Giv det videre

Maria Roosen

Velkommen til Giv det videre. En podcast til dig, der længes efter at forvandle de drømme, der bor i dit hjerte, til den virkelighed, du betræder hver dag. Lyt med, når jeg kredser om emner inden for mentaltræning, personlig udvikling og karriere. Alt sammen med det formål at inspirere, motivere og give dig et kærlig skub til at gå efter dine drømme og mål, så du kan forme et liv, der føles meningsfuldt i netop den livsfase, du befinder dig i. Navnet ”Giv det videre” er inspireret af filmen ”Pay it forward”. I filmen handler det om at udføre en god gerning med håbet om, at den, der modtager gerningen, vil gøre en ny god gerning for en anden person. På denne måde kan det brede sig som ringe i vandet. Her i podcasten handler det om at give min viden, indsigter, erfaringer og perspektiver videre dig, så du forhåbentligt kan bruge dem i dit eget liv, og måske give dem videre til nogen, der også kan have glæde af dem i deres hverdag.

Episodes

  1. Sådan sætter du mål - den ultimative guide på 30 minutter

    12/28/2025

    Sådan sætter du mål - den ultimative guide på 30 minutter

    Hvordan sætter du mål, der rent faktisk holder, også når hverdagen melder sig? I den her episode af Giv det Videre deler jeg både min egen rejse med målsætning, men også den succesformel, jeg bruger som coach, når jeg hjælper mine klienter med at sætte klare og håndgribelige mål, så de slet ikke kan vente med at komme i gang med at opnå dem. I episoden giver jeg bl.a. videre til dig: • hvorfor det er så vigtigt at fokusere på det, du vil hen imod, og ikke kun det, du vil undgå eller stoppe med, for så er der stor sandsynlighed for at du aldrig kommer i mål. • hvordan du bliver knivskarp på dit mål, så det ikke forbliver en vag og urealiserbar drøm. • hvordan du sikrer, at dit mål er inden for din kontrol og indsatsfokuseret. • hvordan du gør dine mål motiverende, så de ikke er lige så røvkedelige som farven på afbleget kødpølse, og så de rent faktisk holder også efter januar. • hvordan du definerer din målstreg, så du faktisk ved, hvornår du er i mål, og ikke bare bliver ved at løbe derudaf og aldrig får følelsen af at nå i mål. • hvordan du tjekker, om dit mål virkelig er dit og ikke noget, som du er blevet pålagt af andre, eller noget, som du har kopieret fra en anden, mens du doom scrollede på Instagram. Godt nok ser det skønt med yoga på Bali, men er det virkelig det, du vil? Når du er færdig med at lytte til episoden, kan jeg garantere dig for, at du blevet verdensmester i at sætte mål, der virkelig rykker og får dig på rette kurs til at opnå dine mål. God fornøjelse med det. Jeg hepper på dig hele vejen til målstregen. Let’s goooooooo!! Ressourcer nævnt i episoden: Gratis Målsætningsguide: https://yourway.vip/da/free-stuff/ Podcastepisode: Sådan gør du status over dit liv, og sætter mål, der giver mening: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/s%C3%A5dan-g%C3%B8r-du-status-over-dit-liv-og-s%C3%A6tter-m%C3%A5l-der/id1843062138?i=1000742677050&l=da Podcastepisode: Sådan opnår du dine mål med mentaltræning: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/s%C3%A5dan-opn%C3%A5r-du-dine-m%C3%A5l-med-mentaltr%C3%A6ning/id1843062138?i=1000729251338&l=da Målopnåelse mentaltræningsprogram: https://yourway.vip/da/product/goal-achievement-mental-training-program/ Fang mig her: Mail: maria@yourway.vip Hjemmeside: www.yourway.vip (den er oversat til dansk efter bedste evne, bare klik på det danske flag) LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mariaroosen IG: https://www.instagram.com/yourway.vip/ YouTube: https://www.youtube.com/@yourwayvip

