Mystiker

Mannah Guldager

Mystiker er en podcast om okkulte studier. Jeg hedder Mannah. Jeg er Evolutionær Astrolog, Traumeterapeut og jeg er en modbevægelse til alt, der holder os fra vores sande natur. Jeg er også eks-religiøs og det her er IKKE en kristen podcast. Det er en SOLO-podcast uden interviews, men med en masse tekster skrevet på tværs af tid og tradition. MYSTIKER er et sted, hvor vi kan undre os og lade os inspirere af både gamle og nye erfaringer med den usynlige, ekstrafysiske verden. Jeg studerer alt det, kulturen har forkastet og kaldt for overtro: okkultisme, gnosis, alkymi, profeti, sjælsrejser, paranormale oplevelser, drømmenes intelligens, naturens skjulte love og særligt det, der heler os. Mystikken går gennem den intuitive erkendelsesevne, som også kan guide til en indre dyb helende kilde. Min største besættelse er, hvordan okkultismens og mystikkens fænomener hænger direkte sammen med det, vi arbejder med i traumeterapi - og hvordan vi arbejder med det. Heling er en esoterisk praksis. Forskellen på en okkult og en terapeutisk praksis er, at terapien af materialistiske grunde må videnskabeliggøre sig, mens mystikken kan meddele sig frit – i billeder, visioner og subjektive fornemmelser. Og så er der den forskel, at symbolsk bevidsthed som astrologi er blevet fremmedgjort for det moderne menneske i en sådan grad, at vi næsten har mistet muligheden for at tale sammen om det. Med åbne hjerter i hvert fald!! Jeg forventer først at møde dig her, når du har været igennem tilstrækkeligt, søgt og tilstræbt en anden livsform. Det er også dér, vi får mest ud af terapien... når nogle af de kulturelle illusioner har sluppet deres tag, og du begynder at mærke, hvad det har kostet at være afskåret fra dig selv. Traumeterapeutisk handler det om at genoprette kontakten til det i dig, der blev forvist i ubevidste forsøg på at passe til omgivelserne. Vi vil gerne flytte ind i en kærlig helhed, for at få mest muligt ud af inkarnationens sanselighed. Den åndelige indvielse og erfaring - og den kritiske sans overfor dominerende systemer der holder os ufri - er netop en vej til det. Du er så velkommen her Og hvis du har tænkt dig at blive hængende, er der et forum for os her: https://www.facebook.com/groups/okkultestudier Find mere om mig her: https://www.mannahguldager.com/ Mannah, oktober 2025

  1. Oct 25

    #15 - William J. Wainwright: Gyldigheden af Mystiske Oplevelsers Fortolkning og Psykologiske Sandhed

    Hvorfor er der ofte metaforer indenfor åndelige traditioner, og hvordan peger de på sandhed? Er åndelige oplevelser private eller rækker de udover individet? Når man oplever ENHED, er det så bare kemisk udløst eller en direkte virkelighed? Og hvordan skal vi forstår mystikeres paradoksale udsagn?? Dette afsnit handler netop om det - Jeg nævner en STACE - beklager hvis det er forvirrende, men det er Wainwright, der diskuterer med Walter Stace om de her paradokser fra mystikere - Stace siger at vores almindelige logiske skel ikke gælder for den udifferentierede enhed, som mystikeren oplever. Wainwright er mere forsigtig, og overvejer om paradokserne virkelig viser, at den mystiske virkelighed overskrider logikken, eller om de skyldes den måde, mystikeren forsøger at beskrive oplevelsen på? Måske bruger mystikeren metaforer. Måske er sproget overdrevet for at formidle oplevelsens intensitet. Eller måske betyder ordene noget forskelligt i forskellige dele af udsagnet. Når en mystiker siger: "Jeg ophørte med at eksistere, men eksisterede stadig", kan vedkommende mene, at det almindelige ego forsvandt, mens en anden form for selvbevidsthed bestod. Så er udsagnet ikke så selvmodsigende som det først lige kan lyde. Utroligt nok hænger alle teksterne jeg har oppe i dette afsnit sammen!! så lyt endelig med, når vi bevæger os med den nyligt afdøde filosof Wainwright (Mysticism: A Study of Its Nature, Cognitive Value and Moral Implications (1981)) som HOVEDværket i dag - først et par stemmer i starten (Robert K. C. Forman- What Does Mysticism Have to Teach Us About Consciousness? (1998) og Michael L. Raposa – Religious Metaphor (1984)) og til sidst selveste Carl Jung i form af en forelæsning fra 1937 om psykologi og religion.  Først kommer der en længere astrologisk samkobling til min egen situation, og dog sagt i håbet om at du kan relatere, da der er kollektive kræfter lige nu der favoriserer sande relationer og udfordrer os, når skyggerne kommer op relationelt. Kh Mannah https://www.mannahguldager.com/ https://www.facebook.com/groups/okkultestudier

