"Jeg vil, ved Herkules, hellere tage fejl med Platon - og du ved, hvor højt jeg skatter ham - end have ret med disse folk." "Disse folk" (istis) i konteksten er formentlig de filosoffer (som bl.a. epikuræerne), der benægter sjælens udødelighed og hævder, at sjælen opløses ved døden. Cicero afviser altså her at give slip på håbet om udødelighed, selv hvis det skulle vise sig at være en fejltagelse - han foretrækker at "fejle" sammen med Platon frem for at have "ret" sammen med dem, der fornægter sjælens evighed. Det er egentlig et sjovt udsagn, fordi det taget for pålydende siger at Cicero hellere vil være i den rigtige klub, for at sige det sådan, sammen med Platon - end tænke den rigtige tanke. Virkelig? man skulle da mene at det bedste var at undgå at tage fejl, ligegyldig hvem man så kom i meningsfællesskab med. Men læst på en lidt anden måde, kan udsagnet ses som en form for selverkendelse, og en betoning af tvivl. Det er i hvert fald ikke et udsagn fra en filosof, der mener at være i besiddelse af den fulde sandhed, men fra en mand, der tvivler, og som er bevidst om sin tvivl, ja nærmest vælger sin tvivl. Det er den insisteren på tvivlen og usikkerheden, der er noget af det mest interessante ved Cicero som filosof. Cicero indtager en usædvanlig plads i filosofihistorien. Han er en af antikkens mest udbredte forfattere - i mere end tusind år udgjorde hans skrifter for mange den primære indgang til filosofi på latin. Alligevel er der en lang tradition for at afvise ham som egentlig filosof. Theodor Mommsen betegnede ham som "journalist" i sit værk *Römische Geschichte* fra 1850'erne, og den vurdering har været sejlivet: Cicero er i eftertiden ofte blevet betragtet som taler, retoriker og stilist, men ikke som selvstændig tænker. Det billede kan vi ikke lave helt om, og det skal vi måske heller ikke. Cicero er ikke filosof først og fremmest. Men vi kan forsøge at nuancere billedet. Vi slår ned på otte uddrag fra seks forskellige værker plus et til, for at give et indtryk af, hvad det kan indebære at læse Cicero som filosofisk forfatter. Men først lidt om, hvem han var, og under hvilke omstændigheder han kom til at skrive filosofi.
