Sjælehverv

Sara Cecilie Ullner

Velkommen til Sjælehverv: En podcast der er på udkig efter værktøjer til spirituel selvudvikling og forhåbentligt sjælefred. For hvordan kan man lære at bruge sin spiritualitet i sin travle hverdag, hvis man ikke arbejder med det åndelige professionelt? Jeg hedder Sara Cecilie Ullner og tager med denne podcast rundt i landet for at undersøge det spirituelle arbejde. Jeg vil gerne omkring alle afkroge i spirituelle retninger, og derfor er hvert afsnit et kapitel for sig, hvor jeg har inviteret en gæst til at dele ud af sit væsen og sin viden på det spirituelle plan.

  1. JAN 16

    Vølve Nanna Bomholt

    I afsnit 33 får værten Sara Cecilie besøg af vølve Nanna Bomholt. De har aftalt at lave et blot sammen, som hyldest til det nye år, der er kommet. Nanna fortæller om forskellen på blot og sejd, og udfolder sin rejse fra barnsben til, hvor hun står i dag, som asatroende, vanedyrkende vølve, månesøster, gydje og medlem af Forn Sidr - det asatroiske trossamfund i Danmark. Sara Cecilie er nysgerrig på, hvad det vil sige at være en moderne vølve i dagens Danmark, og hvad båndet til Nannas månesøstre betyder for hende. Nanna uddyber sejden, og åbner for hendes historie med at føle sig afhængig af sejdens kraft, der fik hende væk fra virkeligheden, og på et tidspunkt blev enormt usund for hende. Nanna er selvlært vølve, og har brugt sine Månesøstre til at støtte sig op af i en fortrolig kreds, der træner sejd og nordisk troldkraft sammen. De dyrker vanerne, især Freja og Frej, da de er mere naturbundne end aserne. Hun fortæller om sin fascination af sten, der altid har forfulgt hende, og givet hende tilnavnet 'Stonechild*, og Sara Cecilie stiller et spørgsmål og trækker en rune fra Nannas håndlavede runer, der er skåret og skabt i forening med hyldemor/ en hyldegren. Sara Cecilie bliver klogere på sin skæbne, og til sidst synger Nanna en tak til guderne, til forfædrene og naturen for at lukke kredsen. Hvis du er nysgerrig på Nanna Bomholt og gerne vil i kontakt, så følg hende på instagram: @nordic_wild_voelve Du kan også følge: @moonsisters_nordic_witchcraft eller tjekke deres youtubekanal ud: MoonSisters - MåneSøstrene Nordisk Hvis du er glad for at lytte til SJÆLEHVERV, og gerne vil støtte mit fortsatte arbejde med podcasten, må du meget gerne bidrage med et valgfrit beløb på: www.buymeacoffee.com/sjaelehverv Det ville jeg sætte kæmpe pris på! 3

    1h 36m
  2. 11/21/2025

    Astrolog Lukas Trolle

    I afsnit 32 møder værten Sara Cecilie astrolog Lukas Trolle for anden gang. Der gik nemlig ged i teknikken ved første møde, og Lukas forklarer Sara Cecilie, at vi netop er gået ind i perioden, hvor Merkur står i retrograd og kommunikation og teknik kan glippe. De to fortsætter, hvor de slap, og Lukas fortæller om sin rejse til, hvor han er nu som astrolog og podcastvært på 'Ramt af stjernerne' . Han deler oplevelsen af en dramatisk bilulykke, hvor både hans mor, søster og han selv svævede mellem liv og død, men mirakuløst overlevede. Lukas tror på skæbnen- og at denne oplevelse var en del af hans, så han nu kan bruge astrologien til at hjælpe andre, både børn og voksne, til at forstå sig selv og hinanden bedre. At finde balance og bruge stjernerne som vejviser. Ligesom de gjorde i oldtids Egypten. Både værten Sara Cecilie og Lukas deler fascinationen af Egyptens historie og mystikken ved denne. De taler ind i tidligere liv og karmafilosofien, ind i en eventuel kronologisk rækkefølge af soltegnene, som en prøvelse, vi alle skal igennem. Lukas forklarer hvad skyggesider, måneknuder og descendant versus ascendant egentlig går ud på. Og så taler de sig ind i skyttens styrker og svagheder og den kommende skytte-sæson, hvor vi alle kan blive inspireret til nye visioner og idéer. Lukas løfter sløret for, hvad 2026 vil bringe. Vi går ind i Vandbærerens tid, og med dette kommer lys, håb og forhåbentlig forandring for individet og kollektivet på verdensplan. Hvis du er interesseret i at kontakte Lukas Trolle til en astrologisk session eller høre nærmere om hans virke, så tjek hans podcast 'Ramt af stjernerne''s hjemmeside ud: www.ramtafstjernerne.dk Følg Lukas Trolle på instagram på hans profil: @lukas.astrologi Hvis du er glad for at lytte til Sjælehverv, og kunne tænke dig at støtte mit arbejde med podcasten, må du meget gerne donere et lille bidrag til mit fortsatte arbejde på: www.buymeacoffee.com/sjaelehverv (Alle beløb værdsættes) Det vil jeg sætte utrolig stor pris på. På forhånd tak. 3 Kh. Sara Cecilie/ vært på Sjælehverv

