Noget mellem øerne

Geopark Det Sydfynske Øhav
  • 0.0 (0)
  • ARTS

Nogle steder bærer på mere, end man lige ser. De stejle bakker og øernes form, livet under havoverfladen eller den lille klump ler, der gemmer på et helt klimaarkiv.  I Noget mellem øerne dykker vi ned i det, der ligger bag landskabet i UNESCO Global Geopark det sydfynske øhav. Og alt det der har formet det - is, hav, mennesker og idéer.  Værterne er Line Bruun Nicolaisen, geolog i Geoparkens sekretariat og Rasmus Elmquist Casper, sekretariatsleder og filosof.  Sammen inviterer de formidlere, forskere og nysgerrige hoveder med på opdagelse i fortidens spor og nutidens sammenhænge for at forstå lidt mere af, hvordan vi selv hænger sammen med alt det mellem øerne. Og ikke mindst, hvordan vi passer på det for fremtiden.  Værter: Line Bruun Nicolaisen, geolog i Geoparkens sekretariat og Rasmus Elmquist Casper, sekretariatsleder og filosof.  Redigering og klipning: Anna Stærbo, journalist

  1. MAR 14

    Langelandsfortet, koldkrigshistorien og nutidens udfordringer med Peer Henrik Hansen

    Måske har du stået langs Langelands kyst og set et af de russiske skibe ude i bæltet. Måske har du oplevet, at dit fly er blevet aflyst på grund af droner. Eller fulgt myndighedernes anbefalinger, købt vand, en radio, talt med naboerne, bare for en sikkerheds skyld. Og måske er du eller din familie i Grønland og mærker uroen helt tæt på netop nu. Usikker på, hvad der venter.  For selvom den kolde krig for mange hører fortiden til, er følelsen af spænding og skrøbelighed ikke fremmed i dag. Igen ser vi en verden forandre sig, gennem stormagter der udfordrer etablerede alliancer og internationale aftaler. Og igen synes UNESCO's grundsætning bekymrende relevant: At krige starter i menneskers sind. Men at det også er her, at freden skal bygges.  Og derfra vender vi blikket mod et sted, hvor den kolde krig ikke bare var en teori, men daglig virkelighed. Til Langeland. Her, hvor Langelandsfortet stadig ligger som et roligt minde om en urolig tid, undersøger vi, hvordan geografien gjorde denne lille ø til et nøglepunkt i stormagternes spændingsfelt. Og hvilke tråde, vi kan trække fra den tid, til den tid vi står i nu. Hvor verden igen synes at vippe.  Til at holde os i hånden i dag, har vi Peer Henrik Hansen, koldkrigshistoriker og leder af Langeland Museum og Langelandsfortet. Sammen ser vi tilbage for at forstå nutiden. Og husk på, at det er det enkelte menneske derude, der betyder noget. Små og store liv, som ønsker fred. Og hvis modstand kan vælte selv de største planer.

    1 hr

  2. MAR 8

    Tilbageblik på kvindekampens begyndelse med Anita Lillevang

    I anledning af 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag, giver vi stemmen tilbage til kvinderne, der kom før os. For hvad var det egentlig for en kamp, de har taget? For deres egen frihed og for vores. Hvordan opstod kvindekampen? Hvilke strukturer skulle brydes? Og hvilke kampe kæmper vi stadig i dag?  I dette afsnit tager Anita Lillevang os med tilbage til kvindekampens begyndelse. Til en tid, hvor kampen handlede om noget helt grundlæggende. Værdighed. Retten til at bestemme over sit eget liv. Muligheder. At kunne forsørge sig selv, adgangen til arbejde og ikke mindst til uddannelse.  Vi starter hos Nielsine Nielsen, Danmarks første kvindelige læge og født her i Svendborg. En kvinde, der kæmpede sig ind i et system, som egentlig ikke var bygget til hende. Og det lykkedes, men hun gjorde det ikke alene. For det krævede et netværk og feministiske mænd, der åbnede døre.  Men det er også kun én side af historien. For kvindekampen var ikke kun for de få privilegerede. Det var også arbejderkvindernes kamp for rettigheder, oplysning og anerkendelse. De banede vejen for mange af de moderne rettigheder, vi i dag tager for givet. Blandt andet bedre arbejdsvilkår og mere lige muligheder.  Og så er der kvinderne nederst i samfundet. Dem, der aldrig selv fik skrevet deres navn ind i historien. Dem, vi stemmer sjældent blev hørt. Hverken dengang eller nu. Brugte de deres stemmeret? Fik de reelt en plads i demokratiet?  I dette afsnit giver journalist, forfatter og kulturformidler fra Svendborg Museum, Anita Lillevang, stemme til dem, der ellers er faldet ud af historien. Og hun tager også med ind i en fortælling om modstand, fællesskab og om de kampe, der stadig former vores samfund i dag.