    34 min
  2. Sådan gør du status over dit liv og sætter mål, der giver mening

    12/25/2025

    Sådan gør du status over dit liv og sætter mål, der giver mening

    Hvor ofte i dit liv stopper du op og reflekterer over, hvordan det egentlig står til i dit liv, før du haster videre til det næste? I denne episode af Giv det videre inviterer jeg dig til at stoppe op lige nu og gøre status over dit liv, så du herfra kan sætte meningsfulde mål for dig selv. Jeg guider dig igennem en enkel og effektiv øvelse, som giver dig et rigtig godt overblik over, hvordan det står til på de vigtigste områder i dit liv, og hjælper dig med at skabe klarhed over, hvad du skal fokusere på fremover. Øvelsen er især god, hvis du: • gerne vil gøre status over året, der er gået • ønsker at sætte meningsfulde mål for det nye år • føler dig lidt i tvivl om, hvad du egentlig vil • har brug for at justere dit fokus eller give slip på noget. Men øvelsen er ikke bundet op på en bestemt tid på året. Du kan faktisk lave den når som helst på året, hvor du har behov for lige at tjekke ind med dig selv og dine mål. Lyt med og få: • større bevidsthed om, hvor du er i dit liv • klarhed over dine prioriteringer • et stærkt udgangspunkt for at sætte mål, der giver mening for dig. Så find et stykke papir og en kuglepen frem og sæt lidt tid af til refleksion, så du kan få sjælen ordentligt med, inden du haster videre til det næste. Ressourcer nævnt i episoden: Sådan her laver du øvelsen: https://elkqr.link/livshjul Fang mig her: Mail: maria@yourway.vip Hjemmeside: www.yourway.vip (den er oversat til dansk efter bedste evne, bare klik på det danske flag) LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mariaroosen IG: https://www.instagram.com/yourway.vip/ YouTube: https://www.youtube.com/@yourwayvip

    12 min
  3. Ghostet efter jobsamtalen? Her er hvorfor

    12/15/2025

    Ghostet efter jobsamtalen? Her er hvorfor

    Du gik fra jobsamtalen med en god mavefornemmelse og store forhåbninger. Måske satte samtalen gang i en masse tanker og drømme om fremtiden, hvor du allerede kunne se dig selv i rollen og mærke, hvordan dit liv kunne ændre sig med lige præcis det her job. Du var spændt og optimistisk. Inden du forlod jobsamtalen, sagde de, at de ville vende tilbage senere på ugen. Men nu er der gået over en uge, og du har stadig ikke hørt tilbage fra dem. Du sidder nu tilbage med en underlig smag i munden og er et stort spørgsmålstegn. For hvad sker der? Er du virkelig blevet job ghostet? Ja, det er lige præcist, hvad denne episode vil sætte spotlight på; nemlig job ghosting fænomenet. Et fænomen, som faktisk har eksisteret i mange år, men som flere og flere er begyndt at tale åbent om, og derfor er der kommet meget mere fokus på det. Denne episode er således til dig, der har tidligere har oplevet at blive job ghostet, eller som lige nu sidder og er i tvivl om, hvorvidt du er blevet ghostet, og føler dig godt og grundigt pisset på og respektløst behandlet. For hvorfor gør virksomheder det? Hvad i alverden foregår der bag kulissen? Det får du svar på i denne episode, hvor jeg afslører 10 grunde til, hvorfor du ikke har hørt tilbage fra virksomheden endnu, eller måske aldrig kommer til det at høre tilbage fra dem. Du vil nok blive overrasket over nogle af grundene og ryste på hovedet. Men måske er det lige præcis det, du har brug for, så du kan få afklaring og komme videre. For én ting er sikkert: Du skal i hvert fald ikke forholde dig passivt og bare sidde og vente i evigheder. Nej, du er da allerede videre, over alle bjerge, når du er færdig med at lytte til denne episode. Fang mig her: Mail: maria@yourway.vip Hjemmeside: www.yourway.vip (den er oversat til dansk efter bedste evne, bare klik på det danske flag) LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mariaroosen IG: https://www.instagram.com/yourway.vip/ YouTube: https://www.youtube.com/@yourwayvip

