Danske Prædikener Genfortalt

Danske Prædikener Genfortalt
  • 0.0 (0)
  • HISTORY

Danske Prædikener Genfortalt (www.danskepraedikenergenfortalt.dk) er en podcast med fokus på historiske prædikener. Projektet samarbejder med Danske Talers prædikenprojekt og Københavns Universitet. Formålet er at lade de gamle tekster komme til orde i genfortællinger. Samtalerne og genfortællingerne udkommer som podcasts, både her på siden og i gængse podcast-apps. Optagelserne godkendes af de medvirkende, inden de offentliggøres. De korte musiksekvenser i optagelserne er indspillet og redigeret af Henrik David Mikkelsen. Billedet, som ses på podcastserien, stammer fra den svenske kunstner Lenke Rothmans (1929-2008) skitsebog fra 1963. Bag podcasten står Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Kirke i Odense og kirkehistoriker.  Prædikengenren er en anvendelsens genre, og uden sammenligning den mest anvendte i dansk litteratur. Genren er både mundtlig og skriftlig. Podcastserien imødegår dette særkende ved at udarbejde mundtlige udlægninger af skriftlige kilder. Hver episode indeholder en samtale mellem en vært og en mikrofonholder, som præsenterer en prædikant og udlægger en udvalgt historisk prædiken.   

  1. Bondeprædiken og fynsk filantropi 1779-1797

    4D AGO

    Bondeprædiken og fynsk filantropi 1779-1797

    Som 23-årig blev Carl Christian Laurentius Birch i 1775 kaldet af den jævnaldrende greve Johann Ludvig Reventlow (1751-1801) til at være præst i landsbyen Krarup og i kirken på godset Brahetrolleborg. Her virkede han i 25 år, hvorefter han kom til købstaden Assens i 1800.  Birch havde læst teologi i København i årene 1769–1772 og var gerne blevet i byen for at fortsætte studierne. Men stillingen på Fyn var attraktiv. Efter fem år i stillingen som præst, udgav han i 1780 seks prædikener, som alle var holdt for menighederne i Krarup og på Brahetrolleborg.  Hans samling indeholdt et fyldigt forord med overvejelser over, hvordan man skal prædike for folk på landet. Birchs overvejsler og prædikener viser, at han ikke uden videre kunne omsætte de råd og tanker, som var skrevet af hovedstadens hofprædikanter. Der skulle en tilpasning og oversættelse til, og Birchs udgivelse vidner om netop den bedrift.  I denne optagelse ser vi nærmere på fynsk filantropi, bondeprædikener, skolereformer og oprettelsen af et af landets første lærerseminarier.  Titlen på prædikenen, vi analyserer er: ”Guds søns manddoms annammelse som en opmuntring til kristelig ærekærhed. Forestillet på første juledag. Evangelium, Luk 2,1-15” Den indgår i Birchs samling: ”Tanker om en Prækens Egenskaber for Tilhørere paa Landet. Tilligemed 6 Prækener over nogle af Evangelierne.” (1780).  Med i samtalen er Kristian Mejrup og Tonny Aagaard Olesen, samt Ingrid Markussens læseværdige bog: "Sagens sande beskaffenhed– Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801, set i lyset af en forældreklage." Syddansk Universitetsforlag 2019

    49 min
  2. På knæ med synderinden. 11set, 2trk

    6D AGO

    På knæ med synderinden. 11set, 2trk

    Afsnit nr. XV: Tre taler om Synderinden (1849, 1850 & 1851) Evangelieberetningen om kvinden i farisæerens hus (Luk 7,36-50), som er søndagsteksten til 11. søndag efter trinitatis (2trk), blev en helt central tekst for Kierkegaard. Han ville ikke afslutte sit forfatterskab uden en hyldest til ”synderinden”, når han nu ikke vovede at dedikere det hele til sin eksforlovede Regine. Hvordan præsenterer Kierkegaard så synderinden i sine taler? Hvordan ender teksten med at blive det gyldiggørende stempel på forfatterskabet? Kierkegaards tekster: Nr. 3 i »Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«, tre Taler ved Altergangen om Fredagen, 1849, SKS 11, 271-280; En opbyggelig Tale af S. Kierkegaard (1850), SKS 12, 257-273; ”Men hvem Lidet forlades elsker lidet” i To Taler ved Altergangen om Fredagen. Af S. Kierkegaard. 1851, SKS 12,283-292. Lyt med til samtalen mellem Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup. Optagelsen er fra 1. marts 2026

