Send us Fan Mail Nogle af "mentorerne oplever en næsten sådan iboende handletvang i forhold til at hjælpe". Det, fortæller Lotte Harbo, lektor og leder af Forskningscenter for pædagogik og deltagelse. Dette citat peger dikrete på, hvordan er man mon en god mentor for unge, der lever socialt udsatte liv med bl.a. hjemløshed, vold, misbrug, psykisk sårbarhed eller 'bare' ensomhed? Podcastserien handler om Bindeleddets mentorskaber, hvor mentorerne arbejder frivilligt. Samtidig kan der alene oprettes et mentorskab, hvis den unge, selv siger ja tak. Ligesom det er et krav, at der skal være "kemi" mellem den frivillige og den unge. For det er alene relationen, der formålet med mentorskabet. Hvilket nogle gange er meget svært at være i eller at acceptere. Det er det, nogle mentorerne har fortalt Lotte Harbo. Desuden medvirker: Rune Utzon-Frank: direktør i Bindeleddet og Mads Christian Voss: Bindeleddets projektleder i Jylland, samt Jacob Dahl Rendtorff, professor i filosofi på Roskilde Universitet. Du kan også høre fra Sasha, som er en af de unge, der har en mentor, samt fra Kenneth Holm Lange, der er mentor for en anden ung. Dette afsnits filosoficitat er med Edith Stein:“Jeg er ikke ét med akrobaten, men kun 'hos' ham; jeg gennemlever ikke virkelig hans bevægelser, men kun som-om”. Du kan for øvrigt læse meget mere om hende her på den engelske Wikipedia; hendes historie er ret 'vild'! Andre link: fænomenologi og fænomenerne. Samt etik, Auschwitz og efterværn. Forskningsprojektets case er de frivillige mentorskaber, som Bindeleddet udbyder til unge i udsathed. De har succes med en social indsats baseret på et forudgående 'intuitivt møde'. Her vælger de unge frit deres mentor via fællesskabs-arrangementer. Grundlaget for mentorskaberne er en nær menneskelig relation; et naturligt møde, hvor mentorer og unge finder sammen ud fra god kemi og sympati for hinanden. Forskningsprojektets formål er at analysere sociale relationer, eksistens og etik i Bindeleddets mentorskaber for at rammesætte dette netværksopbyggende arbejde i en organisation i vækst. Forandring søges ved at udvikle og afprøve sociologisk og filosofisk inspirerede indsatser, som kan styrke Bindeleddets frivillige indsats. Og meget, meget mere – hvilket du alt sammen kan høre i denne og de seks andre podcast i serien. Du kan også høre disse tre engelsksprogede podcast om Det intuitive møde. På engelsk hedder det: The Intuitive Encounter. Her kan du høre den tyske sociolog og professor: Hartmut Rosa fra Friedrich Schiller University i en eksplorativ dialog med tre af forskerne: A conversation with Hartmut Rosa and Lotte HarboA conversation with Hartmut Rosa and Jacob Dahl RendtorffA conversation with Hartmut Rosa and Alexander Bruggisser De podcast, kan høres vi link ovenfor - eller ved at finde dem i din podcast-app. Musik: Johann Sebastian Bach og en af hans Goldberg variationer nemlig: Cello Suite No. 3 in C-dur samt Teresa Carreno med nummeret: Gottschalk Waltz – arrangeret for solo piano. Alt sammen musik fra det aldeles anbefalelsesværdige: classicals.de. Podcasten: Det intuitive møde er produceret af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med RUC, Via i Århus og Fonden Bindeleddet. Det hele er finansieret af midler fra Velux Fonden, samt er produceret, redigeret og monteret af Nalle Kirkvåg, mens Thea Berg har stået for den indledende redigering. Og hvis du nåede helt herned i shownotes: tak for det - og ikke mindst fordi, du lyttede med 🤓