    17 min
  4. Sådan præsterer du bedre til eksamen

    12/11/2025

    Sådan præsterer du bedre til eksamen

    Vil du lære, hvordan du kan præstere bedre til eksamen, få styr på dine nerver og skabe en følelse af ro og selvsikkerhed, når presset er højt? I denne episode af Giv Det Videre guider jeg dig igennem en effektiv og enkel successtrategi, der hjælper dig med at styre din mentale og fysiske tilstand til eksamen, så du ikke kun håber på at præstere bedre til eksamen, men faktisk skaber grundlaget for det. Trin for trin guider jeg dig til: - Hvordan du skaber din egen tilstandspyramide (krop, fokus og sprog). - Hvordan du aktiverer din optimale tilstand til eksamen. Og som en lille gave laver jeg til sidst i episoden en kort mentaltræning, hvor vi programmerer din nye eksamenstilstand direkte ind i din underbevidsthed. Du vil opleve, hvordan ro, fokus og selvsikkerhed kan blive noget, du helt automatisk træder ind i, når du har brug for det, både til eksamen og i andre situationer i dit liv, hvor du skal præstere. Lyt med og lær, hvordan du skaber din egen optimale eksamenstilstand, så du får de bedst tænkelige forudsætninger for at levere en stærk præstation. Uanset om du skal til mundtlig eller skriftlig eksamen vil du, når du har lyttet til denne episode, vide præcist, hvordan du arbejder med din tilstand, så du kan præstere dit bedste til eksamen hver eneste gang. Ps. Hvis du kender et ungt menneske, der kunne have gavn af at få mere ro og selvtillid til eksamen, så giv endelig episoden videre ved at dele afsnittet eller anbefale podcasten. Det kan være lige præcist den her successtrategi, der hjælper vedkommende med at gå til eksamen med troen på sig selv. Fang mig her: Mail: maria@yourway.vip Hjemmeside: www.yourway.vip (den er oversat til dansk efter bedste evne, bare klik på det danske flag) LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mariaroosen Instagram: https://www.instagram.com/yourway.vip/ YouTube: https://www.youtube.com/@yourwayvip

    21 min
  5. Uddannelsesvalg - hvorfor du ikke skal bekymre dig om at vælge forkert eller være i tvivl

    09/28/2025

    Uddannelsesvalg - hvorfor du ikke skal bekymre dig om at vælge forkert eller være i tvivl

    Uddannelsesvalg: Det store og svære valg, som vi alle skal tage stilling til på et tidligt tidspunkt i vores liv, hvor vi ofte føler os pænt meget lost.Et valg, som vil have afgørende betydning for resten af vores liv, eller vil det?Den her episode er til dig, der snart skal vælge uddannelse og er i tvivl om, hvad du gerne vil være, ”når du bliver stor”.Men episoden er også til dig, der er blevet stor, og som er startet på en uddannelse, men simpelthen er i tvivl, om du har valgt rigtigt.Og så er episoden også til dig, der skal starte på et nyt studie lige om lidt, og som mærker panikken og tvivlen nærme sig.I denne episode får du nemlig 7 gode grunde til, hvorfor du lever i en tid, hvor du slet ikke behøver at bekymre dig så meget om at være i tvivl, eller om du har valgt en forkert uddannelse. Jeg giver bl.a. videre til dig: - hvorfor det er fuldstændig normalt at være i tvivl (ja, også selv når du er 30+) - hvorfor dit første uddannelsesvalg ikke er livsdefinerende (selvom det godt kan føles sådan) - hvordan du kan bruge din tvivl som en styrke og til at træffe bedre beslutninger - hvorfor fremtidens arbejdsmarked er mere interesseret i dine kompetencer end i din formelle uddannelse - hvorfor en "rød tråd" i dit CV er en myte, og hvordan du skaber din egen fortælling - hvordan du først danner dig en holdning efter du har handlet (selvom du sværger, at det var omvendt) - hvorfor du aldrig kan vide, om dit valg var godt eller skidt - hvordan planlagte tilfældigheder kan føre dig længere end nøje planlagte karriereplaner, og hvorfor du måske bare skal tage det første skridt, uden du helt præcist kender vejen. Lyt med, og få klarhed, ro i maven og måske et nyt syn på din tvivl.Ps. Hvis du er forælder til en ung, som snart skal vælge uddannelse, så er du selvfølgelig også velkommen til at lytte med, men jeg kan ikke love dig, at jeg siger lige præcist det, som du selv ville råde dit barn til. Så er du advaret. Fang mig her:Mail: maria@yourway.vipHjemmeside: www.yourway.vip (den er oversat til dansk efter bedste evne, bare klik på det danske flag)LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mariaroosenIG: https://www.instagram.com/yourway.vip/ YouTube: https://www.youtube.com/@yourwayvip