    44 min

  3. MAR 5

    Den maritime overflyvning med Nils Valdersdorf Jensen

    I dette afsnit skal det handle om den maritime kultur, der har formet det sydfynske øhav. Om et samfund, hvor halvdelen af mændene var væk ni måneder om året. Hvor kvinder drev rederier og holdt regnskab med både fragt og fravær. Hvor smuglere udfordrede købstædernes privilegier, og hvor nykonfirmerede drenge ikke blev spurgt, om de skulle sejle men med hvem. Vi skal tale om søfart som livsform. Om skibe bygget til lavt vand og lange rejser. Om vindmagi og verdenshandel. Om skonnerttidens næsten 800 sejlskibe, der gjorde Svendborg til en af landets største søfartsbyer. Og om det øjeblik, hvor dampen banker på. Ikke bare som en ny teknologi, men som en ny tid, der splitter et samfund i to: dem, der holder fast i sejlene, og dem, der tænder kedlerne. Det er en fortælling om arbejde og eventyr. Om afsavn og afhængighed. Om et øhav, der ikke var udkant, men centrum i et netværk af ruter, varer og fortællinger, der rakte langt ud over horisonten. Med os har vi søfartshistoriker Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum. Han kan ikke sejle. Men han ved, hvorfor det betyder noget, at så mange andre kunne. Velkommen til Noget mellem øerne

    1h 16m

  4. FEB 22

    Smuglerhistorier i Øhavet med Nils Valdersdorf Jensen

    Forestil dig en tåget nat i Øhavet. Vandet ligger blikstille, men langt ude i mørket hører man det svage plask fra årene på en lille smuglerbåd. Ombord? Kasser med varer, der aldrig når toldboden.  I dag dykker vi ned i Øhavet som et smuglerlandskab. Hvorfor er det netop her, mellem de små øer og de lavvandede farvande, at smuglergodset altid har fundet vej? Fra 1400-tallets bondesejladser til 1700-tallets smuglerepidemi og 1920'ernes spritfloder.  Og fra de spritfærger, som mange af os stadigvæk kan huske, til nutidens kokain på Langeland. Smuleriet løber som en skjult åre i Øhavets identitet og selvforståelse. Fordi med reglerne opstår modstanden. Den lille mand mod staten. Lokalkendenskab mod kontrol.  Op igennem tiden har der været en klar moralsk grænse. De historier, vi fortæller med et smil over en øl eller til familiefesterne, står i kontrast til det, der krydser linjen og som aldrig accepteres.  Du lytter til noget mellem ørerne. I det her afsnit er Line Bruun Nicolaisen din vært. Hun er geolog i Geoparkens sekretariat. Og med mig i studiet i dag har hun Nils Valdersdorf Jensen. Han er historiker og arbejder ved Svendborg Museum. Han tager os igennem Øhavets smuglerhistorie.

    55 min

  5. FEB 15

    Hvordan kan vi drage omsorg for naturen omkring os med Malene Sakskilde og Julie Bønnelycke

    Forestil dig, at du netop er vendt hjem fra en ferie i Øhavet – og noget føles anderledes. Det var ikke bare en god ferie. Det var mere end det. Du kan stadig mærke saltet på huden og vinden i håret – og en stille tilfredshed indeni. For du gjorde noget godt. Du efterlod ikke kun minder, men også et aftryk, der gav noget tilbage. Et lille spor i landskabet, som ikke tog, men nærede. I dette afsnit undersøger vi, hvordan en regenerativ tilgang kan ændre den måde, vi forstår turisme, udvikling og vores relation til naturen på. Vi dykker ned i, hvad det egentlig vil sige at nurture naturen – at nære, pleje og drage omsorg for den. For at kunne stå i det spørgsmål må vi også turde blive i det uafklarede – dér, hvor svarene endnu ikke findes, og hvor vi må finde vej sammen. For i sidste ende handler det hele om relationer: mellem mennesker, natur og steder. På en kold og blæsende dag sidder vi derfor i studiet sammen med Malene Sakskilde fra Geoparksekretariatet og Julie Bønnelycke, adjunkt ved UCL. Vi taler om vores internationale projekt Nurturing Nature – om hvad det egentlig vil sige at nære naturen, og om hvordan en regenerativ tilgang kan ændre måden, vi tænker turisme, fællesskab og ansvar på.

