KLART SIGNAL

CS

Aktuelle og levende historier om Forsvaret.

Episodes

  1. Derfor skal I have en forsvarlig løn

    03/20/2025

    Derfor skal I have en forsvarlig løn

    Milliarderne strømmer til Forsvaret, men soldaterne får ikke mere i løn. Og det giver anledning til spørgsmål: Hvad er status på hele lønspørgsmålet? Hvad med oprustning af personel? Hvem skal betjene al det materiel, der skal købes ind? og burde soldaterne ikke få mere i løn? Det tager vi en snak med CS formand Jesper Korsgaard Hansen om. Milliardtilførslerne overrasker ikke formanden. Men han mener, det er vigtigt med fokus på personel og løn:– Der har været stor fokus på materiel og hvad vi kunne indkøbe, og hvilke kapaciteter vi skulle have. Og mindre på det, som for mig, er det vigtigste, og det er den personelmæssige ressource. Der er behov for at give soldaterne mere i løn. Grunden til at soldater søger ud af Forsvaret, det er, at lønnen er for dårlig. Så det er der, man skal tage fat. Det handler ikke om at være lønførende. Det handler om en forsvarlig løn. Lyt med! Det giver podcasten dig indblik i: De seneste politiske udmeldinger om oprustning og økonomiske midler til Forsvaret.CS’ fokus på oprustning af personel og forsvarlig løn.Rekruttering og fastholdelse: Hvorfor er lønnen afgørende?Formandens bekymringer om rekruttering og fastholdelse af soldater.Konkrete løsningsforslag fra CS til politikerne for at forbedre lønnen hos medlemmerne. Har du brug for hjælp?  Husk, du altid kan række ud til CS, hvis du har brug for hjælp. Ring på telefon 36 90 89 00 eller skriv til cs@cs.dk.

    11 min
  2. CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde

    02/10/2025

    CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde

    Tag med CS på medlemsbesøg på NATO Air Base Geilenkirchen. Her arbejder ca. 20 danskere. De fleste er besætningsmedlemmer på basens AWACS-fly, som dagligt bidrager til international sikkerhed. De 14 AWACS-fly fra NATO Air Base Geilenkirchen har gennem mere end 40 år spillet en vigtig rolle for at sikre luftrummet over verdens brændpunkter. De er på højt beredskab, har hele verden som indsatsområde – og indsættes med kort varsel i NATOs operationer. Da World Trade Center blev angrebet i 2001, blev de europæiske NATO AWACS-fly involveret i jagten på terrorisme. De har patruljeret over Jugoslavien og fra basen i Mazar-e Sharif under dele af missionerne i Afghanistan. I alle årene har der være dansk personel med på flyene. En af dem er CS-medlem Simon, der er overvågningsoperatør på NATOs AWACS.  Mød Simon i podcasten, hvor han tager jer med ombord på flyet - en arbejdsplads ud over det sædvanlige i 10 kilometers højde. Han fortæller om flyene, arbejdet på flybasen og de udfordringer man kan have som udstationeret. Derudover fortæller han om et helt særligt fællesskab og stærkt bånd mellem danskerne.  Mød også CS næstformand Ronni Pedersen, der taler om CS' arbejde og besøget, hvor han talte med medlemmerne om at arbejde under danske regler i et internationalt miljø. Du får også del i de konkrete problematikker, som blev drøftet. Har du brug for hjælp?  Husk, du altid kan række ud til CS, hvis du har brug for hjælp. Ring på telefon 36 90 89 00 eller skriv til cs@cs.dk.

    33 min

About

Aktuelle og levende historier om Forsvaret.