Betacritic

Arkaden

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært. Sammen med et hold af skiftende medværter sørger Jacob for en underholdende og informativ podcast hvor man hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver torsdag klokken 20. Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!

  1. 1 DAY AGO

    Episode 74 - Anaconda og The Bride (med Christopher Leo Andersen)

    Kan gamle filmmonstre få nyt liv - eller burde nogle remakes blive i graven?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Christopher Leo Andersen, og sammen kaster de sig over to nye film, der begge genopliver klassiske monsterhistorier fra filmens verden.
Først anmelder de Anaconda (2025), hvor Jack Black (School of Rock, Kung Fu Panda) og Paul Rudd (Ant-Man, Anchorman) spiller et makkerpar, der havner midt i et dødeligt møde med en gigantisk slange i junglen og som er instrueret af Tom Gormican (The Unbearable Weight Of Massive Talent, Frækkere End Politiet Tillader: Axel F). Jacob og Christopher taler om filmens bevidst fjollede præmis og sammenligner den med andre over-the-top creature-features som for eksempel Eight Legged Freaks (2002) og Evolution (2001). De diskuterer også, om filmen mest føles som et projekt, hvor skuespillerne bare har haft lyst til at hænge ud, eller om det lykkes for den at blive en hyggelig omgang popcorn-horror.Herefter ser de på The Bride (2026), instrueret af Maggie Gyllenhaal (The Lost Daughter, Secretary), som er en nyfortolkning af den klassiske Bride of Frankenstein. Filmen er med i den nye bølge af genoplivninger af Universal Pictures’ klassiske monstre. Jacob og Christopher diskuterer, om ambitionerne ender med at drukne i et rodet udtryk. De taler blandt andet om filmens forsøg på at give bruden en større stemme end i originalen fra 1935, og om resultatet føles som en ægte outsider-historie - eller mere som et corporate projekt som. Samtalen kommer også ind på, hvilke klassiske monsterfilm man med fordel kan se, før man kaster sig over den nye version.Til sidst vender de som altid nogle af ugens film- og serienyheder.Tusind tak, fordi du lytter med.

    1h 13m
  2. 6 MAR

    Episode 73 - Scream 7 og Hamnet (med Ditte Vestergaard)

    Kan en horror-franchise stadig overraske i sin syvende film?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Ditte Vestergaard, og sammen kaster de sig over to meget forskellige film, som dog ville kunne hænge sammen med deres fælles “historiske referencer”, som Ditte formulerer det.Først anmelder de Scream 7 (2026), det nyeste kapitel i den ikoniske slasher-serie skabt af Kevin Williamson (Teaching Mrs. Tingle, I Know What You Did Last Summer). I filmen vender Ghostface tilbage og terroriserer en ny generation, mens fortidens overlevende endnu en gang må konfrontere morderen og deres egne traumer, herunder Sidney Prescott, spillet af Neve Campbell (Scream, Wild Things), og Gale Weathers, spillet af Courteney Cox (Friends, Scream).Filmen er den dyreste i franchisen til dato, og Jacob og Ditte diskuterer, om den formår at balancere teenage-slasher-seriens legesyge og humoristiske tone med dens ekstreme mængde blod eller om resultatet i sidste ende bliver en skuffelse. Der er også en spoilersektion til denne film.Herefter ser de på Hamnet (2026), instrueret af Chloé Zhao (Eternals, Nomadland) og baseret på romanen af Maggie O'Farrell (I Am, I Am, I Am: Seventeen Brushes with Death, After You'd Gone).Filmen fortæller historien om William Shakespeares familie og den dybe sorg, der rammer dem, da deres søn Hamnet dør som barn. En tragedie der senere siges at have inspireret William Shakespeares Hamlet (1603). Fortællingen følger især Agnes, spillet af Jessie Buckley (The Bride, The Lost Daughter), og hendes mand William Shakespeare, spillet af Paul Mescal (Aftersun, Gladiator II).Samtalen kredser om filmens naturlige visuelle stil, dens mere grønne og levende billede af middelalderen end man normalt ser på film, og hovedskuespillernes overbevisende spil.Som altid runder de af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

