Politiken

•

Kanal • 34 program

Nyheter

Nyheter

Varje dag
Samhälle och kultur

Samhälle och kultur

Varje dag
Nyheter

Nyheter

Varje dag
Historia

Historia

2024-01-17
Samhälle och kultur

Samhälle och kultur

2016-12-13
Samhälle och kultur

Samhälle och kultur

Varje vecka
Sport

Sport

Varje vecka

−3 D

Ejerboligernes himmelflugt deler danskerne i tabere og vindere

Politikere taler aldrig om at hæve skatten på ejerboliger. For halvdelen af familien Danmark bor i sådan nogen. Og det kan de nok også godt selv huske, når de går ned og stemmer. Så hvad får udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til pludselig at løbe helt hen til klippekanten, læne sig ud og tale højt om, at man måske skulle indføre en skat på fortjenesten, når man sælger sit hus eller sin lejlighed? Og så oven i købet i et valgår? Og hvad er det egentlig, der er så skidt for os allesammen, at ejerboliger især i København stikker af i pris? Det spørger 'Du lytter til Politiken' Per Thiemann, Politikens økonomiredaktør, om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

−3 d

•

33 min
−6 D

Han blev født som britisk prins til et liv i luksus. Nu er han anholdt

»Som led i vores efterforskning har vi anholdt en mand i 60’erne fra Norfolk mistænkt for embedsmisbrug.« Da den knastørre sætning fra Thames Valley Police ramte den britiske offentlighed torsdag, var det engelske kongehus officielt i frit fald. For manden i 60'erne, der var anholdt, var Andrew Mountbatten-Windsor, tidligere kendt som Prins Andrew. Den engelske konge Charles' lillebror. Og nu altså hentet i en politibil og kørt væk som en simpel forbryder. Andrew Mountbatten-Windsors nedtur begyndte, da prinsen blev en del af skandalen omkring den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein, der nu har kostet ham hans titel og hans frihed. Men hvem er Andrew Mountbatten-Windsor, og hvordan endte han på bagsædet af en politibil? Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' journalist og forfatter Lone Theils om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

−6 d

•

20 min
−6 D

Er 'Wuthering Heights' en umulig bog at filmatisere?

Den nyeste fortolkning af klassikeren ‘Wuthering Heights’ kandiderer allerede til at blive årets mest omdiskuterede film. For mens både anmeldere og dedikerede Brontë-fans trækker filmen gennem mudderet, er der også mange, som overgiver sig til filmens svulstighed - og ikke mindst Jacob Elordi-faktoren. Den originale roman blev udgivet i 1847 af Emily Brontë, som døde året efter dens udgivelse. Hun efterlod sig ingen interviews, ingen litterære saloner og ingen PR-strategi. På den måde er hun litteraturhistoriens ultimative anti-brand. Helt omvendt forholder det sig med Emerald Fennell, instruktøren bag den biografaktuelle udgave af ‘Wuthering Heights’. For når Fennell bevæger sig ind i Brontës univers, er det næsten som at se en meget selvsikker gæst gå ind i et hjemsøgt hus og sige: “Jeg har lavet en moodboard. I denne uge taler vi om både romanen og filmen og diskuterer, hvad der sker, når en mytisk og tavs forfatter møder en instruktør med en tydelig, pompøs signatur. Og så spørger vi, om det overhovedet er nødvendigt at skulle vælge side mellem de to. PANEL Cecilie Lind, forfatter. Anbefaling: Se filmen ‘Ordet’ fra 1955. Bodil Skovgaard Nielsen, kulturskribent på Dagbladet Information. Anbefaling: Lyt til nummeret ‘Reconvexo’ af Maria Bethânia. Emma Rosenzweig, kunstner og forfatter. Anbefaling: Se filmen ’The Gold Diggers’ fra 1983. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs ‘Glasessayet’ af Anne Carson og ’Til Havs’ af Dörte Hansen. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

−6 d

•

1 tim 10 min
−5 D

Fik du hørt? Scandinavian Star: På vej hjem (1:6)

I denne uge begyndte en historisk retssag i Næstved, hvor overlevende og pårørende til ofrene for den dødelige færgebrand på Scandinavian Star søger erstatning fra Søfartsstyrelsen - nu næsten 36 år efter 159 mennesker mistede livet på havet mellem Oslo og Frederikshavn i 1990. Derfor genudsender vi første afsnit af vores podcastserie 'Scandinavian Star - Kampen for at få svar', som vi udgav i 2020. Serien er fortalt af undersøgende journalist Lars Halskov og produceret af Jonas Schrøder-Andreasen. Hør resten af afsnittene her: https://politiken.dk/podcast/art7743753/Scandinavian-Star-kampen-for-at-f%C3%A5-svar See omnystudio.com/listener for privacy information.

−5 d

•

42 min
−14 H

Var Trumps selvros et selvmål?

Donald Trumps tale til nationen - State of the Union - var lidt af et stykke politisk teater, som vi kender det fra USA's præsident, hvor både pral, usandheder og løfter om en gylden fremtid strømmede ud. Men gjorde talen overhovedet det, den skulle? Greb Trump den chance en præsident har en gang om året for at tale til det amerikanske folk? Står han og hans parti bedre nu, end de gjorde, da han gik op foran mikrofonen? Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' Rasmus Sinding Søndergaard om, der er seniorforsker på DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier). See omnystudio.com/listener for privacy information.

−14 h

•

29 min
17 FEB.

Falder Europa for amerikanernes smukke ord?

