Herbys inspiration

Jonas Herby

Hvad interesserer Jonas sig for? I denne podcast kan du lytte med på de input, der inspirerer Jonas lige nu. Forskning, interessante blogindlæg, overraskende vinkler. Det hele præsenteres med udgangspunkt i, at du forstår Econ 101, og med fokus på, at du (og Jonas) kan blive klogere mens I sidder på cyklen, fjerner ukrudt i haven , eller hvor du nu lytter til podcasts med interesse. Bemærk: Alt indhold er AI-genereret på baggrund af de kilder, Jonas støder på.

  1. 3d ago

    029 Europæisk stagnation: Myten om den lige duel med USA

    Kilden analyserer den voksende økonomiske kløft mellem Europa og USA og tilbageviser argumentet om, at Europa ikke reelt er ved at sakke bagud. Forfatterne argumenterer for, at man ved at bruge konstante priser frem for løbende priser ser en tydelig amerikansk føring, der skyldes massiv produktivitetsfremgang i tech-sektoren. Denne teknologiske dominans skaber positive spilleffekter (agglomerationsgevinster), som løfter lønningerne i hele den amerikanske økonomi, herunder i lokale serviceerhverv, hvilket ikke sker i Europa i samme grad.Materialet udfordrer desuden flere udbredte forestillinger: Indkomstforskel: Den typiske amerikaner har en disponibel indkomst, der er 30-52 pct. højere end i lande som Tyskland, Holland og Frankrig.Arbejdstid: Myten om, at amerikanere blot arbejder mere, holder ikke længere; siden år 2000 er arbejdstiden pr. person faldet i USA, mens den er steget i store dele af Europa, primært fordi flere europæere er kommet i arbejde.Livskvalitet for unge: Startlønninger for f.eks. politibetjente og konsulenter er markant højere i USA, og boliger er ofte mere tilgængelige for unge amerikanere end for deres europæiske modstykker.Forfatterne konkluderer, at den materielle velstandsforskel er blevet dramatisk skæv til USA's fordel i løbet af de sidste 25 år, hvilket understreger et akut behov for europæiske reformer for at vende stagnationstendensen. Kort bibliografi Titel: European stagnation is realForfattere: Pieter Garicano og Luis GaricanoUdgiver: Silicon Continent (Substack)Dato: 12. maj 2026Link: https://www.siliconcontinent.eu/p/european-stagnation-is-real (Bemærk: Linket er baseret på kildens platform)

    17 min
  2. May 27

    028 Hvem vinder på innovation? Schumpeteriansk profit og forbrugernes gevinst

    Denne kilde tager udgangspunkt i et forskningspapir af økonomen William Nordhaus, der undersøger, hvordan gevinsterne fra teknologisk innovation fordeles mellem producenter og forbrugere. Centralt i analysen står begrebet "Schumpeteriansk profit", som defineres som den profit, der ligger ud over det normale afkast på investering og risiko, og som opstår som følge af innovation. Nordhaus finder frem til en overraskende konklusion: Innovatørerne selv er i gennemsnit kun i stand til at indfange en meget lille del – ca. 2,2 pct. – af den samlede samfundsmæssige værdi (surplus), som deres innovation skaber.Størstedelen af værdien fra teknologiske fremskridt tilfalder i stedet forbrugerne i form af lavere priser. Kilden belyser desuden, hvordan investorer under "New Economy"-boblen i slutningen af 1990'erne begik den fejl at overvurdere virksomhedernes evne til at fastholde profitten fra nye teknologier som internettet og computere. I virkeligheden bliver den ekstraordinære profit ofte hurtigt udvandet på grund af hård konkurrence, efterligninger fra konkurrenter og udløb af patenter. Afslutningsvis forklarer kilden den såkaldte "Greenspan-effekt", som beskriver, hvordan øget produktivitet påvirker den samlede efterspørgsel gennem formueeffekter på forbruget. Kort bibliografi Titel: Who Gains from Innovation? (Resumé af Working Paper 10433)Forfatter: William Nordhaus (Resumé skrevet af Matt Nesvisky)Udgiver: National Bureau of Economic Research (NBER), The DigestDato: 1. oktober 2004Link: https://www.nber.org/digest/oct04/who-gains-innovation