  2. Sep 23

    #14 - Mircea Eliade - Homo Religiosus - Hierofani: Når Det Hellige Viser Sig - Religiøse Forestillinger og Ideer - Ekstatiske Erfaringer

    Velkommen til et afsnit der for første gang udelukkende handler om Mircea Eliade (1907–1986) - og nå ja også om mig, værten. Men primært om Eliades værker, som viser en forståelse af "det religiøse" som en oprindelig menneskelig erfaring. Vi skal høre om hvordan det hellige manifesterer sig i verden gennem "hierofanier". Eliade forskede i det arkaiske menneske, der lever i en cyklisk tid og gennem myter og ritualer vender tilbage til skabelsens oprindelige øjeblik!! Jeg er ikke selv god til myter pga de mange muligheder for at mis-udtale og komplet misforstå alt i historien, særligt når man tuner ud mens den fortælles - men for Eliade var myten den hellige fortælling om begyndelsen og mønstret for menneskets handlinger, og det er da til at forstå! Ritualet genskaber dette oprindelige primordiale øjeblik og fornyer verden - Ødelæggelse og Skabelse- I moderne tid har vi et andet "historisk" menneske, der lever i en lineær tid, men som stadig bærer religiøse længsler fx som de udtrykkes i drømme, kunst og kultur. Eliade var fisk og religionshistoriker, han viste hvordan det hellige er en blivende del af den menneskelige bevidsthed, og at det komparative studie af religiøse forestillinger på tværs af tid og rum, det er vildt vigtigt, for at forstå hvem vi er. Kh Mannah aka  https://www.mannahguldager.com/ https://www.therapeuticastrologer.com/ NÅ JO bøgerne vi taler om greb om sig, men kun i uddrag... det er: The Sacred and the Profane (1957) A History of Religious Ideas I–III (1976–1983) (kun helt i start af den første) Yoga: Immortality and Freedom (1954) Shamanism: Archaic Techniques of Ecstasy (1951) muligvis mere - men hold nu op han har et kæmpemæssigt forfatterskab - se her fx: https://whatialreadyown.com/en/book/mircea-eliade/bibliography så jeg er nok lidt overmodig når jeg på et tidspunkt i det her afsnit siger at jeg har det centrale med. Sikkert ikke!! men jeg har NOGET med, og det er bedre end intet, ik?

  3. Aug 21

    #13 - Det Guddommelige Mørke - Moden Spiritualitet - Simone Weil, James Hollis, Evelyn Underhill

    Ih, hvor godt du har fundet vej. Vi lægger ud med nogle citater for at spore os ind, så går vi i kast med mystiker Simone Weil, dog ikke så længe, før jeg i stedet tyr jeg til nyere litteratur, jeg lettere kan begribe, nemlig James Hollis' "Living Between Worlds: Finding Personal Resilience in Changing Times" (2020). Og til sidst en revideret, forkortet gengivelse af det, vi manglede fra Evelyn Underhills Mysticism, som var i fokus i forrige afsnit.  Forskellige forfattere, yep, men noget går igen, synes jeg. Tomheden, og de forskellige måder at nærme sig det guddommelige på, den ventende, ikke-gribende opmærksomhed (Weil), det indre lysende mørke (Underhill) - og hos Hollis det mere moderne ved at generobre sin personlige autoritet, fordi de kollektive svar, som religionen tidligere gav, nu skal findes et andet sted. Her i "Mystiker" taler vi fortrinsvis om den indre guddom, en symbolsk bevidsthed, den intuitive vej til en oversanselig verden, og jeg synes der er noget fælles i den her omkring det mørke/fravær/usikkerhed der på en måde er en vej til det indre, eller som vi må lade os guide igennem af det indre, hvor Weil taler om at holde tomheden åben i stedet for at fylde den ud - noget lign siger Hollis, frem for at gribe til afhængigheder, hvilket vi kollektivt gør - og Underhill taler (med sine mange referencer) om den mørke nat, hvor selvet renses. Jeg kan også godt lide Hollis begreb "moden spiritualitet" hvor man vedkender sig sin egen uvidenhed, og kun derfor har man en chance for at vokse. Ja nu har jeg givet afsnittet denne titel,  men der kunne sikkert være andre og det var også lidt en spontan ting at trække Hollis ind. Jeg prøver at være mere planlagt næste gang. Den pokkers inspiration er ikke til at kontrollere... (?) Lyt med, chill og tak for at hænge ud med mig et par timer. -Mannah https://www.facebook.com/groups/okkultestudier Ps der sniger sig altid nogle fejl ind, fx siger jeg moderne spiritualitet hvor jeg mener MODEN spiritualitet, sorry, der er også et par andre ting og efter Weils opfordring må jeg hellere sætte mig og fokusere på alle de fejl. (men jeg håber du overhører dem)

