Herbys inspiration

Jonas Herby

Hvad interesserer Jonas sig for? I denne podcast kan du lytte med på de input, der inspirerer Jonas lige nu. Forskning, interessante blogindlæg, overraskende vinkler. Det hele præsenteres med udgangspunkt i, at du forstår Econ 101, og med fokus på, at du (og Jonas) kan blive klogere mens I sidder på cyklen, fjerner ukrudt i haven , eller hvor du nu lytter til podcasts med interesse. Bemærk: Alt indhold er AI-genereret på baggrund af de kilder, Jonas støder på.

  1. 21h ago

    044 Harvards statistiske brøler: Hvorfor "alt" lader til at give kræft ifølge fejlbehæftet metode

    Kilden analyserer og gennemtrawler en nylig metodologi udviklet af forskere fra Harvard T.H. Chan School of Public Health, som i en række studier hævdede at påvise en øget kræftrisiko og kræftdødelighed hos borgere, der bor tæt på atomkraftværker. Forfatterne Deric Tilson og Adam Stein (fra Breakthrough Institute) replikerede og udvidede analysen for at teste metodens validitet.Gennem anvendelse af Harvards egen "proximity score"-model på en række andre geografiske landemærker og infrastrukturer påviser forfatterne metodens åbenlyse absurditet: Absurde kræftsyndere: Metoden viser, at det at bo nær en Costco-butik kan tilskrives over 2,29 millioner kræftdødsfald i USA mellem 2000 og 2018, hvilket svarer til over 20 pct. af alle kræftdødsfald i perioden.Uddannelsesinstitutioner og sport: Private universiteter udløser ifølge modellen næsten 1,6 mio. kræftdødsfald – hvor Harvard alene står for 111.003 dødsfald (næsten det samme som samtlige amerikanske atomkraftværker tilsammen på 115.586). Desuden er tilværelsen nær en Major League Baseball (MLB)-bane forbundet med næsten 19 gange så mange kræftdødsfald som en Major League Soccer (MLS)-bane.Metodiske svagheder: Forfatterne forklarer, at modellen benytter alt for store radier (op til 200 km) og måler geografisk nærhed frem for reel fysisk eksponering og strålingsdosis. Da forskerne undlod at gennemføre placebo-tests, opdagede de ikke, at deres statistiske model blot opfanger tilfældig støj og overfladiske korrelationer for ethvert landemærke uden nogen reel kausal sammenhæng. Kort bibliografi Titel: Things that Apparently Cause Cancer: What does this methodology measure anyway?Forfattere: Deric Tilson og Adam SteinUdgiver: The Ecomodernist / Breakthrough Institute (Substack)Dato: 2. oktober 2026Link: https://www.breakthroughjournal.org/p/things-that-apparently-cause-cancer

  2. 2d ago

    043 Frygten for den kunstige intelligens: Cochranes opgør med præventiv AI-regulering og statslig topstyring

    I dette essay leverer økonomen John H. Cochrane en skarp økonomisk kritik af de voksende krav om præventiv regulering af kunstig intelligens (AI). Kilden tager udgangspunkt i2 konkrete eksempler: et åbent appelbrev ("We must act now") underskrevet af over 250 fremtrædende forskere og nobelprisvindere fra bl.a. Stanford University, samt den californiske guvernør Gavin Newsoms dekret om AI og arbejdsmarkedet.Cochranes centrale argumenter og økonomiske pointer omfatter: Myten om teknologisk massearbejdsløshed: Kravet om øjeblikkelig regulering begrundes ofte med risikoen for massiv jobforflyttelse, men Cochrane påpeger, at 300 års økonomisk historie viser det modsatte. Tekniske fremskridt erstatter specifikke opgaver, men skaber nye erhverv, øget produktivitet og højere levestandard. Frygten for automatiseringsbetinget massefattigdom er historisk set ubegrundet.Offentlig valgteori (Public Choice) og statsfejl: Cochrane udfordrer forestillingen om, at politikere og bureaukrater besidder den nødvendige indsigt til at styre udviklingen af en helt ny teknologi til samfundets bedste. Han fremhæver, at markedsregulering ifølge økonomisk teori kræver en dokumenteret markedsfejl samt bevis for, at myndighederne kan løse problemet uden at udløse bureaukrati, kammeratkapitalisme og protektionisme.Kritik af Californiens "New Deal"-tilgang: Gennemgangen af Newsoms dekret viser, at statslige initiativer genbruger politiske opskrifter fra 1930'erne. Dette omfatter udvidelse af jobtræningsprogrammer, øget fagforeningsindflydelse, subsidiering af arbejderejede kollektiver samt forslag om omfordeling eller konfiskation af AI-virksomhedernes overskud og regnekapacitet under dække af offentlig-private partnerskaber.Markedets egen stemme: Kilden slutter af med at fremhæve, at forbrugere og arbejdstagere allerede har en direkte stemme i teknologiens fremtid gennem deres frie valg i markedet. Dette sker ved de produkter, de vælger at købe, og de virksomheder, de vælger at arbejde for eller investere i, frem for politisk tvang.Titel: AI regulationForfatter: John H. CochraneUdgiver: The Grumpy Economist (Substack)Dato: 22. juli 2026Link: https://www.grumpy-economist.com/p/ai-regulationKort bibliografi

