Det er ikke længere vigtigt, hvad man taler om, når man sender radio eller laver podcast. Det er faktisk skideligemeget. Bare det er nogle kendte mennesker, der taler om et eller andet. For eksempel om deres venskab eller om sjove historier, de har sammen. Derfor ringer Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm til sin trofaste makker igennem 10 år, Rasmus Bruun, så de rigtig kan få snakket sammen om alt muligt.
0.0 (0)
Improv
I denne udsendelsesrække følger vi tilblivelsen af r8Dio - Danmarks nye snakke-sludre-taleradio. Det er en dokumentaristisk behind-the-scenes føljeton, der giver et indblik i det store arbejde med at skabe en landsdækkende radio.
0.0 (0)
Comedy
Europas kulturelle og økonomiske lokomotiv. Europas bankende trafikale hjerte. Europas folkerigeste nation. Kært barn har mange navne. Og kært, det har vi vores store nabo mod syd, Tyskland. Velkommen til r8Dios store rejseprogramsatsning, Deutschland Über Alles, hvor vi udforsker hvad det store land har at byde på.
0.0 (0)
Comedy
Henriette ‘Hønse’ Karlsen viser r8Dios journalist Simon Gohr rundt på Amager. Det gør hun, fordi hun er fuld af gode historier om hendes liv på øen. Hun fortæller om nogle af de steder på hendes elskede ø, som har betydet mest for hende. Og hun kommer vidt omkring. For Hønse har ikke haft et liv som alle andre. Som Hønse selv siger det; så fortæller hun “true stories fra real life.” Velkommen til Hønses Amager.
0.0 (0)
Society & Culture
'Once in a lifetime' er r8Dios legeplads, hvor du får en mosaik af spændende programmer, der ikke nødvendigvis har en sammenhæng. Det er en række af once in a lifetime-oplevelser, der med sikkerhed vil være i gulvhøjde med dig.
0.0 (0)
Comedy
Klunketid er et program af mænd, om mænd, med mænd. Kristoffer Lind lader kendte danske mænd tale ud om deres klunker. Om alle glæderne, men også bekymringerne og til tider også smerten ved et hårdt slag i klokkeværket.
Hele Danmarks snakke-, sludre- og taleradio. Vi sender direkte til dig fra Skuldborg og dækker det globale i det lokale. Vi er i gulvhøjde med dig - og er så tæt på dig, at du næsten ikke fatter det.
Vær opmærksom på, at hvis du tegner abonnement igennem Apple Podcast, så er det ikke muligt at få adgang som medlem igennem r8Dios egen app, da man bliver kunde direkte hos Apple Podcast. Du vil stadig have mulighed for at kunne høre live radio og vores gratis programmer i r8Dio-appen.