Støt podcasten I Lukasevangeliet kap. 10:19 står der: “Se, jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer.” Vi folder i den rundbordssamtale ud, med udgangspunkt i skriften og egne erfaringer, hvad det betyder, at vi har fået autoritet i Jesus. Deltagere er Anette Bergen (#6), Anette Holt Larsen (#102) og Heidi Rasmussen (#5), og Maria Louise Gejsing Olesen (#70) alle har oplevet den essentielle betydning, det har at stå i autoriteten fra Gud. Uddrag fra samtalen: “Gud har sendt en hær ud, der går med os” “Vi har fået autoritet imod enhver fjende af Gud” “Der er kraft i navnet Jesus” “Fjenden er under vores fødder, for Jesus har sejret” “Vi er skjult i Kristus” “Vigtigt, at vi forstår, hvem vi er i Kristus” “Tungetalen er et stærkt våben i kampen mod fjenden” "Fjenden angriber os i vores tanker, men vi kan afvise i Jesu´navn" "Taksigelse er et kolossal våben mod fjenden" “Da filisteren nu satte sig i bevægelse og styrede lige hen imod David, løb David hurtigt lige imod filisteren foran slagrækken, stak sin hånd ned i tasken og tog en sten op af den, slyngede den rundt og ramte filisteren i panden, så stenen borede sig ind i hans pande, og han faldt næsegrus til jorden. Sådan overvandt David filisteren med slynge og sten. Han slog filisteren ihjel, skønt han ikke havde noget sværd.” (Første Samuelsbog 17: 48-50) “I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå” (Efeserbrevet 6: 10-13) “Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: »Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham.” (Markus 1: 23-26) "Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!« Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. Men den onde ånd svarede dem: »Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I?« Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset.” (Apostlenes gerninger 19: 13-16) “Pris Herren, Hans engle, I vældige i kraft, som udfører hans ord til at adlyde hans ords røst!” (Salme 103: 20) “Fr det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et “bjerg”, Flyt dig! og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer.” (Matt. 17: 20) #MariasHjørnePodcast #MariasHjørne #PodcastDK #RUNDBORD