  4. Jun 15

    #11 - Gnostisk Indsigt - Åndelig Opmærksomhed - Erfaring af Guddom og Kosmiske Sandheder & Læren om Enhed ved Mystiker Saint-Martin

    Vi starter med min refleksion over forskel og sammenhæng ml magi og mystik- en der senere kvalificeres rigtig meget, når vi når til bogen med netop det navn, Magic and Mysticism. Kort efter får vi nogle esoteriske citater, og derpå går vi til første bog om er skrevet af J. Harold Ellens og hedder: "Light from the Other Side: The Paranormal as Friend and Familiar (Real Life Experiences of a Spiritual Pilgrim)" udgivet i 2011. Her bliver vi sat ind i hvad MOMENTS OF SPIRIT er - eller åndens /åndelige øjeblikke er. Vi må kultivere en åndelig opmærksomhed, for ikke at misse de udvidende oplevelser. Derpå går vi til hovedværket i dag, som er skrevet af Arthur Versluis, "Magic And Mysticism – an introduction to Western Esotericism" fra 2007 - her lærer vi om vestlig esoterisme, som ikke er så lidt endda, bla genbesøger vi traditionalismen og får et nuanceret billede af den strømning, ligesom vi får spirituel materialisme på banen (sindssygt vigtigt kritik) - og vi slutter af med Saint-Martin, en bog skrevet af Arthur Edward Waite, som jo selv er legendarisk, men han har så skrevet "Saint-Martin, the French Mystic, and the Story of Modern Martinism" DEN ER FRA 1922 - rettelse, jeg kom til at sige 1857, men det er så Arthur Waites FØDEÅR. Man skal lige være vågen med alle de årstal!  Nyd et afsnit, der vil få dig til at tænke over hvad magi og mystik er i dit liv, og hvordan du personligt kan kommunikere med den åndelige verden, har du haft paranormale oplevelser og anerkender du alle veje til erkendelse? og har du også længslen efter forening med en højere visdom? Er du på den indre hjertets vej - hvordan erfarer du en åndelig kontakt? PS fun fact - første billede her i Mystiker hvor jeg selv er på- FORDI vi taler om den enkeltes åbenbaring af guddommen i den her....naturen er gud ...  PPS. mine religiøse traumer er nok lidt aktive i den her.... jeg arbejder på det... jeg vil bare gerne langt væk fra den form for trosretning, der bebrejder mennesket for dets eksistens.  Link til facebookgruppen: https://www.facebook.com/groups/okkultestudier

About

Mystiker er en podcast om okkulte studier. Jeg hedder Mannah. Jeg er Evolutionær Astrolog, Traumeterapeut og jeg er en modbevægelse til alt, der holder os fra vores sande natur. Jeg er også eks-religiøs og det her er IKKE en kristen podcast. Det er en SOLO-podcast uden interviews, men med en masse tekster skrevet på tværs af tid og tradition. MYSTIKER er et sted, hvor vi kan undre os og lade os inspirere af både gamle og nye erfaringer med den usynlige, ekstrafysiske verden. Jeg studerer alt det, kulturen har forkastet og kaldt for overtro: okkultisme, gnosis, alkymi, profeti, sjælsrejser, paranormale oplevelser, drømmenes intelligens, naturens skjulte love og særligt det, der heler os. Mystikken går gennem den intuitive erkendelsesevne, som også kan guide til en indre dyb helende kilde. Min største besættelse er, hvordan okkultismens og mystikkens fænomener hænger direkte sammen med det, vi arbejder med i traumeterapi - og hvordan vi arbejder med det. Heling er en esoterisk praksis. Forskellen på en okkult og en terapeutisk praksis er, at terapien af materialistiske grunde må videnskabeliggøre sig, mens mystikken kan meddele sig frit – i billeder, visioner og subjektive fornemmelser. Og så er der den forskel, at symbolsk bevidsthed som astrologi er blevet fremmedgjort for det moderne menneske i en sådan grad, at vi næsten har mistet muligheden for at tale sammen om det. Med åbne hjerter i hvert fald!! Jeg forventer først at møde dig her, når du har været igennem tilstrækkeligt, søgt og tilstræbt en anden livsform. Det er også dér, vi får mest ud af terapien... når nogle af de kulturelle illusioner har sluppet deres tag, og du begynder at mærke, hvad det har kostet at være afskåret fra dig selv. Traumeterapeutisk handler det om at genoprette kontakten til det i dig, der blev forvist i ubevidste forsøg på at passe til omgivelserne. Vi vil gerne flytte ind i en kærlig helhed, for at få mest muligt ud af inkarnationens sanselighed. Den åndelige indvielse og erfaring - og den kritiske sans overfor dominerende systemer der holder os ufri - er netop en vej til det. Du er så velkommen her Og hvis du har tænkt dig at blive hængende, er der et forum for os her: https://www.facebook.com/groups/okkultestudier Find mere om mig her: https://www.mannahguldager.com/ Mannah, oktober 2025

You Might Also Like