Episode 1: Polen Hvad kan man forvente i denne episode? Denne episode begynder med nogle fakta om Polen, efterfulgt af et resumé af landets historie. Derefter følger en mere detaljeret rejse gennem Polens historie, som slutter med de nye tider, hvor Polen er blevet medlem af NATO, EU og Schengenområdet. Endvidere beskrives turismen i dag, og der afsluttes med en opsummering af 9 af landets største turistattraktioner. Denne episode er dedikeret til Ole Jensby, Frederiksberg. Fakta: Republikken Polen er et land i den centrale del af Europa. Polen har via fastland grænser mod vest til Tyskland, mod syd til Tjekkiet & Slovakiet, mod øst til Ukraine & Belarus, mod nordøst til Litauen & Rusland (alias Kaliningrad) samt til Østersøen mod nord, hvor Polen har en søgrænse med Danmark og Sverige. Areal: 312.696 km² og dermed det 9. største land i Europa og det 69. største land i verden. Indbyggerantal: Cirka 40.000.000 (i 2023), hvilket er det 33. mest befolkede land i verden. Hovedstad: Warszawa. Sprog: Polsk, der er et af de vestslaviske sprog. Desuden er der små grupper, som taler jiddish, tysk, kasjubisk, hviderussisk, ukrainsk og russisk samt romani (som tales af romaer). Møntfod: Zloty (forkortes PLN). Sedler: 10, 20, 50, 100 og 200 Zloty. Mønter: 1, 2 og 5 Zloty. 1 Zloty = 100 Groszy. Mønter: 1, 2, 5, 10, 20 og 50 Groszy. --- Landets historie kort fortalt: Polens historie er præget af landets kamp for uafhængighed, modstandsdygtighed og beslutsomhed i mødet med modgang. Polen har i perioden fra 1914 til i dag gennemgået betydelige forandringer og udfordringer, herunder ødelæggelsen under Første Verdenskrig, nationalisme og antisemitisme, rædslerne i Anden Verdenskrig og den efterfølgende sovjetiske besættelse. Under Første Verdenskrig blev Polen besat af Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland. Efter krigen genoprettede Polen sin uafhængighed og blev en suveræn stat. Dette var imidlertid kortvarigt, da landet blev invaderet og besat af Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig, hvilket førte til millioner af polakkers død, herunder jøder, der blev målrettet til udryddelse. Efter krigen blev Polen befriet af Sovjetunionen, og en kommunistisk regering blev etableret, hvilket førte til en periode med politisk undertrykkelse og økonomiske vanskeligheder, der varede i flere årtier. I 1980'erne blev Polen ramt af en bølge af protester og strejker ledet af Solidaritetsbevægelsen, der krævede politiske reformer og større friheder. Regeringen reagerede med vold, men bevægelsen fortsatte med at vokse i styrke, hvilket førte til frie valg i 1989 og afslutningen på kommunistisk styre i Polen. I 2004 blev Polen medlem af Den Europæiske Union, hvilket bragte betydelige fordele såsom adgang til en større markedsplads, øget investering og større politisk og økonomisk integration med andre lande i regionen. Polen blev også medlem af Schengen-området, hvilket har gjort rejser inden for EU meget lettere for polske borgere og har hjulpet med at fremme større kulturel og økonomisk udveksling mellem Polen og andre lande i regionen. Imidlertid står Polen over for betydelige udfordringer i begyndelsen af 2020'erne, herunder politisk polarisering, trusler mod demokratiske institutioner og en voksende følelse af nationalisme og fremmedhad. Regerende Lov og Retfærdighedsparti (PiS) er blevet beskyldt for at underminere domstolenes og mediernes uafhængighed og for at bruge fremmedfjendsk og anti-indvandrer-r etorik til at skabe opbakning blandt dens base. Regeringen er også blevet kritiseret for dens håndtering af Covid-19-pandemien, som har ført til en betydelig stigning i tilfælde og dødsfald i landet. Disse udfordringer har ført til spændinger mellem Polen og EU, og det har ført til en række konflikter og stridigheder. EU har eksempelvis rejst bekymring over regeringens angreb på domstolene og mediernes uafhængighed, og Polen er blevet truet med sanktioner, hvis situationen ikke forbedres. Derudover har Polens modstand mod at acceptere flygtninge og indvandrere ført til konflikter med andre EU-lande, og Polen har nægtet at deltage i EU's fælles migrationspolitik. En anden udfordring, som Polen står over for, er klimaforandringerne. Landet er stadig meget afhængig af kul, og landets regering har været modvillig til at indføre ambitiøse klimamål og har endda blokeret for EU's målsætning om klimaneutralitet i 2050. Endelig har Polen også oplevet en stigning i nationalistiske og højreekstreme bevægelser, som har ført til voldelige protester og angreb på minoriteter, herunder LGBT-personer. Regeringen har også styrket sin kontrol med medierne og censureret kritiske stemmer, hvilket har ført til bekymring over ytringsfrihed og demokrati i landet. I det store og hele har Polens historie været en af kamp og modstand mod undertrykkelse og fremmede magter. Mens landet har opnået betydelige fremskridt