    1h 33m
  3. 11/07/2025

    Kompagniet ILT med Sofie Alhøj og Christine Gaski

    I dette afsnit besøger værten Sara Cecilie det regenerative, scenekunstneriske kompagni ILT, der består af skuespillerne Christine Gaski og Sofie Alhøj. De mødes på dagen for allehelgen og samles om et stemningsfuldt alter med lys, rensdyrgevir, knogler og fjer skabt til ære for forfædrene, de afdøde og den lille død, som vi alle møder i vinterens dvale. Kompagniet ILT hører til på naturcenter Amager, hvor de skaber oplevelser og rum til fordybelse, fortabelse, forelskelse, forargelse og forbundethed med naturen, med fællesskabet, historiefortællingen og med spiritualiteten. I samtalen folder Christine og Sofie deres egne rejser med spirituel bevidstgørelse ud, og indvier lytterne i et helt særligt møde mellem dem i indisk kælder. Kompagniets vision er, at det skal blive lige så naturligt for mennesker at være forbundet til sit indre og til naturen, som det er at trække vejret. ILT står for Inkluderende, Livgivende, Transformerende, og Sofie uddyber deres tanker om, hvordan de begge havde brug for at finde sig selv igen som skuespillere, som mennesker og spirituelle væsner, efter at have følt sig låst i faste og forkerte roller - helt bogstaveligt talt i fx Ludvig Holberg dramaernes små, korsetklemte pigeroller, der strammer og afviger fra deres og samtidens kvindesyn. I processen med at skabe kompagniet ILT fandt Christine tilbage til sine samiske rødder, hvor en urtidsbefolknings tro og tradition stadig den dag i dag lever og ånder i samspil med naturen omkring dem. Christine er oprindeligt norsk, og hun fortæller om den skam, der har hvilet over det samiske folk, siden kristendommens indtog, og om hendes sorg over, at farfaren ikke førte traditionen videre med stolthed, men pakkede den væk. Hun har derfor selv måtte finde den frem, sammen med trommen og joikens kald. Sofie deler sine tanker om meditationens og stilhedens kraft, og Christine kommer ind på regenerativ tænkning, hvor den rette relation imellem os og alting spiller en vigtig rolle, og hvor det ydre pres kæmper mod den indre længsel. Afsnittet sluttes af med en lille scenekunstnerisk ceremoni skabt af de to kvinder. I ceremonien bruges der tekst af Dannie Druehyld. Hvis du er interesseret i at høre mere om Kompagniet ILT, så tjek deres hjemmeside ud på: www.kompagniet-ilt.dk eller besøg deres instagramprofil: @kompagnietilt Hvis du holder af at lytte til SJÆLEHVERV, og vil støtte mit fortsatte arbejde med podcasten, må du endelig give et lille bidrag på: buymeacoffee.com/sjaelehverv Det ville betyde meget for mig. TAK. 3

