Bogen lever!

Hovedværk

I Hovedværk udgiver vi vores egen podcast "Bogen lever!". "Bogen Lever!" er en podcast om bøger, tegneserier, billedbøger – og alt det magiske, mærkelige og meningsfulde, der gemmer sig mellem siderne. Værterne og de ansvarshavende redaktører er stifterne af Hovedværk, kulturformidler Anja Høegh og den tidligere kulturanmelder Carsten Gjerløv. De inviterer dig med ind i samtaler - sammen med spændende gæster - om læseglæde, kultur, kreative processer og kærligheden til fortællinger. Samtidig bygger de forlaget Hovedværk – og deler oplevelser undervejs. Bogen lever! udkommer hver 14. dag.

  1. 1d ago

    Andreas og monstrene - med Andreas Boeskov (S4E5)

    Hvor kommer monstrene fra? Hvordan skaber man en heltehistorie? Og hvad sker der egentlig, når en idé vokser sig stor nok til at blive til en hel bogserie? I dette afsnit af Bogen lever! har vi besøg af forfatter Andreas Boeskov, der netop har sat punktum for fortællingen om De glemte vogtere med tredje og sidste bind i serien. Vi taler selvfølgelig om den nye bog og om det univers, Andreas har bygget op – men også om alt det, der ligger bag. Om inspiration, fantasi, monstre og helte. Om hvorfor det er vigtigt at skrive til børn og unge. Og om hvordan fortællinger egentlig bliver til. Undervejs leverer Andreas også lidt forfatterservice og deler ud af sine egne erfaringer med skrivearbejdet. Hvordan opstår en idé? Hvordan udvikler man den? Hvad gør man, når historien ikke vil makke ret? Og hvordan kommer man fra de første tanker til en færdig roman? I episoden taler vi blandt andet om:“De glemte vogtere - Dæmondybet”Andreas Boeskov, Gyldendal, 2026.“Nevermoor 1 - Morrigan Crows magiske prøvelser”Jessica Townsend, Gyldendal, 2018.“Impro - Improvisation og teater”Keith Johnstone, Hans Reitzels Forlag, 2005.“Freddy & monstrene”Første bog: Balladen om den forsvundne mumie (Tellerup 1982).af Dennis Jürgensen.“Den forheksede messingkugle”Mary Norton, Gyldendals Ponybøger 1979.Udgivet første gang på engelsk: Bedknob and Broomstick, 1957 “Arriettys hemmelige verden (Arrietty)”Tegnefilm af Hiromasa Yonebayashi, premiere, 2011(Kan i skrivende stund ses på Netflix) Find mere om Andreas Boeskov her:https://andreasboeskov.dk/ Temamusik: Anders Høegh SørensenSpeak: Maja Muhlack Har du et spørgsmål, en boganbefaling eller et tema, vi skal tage op i podcasten? Skriv til os på bogenlever@hovedvaerk.dk – og find os på Instagram, Facebook og LinkedIn. Tryk gerne på den lille klokke i dit feed, så får du besked, hver gang et nyt afsnit ligger klar. Tak, fordi du lytter til Bogen lever! Bogen lever! udkommer hver 14. dag.

  2. Sep 21

    Selvforglemmelse - med Bjarne Glud fra Laven Antikvariat (S4E4)

    Hvad sker der, når vi giver os tid til at gå på opdagelse uden helt at vide, hvad vi leder efter? I denne episode af Bogen lever! besøger vi Bjarne Glud i antikvariatet i Laven til en samtale om gamle bøger, genbrug, kulturarv – og om værdien af den viden, man ikke altid kan google sig frem til. For måske handler et antikvariat ikke kun om at købe og sælge bøger. Måske handler det også om at redde noget fra at forsvinde. Om at spørge: Hvad skal findes i verden? Hvad er værd at gemme? Og hvad sker der, når en bog får lov til at vandre videre fra et menneske til et andet? Bjarne fortæller blandt andet historien om en Ian Fleming-bog, en svensker og en ballon. Vi taler om genbrugstanken, om søgen mod langsomhed, noget unyttigt og om de mennesker, man møder, når man ikke skynder sig videre. Og så dukker der en slags antihelt op: en mand med en boremaskine. For samtalen kommer også til at handle om selvforglemmelse. Om glæden ved at blive opslugt af noget. Om at glemme sig selv et øjeblik – og måske netop dér forbinde sig til noget større. I episoden taler vi blandt andet om: “Ar”Auður Ava Ólafsdóttirs, Bechs Forlag - Viatone, 2018 “Palle alene i verden”Jens Sigsgaard, Gyldendal, 1942 “Hastetilfælde”Thomas Korsgaard, Lindhardt og Ringhof, 2026. Gæstens boganbefaling:“Kammerat Napolion” Georg Orwell. Nyudgivelse: Gyldendal, 2019Udgivet på engelsk første gang i 1945. Find mere om Laven Antikvariat her:https://www.lavenantikvariat.dk/ Temamusik: Anders Høegh SørensenSpeak: Maja Muhlack Har du et spørgsmål, en boganbefaling eller et tema, vi skal tage op i podcasten? Skriv til os på bogenlever@hovedvaerk.dk – og find os på Instagram, Facebook og LinkedIn. Tryk gerne på den lille klokke i dit feed, så får du besked, hver gang et nyt afsnit ligger klar. Tak, fordi du lytter til Bogen lever! Bogen lever! udkommer hver 14. dag.