siden sin genopretning som en suveræn stat i 1918 og har opnået medlemskab i EU og Schengen, står landet over for betydelige udfordringer i dag, herunder politisk polarisering, trusler mod demokratiske institutioner og klimaforandringer, som vil kræve beslutsomhed og mod for at overvinde. --- I det følgende berettes om Polens historie i en mere detaljeret udgave. Forhistorie: Stammer og tidlig kultur: Tilstedeværelsen af stammer og tidlige kulturer kendetegnede den forhistoriske æra i Polen. De var for det meste jægere og samlere, som levede af jorden og var afhængige af naturressourcerne for at overleve. Arkæologiske fund daterer nogle af de tidligste beviser på menneskeliv i Polen til omkring 500.000 f.Kr. I løbet af bondestenalderen, omkring 4.000 f.Kr., begyndte man at etablere landbrugsbopladser i det nuværende Polen. Disse samfund levede af landbruget og handlede med de tilstødende regioner. Keramikfremstilling blev fremtrædende i løbet af denne periode. Efterhånden som disse tidlige kulturer udviklede sig, udviklede de også forskellige kunstneriske stilarter, som stadig kan findes i dag i mange arkæologiske artefakter. Indviklede udskæringer på stenredskaber og figurer samt udsmykninger på lerbeholdere er eksempler herpå. Alt i alt lagde disse tidlige kulturer grunden til, at fremtidige civilisationer kunne blomstre i Polen, og de bidrog i høj grad til landets rige historie og kulturarv. --- Middelalderen: Feudalisme og kristendom: I middelalderens Polen var feudalismen og kristendommen to dominerende påvirkninger, der formede samfundet. Feudalismen var en socioøkonomisk organisation, der byttede jord mod militærtjeneste. Adelen kontrollerede enorme godser og de bønder, der arbejdede på deres jord. I det feudale system var der Kongen, efterfulgt af stormænd, mindre adelige og til sidst bønder. I denne periode spillede kristendommen en vigtig rolle i udformningen af den polske kultur. I 966 e.Kr. konverterede Polens første hersker, Mieszko I, til kristendommen som led i sin politiske strategi for at forene sit folk og opnå anerkendelse fra andre europæiske magter. Den katolske kirke blev en vigtig institution i Polen og fik stor indflydelse på alle aspekter af livet. I denne periode spillede kirken også en vigtig rolle i forbindelse med fremme af uddannelse i hele Polen. Klostre var læringsinstitutioner, hvor munke underviste drenge fra adelige familier i læsning, skrivning og regning. Piger blev undervist i klostre eller af privatlærere ansat af rige familier. Alt i alt havde feudalismen og kristendommen en betydelig indflydelse på middelalderens polske samfund, og definerer det fortsat i dag. --- Det polsk-litauiske samfund: Genforening og ekspansion: I 1569 blev den polsk-litauiske realunion oprettet, der kombinerer de to tilstødende nationer og udgør et af Europas største og mest magtfulde lande. Forhandlingerne mellem kong Sigismund II Augustus af Polen og storhertug Stephen Báthory af Litauen resulterede i oprettelsen af et commonwealth med et fælles parlament, militær, retsvæsen og udenrigspolitik. Denne union bragte stabilitet til regionen og tillod polakker og litauere at udveksle kulturelle idéer. Polen-Litauen øgede sit territorium betydeligt under Commonwealth-styret gennem erobringer og alliancer. Polen-Litauen opnåede sit højdepunkt som en europæisk magt under kong John III Sobieskis regeringstid. Man forsvarede med succes mod invasioner fra det Osmanniske Rige to gange i løbet af hans regeringstid, og man formåede herunder at vinde et historisk slag ved Wien i 1683, der betragtes som et af vendepunkterne i moderne historie. Men denne udvikling skabte spændinger blandt landets mangfoldige befolkning, hvilket førte til konflikter, herunder krige med Sverige, Rusland og osmannerne, som i væsentlig grad skadede kongeriget i de efterfølgende år. På trods af det endelige sammenbrud er den polsk-litauiske realunion fortsat et vigtigt kapitel i Europas historie for dens bidrag til regional og kontinental politik, kultur og samfund. --- Partitionerne: Østrig, Preussen og Rusland: Østrig, Preussen og Rusland delte den polsk-litauiske realunion. Den første deling fandt sted i 1772, da disse magter udnyttede interne svagheder i Polen til at annektere en stor del af landets jord. Efter dette skete en anden deling omkring 1793, og en ny deling fandt sted i 1795, hvilket reducerede omfanget af Polen på kort i næsten et århundrede. Hver magt havde forskellige motiver til at opdele dette område. Preussen ønskede at fremme kontrollen, mens Østrig valgte at administrere Galizien (stavet med z og ikke at forveksle med Galicien i Spanien stavet med c) som en stødpudezone mod det osmanniske Tyrkiet. I mellemtiden ønskede Rusland at svække Polens politiske indflydelse. Partitioneringen blev mødt med modstand fra mange polakker, der så det som en krænkelse. På trods af deres opstande var polske f
