Puttetid er programmet, hvor r8Dios tekniske chef og vært igennem oplæsninger af eventyr m.m. får lytterne i så dyb en søvn, at de næsten ikke fatter det.
På en kold vinteraften opdager tre helt almindelige mænd fra den lille by Ribe, at deres kæreste er den samme. Hun har ført dem alle tre bag lyset i årevis, med løfter om børn, ægteskab og en lys fremtid. Nu står de tre tilbage med spørgsmålet om, hvem hende, de troede var deres livs kærlighed, egentlig er – og hvem de skal være på den anden side. Hanrej i Ribe er en radiodokumentar og et lokaldrama om kærlighed, bedrag, tillidsbrud og vejen ud på den anden side. Det er også fortællingen om et mysterie; hvordan kan det lade sig gøre at holde tre parforhold på samme tid i en by på størrelse med en bukket femøre? Harald Toksværd er vært og reporter på denne fortælling, der spænder fra det syrede lokaldrama til de store spørgsmål om mænd og deres følelsesliv. Er du til intime fortællinger, underspillet spænding og komplekse livshistorier – så er Hanrej i Ribe til dig.
0.0 (0)
Documentary
D. 9. maj 1945 passerede en stor konvoj af tyske flygtningeskibe Christiansø. Øboerne samledes for at se de fyldte skibe, uvidende om den tragedie, der ventede. For pludselig dukkede russiske bombefly op og angreb konvojen. Ifølge øjenvidnerne mistede tusindvis af mennesker livet på havet den dag, men historien er omgærdet af tvivl og modstridende kilder. I denne dokumentarserie rejser journalisterne Kirstine Christensen og Anna Hjorth tilbage til krigens sidste døgn for at opklare mysteriet ved Christiansø.
0.0 (0)
Government
Hvilken skrivebenzin bruger en krimiforfatter? Spiser man meget sundt, hvis man er Klimaordfører? Hvad spiser en rockstjerne til aftensmad inden en koncert; er kål og flæsk fx no-go? Og er en smart kulturjournalist, der altid har set den sidste nye film, også med på madmoden? Ugen, der blev spist er en radiofonisk krydsning mellem et madprogram og et portrætprogram. Hver uge inviterer vært, Marie Holm, et kendt/spændende/aktuelt menneske i studiet. Forud for samtalen har ugens gæst afleveret en maddagbog over alt, hvad vedkommende har spist og drukket i løbet af en uge. Og ved at dykke ned i den maddagbog og gæstens madvaner, får lytterne en bid af gæstens liv, som sædvanligvis er forbeholdt de nærmeste. Her er vi ikke bare i gulvhøjde, men i spisebordshøjde. Undervejs i programmet sniger Marie Holm desuden både lidt madhistorie, en lille ret og en opskrift ind. Velbekomme.
0.0 (0)
Food
'Sku' det være sjovt?' er ikke et sjovt program. Faktisk gør det alt det, man aldrig må gøre, når det kommer til humor og vittigheder; det forklarer og udpensler. Skuespillerne og komikerne Jacob Weble og Troels Malling dissekerer humor og undersøger i hvert afsnit, hvorfor et specifikt emne, tema eller vittighed er sjov. Det gør de med gæster i studiet, der på den ene eller anden måde også har berøring med humor i deres dagligdag.
0.0 (0)
Comedy Interviews
De to journalister og debattører Mikkel Andersson og Søren K. Villemoes er gode venner. De holder meget af at bruge tid med hinanden, og en af deres yndlingshobbyer er at grille kød. Rigtig meget kød, der skal have rigtig lang tid på grillen... eller "offset smokeren", som denne slags grill hedder. Imens de gør det, har de rigtig god tid til at få talt sammen, og derfor vender de nogle af tidens største og mest omdiskuterede emner og debatter. Dels fordi de godt kan lide det, og dels fordi de gerne vil gøre dig, kære lytter, klogere på verden. Velkommen til Sagen er bøf.
0.0 (0)
Courses
Håndbold Mikrofon er r8Dios altomfavnende håndboldprogram, der tør tage sporten helt med ned i gulvhøjde. Her holder vært, Simon Gohr, mikrofonen for dem, der har lyst til at tale i den. Kort fortalt hører man i Håndbold mikrofon kommenteringen af Danmarks landskampe i håndbold ved EM- og VM-slutrunderne for både herrerne og kvinderne. Simon Gohr er vært og generel sportsentusiast, mens de skiftende medkommentatorer enten ikke ved noget om håndbold, eller måske ligefrem hader sporten.
Puttetid er programmet, hvor r8Dios tekniske chef og vært igennem oplæsninger af eventyr m.m. får lytterne i så dyb en søvn, at de næsten ikke fatter det.