Hønsesnak

Louise

Hvordan ser verden ud gennem et neurodivergent perspektiv? I Hønsesnak tager vi dig med ind i en verden, hvor autisme, ADHD og AuDHD giver nye vinkler på hverdagen. Vi dykker ned i, hvordan hjernen ser, hører og tænker anderledes – med et twist af rå humor og skæve betragtninger. Samtalerne flyver som høns fra det ene tossede dilemma til det næste, mens vi udforsker livets absurditeter gennem vores øjne. Her er plads til både latter og refleksion, når vi undersøger de små detaljer, der skaber store forskelle. Kom med, og oplev et univers fyldt med unikke perspektiver og befriende grin!

  1. "Hun troede, det var hendes skyld" [Episode 9: Der hvor lyset siver ind]

    5d ago

    "Hun troede, det var hendes skyld" [Episode 9: Der hvor lyset siver ind]

    En episode om det øjeblik, hvor sandheden ikke længere bare banker på… men begynder at leve i kroppen. Nogle mennesker bruger et helt liv på at tro, at de er for følsomme. For komplicerede. For ødelagte. Men hvad nu hvis det aldrig handlede om svaghed? Hvad nu hvis kroppen hele tiden bare har forsøgt at beskytte noget, sindet ikke var klar til at se endnu? I den her episode følger vi Line ind i de rum, hun har brugt hele sit liv på at holde aflåste. Ikke med vilje. Ikke fordi hun løj. Men fordi nogle oplevelser er så voldsomme for et barn, at de ikke kan forstås i det øjeblik, de sker. Så de bliver gemt væk. Ikke forsvundet… bare gemt. Noget i hende er begyndt at vågne nu. Minderne kommer ikke som klare billeder, men som stemninger. Kulde i kroppen. Uro under huden. En følelse af at blive lille igen. Og langsomt begynder den lille pige indeni hende at træde frem med det skrin, hun har båret rundt på så længe. For første gang tør Line blive stående i det, der føles sandt. Ikke fordi det er nemt. Men fordi hun er blevet træt af at løbe fra sig selv. Træt af at leve et liv, hvor kroppen siger nej, mens munden siger ja. Træt af at føle sig forkert uden at forstå hvorfor. Men det her er ikke kun en fortælling om smerte. Det er også en fortælling om det mærkelige, skrøbelige øjeblik, hvor et menneske begynder at se sig selv med nye øjne. Hvor skammen langsomt mister sit greb. Hvor noget indeni hvisker: “Det var aldrig dig, der var forkert.” Samtidig begynder noget andet at træde frem. Noget mere kompliceret. For når man endelig åbner døren ind til sine egne traumer, bliver man også sårbar overfor dem, der burde passe på én. Og nogle gange kan selv mennesker, der vil hjælpe… komme til at flytte grænser, man først lige er begyndt at mærke igen. Det her er en episode om at huske.Om at begynde at mærke forskellen mellem kærlighed og overlevelse.Mellem nærhed og tilpasning.Mellem at være brugt… og virkelig blive set. Hvis du nogensinde har mærket, at noget i dig trak sig sammen uden at du helt forstod hvorfor…Hvis du nogensinde har været så vant til at tilsidesætte dig selv, at dine egne grænser begyndte at føles uklare…Så er den her episode måske også til dig.

    18 min
  2. "Det var ikke glemt. Bare gemt væk" [Episode 8: Der hvor lyset siver ind]

    May 26

    "Det var ikke glemt. Bare gemt væk" [Episode 8: Der hvor lyset siver ind]

    En episode om de ting, kroppen gemmer… når sindet ikke længere kan bære dem alene. Nogle minder forsvinder ikke rigtigt. De lægger sig bare dybt nok til, at man kan leve videre uden at mærke dem helt. Indtil en dag hvor noget begynder at sprække. En stemning. En drøm. Et blik. Et spørgsmål. Og pludselig står man midt i sit eget liv og opdager, at man måske aldrig rigtig har været til stede i det. I den her episode følger vi Line længere ind i det landskab, hendes sind har forsøgt at beskytte hende imod hele livet. Det starter stille. Med drømme om lukkede døre. Et gammelt træskrin. En lille pige, der løber væk hver gang nogen kommer for tæt på sandheden. Men noget har ændret sig nu. Noget i hende er begyndt at blive træt af mørket. For når man har brugt et helt liv på at overleve, kan det føles farligt at begynde at mærke sig selv igen. Farligt at opdage, at tomheden måske aldrig var tomhed… men et rum fyldt med noget, der ventede på at blive set. Line begynder langsomt at forstå, hvorfor hun forsvandt fra sig selv. Hvorfor hun kunne være til stede i andres liv, men fraværende i sit eget. Hvorfor hendes krop reagerede med kulde, uro og afstand længe før hendes tanker kunne følge med. Og i mødet med Mads sker der noget, som ikke længere kan lukkes ned igen. Ikke et dramatisk øjeblik. Ikke et stort sammenbrud. Bare den stille, skræmmende erkendelse af, at kroppen måske har husket hele tiden. At den lille pige indeni aldrig glemte noget som helst. Det her er en episode om dissociation. Om hvordan mennesker kan lære at forsvinde så dygtigt, at ingen opdager det. Nogle gange ikke engang dem selv. Men det er også en episode om begyndende opvågning. Om det øjeblik hvor lyset begynder at sive ind gennem revnerne, selvom øjnene endnu ikke tør se det hele. Hvis du nogensinde har haft følelsen af at stå ved siden af dig selv… Hvis du nogensinde har mærket, at noget i dig reagerede, uden du helt forstod hvorfor… Hvis du nogensinde har tænkt: “Hvorfor føles det, som om min krop ved noget, jeg ikke selv kan huske?” Så er den her episode måske også til dig.