    37 min
  3. H.L. Martensens om fristelserne i ørkenen. 1sif, 1trk

    FEB 16

    H.L. Martensens om fristelserne i ørkenen. 1sif, 1trk

    Genudsendelse: Fastetiden er her en anledning til at genudsende en optagelse om H.L. Martensens prædiken om fristelserne i ørkenen: prædikenteksten til 1.søndag i fasten (Matt 4,1-11). Optagelsen er fra 2025.  ***  Hans Lassen Martensen (1808-84) blev i 1845 hofprædikant ved Slotskirken i København. Martensen er tidens store intellektuelle, der nu også tager hul på en karriere som prædikant. Et godt eksempel på, hvordan han går til teksten, finder vi i hans prædiken til 1. søndag i fasten. Denne prædiken, der er optaget i hans postille, stammer fra den femte samling med prædikener af den dengang nybagte biskop. Tonny Aagaard Olesen og Kristian Mejrup udlægger prædikenen, som både er kontemplativ og mefistofelisk.

    20 min
  4. J.P. Mynsters prædiken om dåb på fastelavns søndag

    JAN 29

    J.P. Mynsters prædiken om dåb på fastelavns søndag

    Genudsendelse: Vi nærmer os så småt fastelavn og i den forbindelse genudsendes en optagelse fra 2025 om J.P. Mynster og hans prædikener. Hans fastelavnsprædiken udkom som en del af en stor og indflydelsesrig samling i 1823. Prædikenteksten til Fastelavns søndag (1trk) handler om Jesus, som opsøger Johannes for at døbes (Matt 3,13-17). Optagelsen er fra 2025.  *** I 1823 udgiver den 48 årige Mynster Prædikener paa alle Søn- og Helligdage i Aaret. Værket, der er i to bind, er en kraftpræstation. Hvert bind indeholder 33 prædikener, det første fra advent til påsketiden, den andet fra Kristi Himmelfart til den sidste Trinitatis-søndag, samlet 856 sider. Der prædikes alle søn- og helligdag, men der veksles frit mellem evangelietekst og epistel. Dette storværk med en særlig mynstersk tone sætter en ny standard for prædikenen. Det udkommer i 1845 i 4. oplag. Det bliver i 1834-35 oversat til tysk. Måske denne postil er periodens mest populære her i landet. Mynster skriver i fortalen: ”Skiøndt jeg vel tør troe, at det, som her leveres, er bedre, end det Skrevne, som laae til Grund for de holdte mundtlige Foredrag, saa veed jeg dog meget vel, at Virkningen af de fleste af disse Taler vil, naar de læses, være langt ringere, end den, det maaskee lykkedes at frembringe, da de bleve holdte.”

    29 min
  5. Peder Palladius på Thabor Bjerg

    JAN 12

    Peder Palladius på Thabor Bjerg

    Genudgivelse: Helligtrekongertiden handler om tilsynekomster, der skal vise, at Gud både er Gud og menneske. Et højdepunkt i de bibelske beretninger er forvandlingen på bjerget, hvilket er emnet i Peder Palladius prædikenserier fra 1555. Optagelsen er fra maj 2024  ***  Peder Palladius (1503-1560) var den første af sin slags. I 1537 udnævntes han som den første lutherske biskop på dansk jord. Arbejdet indebar omskoling af landets præster til den nye troslære, inspektion af kirkebygninger og oplæring af menighedslivet på landet og i byerne. I 1555 udgav han en serie af 16 prædikener: Den overmåde herlige historie om vor Herre Jesu Kristi ærefulde Forklarelse på Thabor Bjerg, som er prædikenteksten til sidste søndag efter helligtrekonger. Prædikenserien forgrener sig og skaber bro mellem højt og lavt, fortid og nutid, GT og NT. Den skaber også konkrete billeder på tredje trosartikels vanskelige ord om de helliges forsamling, legemets opstandelse og det evige liv. Palladius viser således, hvordan opfattelsen af hellige steder, rum og mennesker sker i overensstemmelse med den nye protestantiske lære. Lasse Rødsgaard Lauesen og Kristian Mejrup finder vej igennem Palladius' 16 prædikener på 22 minutter.

