Genforeningen

Folketinget
  • 0,0 (0)
  • Dokumentär
  • Serie

I 6 afsnit får du opridset historien om Sønderjyllands genforening med Danmark. Serien udkom i 2020, som var et nationalt jubilæumsår. Det var nemlig 100 år siden Genforeningen fandt sted. Hør om grænselandets historie, genforeningen 1920, påskekrisen 1920 og hvordan Slesvig-spørgsmålet påvirkede det parlamentariske liv i Folketinget og ikke mindst om, hvordan det har påvirket Danmarks grundlove. Serien er blevet til i et samarbejde mellem Kongerækken hos Politiken Historie og Folketinget. Roald Als har illustreret.

Avsnitt

  1. Avsnitt 1

    Sønderjylland har været grænseegn siden tidernes morgen

    Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske konge. Christian 1. lovede i 1460, at Slesvig-Holsten skulle være ’for evigt udelt’, og dette løfte kom siden hen til at få stor betydning for såvel dansk som europæisk historie. Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske konge. Christian 1. lovede i 1460, at Slesvig-Holsten skulle være ’for evigt udelt’, og dette løfte kom siden hen til at få stor betydning for såvel dansk som europæisk historie.

  2. Avsnitt 2

    En sten i skoen: Den gottorpske hertug blev den danske konges værste mareridt

    Indviklede arveregler gjorde i 1500-tallet Slesvig-Holsten til et magtpolitisk minefelt, og den danske konge måtte dele området med den gottorpske hertug. I 1600-tallet gik hertugen sine egne veje, og da han allierede sig med Danmarks arvefjende Sverige, fik kongen et gevaldigt sikkerhedsproblem. Problemet blev først løst i løbet af 1700-tallet, hvor Danmark med nød og næppe undgik krigen med Rusland på grund af ’det gottorpske spørgsmål’. Indviklede arveregler gjorde i 1500-tallet Slesvig-Holsten til et magtpolitisk minefelt, og den danske konge måtte dele området med den gottorpske hertug. I 1600-tallet gik hertugen sine egne veje, og da han allierede sig med Danmarks arvefjende Sverige, fik kongen et gevaldigt sikkerhedsproblem. Problemet blev først løst i løbet af 1700-tallet, hvor Danmark med nød og næppe undgik krigen med Rusland på grund af ’det gottorpske spørgsmål’.

  3. Avsnitt 3

    Det slesvigske spørgsmål: Nationalismen samlede befolkningerne, men splittede riget

    I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatninger. Men hvor skulle grænsen trækkes mellem tysk og dansk? Det resulterede i de to slesvigske krige i 1848-50 og 1864, hvor 200.000 dansksindede slesvigere havnede i det nye preussiskdominerede Tysklandstat.

  4. Avsnitt 4

    Fængsling og udvisning: Den danske befolkning syd for Kongeåen blev undertrykt i det tyske kejserrige

    Ældgamle dansk-slesvigske bånd blev revet over med freden i Wien i oktober 1864, hvor en million mennesker og den rigeste tredjedel af landet gik tabt. Katastrofen var et regulært identitetschok for danskerne og trak dybe spor i det politiske liv i form af et voldsomt demokratisk tilbageslag. Det danske mindretal i Slesvig blev sat under hårdt pres fra tysk side og måtte kæmpe for at bevare sin identitet. Efter udbruddet af første verdenskrig i 1914 måtte tusindvis dansksindede sønderjyder kæmpe på tysk side. Men krigen åbnede også for nye muligheder vedrørende Nordslesvig, og da Tysklands nederlag stod klart, var en genforening med Danmark inden for rækkevidde. Ældgamle dansk-slesvigske bånd blev revet over med freden i Wien i oktober 1864, hvor en million mennesker og den rigeste tredjedel af landet gik tabt. Katastrofen var et regulært identitetschok for danskerne og trak dybe spor i det politiske liv i form af et voldsomt demokratisk tilbageslag. Det danske mindretal i Slesvig blev sat under hårdt pres fra tysk side og måtte kæmpe for at bevare sin identitet. Efter udbruddet af første verdenskrig i 1914 måtte tusindvis dansksindede sønderjyder kæmpe på tysk side. Men krigen åbnede også for nye muligheder vedrørende Nordslesvig, og da Tysklands nederlag stod klart, var en genforening med Danmark inden for rækkevidde.

  5. Avsnitt 5

    Kongen triumferede til hest, men genforeningen var fyldt med bitre konflikter

    I kølvandet på første verdenskrig gav de sejrende magter mulighed for at afholde afstemninger om det fremtidige nationale tilhørsforhold i Slesvig. Efter to afstemninger i foråret 1920 blev det nuværende Sønderjylland under stor festivitas indlemmet i det danske kongerige. Christian 10. red over den gamle grænse på en hvid hest og lod ovenikøbet en lille blomsterpige ride med et stykke af vejen. Men Flensborg kom ikke med, og da statsministeren ville respektere resultatet, fyrede kongen regeringen og kastede København ud i påskekrisen. Aldrig har Danmark været tættere på at blive republik.

  6. Avsnitt 6

    Mindretallene trives, men det nationale spørgsmål kan stadig bringe sønderjyske sind i kog

    Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes status endeligt afklaret. I dag har både det tyske og det danske mindretal henholdsvis nord og syd for grænsen mange rettigheder, men lejlighedsvis vækker udtalelser eller episoder gamle og heftige følelser til live igen. Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes status endeligt afklaret. I dag har både det tyske og det danske mindretal henholdsvis nord og syd for grænsen mange rettigheder, men lejlighedsvis vækker udtalelser eller episoder gamle og heftige følelser til live igen.

  • 6 avsnitt

Om

I 6 afsnit får du opridset historien om Sønderjyllands genforening med Danmark. Serien udkom i 2020, som var et nationalt jubilæumsår. Det var nemlig 100 år siden Genforeningen fandt sted. Hør om grænselandets historie, genforeningen 1920, påskekrisen 1920 og hvordan Slesvig-spørgsmålet påvirkede det parlamentariske liv i Folketinget og ikke mindst om, hvordan det har påvirket Danmarks grundlove. Serien er blevet til i et samarbejde mellem Kongerækken hos Politiken Historie og Folketinget. Roald Als har illustreret.

Information

  • Skapad av
    Folketinget
  • Avsnitt
    6
  • Åldersgräns
    Barnvänligt
  • Copyright
    © Copyright Folketinget
  • Programmets webbplats
    Genforeningen
  • Leverantör