    20 min
  3. May 27

    027 Højtlønnet udenlandsk arbejdskraft: Vidensdeling, løneffekter og de offentlige finanser

    Kilderne udgør et omfattende kapitel fra rapporten "Dansk Økonomi, forår 2026", udgivet af De Økonomiske Råd. Materialet undersøger de økonomiske konsekvenser af højtlønnet udenlandsk arbejdskraft i Danmark, med særligt fokus på udlændinge, der opnår ophold via beløbsordningen. En central del af analysen belyser, hvordan disse medarbejdere påvirker deres danske kollegers produktivitet og løn gennem såkaldte kollegaeffekter.Hovedkonklusionerne i materialet er: Vidensdeling og lønfremgang: Mens der på kort sigt (ét år) ikke kan påvises tydelige effekter, finder analysen, at danske kolleger oplever en beskeden, men statistisk signifikant lønfremgang over en fireårig periode. Dette indikerer en positiv vidensdeling, hvor danske medarbejdere tilegner sig nye kompetencer fra deres udenlandske kolleger.Offentlige finanser: Højtlønnede udlændinge på beløbsordningen yder et væsentligt direkte nettobidrag til de offentlige finanser. Selvom de er mere tilbøjelige til at medbringe familie og har lidt flere kontakter med sundhedsvæsenet end andre udlændinge, opvejes dette af deres høje skattebetalinger.Vurdering af regneprincipper: Rapporten evaluerer Finansministeriets metoder til at beregne effekterne af ændringer i beløbsgrænsen. Konklusionen er, at ministeriets principper er dybdegående, om end de potentielt undervurderer den positive effekt på statskassen ved at reducere beløbsgrænsen.Sektor- og aldersforskelle: De positive løneffekter er mest markante i servicesektoren og er i procent størst for yngre danske kolleger. Omvendt findes der tegn på en vis substitution (erstatning) for danske medarbejdere med mellemlange eller gymnasiale uddannelser, der arbejder i de samme jobtyper som udlændinge på beløbsordningen. Kort bibliografi Titel: Kapitel IV: Højtlønnet udenlandsk arbejdskraft (fra rapporten Dansk Økonomi, forår 2026)Forfatter: De Økonomiske Råd (Formandskabet)Udgiver: De Økonomiske RådDato: Forår 2026Link: https://dors.dk/files/media/F26_Disk_Kap_IV.pdf

    14 min
  4. May 27

    026 Markedsmagtens balance: Virksomheder, fagforeninger og løndannelse i Danmark

    Kildematerialet er et kapitel fra rapporten "Dansk Økonomi, forår 2026", udgivet af De Økonomiske Råd, som kortlægger markedsmagt på det danske arbejdsmarked. Analysen undersøger, hvordan både virksomheders og lønmodtageres markedsmagt påvirker løn og beskæftigelse, og konkluderer, at virksomheder i dele af arbejdsmarkedet besidder en betydelig monopsonmagt. Denne magt anvendes til at give et såkaldt lønafslag (markdown), hvilket betyder, at lønmodtagerne får en lavere løn end deres egentlige markedsmæssige værdiskabelse, mens beskæftigelsen samtidig reduceres.Et centralt tema i kilden er den faldende organiseringsgrad i Danmark, som er faldet fra 74 pct. i 2000 til 68 pct. i 2023. Denne udvikling har ifølge analysen svækket lønmodtagernes forhandlingsstyrke. Gennem et naturligt eksperiment baseret på en skattereform i 2011 påviser kilden dog, at fagforeninger spiller en afgørende samfundsøkonomisk rolle: I virksomheder med markedsmagt kan en højere organiseringsgrad modvirke virksomhedens tendens til at begrænse efterspørgslen, hvilket fører til både højere lønninger og øget beskæftigelse. Rapporten belyser desuden, hvordan markedsmagten er geografisk skæv og højest i yderområderne, samt hvordan få "superstjerne-virksomheder" i stigende grad dominerer lønkvoten og produktivitetsudviklingen.Kort bibliografi Titel: Kapitel III: Markedsmagt, løn og beskæftigelse (fra rapporten Dansk Økonomi, forår 2026)Forfatter: De Økonomiske Råd (Formandskabet)Udgiver: De Økonomiske RådDato: Forår 2026Link: https://dors.dk/files/media/F26_Disk_Kapitel_III.pdf