  3. Sep 7 ·  Bonus

    Et bogeventyr i Præstø - med Kerstin Øhlenschlæger og Dorte Krogsgaard (S4E3)

    I denne episode af Bogen lever! tager vi til Præstø, hvor en boghandel er genopstået i en helt ny form. Præstø Boghandel bygger på andelstanken og er et stærkt eksempel på, hvad der kan ske, når lokalt engagement, fællesskab og kærlighed til bøger går hånd i hånd. Vi taler med Kerstin Øhlenschlæger, der står for den daglige drift af boghandlen, og Dorte Krogsgaard, som er formand for bestyrelsen. De har begge en baggrund i DR og har dermed mange års erfaring med formidling, kultur og kommunikation med sig ind i arbejdet med boghandlen. Sammen fortæller de historien om, hvordan boghandlen blev skabt på ny som en andelsboghandel, og hvordan den siden har udviklet sig til en succesfuld og lokalt forankret forretning. Samtalen handler selvfølgelig om bøger – men også om ildsjæle, medejerskab, lokal opbakning og om den betydning, en boghandel kan få for en by. For Præstø Boghandel er ikke kun et sted, hvor man køber bøger. Den bidrager også aktivt til kulturlivet i lokalsamfundet og er med til at skabe arrangementer, møder og fællesskaber omkring litteraturen. For hvad sker der egentlig, når en boghandel ikke bare er et sted, man handler, men noget, man som lokalsamfund er med til at skabe, holde levende og gøre til en del af byens kulturelle liv? Velkommen til Et bogeventyr i Præstø. I episoden taler vi blandt andet om: “Ulvespring”Kerstin Ekman, Gyldendal, 2022(Originalsprog - Svensk)“Røde port”Nanna Holm, Gutkind, 2026“Olavs hus”Kim Leine, Gyldendal, 2026“Hastetilfælde”Thomas Korsgaard, Lindhardt og Ringhof, 2026“Beregning af rumfang”Solvej Balle, Forlaget Pelagraf, 2020“Hændelser ved vand”Kerstin Ekman, Gyldendal, 2023(Originalsprog - Svensk) Find mere om Præstø boghandel her:https://www.praestoboghandel.dk/ Temamusik: Anders Høegh SørensenSpeak: Maja Muhlack Har du et spørgsmål, en boganbefaling eller et tema, vi skal tage op i podcasten? Skriv til os på bogenlever@hovedvaerk.dk – og find os på Instagram, Facebook og LinkedIn. Tryk gerne på den lille klokke i dit feed, så får du besked, hver gang et nyt afsnit ligger klar. Tak, fordi du lytter til Bogen lever! Bogen lever! udkommer hver 14. dag.

  4. Aug 24

    Tanker fra en salmedigter - med Hans Anker Jørgensen (S4E2)

