Danmarks Drivkraft

Nykredit og Spar Nord

Hvordan skaber du retning, vækst og værdi i din SMV, når verden forandrer sig hurtigere end nogensinde? Danmarks Drivkraft går tæt på strategien hos ambitiøse SMV-ledere og de svære valg i en driftstung hverdag. I hver episode deler en leder åbent overvejelser, prioriteringer og konkrete handlinger. Sammen med vært Tue Mantoni og eksperter fra Nykredit Spar Nord får du perspektiver på de beslutninger, der former din virksomheds fremtid.

Episodes

  1. 4d ago

    Kan man gøre god forretning ud af at gøre en forskel?

    Hvad nu, hvis den bedste måde at gøre en forskel på i verden ikke er at donere penge – men at bringe det, man allerede er rigtig god til, ind i et stærkt partnerskab? Og hvad nu, hvis det samtidig kan åbne nye markeder og skabe et afkast?  I denne episode løfter vi blikket og besøger PlanBørnefonden, hvor CEO Dorthe Petersen arbejder med nye måder at tænke kapital, partnerskaber og udvikling på. Sammen med Pernille Sindby, koncerndirektør i Nykredit og Spar Nord, undersøger Tue Mantoni fra TUESDAY, hvordan virksomheder og privat kapital kan være med til at skabe uddannelse, arbejdspladser og lokal udvikling – samtidig med at nye forretningsmuligheder kan opstå.  Hos PlanBørnefonden måles bundlinjen i ”impact”. Men et forandret fundinglandskab anno 2026 kræver nye løsninger: Hvordan tiltrækker man nye former for kapital? Hvordan bygger man stærke partnerskaber? Og hvordan skalerer man det, der virker, hurtigt?   Vi hører blandt andet om Claus Meyers kokkeskoler i Marokko, unge og job i Jordan og om, hvordan danske virksomheder kan bringe deres egne kompetencer i spil på nye markeder.  Hvad kan danske SMV'er lære? Lyt med og få perspektiver på: hvordan kapital og partnerskaber kan skabe både impact, forretning og afkast hvordan SMV'er kan bruge deres kompetencer til at åbne nye markeder hvordan virksomhedens formål kan kobles med nye markedsmuligheder.   Vært: Tue Mantoni, stifter af TUESDAY  Medvært: Pernille Sindby, koncerndirektør Nykredit og Spar Nord  Gæst: Dorthe Petersen, CEO PlanBørnefonden

    Kan man gøre god forretning ud af at gøre en forskel?
  2. Jun 30

    Fra AI hype til strategisk ledelsesopgave

    Hvad sker der, når AI ikke længere er et eksperiment – men en strategisk ledelsesopgave i en milliardforretning? I denne episode møder du Kristian Saxtrup Sylvest, ejerleder af Dacapo – en dansk stålgrossistvirksomhed med knap 200 medarbejdere og en omsætning på vej mod 2 mia. kr. Dacapo opererer i en af Europas mest traditionelle brancher, men udfordrer spillereglerne med digitalisering, transparens og kunstig intelligens. Sammen med vært Tue Mantoni og koncerndirektør Tonny Thierry Andersen fra Nykredit og Spar Nord dykker vi ned i, hvordan AI er gået fra hype til strategisk ledelsesopgave. Vi hører om en stålvirksomhed, hvor 90 % af alle ordrer høstes digitalt, hvor AI udarbejder kundehandlingsplaner, tolker leverandørdokumenter og overtager ERP opgaver, der tidligere krævede timevis af manuelt arbejde. Men vi hører også om de nye dilemmaer: Hvordan får man organisationen med? Kan mennesker følge med udviklingen For Kristian handler AI ikke om at reducere sin medarbejderstab, men om at frigøre tid til det, mennesker er bedst til: relationer, øjenkontakt, tillid og evnen til at forstå kundernes udfordringer. For når alle virksomheder på sigt får adgang til de samme teknologier, bliver relationer og tillid en afgørende konkurrencefordel. Lyt med og få perspektiver på: hvordan AI går fra eksperiment til forretning hvordan en digitale frontløber skaber konkurrencefordele i en traditionel branche hvorfor fremtidens vindere måske bliver dem, der mestrer både algoritmer og relationer. Medvirkende i denne episode: Vært: Tue Mantoni, TUESDAY Ekspert i studiet: Tonny Thierry Andersen, Nykredit og Spar Nord Ejerleder i fokus: Kristian Saxtrup Sylvest, Dacapo.

    Fra AI hype til strategisk ledelsesopgave

About

Hvordan skaber du retning, vækst og værdi i din SMV, når verden forandrer sig hurtigere end nogensinde? Danmarks Drivkraft går tæt på strategien hos ambitiøse SMV-ledere og de svære valg i en driftstung hverdag. I hver episode deler en leder åbent overvejelser, prioriteringer og konkrete handlinger. Sammen med vært Tue Mantoni og eksperter fra Nykredit Spar Nord får du perspektiver på de beslutninger, der former din virksomheds fremtid.

You Might Also Like