    1h 21m
  4. 10/23/2025

    Kunstner, Reiki Master og Sjæleprenør Elise Eloïs Bloch

    I dette afsnit besøger værten Sara Cecilie kunstner, reiki master, og sjæleprenør Elise Eloïs Bloch, der byder indenfor i sit hjem og atelier i Indre By. Elise Eloïs fortæller om sin evne til at åbne op og få kontakt til det åndelige plan og med det at skabe spirituelle kunstværker i form af sjæleillustrationer og 'sacred totems' og penduler. Hun fortæller om healing på flere planer, deriblandt at heale sit tidligere liv, kemohealing og om at hjælpe sine klienter med at genfinde deres tabte sjælestykker, som sjæleprenør. Elise Eloïs Bloch er uddannet modedesigner og skabte sig det anerkendte tøjbrand TUSNELDA BLOCH Copenhagen i 2006, men valgte at lukke forretningen 2015 for senere at uddanne sig som clairvoyant og reiki master hos Rikke Rasmussen. Elise Eloïs fortæller om grundprincipperne i uddannelsen: Hvor vigtigt det er at heale sig selv, for at kunne heale andre. Samtalen berør også emnet angst, som Elise Eloïs har haft tæt inde på livet. Med angsten som en ufrivillig følgesvend har hun netop forstået, at man, ved at turde gå dybere i sin egen healingsproces, kan opnå højere åndelige forståelse. Det har hun lært at praktisere hos shaman Pia Nissen, som Elise Eloïs deler et helt særligt bånd til. I samtalen kommer værten Sara Cecilie og Elise Eloïs begge ind på deres tanker omkring religion og de fordomme, der fremmedgør særlige trosretninger. Elise Eloïs fortæller om sit møde med en højere kærlighedsenergi, som hun i dag tror, var Jesus tilstedeværelse. Hvis du er interesseret i at kontakte eller vide mere om Elise Eloïs Bloch, så tjek hendes hjemmeside ud: www.atelier-bloch.com eller besøg hendes instagramprofil: @elise_elois_bloch Sjælehverv er en selvfinansieret podcast - et con amour projekt, jeg lægger mange kræfter i. Hvis du vil støtte mit fortsatte arbejde med Sjælehverv podcast, kan du donere et lille bidrag på: bymeacoffee.com/sjaelehverv Det ville betyde meget for mig! Tusind TAK!

    1h 17m
  5. 10/09/2025

    Clairvoyant og intuitiv rådgiver Flemming Bille

    I dette afsnit møder værten Sara Cecilie clairvoyant og intuitiv rådgiver Flemming Bille på hans charmerende kontor i indre by. Bille byder på kaffe og deler samtidig sin historie om, hvordan han fandt sig selv spirituelt i jagten på kærlighed. Fra at være opvokset i Aalborg, uddannet i tekstildesign, udflyttet til USA og vendt hjem igen, arbejdet til søs og derefter søgt job på en boreplatform, hvor præmissen var en jobsamtale i København, er Flemming Billes livshistorie i sig selv en spændende rejse. Men det skal senere vise sig, at turen til København også indebar en blinddate, der ledte til den store kærlighed og en stor sårbarhed, der dengang fik Flemming Bille til at åbne for sine spirituelle evner. Bille fortæller om tiden på clairvoyanceuddannelsen, og erkendelsen af, at denne ikke kun var ment for hans egen selvudvikling, men også skulle gives videre i form af intuitiv rådgivning, som han praktiserer og tilbyder sine klinter i dag. Bille deler, hvordan han åbner op til den åndelige verden med hjælp fra sine spirituelle guider, og Sara Cecilie deler nogle af sine egne overnaturlige oplevelser og får svar på, hvad hendes guider ønsker for hende. Bille spår Sara Cecilies kommende fremtid, og i snakken om meditation, kommer de frem til en enighed om, at man ikke nødvendigvis behøver at sidde fordybet i ro under meditation, men sagtens kan være til stede i nuet og forbundet med naturen og det åndelige, mens man, fx. som Bille gør, går ture langs stranden med sin hund. Orakelkortet, som Bille trækker i begyndelsen, giver god mening for dagens hovedpunkter. Den indre jord forenes med den ydre. Hvis du er nysgerrig på Flemming Billes sessions, meditation eller clairvoyant-uddannelse, så kig nærmere på hans hjemmeside: www.flemmingbille.com Du kan også følge ham på instagram for de nyeste updates: @bille_dk Støt Sjælehverv podcast ved at donere et selvvalgt beløb på: http://buymeacoffee.com/sjaelehverv På forhånd mange tak!