  3. 3d ago

    042 Pølsefabrikkens politiske illusion: Public Choice, forsker-aktivisme og myten om "evidensbaseret" regulering

    Kilden er bogen Inside the Sausage Factory: The illusion of evidence-based policymaking skrevet af økonomen Dr. Christopher Snowdon og udgivet af Institute of Economic Affairs (IEA). Med afsæt i det berømte udtryk om, at "love er som pølser – det er bedst ikke at se, hvordan de laves", undersøger bogen det reelle grundlag for offentlige sundhedsreguleringer i Storbritannien.Gennem en dybdegående analyse af fire specifikke casestudier – neutrale cigaretpakker (plain packaging), sukkerafgiften på læskedrikke (Soft Drinks Industry Levy), minimumspriser på alkohol (Minimum Unit Pricing) og indsatsgrænser for digitale spillemaskiner (Fixed Odds Betting Terminals) – påviser forfatteren, at politiske beslutninger sjældent drives af uvildig videnskabelig evidens.Hovedpunkterne i analysen omfatter: "Evidenspakker" (Packages of Evidence): Kampagnerne for ny regulering benyttede en fast skabelon bestående af tre elementer: (1) en teoretisk model eller spørgeskemaundersøgelse, der viste, hvordan tiltaget burde fungere i teorien, (2) et udvalgt "real-world"-eksempel fra et andet land (fx Mexico for sukkerafgiften, Australien for neutrale cigaretpakker eller Canada for minimumspriser), og (3) rapporter fra ekspertudvalg eller myndigheder, der godkendte tiltaget.Public Choice og politiske incitamenter: Bogen anvender Public Choice-teori til at forklare politikernes og interessegruppernes adfærd. I stedet for at handle ud fra ren altruisme, drives forløbene i høj grad af professionelle "forsker-aktivister", statsstøttede NGO'er og bureaukrater, der har stærke karrieremæssige og finansielle incitamenter til løbende at fremme ny regulering.Kognitive skævheder i politik: Lovgivere falder ofte for kognitive fælder som action bias (trangen til at handle for at vise handlekraft over for vælgerne), availability heuristic (at kopiere regler fra andre lande) og intentions heuristic (at bedømme en politik ud fra forslagsstillerens gode hensigter frem for de faktiske konsekvenser).Svag opfølgning og manglende sundhedseffekter: Evalueringer efter lovrenes vedtagelse viser, at de promisede folkesundhedsgevinster (f.eks. markante fald i børnefedme eller alkoholrelaterede skader) i vid udstrækning har glimret ved deres fravær, og at udviklingen i stedet primært har fulgt eksisterende langsigtede mønstre eller udefrakommende faktorer.Titel: Inside the Sausage Factory: The illusion of evidence-based policymaking (Hobart Paperback 226)Forfatter: Dr. Christopher SnowdonUdgiver: The Institute of Economic Affairs (IEA)Dato: 2026Link: IEA – Inside the Sausage Factory (PDF)Kort bibliografi