    23 min
  6. "Lad slaverne komme til mig". 1seh3k, 2trk

    JAN 2

    "Lad slaverne komme til mig". 1seh3k, 2trk

    Genudgivelse: En af prædikenteksterne i Helligtrekongertiden (2 trk) er den mest læste bibeltekst i Folkekirken, nemlig teksten fra Markusevangeliet, som læses i forbindelse med dåbshandlingen. I dette afsnit fra giver Gitte Buch-Hansen en overraskende anderledes udlægning af teksten. Optagelsen er fra marts 2024.  ***  Er det tale om bårne børn eller førte slaver, som Jesus velsigner i Mark 10? Gitte Buch-Hansen, bibelforsker og hjælpepræst, leverer en spritny fortolkning af en klassisk tekst, som indgår i folkekirkens dåbsritual. Det græske ord (paidion, paidia), som ligger til grund for oversættelsen af ”lad de små børn komme til mig”, kan nemlig betyde begge dele. Bibelforskeren argumenterer imidlertid for, at det er slaverne, som Markus har i tankerne. Hvilke konsekvenser denne læsning får, drøftes i en samtale med Kristian Mejrup. 110324

    30 min
  7. Juleprædikener, Arendts krybbespil og Esbechs manuskripter

    12/06/2025

    Juleprædikener, Arendts krybbespil og Esbechs manuskripter

    I denne optagelser handler det om jul, om Hannah Arendt (1906-1975) og spørgsmålet om, hvorvidt hendes begreber om fødthed (natalitet), arbejdshest (animal laborans), menneskekunstneren (homo faber), tilgivelse og løfter kan kaste lys over julens krybbespil.  Det handler også om Johannes Esbechs (1932-2023) utrykte juleprædikener fra 1960’ernes Odense og 1970’ernes Marslev og Birkende. Med i samtalen er Iben Bager Sjødahl Nielsen, sognepræst i Munkebo, og Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Kirke, Odense. Optagelse 5.12.2025 til julen i 2trk. Kildematerialet, vi har med at gøre, er ikke offentliggjorte prædikenmanuskripter, som giver et (mikrohistorisk) indblik i en hverdag for en fynsk by- og landpræst, og hvordan han prædikede på juleaften i årene 1960-1978 i en tid præget af kold krig, ungdomsoprør og traditionsopbrud.   Billede: Trærelief fra o. 1500, som stammer fra den nu nedrevne kirke i Rosted, Hornum Herred, Ålborg Amt. National Museet. Oversigt over prædikenerne. Salmernes numre er angivet efter Den Danske Salmebog 1953 (Tak til Thomas Hårbøl for hjælp med oversættelse af numrene) SALMER 76 – Det kimer nu til julefest (nu 94) 81 – Velkommen igen, Guds engle små (nu 99) 82 – Kimer, I klokker (nu 100) 85 – Et barn er født i Betlehem (nu 104) 93 – Hjerte, løft din glædes vinger (nu 114) 96 – Julen har englelyd (nu 118) 106 – En rose så jeg skyde (nu 117) 109 – Julen har bragt velsignet bud (nu 119) 110 – Glade jul, dejlige jul (nu 120) 111  – Dejlig er jorden (nu 121) 113 – Dejlig er den himmel blå (nu 136) JULEPRÆDIKENER Juleaften 1960 [1trk]. ”Frb. Hosp” Luk 2,1-1 Salmer: 76-109-82 Juleaften 1961 [2trk] ”Kl. 16½” Luk 2,1-14 Salmer: 76-113/109-110Juleaften 1962 [1trk]. ”M. 15”. [titel:] ”En glædelig jul”  Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1963 [2trk] ”M 16½” ”Næsby: Juled. 10.” (Johs 1,1-14)  [ingen salmer anført]Juleaften 1964 [1trk]. ”M. 15”.  Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1965 [2trk]. ”M.16½” Luk 2,1-20.  Salmer: 76-85 / 109-110Juleaften 1966 [1trk]. ”M. 15”.  Salmer: 76-85 / 109-110 NB. Juleaften 1967 [2trk]. ”M.16½” Luk 2,1-14.  Salmer: 76-113 / 109-110[Juleaften 1968 – manuskript mangler]Juleaften 1969 [2trk]. ”M.16½” [ingen tekstangivelse]  Salmer: 76-85 / 109-110 [udstreget: 82-96 / 93-111] [skift fra Munkebjerg Kirke til kirkerne i Marslev og Birkende] Juleaften 1970 [1trk]. ”M.17 B15½” Salmer: 76-85 / 109-110Juleaften 1971 [2trk]. ”M.15,45” B.17   Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1972 ”(4 s.i.advent)”  [1trk]. ”M.17 B15½” Salmer: 76-81[!] / 109-110Juleaften 1973 [2trk]. ”M.15” B.16½”   Salmer: 76-106 / 109-110Juleaften 1974 [1trk]. ”M.16½ B15” Salmer: 76-113[!] / 109-110Juleaften 1975 [2trk]. ”M.15” B.16½”   Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1976 [1trk]. ”M.16½ B15” Salmer: 76-81 / 109-110Juleaften 1977 [2trk]. ”M.15” B.16½”   Salmer: 76-85 / 109-110 Juleaften 1978 [1trk]. ”M.16.30 B15” [håndskrevet] Salmer: 76-81 / 109-110