    1h 21m
  6. 09/25/2025

    Homøopat og Doula Stine Ruge

    Værten Sara Cecilie besøger homøopat og doula Stine Ruge, der er et velkendt navn inden for naturmedicinske kredse. Stine er oprindeligt uddannet Body SDS terapeut, og mens hun opbyggede sin kundekreds og praksis, havde hun samtidig stor interesse for homøopatisk naturmedicin, så tilfældet ville, at hun en dag tilbød en klient et naturmiddel. Det hjalp! Og ét middel blev til flere, og den tryghed Stine skabte for klienterne på briksen blev udløst i flere forespørgsler, om Stine kunne hjælpe og være til stede ved fødslen, når gravide klienter skulle føde. Med ét blev Stine født som doula, og nu efter mange fødsler og masser af erfaring underviser hun selv på doulauddannelsen. Hun har senere uddannet sig til cand.lic. i Homøopati fra London. I dette afsnit bliver Stines lyserøde sofa fyldt med orakelkort, der vækker Stines systemkritik, masser af "dumme" spørgsmål fra Sara Cecilie, Stines homøopatiske opslagsværker og ikke mindst det lille blå kit, som er homøopatiens svar på den klassiske røde førstehjælpskasse. Stine og Sara Cecilie kommer begge med deres personlige fødselsberetninger, og Stine åbner op om sit forhold til det danske sygehusvæsen, der ikke greb hende og lyttede til hendes ønsker som førstegangsfødende. De slutter af med konspirationsteorier om corona-pandemien i den lyserøde sofa, og orakelkortet, Stine trak til at begynde med, finder betydning. Kontaktinfo på Stine Ruge: Hjemmeside: www.stineruge.dk/links/ instagramprofil: @naturensvej Link til podcasten 'Moder Jord & Homøopatien': https://podcasts.apple.com/dk/podcast/moder-jord-homøopatien/id1835497949?l=da

    1h 28m
  7. 09/11/2025

    Hvile- og indre barn-traumeterapeut Carina Qvist

    I dette afsnit besøger værten Sara Cecilie hvile- og indre barn-traumeterapeut Carina Qvist til en snak om, hvad disse terapeutiske begreber går ud på. Carina er uddannet psykiatrisk sygeplejerske, men da hun fik konstateret stress, besluttede hun sig at søge en alternativ og spirituelt funderet vej. I dag er hun uddannet reiki healer og restorativ yogalærer med overbygning som hvile- og indre barn-traumeterapeut. Hun hjælper derudover andre spirituelle spaceholders til at finde fodfæste i lederskabet. Det var igennem den tantriske yogafilosofi hun fandt en metode til at forbinde krop, sind og energi ved at ritualisere sansning og flow i kroppen, gennem vejrtrækning, yogaøvelser og ceremoniel cacao. Værten Sara Cecilie bliver budt på Carinas rituelle cacao og de trækker orakelkort fra Carinas eget producerede kortdæk. I samtalen føres Sara Cecilie gennem de 4 punkter på, hvordan man efter Carinas mening skal behandle stress- ikke ved medicinsk behandling, men ved at skabe en relation til den via erkendelse, anerkendelse, accept og respekt. Denne relation går igen, da de dykker ned i indre barn-traumeterapien, hvor Carina fortæller, hvor vigtigt det er først at skabe distance til sit indre barn, for at kunne se på det, forstå traumet, det har oplevet og skabe en tryg relation til barnet. Samtalen slutter i tantraens navn, hvor Sara Cecilie bliver klogere på, hvordan man kan benytte tantrafilosofien til netop hvile- og indre barn-traumeterapi. Hvis du er interesseret i at kontakte Carina Qvist eller deltage i en af hendes onlineworkshops, så følg disse links: Hjemmeside: www.carinaqvist.dk Instagramprofil: @carina_qvist_the_soul_guidance Carinas næste workshop 'Når din sjæl kalder dig hjem': www.carinaqvist.dk/workshop_oktober2025 Carinas podcast 'Healing i Stilhed' kan du finde på bl.a. Apple podcasts app

    1h 27m

About

Velkommen til Sjælehverv: En podcast der er på udkig efter værktøjer til spirituel selvudvikling og forhåbentligt sjælefred. For hvordan kan man lære at bruge sin spiritualitet i sin travle hverdag, hvis man ikke arbejder med det åndelige professionelt? Jeg hedder Sara Cecilie Ullner og tager med denne podcast rundt i landet for at undersøge det spirituelle arbejde. Jeg vil gerne omkring alle afkroge i spirituelle retninger, og derfor er hvert afsnit et kapitel for sig, hvor jeg har inviteret en gæst til at dele ud af sit væsen og sin viden på det spirituelle plan.

You Might Also Like