  4. 3d ago

    041 Zerobaseret regulering: Hvordan Idaho halverede sine regler og skabte varig afbureaukratisering

    Kilden analyserer delstaten Idahos banebrydende tilgang til afbureaukratisering kendt som Zerobaseret Regulering (Zero-Based Regulation – ZBR). Modellen bygger på princippet fra zerobaseret budgettering: I stedet for at tage udgangspunkt i det eksisterende regelværk og spørge, hvad der skal fjernes, skal administrative myndigheder fra bunden begrunde, hvorfor en regel fortsat er nødvendig. Gennem denne tilgang lykkedes det Idaho mellem 2018 og 2026 at fjerne 49,1 pct. af sine administrative regler, svarende til 4.201 sider.Processen udførtes i to opdelte faser: "Pressure Washing" (Engangsnulstilling): Et hurtigt engangsreset indledt i 2019, hvor delstatens omnibuslovgivning om forlængelse af regler ikke blev vedtaget. Guvernøren genudstedte kun de højst nødvendige regler som midlertidige regler, hvilket lod forældede, overlappende eller skøre forskrifter udløbe automatisk. Denne fase reducerede regelbogen med 25,4 pct. (2.176 sider)."Spring Cleaning" (Løbende hovedrengøring): En struktureret, femårig gennemgangsmodel (2021–2025) fastlagt ved dekret. Her blev alle regelkapitler systematisk evalueret ud fra retsgrundlag, nødvendighed, omkostninger og internationale/regionale standarder. Denne fase reducerede regelbogen med yderligere 23,7 pct. (2.025 sider) og sikrede de mest dybdegående indholdsmæssige forenklinger.Central overvågning: Etablering af central kontrol i Division of Financial Management kombineret med ansvarlige regelmedarbejdere i hver myndighed.Samling af erhvervslicenser: Sammenlægning af 11 opdelte licensstyrelser i én fælles enhed (Division of Occupational and Professional Licenses – DOPL), hvilket førte til en reduktion på 71 pct. i deres regelsæt.Løbende lovrevidering: Overførsel af stabile regler direkte til lovtekst for at fjerne administrativt skøn samt begrænsning af fremtidige lovgivningsmæssige bemyndigelser, så bureaukratiet ikke automatisk vokser frem igen.Titel: How States Can Cut Rules and Regulations—and Make It Stick: Idaho's Two-Step Process That Other States Can Copy (Issue Brief)Forfattere: Alex J. Adams og Adam N. JonesUdgiver: Manhattan InstituteDato: 24. september 2026Link: https://manhattan.institute/article/how-states-can-cut-rules-and-regulations-and-make-it-stickKilden fremhæver desuden en række institutionaliserede greb, der forhindrede genopbygning af bureaukratiet:Kort bibliografi

  5. 4d ago

    040 Europæisk AI-suverænitet: Vestager og nobelprisvindere advarer om et lukkende vindue

    Kilden er en avisartikel fra Dagbladet Børsen, der belyser en ny og akut strategi med titlen "A Transformative AI Strategy for Europe". I strategien slår tidligere EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager alarm sammen med prominente økonomer og AI-forskere – herunder nobelprisvinderne Philippe Aghion og Daron Acemoglu, formanden for de tyske økonomiske vismænd Monika Schnitzer samt Daniel Privitera fra KIRA Center – over Europas voksende afhængighed af amerikansk og kinesisk AI-teknologi.Hovedpunkterne og anbefalingerne i kilden omfatter: Akut tidsvindue: Forfatterne fremhæver, at vinduet for at sikre europæisk uafhængighed, velstand og sikkerhed i AI-æraen lukker hurtigt – ifølge Vestager inden for blot tre til fem år.Forsyningssikkerhedsalliance og strategiske aktiver: Europa bør etablere en tværnational alliance mellem medlemslande, der huser nøgleaktører i chip- og AI-økosystemet (f.eks. ASML i Holland, Zeiss og Trumpf i Tyskland samt IMEC i Belgien). Ved at udnytte disse strategiske aktiver kan EU forhandle sig til adgang til de førende AI-modeller ("compute-for-access") frem for blot at være en passiv kunde, der risikerer at blive udelukket ved politiske eksportrestriktioner.Massiv udbygning af datacentre: Rapporten anbefaler, at Europa øger sin datacenterkapacitet fra de nuværende 2 gigawatt (5 pct. af den globale kapacitet) til 45 gigawatt i 2030, svarende til 15 pct. af verdens samlede kapacitet. Det samlede investeringsbehov anslås til 1.300 mia. pund, hvoraf 100 mia. pund foreslås dækket af offentlige midler.Lokal opbakning og det indre marked: For at imødegå lokal modstand mod store datacentre foreslås det at give lokalsamfund direkte økonomiske fordele. Samtidig påpeger Vestager, at manglen på et fuldt velfungerende indre marked og kapitalmarked har bremset europæisk AI-udvikling, men at en mindre gruppe lande (f.eks. et nordisk samarbejde) kan gå foran uden at vente på ny EU-lovgivning.Kort bibliografi Titel: Vestager og nobelprisvindere slår AI-alarm: Kritisk vindue lukker måned for månedForfatter: Kasper SaugmannUdgiver: Dagbladet BørsenDato: 27. september 2026Link: Dagbladet Børsen