    16 min
  5. May 24

    024 Udbudsbegrænsningers begrænsede betydning: Et nyt perspektiv på boligpriser og regulering

    Kilderne udfordrer den gængse økonomiske opfattelse af, at forskelle i lokal udbudsfleksibilitet – formet af geografi og regulering (såsom zoneinddeling) – forklarer, hvorfor boligpriserne stiger mere i visse byer end i andre. Gennem en omfattende analyse af amerikanske storbyer i perioden 2000–2020 finder forfatterne, at højere indkomstvækst forudsiger den samme vækst i boligpriser og boligmængder, uanset om en by er klassificeret som værende begrænset af strenge regler eller ej.Et centralt element i kilderne er introduktionen af en model med to marginer: mængde (antal enheder) og kvalitet (beliggenhed, finish, størrelse osv.). Forfatterne argumenterer for, at prisstigninger i byer som San Francisco i højere grad drives af en stigende efterspørgsel efter boligkvalitet (drevet af højere per capita-indkomst) end af en egentlig mangel på boligenheder. Denne konklusion udfordrer den udbredte antagelse om, at lempelse af lovgivningsmæssige udbudsbegrænsninger automatisk vil føre til væsentligt lavere boligpriser og øget overkommelighed på metropolniveau.Kort bibliografi Titel: Supply Constraints Do Not Explain House Price and Quantity Growth Across U.S. Cities (Working Paper 2025-06)Forfattere: Schuyler Louie (UC Irvine), John Mondragon (Federal Reserve Bank of San Francisco) og Johannes Wieland (UC San Diego & NBER)Udgiver: Federal Reserve Bank of San FranciscoDato: Februar 2026Link: https://doi.org/10.24148/wp2025-06Titel: Frequently Asked Questions About and Comments On “Supply Constraints Do Not Explain House Price And Quantity Growth Across U.S. Cities”Forfattere: Schuyler Louie, John Mondragon og Johannes WielandDato: Juli 2025Type: Supplerende FAQ-dokument til ovenstående forskningspapirLink: https://johanneswieland.github.io/Papers/housing_affordability_faq.pdf

    29 min
  6. May 20

    025 Debatten om EU's 28. regime: Muligheder og faldgruber for det indre marked

    Det udvalgte kildemateriale giver en dybdegående analyse af det foreslåede "28. regime" i EU – et fælleseuropæisk, frivilligt juridisk rammeværk, der skal fungere parallelt med de 27 medlemslandes nationale lovsystemer. Konceptet blev for alvor sat på dagsordenen via rapporterne fra Enrico Letta og Mario Draghi om Europas konkurrenceevne og har til formål at gøre det lettere og billigere for virksomheder, særligt SMV'er, start-ups og scale-ups, at operere på tværs af landegrænser i Europa.Kildematerialet belyser argumenterne for regimet, herunder at det kan fjerne væksthæmmende nationale barrierer, reducere de høje omkostninger til compliance og skabe en smidig europæisk model med fælles regler for bl.a. selskabsret, skat, insolvens og regnskab.Samtidig belyser teksterne den voksende kritik, som forslaget møder. Fagforeninger og visse tænketanke, såsom Corporate Europe Observatory og ETUI, advarer stærkt imod, at regimet kan resultere i et "ræs mod bunden" og social dumping, hvor virksomheder kan omgå nationale skatte- og arbejdsmarkedsregler, hvis ikke der indføres strenge sociale garantier. Dertil vurderer juridiske forskere, at forslaget i dets nuværende, meget brede form, hvor det åbnes op for alle typer virksomheder, risikerer at blive udvandet af nationale særinteresser og ende som endnu et komplekst regelsæt, ligesom det skete for tidligere fejlslagne EU-selskabsinitiativer.Kort bibliografi:A social dumping disaster? EU's '28th Regime' plans could help corporations bypass member state rules Udgiver: Corporate Europe Observatory Dato: 05.09.2025 Link: https://www.corporateeurope.org/en/2025/09/social-dumping-disaster-eus-28th-regimeEnrico Letta's report: More than a market, but less than an agenda Forfattere: Aslak Berg & Zach Meyers, Centre for European Reform Dato: 23. april 2024 Link: https://www.cer.eu/insights/enrico-lettas-report-more-market-less-agendaWhy the 28th Regime Proposal Falls Short of Europe's Challenge Forfattere: Luca Enriques, Casimiro A. Nigro, Tobias H. Tröger (Oxford Law Blogs) Dato: 19. marts 2026 Link: http://blogs.law.ox.ac.uk/oblb/blog-post/2026/03/why-28th-regime-proposal-falls-short-europes-challengeEstablishing the 28th regime in Europe: A unified legal framework to support growth and business Forfattere: Apostolos Thomadakis m.fl. (Studie udført for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - EESC) Dato: 01.10.2025 Links: https://www.ecmi.eu/sites/default/files/study_eesc_28th_regime.pdf / https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/2025-10/qe-01-25-038-en-n.pdfThe 28th regime (Briefing) Forfattere: Clément Évroux & Issam Hallak, EPRS | European Parliamentary Research Service Dato: Juni 2025 Link: https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2025/779233/EPRS_BRI(2025)779233_EN.pdfExecutive Summary of the WKÖ Assessment „Much more than a market“ Report on the future of the Single Market | Enrico Letta Udgiver: Wirtschaftskammer Österreich (WKÖ) Dato: Juni 2024 Link: https://www.wko.at/oe/news/wkoe-future-of-single-market-letta-summary-en.pdf