    I denne episode taler vi med salmedigteren, teologen og præsten Hans Anker Jørgensen, som gennem mange år har sat sit helt særlige præg på den danske salmetradition med sine moderne salmer. Hans Anker Jørgensen har blandt andet været studenterpræst og var i en længere årrække præst ved Tingbjerg Kirke, hvor han var med til at skabe og udvikle en menighed midt i et socialt boligområde. I samtalen fortæller han anekdoter fra sit liv og om vejen ind i salmedigtningen. Vi taler om, hvordan hverdagens sprog og menneskelige erfaringer kan finde vej ind i en salme, om tro og tvivl, om inspirationen bag hans tekster. I episoden taler vi blandt andet om: “Mio, min Mio”Astrid Lindgren, Branner og Korch, 1955(Original svensk udgave: 1954) “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi”Jens Andersen, Gyldendal, 2014“Synspunkt”Tidsskrift udgivet af Dansk Missionsselskabs Forlag (DMS-Forlag)Udgivelsesår afhænger af det konkrete nummer. “Kongeord”Jens Andersen i samarbejde med H.M. Kong Frederik XPolitikens Forlag, 2024 “Du skal se dit land fra Vejrhøj, før du dør – sentimentale viser, salmer, digte og tanker 70 år efter Auschwitz, befrielsen og Hiroshima”Hans Anker Jørgensen, Unitas Forlag, 2015Tingbjerg - Vision og virkelighedJannie Rosenberg Bendsen, Birgitte Kleis, Mogens A. Morgen. Gyldendal, 2020. “Planen”Morten Pape, Politikens Forlag, 2015 “Humankind: A Hopeful History”Rutger Bregman, Bloomsbury, 2020(Originaludgaven udkom på hollandsk som De meeste mensen deugen i 2019.) “If Cats Disappeared from the World”Genki Kawamura, Picador, 2018(Original japansk udgave: 2012. Engelsk oversættelse af Eric Selland.) Find mere om Hans Anker Jørgensens salmer her:https://salmeanker.dk/ Temamusik: Anders Høegh Sørensen Speak: Maja Muhlack Har du et spørgsmål, en boganbefaling eller et tema, vi skal tage op i podcasten? Skriv til os på bogenlever@hovedvaerk.dk – og find os på Instagram, Facebook og LinkedIn. Tryk gerne på den lille klokke i dit feed, så får du besked, hver gang et nyt afsnit ligger klar. Tak, fordi du lytter til Bogen lever! Bogen lever! udkommer hver 14. dag.

  5. Aug 10

    Kunstig intelligens og kunsten - med Tobias V. Larsen (S4E1)

    I 2021 – kort tid før AI for alvor blev noget, der konstant fylder i vores hverdag – udgav forfatteren og digteren Tobias V. Larsen digtsamlingen Den nye hud er stål. Digtsamlingen er blandt andet skabt ved hjælp af en kunstig intelligens, som Tobias selv havde udviklet og trænet. En slags digtrobot, som kunne bruges til at skabe tekst. Det rejser en række spørgsmål om kunst, kreativitet og om forholdet mellem menneske og maskine – spørgsmål, som Tobias V. Larsen kommer ind på i samtale med Anja Høegh. Så velkommen til sæson 4, som vi indleder med refleksioner over, hvad kunstig intelligens gør ved os som mennesker – og ved kunsten. I episodens intro og outro har vi desuden fået besøg af en tidligere medvært, der selv bruger poesien i sit kunstneriske arbejde: billedkunstner Silas Høegh. I episoden taler vi blandt andet om: “Den nye hud er stål - med Hud 7” af Tobias V. Larsen. Gentlemen’s Jockey Club , 2021.“Lyst (En forfatters selvbiografi)” af Tomas Espedal. Batzer & Co, 2023.“Things I Don't Want to Know (2013), The Cost of Living (2018), and Real Estate (2021)” af Deborah Levy. Udgivet på dansk af Vinter Forlag. Find mere om Tobias V. Larsen her:https://www.tobiasvlarsen.com/ Temamusik: Anders Høegh SørensenSpeak: Maja Muhlack Find mere om Silas Hoegh her: @silas_hoegh eller https://www.instagram.com/silas_hoegh/ Har du et spørgsmål, en boganbefaling eller et tema, vi skal tage op i podcasten? Skriv til os på bogenlever@hovedvaerk.dk – og find os på Instagram, Facebook og LinkedIn. Tryk gerne på den lille klokke i dit feed, så får du besked, hver gang et nyt afsnit ligger klar. Tak, fordi du lytter til Bogen lever! Bogen lever! udkommer hver 14. dag.

About

I Hovedværk udgiver vi vores egen podcast "Bogen lever!". "Bogen Lever!" er en podcast om bøger, tegneserier, billedbøger – og alt det magiske, mærkelige og meningsfulde, der gemmer sig mellem siderne. Værterne og de ansvarshavende redaktører er stifterne af Hovedværk, kulturformidler Anja Høegh og den tidligere kulturanmelder Carsten Gjerløv. De inviterer dig med ind i samtaler - sammen med spændende gæster - om læseglæde, kultur, kreative processer og kærligheden til fortællinger. Samtidig bygger de forlaget Hovedværk – og deler oplevelser undervejs. Bogen lever! udkommer hver 14. dag.

You Might Also Like