  6. 5d ago

    039 Global økonomisk modstandskraft under pres: OECD's prognose om vækst, handelsbarrierer og regulatorisk reform

    Kilden er OECD's "OECD Economic Outlook" (December 2025), som leverer en omfattende vurdering af den globale makroøkonomiske situation samt økonomiske fremskrivninger og politiske anbefalinger. Rapporten konkluderer, at den globale økonomi har vist overraskende modstandskraft i 2025, drevet af fremrykket produktion og handel (front-loading) forud for nye toldsatser, stærke investeringer i kunstig intelligens (AI) samt lempelige finansielle vilkår.Hovedkonklusionerne og temaerne i kilden omfatter: Vækst- og inflationsprognoser: Den globale BNP-vækst forventes at dæmpes fra 3,3 pct. i 2024 og 3,2 pct. i 2025 til 2,9 pct. i 2026, før den genvinder et beskedent momentum på 3,1 pct. i 2027. Inflationen forventes gradvist at falde tilbage mod centralbankernes målsætninger i de fleste større økonomier i midten af 2027.Forhøjede risici og sårbarheder: Udsigterne dæmpes af markante risici, herunder effekterne af højere toldsatser og stigende handelsusikkerhed, risikoen for priskorrektioner på højt prissatte aktiemarkeder (særligt i AI-sektoren) samt finansielle stabilitetsrisici knyttet til ikke-bank finansielle intermediærer (NBFIs) og høje offentlige gældsniveauer.Behov for "regulatorisk nulstilling" (Regulatory Reset): Et særligt tema i rapporten påpeger, at årtiers fald i produktivitetsvækst og erhvervsdynamik i OECD-landene delvist skyldes en stigende administrativ regelbyrde. OECD anbefaler omfattende strukturreformer, der regelforenkler, fjerner indgangsbarrierer i servicesektoren og letter administrative omkostninger for virksomheder.Finanspolitisk disciplin: Med stigende offentlig gæld og øgede udgifter til bl.a. forsvar og demografiske forandringer opfordrer OECD regeringer til at genetablere finanspolitisk råderum og gennemføre udgiftsreview for at sikre gældens bæredygtighed.Kort bibliografi Titel: OECD Economic Outlook, Volume 2025 Issue 2: Resilient Growth but with Increasing Fragilities (Volume 2025/2, No. 118)Forfatter/Udgiver: OECD Publishing, ParisDato: December 2025DOI / Link: https://doi.org/10.1787/9f653ca1-en / OECD Economic Outlook (PDF)