    38 min
  6. Sådan forbereder du dig til din næste jobsamtale

    09/28/2025

    Sådan forbereder du dig til din næste jobsamtale

    Forestil dig, at du går ind ad døren til din næste jobsamtale, og det hele spiller bare. Det spiller, fordi du er forberedt. Fordi du har øvet dig. Og det kan mærkes. Du er rolig, selvsikker, og du ved, hvad du skal sige. Hvor du måske tidligere har ligget søvnløs natten før, og følt at klappen var tæt på at gå ned, så snart du satte dig i stolen til jobsamtalen, så er situationen helt anderledes nu. Du ser faktisk frem til din næste jobsamtale. I denne episode af Giv det videre indvier jeg dig i 3 effektive måder, du kan forberede dig til jobsamtalen på. Plus en bonusmetode, som nok er den metode, der er ved at vinde allermest frem. Jeg afslører også, hvilken metode der er min egen favorit. Det her er episoden til dig, der vil føle dig mere sikker, rolig og klar, når du træder ind ad døren til din næste jobsamtale, så du kan præstere optimalt og give det bedst mulige indtryk. Ressourcer nævnt i episoden:Podcastepisode om, hvordan du opnår dine mål med mentaltræning: Gå til episode 1. Venteliste til mit kommende kursus: Sådan forbereder du dig til jobsamtalen med mentaltræning. Skriv dig op her: https://yourway.vip/da/podcast/ Indsigt i, hvilke spørgsmål andre folk er blevet stillet til jobsamtalen i forskellige virksomheder: www.glassdoor.com Huru App: Din AI-rekrutteringscoach (kun på engelsk). www.huru.ai/ Fang mig her: Mail: maria@yourway.vipWebsite: www.yourway.vip (den er oversat til dansk efter bedste evne, bare klik på det danske flag) LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mariaroosen Instagram: https://www.instagram.com/yourway.vip/ YouTube: https://www.youtube.com/@yourwayvip

    16 min
  7. Sådan opnår du dine mål med mentaltræning

    09/28/2025

    Sådan opnår du dine mål med mentaltræning

    Ville det ikke være rart, hvis du kunne opnå dine mål ved at tage en daglig lur?Det lyder næsten for godt til at være sandt, ik’? Men den er god nok. Vil du lære, hvordan du gør? Så lyt med i denne episode af Giv det videre, hvor vi går på opdagelse i mentaltræningens fascinerende verden. Mentaltræning er nemlig en nem og effektiv metode til at opnå dine mål og samtidigt den mest behagelige form for træning, du nogensinde vil opleve. Du kan nemlig gøre det liggende og med lukkede øjne. I episoden får du bl.a. svar på: • Hvad mentaltræning egentlig er • Hvad den hemmelige ingrediens er, som får dig til at opnå dine mål (og som faktisk slet ikke er så hemmelig) • Hvordan du skaber effektive målbilleder • Hvordan du trin-for-trin laver dit eget mentaltræningsprogram med fokus på målopnåelse • Hvordan du gør i praksis, illustreret med et konkret eksempel fra en klient, der har brugt metoden med succes. Sæt dig godt til rette, tryk afspil på denne episode, og hør, hvordan du opnår dine mål med mentaltræning. Ressourcer nævnt i episoden: Gratis Mentaltræningsguide: Sådan laver du dit eget mentaltræningsprogram: https://yourway.vip/da/free-stuff/ Gratis Målsætningsguide: Sådan sætter du mål, der virkelig rykker: https://yourway.vip/da/free-stuff/ Mentaltræningsprogram med fokus på målopnåelse - klar til brug: https://yourway.vip/da/product/goal-achievement-mental-training-program/ Mentaltræning Begyndersæt: https://yourway.vip/da/product/mental-training-starter-kit/ Gratis Mentaltræningsprogram: https://yourway.vip/da/free-stuff/ Fang mig her: Mail: maria@yourway.vipWebsite: www.yourway.vip (den er oversat til dansk efter bedste evne, bare klik på det danske flag) LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mariaroosen Instagram: https://www.instagram.com/yourway.vip/ YouTube: https://www.youtube.com/@yourwayvip

    26 min

About

Velkommen til Giv det videre. En podcast til dig, der længes efter at forvandle de drømme, der bor i dit hjerte, til den virkelighed, du betræder hver dag. Lyt med, når jeg kredser om emner inden for mentaltræning, personlig udvikling og karriere. Alt sammen med det formål at inspirere, motivere og give dig et kærlig skub til at gå efter dine drømme og mål, så du kan forme et liv, der føles meningsfuldt i netop den livsfase, du befinder dig i. Navnet ”Giv det videre” er inspireret af filmen ”Pay it forward”. I filmen handler det om at udføre en god gerning med håbet om, at den, der modtager gerningen, vil gøre en ny god gerning for en anden person. På denne måde kan det brede sig som ringe i vandet. Her i podcasten handler det om at give min viden, indsigter, erfaringer og perspektiver videre dig, så du forhåbentligt kan bruge dem i dit eget liv, og måske give dem videre til nogen, der også kan have glæde af dem i deres hverdag.

You Might Also Like