Lyse nætter og mælkepletter

Rie Maktabi

Amning er en verden fuld af snørklede veje, blindgyder og lyskegler af solskin. Med podcasten “Lyse nætter & mælkepletter” ønsker vi at give amning et nuanceret sprog og normalisere det der kan opleves som svært og nedbringe tabu om de problemer der kan være. Vi vil udbrede mere information omkring muligheder og løsninger. Derfor har vi inviteret familer ind som hudløst ærligt fortæller deres ammehistorie og en ammeekspert er med til at sætte ord på og svare på spørgsmål, så vi alle sammen kan blive klogere. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  1. En skrøbelig begyndelse blev til en voksende styrke

    May 4

    En skrøbelig begyndelse blev til en voksende styrke

    I dette afsnit møder vi Cecilie Frese, influencer, mor til tre og en tydelig stemme i samtalen om moderskab, mental load og de mange nuancer af familielivet. Sammen med sin mand, Christian Frese, deler hun åbent ud af både de smukke og de mere sårbare sider af livet med små børn, ikke mindst de søvnløse nætter og de erfaringer, der former én som mor. Parret er samtidig i lykkelige omstændigheder og venter endnu et barn. Netop derfor bliver denne samtale også en særlig refleksion for Cecilie; et tilbageblik på hendes første ammeforløb, som nu får ny betydning i lyset af det, der venter. Vi dykker ned i historien om hendes første barn og en begyndelse, der langt fra blev, som hun havde forestillet sig. Et ammeforløb præget af store opstartsvanskeligheder, smerter, sår og svamp og en afgørende erkendelse af et for stramt tungebånd, som påvirkede både amning og barnets trivsel. Herfra følger en periode med at måtte starte forfra, finde den rette hjælp og langsomt genopbygge et forløb, der kunne fungere. Det er en fortælling om at starte forfra midt i udmattelsen. Om at insistere på at finde løsninger, når noget ikke føles rigtigt. Og om hvordan et svært udgangspunkt alligevel kan udvikle sig til noget, der lykkes. En ærlig og nærværende samtale om moderskab, erfaring og forventning og om at tage sine oplevelser med sig videre ind i det næste kapitel.  Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    49 min
  2. Julie Teglhus - Amning er lidt ligesom at lære at cykle

    Apr 1

    Julie Teglhus - Amning er lidt ligesom at lære at cykle

    I dette afsnit møder vi Julie Teglhus, jurist, journalist og mor til tre, som deler sin ærlige og nuancerede fortælling om tre vidt forskellige ammeforløb. Vi dykker ned i, hvordan hendes første oplevelse som 24-årig uden nogen at spejle sig i blev præget af smerter, sår og en alvorlig brystbetændelse, der førte til indlæggelse og et svært valg om at stoppe amningen. Vi taler om, hvordan den oplevelse satte sig som en frygt i kroppen og påvirkede hendes næste forløb, hvor kontrollen tog over, og flasken blev en nødvendighed. Sammen undersøger vi, hvordan tidligere erfaringer kan skabe usikkerhed og tvivl, selv flere år senere, og hvordan følelsen af utilstrækkelighed kan fylde også når man allerede er mor til flere. Julie sætter ord på den mentale belastning, ensomheden i amningen og dynamikken i en familie med flere børn, hvor tiden og overskuddet er knap, og hvor partneren kan føle sig magtesløs på sidelinjen. Vi taler også om tredje gang om modet til at prøve igen, selv når kroppen husker smerten og hvordan små justeringer, ro og den rette vejledning kan gøre en afgørende forskel. Julie beskriver, hvordan hendes sidste forløb blev anderledes, ikke fordi det var uden udfordringer, men fordi hun som mor stod et andet sted, og fordi hendes barn mødte verden med mere ro. En samtale om, hvordan amning ikke bare er naturligt, men noget vi lærer, som at cykle og om vigtigheden af støtte, viden og at finde en vej, der giver mening for den enkelte familie. Tak fordi du lytter med 3 Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    54 min

About

Amning er en verden fuld af snørklede veje, blindgyder og lyskegler af solskin. Med podcasten “Lyse nætter & mælkepletter” ønsker vi at give amning et nuanceret sprog og normalisere det der kan opleves som svært og nedbringe tabu om de problemer der kan være. Vi vil udbrede mere information omkring muligheder og løsninger. Derfor har vi inviteret familer ind som hudløst ærligt fortæller deres ammehistorie og en ammeekspert er med til at sætte ord på og svare på spørgsmål, så vi alle sammen kan blive klogere. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

You Might Also Like