    49 min

  6. JAN 25

    Hvorfor bor vi, hvor vi bor med Esben Hedegård

    Kom lige med en tur ind i bilen. Vi triller ned ad A9 på vej mod Svendborg, mens vejskiltene blinker forbi: Årslev, Ringe, Kværndrup. Byer vi kender så godt, at navnene næsten bliver usynlige – de er bare der, som de altid har været. Men hvis man slipper hastigheden et øjeblik, og hæver blikket, melder spørgsmålene sig helt af sig selv. For hvor ligger de egentlig i landskabet, de her byer? Hvorfor hedder det Ringe og ikke noget helt andet? Og hvorfor ligger de lige præcis dér – i det åbne landskab, på bakken, ved åen – og ikke et par kilometer væk? Er det bare tilfældigheder, eller gemmer der sig et mønster i landskabet, som vi ikke længere ser? I dette afsnit undersøger vi, hvorfor vi bor, hvor vi bor – og hvordan den geologiske undergrund har været med til at bestemme placeringen af landsbyer og herregårde. Vi ser på forskelle mellem rig og fattig i kulturlandskabet, og på hvordan lag af jord, sten og isens gamle spor stadig former vores hverdag på Sydfyn, længe efter at istiden er forsvundet.

    1h 9m

  7. JAN 18

    Under isen med gletsjerdetektiven Lis Allaart

    Gletsjere er mere end is. De er levende, knirkende kæmper, der over tusinder af år har formet fjelde, slebet dale og tegnet konturerne af det land, vi står på. At stå foran en gletsjer er som at stå over for en gammel ven. Den har ligget her i årtusinder, gennem alle de liv, der kom før os. I lag af is gemmer den på frosne minder om tidligere tiders klima. Når de smelter, slipper tusinder af år gamle luftbobler fri og bliver en del af nutidens atmosfære. Vand, der har været bundet, bevæger sig igen – under vores fødder, mod fjorden, videre ud i verden. Fra Arktis til øhavet. Og måske er det netop dér, forbindelsen ligger – mellem Svalbard og Danmark. For de kræfter, der i dag styrer Svalbards gletsjere, er de samme, som engang skabte vores landskab: bakkerne, dalene, øerne i Det Sydfynske Øhav. I dette afsnit kigger vi langt for at forstå noget, der er helt nært. Til Svalbard, et sted hvor isen stadig arbejder, hvor fortiden ligger åbent i landskabet. Her kan vi få et indblik i, hvordan Danmark engang så ud under den sidste istid. Vært er Line. Med i studiet er Lis Allart, forsker ved GEUS. Vi har begge studeret og arbejdet på Svalbard, og i dette afsnit tager vi jer med op til Svalbard,  i tanken i hvert fald, kigger på gletsjere og dykker ned i fortællingen om isens kræfter og om de dybe rytmer, der veksler mellem istider og mellemistider, og som stadig former vores verden i dag.

    52 min

  8. JAN 5

    Stor saltvandsindsprøjtning til Det Sydfynske Øhav

    Hvad betyder et lille stenrev i det store hav? Og hvorfor skal vi bruge 10 millioner på sten? Det er det spørgsmål, vi besvarer i denne podcast, hvor vi tager dig med helt ind i maskinrummet og fortæller om, hvad det netop er for et projekt, vi har fået beviget fra Havnaturfonden her i 2025.  Hvad indeholder projektet? Hvad er et stenrev? Hvorfor er det så vigtigt, at det bliver genetableret? Og hvilken betydning får det for Det Sydfynske Øhav på sigt? Det her afsnit er for dig, der vil dykke helt ned i, hvad det vil sige at lave naturgenopretning i Øhavet.  Du kan læse mere om stenrevsprojektet ved Drejø her: https://www.geoparkoehavet.dk/nyheder/stor-saltvandsindsproejtning-til-det-sydfynske-oehav

    1h 5m
See All (28)

About

Nogle steder bærer på mere, end man lige ser. De stejle bakker og øernes form, livet under havoverfladen eller den lille klump ler, der gemmer på et helt klimaarkiv.  I Noget mellem øerne dykker vi ned i det, der ligger bag landskabet i UNESCO Global Geopark det sydfynske øhav. Og alt det der har formet det - is, hav, mennesker og idéer.  Værterne er Line Bruun Nicolaisen, geolog i Geoparkens sekretariat og Rasmus Elmquist Casper, sekretariatsleder og filosof.  Sammen inviterer de formidlere, forskere og nysgerrige hoveder med på opdagelse i fortidens spor og nutidens sammenhænge for at forstå lidt mere af, hvordan vi selv hænger sammen med alt det mellem øerne. Og ikke mindst, hvordan vi passer på det for fremtiden.  Værter: Line Bruun Nicolaisen, geolog i Geoparkens sekretariat og Rasmus Elmquist Casper, sekretariatsleder og filosof.  Redigering og klipning: Anna Stærbo, journalist

Information

  • Creator
    Geopark Det Sydfynske Øhav
  • Years Active
    2025 - 2026
  • Episodes
    28
  • Rating
    Clean
  • Copyright
    © 2026 Noget mellem øerne
  • Show Website
    Noget mellem øerne

You Might Also Like