    15 min
  3. "Når kroppen husker før du gør" [Episode 7: Der hvor lyset siver ind]

    May 19

    "Når kroppen husker før du gør" [Episode 7: Der hvor lyset siver ind]

    En fortælling om de ting, kroppen husker… længe før sindet tør forstå dem. I den her episode bevæger vi os længere ind i det rum, mange mennesker bruger et helt liv på at undgå. Det sted indeni, hvor gamle overlevelsesstrategier forklæder sig som styrke. Hvor kontrol kan føles som frihed. Hvor stilhed kan ligne ro. Og hvor kroppen nogle gange hvisker sandheder, som munden endnu ikke kan sige højt. Line forsøger stadig at forstå sig selv. Hvorfor hun hele tiden ender i relationer, hvor hun forsvinder lidt. Hvorfor hun søger mennesker, der næsten kan se hende… men aldrig helt holder hende. Hvorfor hendes krop reagerer, som om den bærer på noget gammelt og usagt. På sexologuddannelsen bliver hun konfronteret på en måde, hun ikke længere kan tænke sig udenom. Ikke gennem drama. Ikke gennem chok. Men gennem de små sprækker, hvor noget begynder at sive frem. Minder uden klare billeder. Følelser uden sprog. En lille pige med et lukket skrin i hænderne. En pige, der har ventet længe på at blive fundet. Samtidig forsøger Line at skabe et liv med Mikkel. Et liv, der på overfladen ser trygt ud. Familie. Barn. Hverdag. Men under stilheden vokser en anden form for ensomhed. Den slags ensomhed, der opstår, når man bliver set… uden egentlig at blive mødt. Og måske er det dét, denne episode handler om.Hvordan mennesker kan lære at overleve så godt, at de næsten glemmer, hvordan det føles at være levende. Hvordan man kan blive ekspert i at mærke andre… og samtidig være helt væk fra sig selv. Hvis du nogensinde har siddet med en følelse af, at noget indeni dig forsøger at fortælle dig noget…Hvis du nogensinde har været den stærke, mens noget stille gik i stykker bag facaden…Så er den her episode måske også til dig.

    15 min
  4. "Det du tror er frihed, er måske noget andet" [Episode 6: Der hvor lyset siver ind]]

    May 12

    "Det du tror er frihed, er måske noget andet" [Episode 6: Der hvor lyset siver ind]]

    Der er nogle mønstre i os, som ikke starter med os. De begynder et sted tidligere, stille, næsten usynligt, og før vi ved af det, føles de som noget naturligt. Som noget, der bare er sådan, vi er. I den her episode, følger vi Line ind et sted i livet, hvor hun begynder at tage styring. Eller i hvert fald føles det sådan hvor hun selv vælger og bevæger sig hen imod det, hun tror giver hende kontrol. Og alligevel er der noget i hende, der gentager sig, som om kroppen allerede kender vejen, før hun når at tænke. Hun møder mennesker, situationer, relationer, hvor noget i hende lukker ned, samtidig med at hun fortsætter. Som om der er to spor, der kører parallelt. Det hun gør og det hun mærker. Og langsomt bliver afstanden mellem de to større. Der er en tomhed, der begynder at fylde mere. Ikke som en følelse, men som fraværet af en. Som stilheden efter noget, der aldrig helt fik lov at blive sagt. Og måske vil noget i dig genkende den. Ikke nødvendigvis som en tanke, men som en fornemmelse i kroppen. En genklang. Men et sted begynder noget at bevæge sig. Ikke dramatisk. Ikke tydeligt. Mere som en lille forskydning. Som om noget i hende begynder at stille spørgsmål ved det, der før føltes selvfølgeligt. Som om kroppen ikke kun husker det gamle… men også prøver at vise noget nyt. Det her er en fortælling om det, vi gentager uden at vide hvorfor. Om det, vi kalder valg, når det i virkeligheden er noget dybere, der styrer. Og om det øjeblik, hvor noget begynder at løsne sig – ikke fordi vi beslutter det, men fordi vi ikke længere helt kan være i det, vi plejer. Hvis du lytter stille nok så er det ikke kun Lines historie, du hører.

    22 min

About

Hvordan ser verden ud gennem et neurodivergent perspektiv? I Hønsesnak tager vi dig med ind i en verden, hvor autisme, ADHD og AuDHD giver nye vinkler på hverdagen. Vi dykker ned i, hvordan hjernen ser, hører og tænker anderledes – med et twist af rå humor og skæve betragtninger. Samtalerne flyver som høns fra det ene tossede dilemma til det næste, mens vi udforsker livets absurditeter gennem vores øjne. Her er plads til både latter og refleksion, når vi undersøger de små detaljer, der skaber store forskelle. Kom med, og oplev et univers fyldt med unikke perspektiver og befriende grin!