Livsstier - en samtalepodcast

Charlotte B.Willer og Louise Rosaliljah Elvah Kousholt

En samtalepodcast om Tro, liv og spiritualitet. Vi er Louise, som er spirituel psykoterepeut og Charlotte, som er frikirkepræst, og så er vi gamle efterskoleveninder der mødes igen og får delt noget af det som optager os. Vi samtaler om vores livsstier: om det at vokse op i kirken med glæde og sorger, vi taler om åndelighed, trospraksis, spiritualitet og det at være menneske med alt hvad det indebærer. Vi håber du vil lytte med... Tak til Stefan Zerlang Madsen for intro- og underlægningsmusik.

Episodes

  1. 2h ago

    Episode 5. Church hurts

    Episode 5 – Church Hurts I dette afsnit åbner vi op for en stor og kompleks samtale, der både er udfordrende og sårbar og fuld af personlige fortællinger, refleksioner og efterrationaliseringer. Emnet er Church Hurts. Altså de religiøse traumer, troskriser, sår og identitetskriser, der kan opstå, når man vokser op i og/eller er en del af et frikirkemiljø, hvor fritid, familie, venner og tro smelter sammen. Troen og spiritualiteten i 90’ernes frikirkemiljø kunne være ekstrem. Der blev talt meget om Satan og dæmoner, og store forbønsmøder med tungetale blev i medierne fremstillet som noget nær massehysteri. Det er på mange måder en svær samtale, fordi det kærlige og nære fællesskab med menigheden og med Gud både har været smukt og trygt og samtidig sårende og i nogle tilfælde traumatiserende. Vi har ikke forsket i emnet eller lavet store undersøgelser, men samtaler ud fra vores egne oplevelser, vores opvækst og vores liv. Til sidst er det vigtigt for os at fortælle, at der ikke ligger nogen bebrejdelser bag samtalen. Vi ved, at adfærd vokser ud af kultur, og at man hurtigt selv bliver kulturbærer, når man opholder sig det samme sted gennem længere tid. Vi kaster ingen under bussen og udleverer hverken navne eller steder. Vi ved, at størstedelen af de mennesker, vi har mødt på vores vej, har talt og handlet ud fra de bedste intentioner og kærlige hjerter. Det gør ikke nødvendigvis konsekvenserne mindre, men det er en vigtig del af den kompleksitet, vi ønsker at give plads til. ❤️ Lyt med og lad dig (måske) spejle, inspirere, provokere og undres – og måske mest af alt: mærke efter og reflektere over din egen livssti. ❤️ Hvis du har lyst til at følge med mellem afsnittene, finder du os på Instagram og Facebook under Livsstier – en samtalepodcast. Link finder du nedenfor. Tusind tak til Stefan Zerlang Madsen for den dejlige musik i podcasten❤️ Vi lyttes ved ❤️ Instagram https://www.instagram.com/livsstier?utm_source=qr Facebook https://www.facebook.com/share/1HfeSsTtP1/?mibextid=wwXIfr Julefred julekalender https://grosted.dk/products/gro-med-julefred-julekalender

  2. Oct 25

    Episode 4 - Fællesskaber og stilhed

    I episode 4 af Livsstier inviterer vi dig ind i en reflekterende samtale om noget af det, der optager os for tiden: fællesskaber, stilhed, forbindelsen til os selv – og hvilken betydning vores mobilforbrug har for netop det. Vi taler om sociale medier og deler vores frustrationer over, hvor meget af vores dyrebare livstid de kan stjæle. Men vi undersøger også, hvorfor fællesskaber er så livsvigtige for os som mennesker. Hvad vil det egentlig sige at være en del af et fællesskab? Hvordan bidrager vi til det, og hvordan forbinder vi os med andre på en sund og meningsfuld måde? For fællesskaber kan se ud på mange forskellige måder, og der er ikke kun én rigtig måde at høre til på. ❤️ Du kan også høre, hvilke aftaler vi laver med hinanden for at skrue ned for vores eget mobilforbrug og skabe mere plads til nærvær og alt det, vi gerne vil give vores tid og opmærksomhed. Og så inviterer vi dig til at være med i samtalen! Måske er der noget, der vækker genklang i dig, noget du ser anderledes på, eller erfaringer og perspektiver, du har lyst til at dele med os og de andre lyttere. Vi glæder os til at høre fra dig. ❤️ KH Charlotte og Louise Tak til Stefan Zerlang Madsen for den dejlige musik i podcasten og til Osted Frikirke for lån af lydstudie. Vi lyttes ved ❤️ Instagram https://www.instagram.com/livsstier?utm_source=qr Facebook https://www.facebook.com/share/1HfeSsTtP1/?mibextid=wwXIfr Julefred julekalender https://grosted.dk/products/gro-med-julefred-julekalender

About

En samtalepodcast om Tro, liv og spiritualitet. Vi er Louise, som er spirituel psykoterepeut og Charlotte, som er frikirkepræst, og så er vi gamle efterskoleveninder der mødes igen og får delt noget af det som optager os. Vi samtaler om vores livsstier: om det at vokse op i kirken med glæde og sorger, vi taler om åndelighed, trospraksis, spiritualitet og det at være menneske med alt hvad det indebærer. Vi håber du vil lytte med... Tak til Stefan Zerlang Madsen for intro- og underlægningsmusik.

You Might Also Like