Sæson 2, episode 9 Vi har i den grad glædet os til at åbne op for denne uges helt særlige samtale med Jonas Theodor Lundbak. Jonas deler om rejsen ind i sin egen inderlighed og erkendelsen af følelsernes sprog. Vi taler særligt om mandens følelsessprog og om at ikke alle mænd har direkte adgang til deres inderste. Vi snakker om forskellige følelsessprog og hvordan det som dreng, ung og voksen mand er at sætte ord på sine følelser, når kulturen måske har lært én at lukke lidt (eller meget) af for den del. Jonas fortæller om, hvordan han bruger sin kreativitet og det at skrive musik til at få forbindelse til følelserne - og dermed sig selv. Han overrasker os med en fantastisk gave til slut i episoden, som vi håber vil vække en inderlighed i dig. Alle mennesker har følelser og vi må hver især skabe egne og fælles følelsessprog. Tak fordi du lytter med. Mød Jonas Jonas Theodor Lundbak er pilot, empat, historiker, musiker og arbejder med luftfart til hverdag. Han har brugt det at skabe og skrive musik som en helt essentiel forbindelse til sig selv siden han var ganske ung. Jonas er også Idas livspartner og sammen er de flyttet ud af byen for at slå rødder i naturen. Vi er begge så taknemmelige over, at Jonas havde lyst til at indgå i denne samtale som vi synes, der er kommet en utrolig vigtig og rørende episode ud af det. Du kan lytte til et af Jonas' musikalske samarbejder, I am Albert, på Spotify. Podcasten Inderlighed er skabt af Helene Sejrsen & Ida Hjære Langkjær

    1h 12m
  2. 11/16/2023

    Med Maiken Lysholm Grydgaard om sanserne

    Sæson 2, episode 7 Denne episode er dedikeret til sanserne. Dem, der sørger for, at vi som mennesker på jorden med tyngdekraften, udvikler os og kan bruge vores kroppe. Vi har inviteret Maiken ind i Inderlighedrummet for at skabe plads til hendes forståelse af sanserne og deres betydning for os. Maiken er fysioterapeut og sansemotorisk konsulent, så du er virkelig inviteret indenfor til at forstå din krop på måder, du måske ikke har tænkt på før. Vi er begge helt opslugt af Maikens fortællinger og delinger om, hvordan vi sanser verden, hvordan vi integrerer og sorterer de indtryk, vi får, samt hvordan, vi kan få mere balance i den oplevelse, vi hver især har af den verden, vi lever i.  Mød Maiken Maiken arbejder som Sansemotorisk konsulent og har en baggrund som fysioterapeut. Maiken har sin egen klinik i Smørum, Sansemotorik - det bedste til dit barn, hvor hun hjælper børn (og voksne) med sansemotoriske udfordringer. Privat har Maiken selv haft erfaring med sansemotorisk træning til sine egne børn, og dette var startskuddet for interessen med sansemotorik. Hun deler gavmildt ud på sin Instagram profil, med både faglig viden, øvelser og ideer til lege, man kan lave derhjemme med sit barn, og udfordringer, der kan bunde i noget sansemotorisk. Kæmpe anbefaling at følge med hos Maiken som du kan finde på Facebook her. Podcasten Inderlighed er skabt af Helene Sejrsen & Ida Hjære Langkjær Tak fordi du lytter med!

    1h 9m

About

Podcasten Inderlighed. Denne podcast er et udfoldelses- og undersøgelseslydrum af inderligheden, den indre verden og alt derimellem. Ida og Helene snakker ærligt om livet og deler egne erfaringer samt reflektioner. Vi snakker om livet som selvstændig, livet som menneske i denne tid og livet i det store billede, som en lille brik i Universets store puslespil. Dette er en fri og flydende samtale om alt det, der rører os fra inderst til yderst. Podcasten udkommer hver torsdag med 10 episoder i sæson 1 i foråret og forsommeren 2023. Velkommen ind.