For et år siden stillede J.D. Vance sig foran en mikrofon i München og leverede det, som Politikens Europakorrespondent, Karin Axelsson, kalder talernes 11. september. For da USA's vicepræsident gik ned fra scenen på den årlige sikkerhedskonference, stod det klart, at der var et før og et efter hans hårde melding til et chokeret Europa.I år sendte amerikanerne så en diplomat. Han udtrykte sig mere diplomatisk. Og bagefter klappede Europas diplomater pænt af talen. Men hvad betød det egentlig, det udenrigsminister Marco Rubio sagde? Var det bare høflig snak? Vil USA kun være venner med os, hvis vi bliver et kontinent af mini-MAGA-lande? Og tror europæerne nu på, at amerikanerne vil dem det godt?Det spørger vi i dagens 'Du lytter til Politiken' Karin Axelsson om. Og for at få svaret må vi en tur tilbage til München for et år siden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 feb.

•

28 min
18 FEB.

Hvad er historien om de navnløse kvinder i Epsteins indbakke?

Da det amerikanske justitsministerium lagde millioner af dokumenter om Jeffrey Epstein på nettet, begyndte jagten på de kendte mennesker, der havde sværmet om den dømte seksualforbryder, dem der havde besøgt ham på han ø, dem der havde fløjet med hans privatfly, dem der smilede på billederne sammen med ham – og på dem Epstein havde skaffet kvinder til. Og der var masser af navne på både kongelige, politikere, milliardærer og kunstnere. Men der var nogle navne, der manglede: kvindernes navne. De var en ‘hun’ eller en ‘hendes’ i en mail, eller en nøgen krop på et fotografi, hvor hovedet var dækket af en sort kasse. Sine Plambech har forsøgt at forstå, hvem de navn- og ansigtsløse kvinder er. Hun er seniorforsker på DIIS og har i mere end to årtiet arbejdet med menneskehandel og sexarbejdere. For på en måde er de rige og magtfulde mænd ligesom alle andre sex-kunder, men på ét punkt er de helt anderledes. Hør hvad vores gæst, Sine Plambech, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' har fået øje på i Epstein-filerne. See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 feb.

•

30 min
−5 D

Engang var det tykke fotoalbums. Nu er det selfies. Hvad gør billederne ved os?

Jeg har altid fotograferet. Når jeg ser tilbage på de billeder, jeg har taget, slår det mig, hvor mange steder og mennesker jeg gennem tiden har haft lyst til at forevige. Det er som om, jeg for enhver pris har villet fastholde erindringen om de mennesker, jeg var sammen med, og hvad vi lavede. Jeg spørger mig selv, hvad denne konstante optagethed af at fastholde billeder af det, som jeg oplevede, er udtryk for. Jeg fandt selv et stort nærvær, ja, et ekstra nærvær, når jeg så verden gennem et kamera, men hvordan mon alle de mennesker, der optræder på billederne, oplevede det? I denne udgave af Bogfolk får jeg svar på mine mange spørgsmål af Mette Sandbye, som er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i fotografi siden 1990’erne. I bogen ’Fra Instamatic til Instagram’ fortæller hun om familiealbummets historie, men også om den forvandling af vores liv, som har fundet sted med selfies og sociale medier. Hvad sker der med mennesker, der hele tiden fotograferer sig selv, det de spiser, det de ser – og deler det med andre? Og hvad sker der med samfundet? Det er for mig, de vigtigste kulturelle spørgsmål man kan stille om den tid, vi lever i nu. Hør hvad Mette Sandbye mener om den sag. See omnystudio.com/listener for privacy information.

−5 d

•

31 min
16 FEB.

Hej AI, hvad vil Elon Musk ude i rummet?

Kan I huske Elon Musk? Ham der ville bruge en motorsav til at skære i det amerikanske statsapparat så hans bedste ven Donald Trump kunne få styr på USA. Han er videre nu, for han har en plan, der skal redde ikke kun USA, men hele verden. For vi er ved at løbe tør for en helt bestemt ting, vi ikke kan undvære. Og løsningen ligger ude på den anden side af Jordens atmosfære. I rummet, som Elon Musk er ved at gøre til sit eget. Hvordan det hænger sammen, og hvorfor vi både skal være imponerede og nervøse over det, der foregår, er emnet i dagens 'Du lytter til Politiken', hvor gæsten er Politikens internationale kommentator Michael Jarlner. See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 feb.

•

27 min
4 FEB.

Derfor lyver Trumps loyale isdronning om drabet på Alex Pretti

Hvem er den minister, nogle er begyndt at kalde ICE-Barbie? Hun hedder Kristi Norm og er minister for håndhævelse af immigrationslovene i USA. Hun hjælper altså Donald Trump med at indfri et af hans vigtigste valgløfter - nemlig at fange og deportere tusindvis af indvandrere. Men på kort tid har hendes berygtede ICE-korps dræbt to civile amerikanske statsborgere, som i manges øjne ikke udgjorde nogen alvorlig trussel. Derfor vakte opsigt, da hun samme dag, som ICE-agenter havde skudt og dræbt den 37-årige sygeplejerske Alex Pretti på gaden i Minneapolis, stillede sig op foran pressen og erklærede, at Alex Pretti var en terrorist, der ville angribe agenterne, som dræbte ham i rent selvforsvar. Så hvordan er Kristi Noem endt i Trumps loyale inderkreds? Og hvad siger det om det hold, præsidenten denne her gang omgiver sig med i Det Hvide Hus? Det svarer Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang på i dagens afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.

4 feb.

•

29 min

Her finder du Politikens åbne lydindhold og podcasts, hent appen Politiken Lyd og få adgang til endnu mere kvalitetsjournalistik.