    40 min
  8. Der sker ingenting. H.J. Falks adventsprædiken (2trk)

    11/25/2025

    Der sker ingenting. H.J. Falks adventsprædiken (2trk)

    I anledning af advent 2025 genudgives Arne Mårups udlægning af H.J. Falks adventsprædiken. Optagelsen er fra 2023.      ***  Arne Mårup udlægger en velstruktureret prædiken af Hans Jakob Falk (1909-1999), som var radioprædikant og sognepræst først i Christianskirken i Aarhus og siden domprovst ved Skt. Knuds Kirke i Odense. Falks prædiken til første søndag i advent (2trk) handler om, at der sker ingenting, hverken da Jesus prædikede i synagogen, og når præster i dag ved kirkeårets begyndelse gør kunsten efter. Dog lyder ordet, og det gør en forskel. Med i samtalen er Kristian Mejrup. 201023.

    28 min
See All (67)

About

Danske Prædikener Genfortalt (www.danskepraedikenergenfortalt.dk) er en podcast med fokus på historiske prædikener. Projektet samarbejder med Danske Talers prædikenprojekt og Københavns Universitet. Formålet er at lade de gamle tekster komme til orde i genfortællinger. Samtalerne og genfortællingerne udkommer som podcasts, både her på siden og i gængse podcast-apps. Optagelserne godkendes af de medvirkende, inden de offentliggøres. De korte musiksekvenser i optagelserne er indspillet og redigeret af Henrik David Mikkelsen. Billedet, som ses på podcastserien, stammer fra den svenske kunstner Lenke Rothmans (1929-2008) skitsebog fra 1963. Bag podcasten står Kristian Mejrup, sognepræst i Thomas Kingos Kirke i Odense og kirkehistoriker.  Prædikengenren er en anvendelsens genre, og uden sammenligning den mest anvendte i dansk litteratur. Genren er både mundtlig og skriftlig. Podcastserien imødegår dette særkende ved at udarbejde mundtlige udlægninger af skriftlige kilder. Hver episode indeholder en samtale mellem en vært og en mikrofonholder, som præsenterer en prædikant og udlægger en udvalgt historisk prædiken.   

Information

  • Creator
    Danske Prædikener Genfortalt
  • Episodes
    67
  • Rating
    Clean
  • Copyright
    © 2026 Danske Prædikener Genfortalt
  • Show Website
    Danske Prædikener Genfortalt