    1h 6m
  3. 26 FEB

    Episode 72 - Is This Thing On? og It Was Just An Accident (med Sofie Skriver)

    Kan en midtvejskrise stadig være seværdig, eller har vi set det hele før?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af komiker Sofie Skriver, og sammen ser de på to vidt forskellige film, der dog begge kredser om livets tilfældigheder, relationer og de valg, vi træffer undervejs.Først anmelder de Is This Thing On (2025), instrueret af Bradley Cooper (A Star Is Born, The Hangover). Filmen handler om en stand-up komiker i en midtlivskrise. Alex Novak spillet af Will Arnett (LEGO Batman, BoJack Horseman) står midt i kaosset og søger ny mening i New Yorks stand-up miljø mens hans kone Tess, spillet af Laura Dern (Jurassic Park, Big Little Lies), konfronterer de ofre, hun hår gjort for familien. Jacob og Sofie diskuterer om filmen er realistisk nok og så rammer filmen dem måske dybere end de havde regnet med.Herefter vender de blikket mod den iranske, hemmeligt filmede, film It Was Just an Accident (2025) instrueret af Jafar Panahi (Taxi Teheran, 3 Kvinder), med Vahid Mobasseri (No End, The Witness), Mariam Afshari (Parisa), Ebrahim Azizi (The Bora, Faranak). Filmen følger en tilsyneladende banal ulykke, der sætter gang i en kædereaktion af moralske valg og menneskelige spændinger. Jacob og Sofies samtale bevæger sig ind på at filmen er en artsy roadmovie, hvor lyd spiller en stor rolle.Som altid runder de af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

    1h 15m
  4. 22 JAN

    Episode 67 - Bugonia og Materialists (med Stine Rosenfeldt)

    Hvordan fungerer et sydkoreansk remake i græsk/amerikansk indpakning?I dette afsnit af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, som tidligere har været gæst i podcasten, senest i afsnit 2 i 2024, hvor de anmeldte Celine Songs Past Lives (2023). Til at starte med kaster de sig først over det romantiske drama Materialists (2025) med Pedro Pascal (Mandalorian, The Last of Us) og Dakota Johnson (Madame Web, Fifty Shades of Grey) og Chris Evans (Captain America: First Avenger, Knives Out). En film om en kvinde som arbejder som matchmaker, der hjælper andre med at finde den “rigtige” partner, samtidig med at hun selv kæmper med sine egne forestillinger om kærlighed, værdi og relationer og bliver konfronteret med fortiden. Stine og Jacob diskuterer, om filmen lykkes med sin stille romantik som er typisk for Celine Song og om den måske selv synes, den er lidt klogere, end den egentlig er.Herefter bevæger de sig videre til Yorgos Lanthimos (The Favourite, The Killing of a Sacred Deer) seneste film Bugonia (2025), et remake af Jang Joon-hwans sydkoreanske film, Save the Green Planet! fra 2003. Filmen byder på stærke præstationer hele vejen rundt. De taler om filmens nuancerede og menneskelige portræt af konspirationsteoretikere og om, hvordan skuespillerne formår at balancere det absurde med det alvorlige.Som altid runder de af med anbefalinger fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med.

    1h 18m

About

Betacritic er en dansk film- og seriepodcast med Jacob Ege Hinchely som vært. Sammen med et hold af skiftende medværter sørger Jacob for en underholdende og informativ podcast hvor man hylder og spidder de største og vigtigste film og serier. Betacritic er en del af Arkaden, og udkommer hver torsdag klokken 20. Er det den podcast, vi fortjener? Nej, men det er den podcast, vi får!

You Might Also Like