    27 min
  7. May 20

    023 Europas konkurrenceevne under mikroskopet: Draghi-rapportens dybdegående analyse og anbefalinger

    Denne kilde udgør Del B af Draghi-rapporten og leverer en detaljeret sektorspecifik analyse samt konkrete anbefalinger til at genoprette EU's økonomiske styrke. Materialet gennemgår ti centrale industrisektorer, herunder energi, AI, farmaceutik og forsvar, og identificerer kritiske svagheder såsom høje energipriser og en farlig afhængighed af kritiske råmaterialer fra tredjelande. Rapporten advarer om, at Europa risikerer at ende i en "middelteknologisk fælde", hvis ikke der investeres massivt i gennembrudsinnovation og digitalisering for at indhente USA og Kina.For at modvirke denne udvikling foreslår kilden en række horisontale reformer, herunder en markant forenkling af EU's regulatoriske rammer under en ny Vicepræsident for Forenkling samt en styrket koordinering af nationale forsknings- og innovationsmidler. Centralt i anbefalingerne står behovet for at mobilisere privat kapital gennem en fuldbyrdet kapitalmarkedsunion og skabe et mere agilt konkurrencesystem, der prioriterer fremtidig innovation og europæisk modstandskraft. Samlet set argumenterer rapporten for en radikal ændring i EU's styringsmodel, herunder etableringen af en "Competitiveness Coordination Framework", for at sikre en hurtigere og mere effektiv implementering af den europæiske industristrategi.Kort bibliografi Titel: The future of European competitiveness – Part B | In-depth analysis and recommendationsForfatter: Mario Draghi (udarbejdet på anmodning fra Europa-Kommissionen)Udgiver: Publications Office of the European Union, LuxembourgDato: September 2024Link: The future of European competitiveness (Part B)

    28 min
  8. May 20

    022 Europas fremtidige konkurrenceevne: En radikal strategi for vækst og sikkerhed

    Denne kilde, også kendt som Draghi-rapporten, præsenterer en omfattende analyse af de udfordringer, som den europæiske økonomi står over for, og opstiller en ny industriel strategi for at sikre Unionens fremtid. Rapporten identificerer tre centrale indsatsområder: Lukning af innovationskløften: Europa skal accelerere den teknologiske udvikling for at indhente USA og Kina, særligt inden for kunstig intelligens og andre avancerede teknologier, hvor EU i øjeblikket mangler dynamik og lider under en statisk industriel struktur.Dekarbonisering og konkurrenceevne: Der foreslås en fælles plan for at sænke de høje energipriser i Europa, mens man fortsætter den grønne omstilling. Kilden påpeger, at EU-virksomheder i dag betaler 2-3 gange mere for elektricitet og 4-5 gange mere for naturgas end deres amerikanske konkurrenter.Øget sikkerhed og mindre afhængighed: EU skal mindske sin sårbarhed over for eksterne chok ved at sikre forsyningskæder for kritiske råmaterialer og styrke sin forsvarsindustrielle kapacitet.Rapporten understreger, at gennemførelsen af denne strategi kræver massive investeringer på mellem 750 og 800 milliarder euro årligt, hvilket svarer til ca. 4,4-4,7 pct. af EU's BNP. Desuden anbefales en gennemgribende reform af EU's governance, herunder en markant reduktion af den administrative byrde og det lovgivningsmæssige bureaukrati, som i dag hæmmer især små og mellemstore virksomheder. Uden disse tiltag risikerer Europa at måtte gå på kompromis med sin velstand, sit miljø eller sin frihed. Kort bibliografi Titel: The future of European competitiveness – Part A | A competitiveness strategy for EuropeForfatter: Mario Draghi (udarbejdet på anmodning fra Europa-Kommissionen)Udgiver: Publications Office of the European Union, LuxembourgDato: September 2024Link: The future of European competitiveness (Part A)

    15 min

About

Hvad interesserer Jonas sig for? I denne podcast kan du lytte med på de input, der inspirerer Jonas lige nu. Forskning, interessante blogindlæg, overraskende vinkler. Det hele præsenteres med udgangspunkt i, at du forstår Econ 101, og med fokus på, at du (og Jonas) kan blive klogere mens I sidder på cyklen, fjerner ukrudt i haven , eller hvor du nu lytter til podcasts med interesse. Bemærk: Alt indhold er AI-genereret på baggrund af de kilder, Jonas støder på.

You Might Also Like