Design kan… En branding og design podcast

AM Copenhagen

Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet. Podcast host: Kristina May / CEO AM Copenhagen

  1. Sep 4

    Design Can be a creative technologist

    Danish below What happens to design when everyone can suddenly code? Tina Tarighian is a senior creative technologist at Google Creative Lab in New York. She works at the intersection of technology, design, code and art, right in the middle of the changes AI is already bringing to the creative industries. As AI makes it easier to code, design and create, does that mean we’ll need fewer creative people? Or will the ability to think independently, have taste and ask the right questions become more important? Tina is already seeing the boundaries between designer, developer and creative technologist blur. She doesn’t necessarily see that as a threat, but as an opportunity for creative people to have more control over their own ideas. At the same time, she is concerned about the other side of the equation: a job market where it’s harder for juniors to get started, a growing distrust of designers, and technology that can affect people in ways we don’t fully understand yet. Tina also works as an artist, using technology to explore AI, identity, surveillance and our increasingly intimate relationship with technology. Because when technology becomes easier to use, it may become even more important to know why you’re using it. We talk about AI, design, art, vibe coding, design education, and why Tina believes you should “take the unlikely path.” With: Tina Tarighian Host: Kristina May   Hvad sker der med design, når alle pludselig kan kode? Tina Tarighian er senior creative technologist hos Google Creative Lab i New York. Hun arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, design, kode og kunst og står midt i den forandring, AI allerede skaber i de kreative f*g. For når AI gør det lettere at kode, designe og skabe, betyder det så, at vi får brug for færre kreative mennesker? Eller bliver evnen til at tænke selvstændigt, have smag og stille de rigtige spørgsmål vigtigere? Tina oplever allerede, hvordan grænserne mellem designer, udvikler og creative technologist flyder sammen. Hun ser det ikke nødvendigvis som en trussel, men som en mulighed for, at kreative mennesker får mere kontrol over deres egne idéer. Samtidig er hun optaget af bagsiden: et arbejdsmarked, hvor juniorer har sværere ved at komme ind, en voksende mistillid til designere og en teknologi, der kan påvirke mennesker på måder, vi endnu ikke forstår. Tina arbejder også som kunstner og bruger teknologi til at undersøge bl.a. AI, identitet, overvågning og vores stadig mere intime forhold til teknologien. For når teknologien bliver lettere at bruge, bliver det måske endnu vigtigere at vide, hvorfor man bruger den. Vi taler om AI, design, kunst, vibe coding, designuddannelser og om, hvorfor Tina mener, at man skal “take the unlikely path.”

    Design Can be a creative technologist
  2. Sep 1

    Design Kan... Design Bar: mødet mellem kunst og design

    Hvor går grænsen mellem kunst og design? I denne særudgave af Design Kan… er vi rykket ud i Designmuseums Danmarks have, hvor vi under Design Bar i samarbejde med Design Denmark inviterer tre mennesker med meget forskellige praksisser ind i en samtale om forholdet mellem kunst og design. For hvad er egentlig forskellen? Design har traditionelt handlet om funktion, produktion og en modtager, mens kunsten har haft en større frihed. Men hvad sker der, når design bliver til unika og samleobjekter, og kunsten i stigende grad arbejder med fællesskaber, samfund og konkrete problemstillinger? Jeg taler med Johannes Timo fra Niko June, billedkunstner Thomas Poulsen, også kendt som FOS, og designer og kunstner Kristina Dam om de flydende grænser mellem kunst, design og arkitektur. Vi taler om funktion, følelser, materialer, frihed og om, hvorvidt de begreber, vi bruger, overhovedet længere er præcise nok til at beskrive det, der sker. Og så kommer vi selvfølgelig omkring AI. For når det bliver lettere og lettere at skabe billeder, former og idéer digitalt, får det måske også det langsomme, det fysiske, det unikke og det menneskeskabte til at føles vigtigere. En samtale om, hvad vi skaber, hvorfor vi skaber det, og om kunst og design måske i virkeligheden altid har været to sider af det samme menneskelige behov for at forme verden omkring os.   Design Kan… er produceret af Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen. Vært: Kristina May fra AM Copenhagen Gæster: Johannes Timo / CEO og designer fra Niko June Thomas Poulsen / billedkunstner fra Thomas Poulsen/FOS Kristina Dam / Designer/kunstner fra Kristina Dam Studio

    Design Kan... Design Bar: mødet mellem kunst og design

About

Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet. Podcast host: Kristina May / CEO AM Copenhagen

You Might Also Like