  7. 5d ago

    038 Regeringens boligpolitik: Hvorfor offentlig styring risikerer at gøre storbyboliger dyrere

    Dette notat fra tænketanken CEPOS analyserer de boligpolitiske initiativer i SSFMR-regeringens regeringsgrundlag og vurderer deres konsekvenser for boligmarkedet, særligt i København og andre større byer. Forfatterne Otto Brøns-Petersen og Ulrik Crüger Ahm konkluderer, at mange af regeringens forslag risikerer at trække i modsat retning af det erklærede mål om at skaffe flere og billigere boliger.Notatets væsentligste pointer omfatter: Forkert fokus på regulerede boligformer: Regeringsgrundlaget lægger stor vægt på udbygningen af almene boliger og velfærdsboliger, men analyser viser, at nybyggeri af private leje- og ejerboliger har en dobbelt så prisdæmpende effekt på markedet som regulerede boliger. Øget fokus på almene boliger risikerer i stedet at fortrænge private nybyggerier og forstærke prispresset.Begrænsninger på det private udbud: Politiske tiltag som krav om op til 40 pct. almene boliger i nye lokalplaner, loft over private udlejningsboliger samt indførelsen af et "bevar eller forklar"-princip ved nedrivning begrænser direkte udbuddet af private lejeboliger, øger byggetiderne og skaber usikkerhed for investorer.Mismatch og hæmmet mobilitet: Huslejeregulering og støttede boligformer skaber et todelt boligmarked, hvor beboere i billige, regulerede boliger har svage incitamenter til at flytte til noget mindre eller mere passende, hvilket øger presset på det uregulerede marked.Skatte- og afgiftsforslag: Tanker om en eventuel ny avancebeskatning af boliggevinster vil skabe uhensigtsmæssige lock-in-effekter og reducere mobiliteten yderligere. Omvendt fremhæves forslag om at lempes eller afskaffe tinglysningsafgiften samt forkorte kommunale sagsbehandlingstider som positive tiltag, der kan fremme mobilitet og nybyggeri.Samlet set argumenterer kilden for, at vejen til billigere og mere tilgængelige boliger kræver færre begrænsninger på nybyggeri, et mindre huslejespænd og en større andel af uregulerede boliger, frem for øget politisk reguleringKort bibliografi Titel: Regeringens boligpolitik risikerer at modarbejde målet om billigere boliger (CEPOS-notat)Forfattere: Otto Brøns-Petersen og Ulrik Crüger AhmUdgiver: CEPOSDato: 8. september 2026Link: CEPOS-notat om boligpolitik i regeringsgrundlaget

  8. Sep 14

    037 Kampen om Falklandsøerne: Mileis politiske spil om Malvinas og øernes olie

    Kilden belyser den genopblussede konflikt om Falklandsøerne (Malvinas) mellem Argentina og Storbritannien, efter at Argentinas præsident Javier Milei og hans regering har annonceret sanktioner mod 45 virksomheder og personer involveret i olieprojekter omkring øerne. Kilden argumenterer for, at skiftende argentinske præsidenter historisk set har brugt konflikten og den følelsesladede patriotiske fortælling som et indenrigspolitisk redskab til at skabe opbakning i perioder med faldende popularitet.Artiklen gennemgår konfliktens historiske og folkeretlige aspekter: Historiske krav: Argentina begrunder sit krav på øerne med princippet om uti possidetis juris, hvor nye stater arver de administrative grænser fra den spanske kolonitid.Folkenes selvbestemmelse: Storbritannien og øernes befolkning vægter princippet om folkenes selvbestemmelse højest. Øernes ca. 3.500 engelsktalende indbyggere afviste ved en folkeafstemning i 2013 næsten enstemmigt (99,8 pct.) at blive en del af Argentina.Økonomiske interesser: Ud over det primære erhverv, som er fiskeri, udgør det fremtidige potentiale inden for olie og gas en væsentlig drivkraft i den nuværende strid.Titel: Når alt andet fejler, er der jo altid ”Malvinas”Forfatter: Niels WestyUdgiver: PunditokraterneDato: 6. september 2026Link: https://punditokraterne.dk/2026/09/06/naar-alt-andet-fejler-er-der-jo-altid-malvinas/Kilden konkluderer, at der realpolitisk er intet, der tyder på en løsning i den nærmeste fremtid, da positionerne på begge sider står uforandret fast.Kort bibliografi

About

Hvad interesserer Jonas sig for? I denne podcast kan du lytte med på de input, der inspirerer Jonas lige nu. Forskning, interessante blogindlæg, overraskende vinkler. Det hele præsenteres med udgangspunkt i, at du forstår Econ 101, og med fokus på, at du (og Jonas) kan blive klogere mens I sidder på cyklen, fjerner ukrudt i haven , eller hvor du nu lytter til podcasts med interesse. Bemærk: Alt indhold er AI-genereret på baggrund af de kilder, Jonas støder på.

You Might Also Like