104 episodes

Vi løfter gulvtæppet i dansk politik og ser, hvad der er fejet ind under det. Få ugens analyse og overblik hver torsdag.

Under gulvtæppet Jyllands-Posten

    • News

Vi løfter gulvtæppet i dansk politik og ser, hvad der er fejet ind under det. Få ugens analyse og overblik hver torsdag.

    Hip hurraaaaa for Løkke-faaaar

    Hip hurraaaaa for Løkke-faaaar

    Lars Løkke Rasmussen fylder 60 år, og chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl skriver fødselsdagstale.

    Hvorfor er det, han altid suger drama til sig, og hvordan har han formået at forblive i centrum af dansk politik i så mange år? Og hvordan vil hans eftermæle blive?

    Ugens Venstrekrise handler om Troels Lund Poulsens og Stephanie Loses interview i Jyllands-Posten. Der var en slående mangel på konkrete ideer, og et af Marchens tweets opsummerer interviewet perfekt.

    Og så har Danmark overraskende stemt for en FN-resolution, som vil have optaget Palæstina i FN. Hvordan hænger det sammen, når det er et land, vi slet ikke anerkender? Spoiler alert: Det hænger ikke sammen.

    Ugens tæppe er ikke rart i denne uge. Det går nemlig til en politiker, der har fået en slem hovedpine at slås med.
    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    • 44 min
    Europa står foran to store beslutninger … i denne uge afgøres den første!

    Europa står foran to store beslutninger … i denne uge afgøres den første!

    Europaparlamentsvalget afgøres 9. juni. Men hvad betyder det egentlig for os alle sammen?

    Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser på konsekvenserne, bl.a. kabalen med topposter i EU, som kan hive Mette Frederiksen ud af dansk politik.

    Et andet vigtigt europæisk valg afgøres allerede i denne uge. Nemlig Eurovision Song Contest, som rummer næsten lige så meget politik som EU.

    De seneste år har det været Ruslands angreb på Ukraine, der har fyldt. Men i år er det krigen i Gaza oven på Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober, der truer med at overskygge konkurrencen.

    Og hvad er verdens bedste grand prix-sang egentlig? Marchen og Niels er ikke helt enige.
    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    • 35 min
    Hvis både forsvaret og klimaet er fikset nu, kan vi så få vores plastiksugerør igen?

    Hvis både forsvaret og klimaet er fikset nu, kan vi så få vores plastiksugerør igen?

    På arbejdernes internationale kampdag har statsminister Mette Frederiksen fået en sjælden erkendelse: Måske tog hun faktisk fejl, da hun sagde, at man ikke skulle gå hjem fra samlebåndet klokken 16?

    Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser også på forsvarsballaden, der endelig er landet. Og hvad skulle alt det postyr egentlig til for?

    Regeringens meningsmålinger fortsætter elendighederne, men midt i mørket er der et klimalys, der nærmer sig. For Danmark er snublende nær ved at nå det forjættede 2030-mål. Og det fortjener ugens tæppe.
    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    • 37 min
    Moderaterne gik fra klovnebussen til klovnebossen

    Moderaterne gik fra klovnebussen til klovnebossen

    Moderaternes spidskandidat til Europa-Parlamentet, Stine Bosse, kom i gevaldigt stormvejr, da hun sagde, at hun ønskede op til 7.000 tvangsfordelte flygtninge hvert år fra EU til Danmark. Og stormen blev nærmest endnu stærkere, da hun dagen efter vendte på en tallerken og sagde, at det hun i virkeligheden mente, var tallet NUL.

    Hvad siger Bosse-gate om Moderaterne? Om regeringssamarbejdet? Og om udlændingesagen i dansk politik?

    Det vender chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl, der i samme ombæring også gennemgår Frederik Vads meget omdiskuterede udlændingetale – og ikke mindst reaktionerne på dem.

    Danmarks Naturfredningsforening er kommet med et forslag, der kan vende op og ned på klimaforhandlingerne om landbrugets fremtid, og så har Mona Juul leveret en tale på det konservative landsråd, som af mange grunde var værd at lægge mærke til. Ikke mindst de lumre vittigheder!
    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    • 43 min
    Det begynder at koge i den socialdemokratiske folketingsgruppe

    Det begynder at koge i den socialdemokratiske folketingsgruppe

    Låget er ved at ryge af i Socialdemokratiet, hvor adskillige anonyme politikere i Berlingske lufter direkte kritik af Mette Frederiksen. Hvad betyder det for partiet?

    Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl ser på partiet, hvis formand og statsminister måske snart er på vej til udlandet – og dykker også ned i 15 mystiske telefonopkald, som Berlingske fik fra socialdemokratiske politikere, der som modsvar gerne ville bakke Mette Frederiksen op.

    Alex Vanopslagh fra LA har den seneste uge signaleret kompromisvillighed i spørgsmålet om kvindelig værnepligt. Nu er det store spørgsmål, om Troels Lund Poulsen vil sætte hårdt mod hårdt eller ej.

    En ny afgift kan gøre livet surt for danskere i landdistrikterne, og så er der også nyheder fra et parti, som Marchen og Niels ellers havde lovet aldrig at tale om igen.
    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    • 36 min
    I Troels Lunds Poulsens seneste uge var alle dage mandage

    I Troels Lunds Poulsens seneste uge var alle dage mandage

    Venstres formand Troels Lund Poulsen har nærmest kun haft problemer i den seneste uge, hvor han både måtte fyre en forsvarschef og læse et vildt interview fra Claus Hjort Frederiksen om Venstres tilstand.Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Th. Dahl går igennem Lund Poulsens helvedesuge, som giver Niels mindelser om tv-serien Skum fra 80’erne.Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh har bevæget sig ud på en risikabel færd og vil ved næste folketingsvalg ikke gå til valg på afskaffelse af topskatten. Nu er afskaffelsen kun en “vision”. Hvorfor gør han det, og hvad er risikoen?Endelig er der en politiker, der får ugens tæppe for sætningen: “Jeg forstår ikke en skid af det!”
    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    • 34 min

Top Podcasts In News

THE STANDARD PODCAST
THE STANDARD
Global News Podcast
BBC World Service
SONDHI TALK
sondhitalk
THE STANDARD NOW
THE STANDARD
NHKラジオニュース
NHK (Japan Broadcasting Corporation)
The Daily
The New York Times

You Might Also Like

Slotsholmen
DR
#dkpol
Altinget.dk
BorgenUnplugged
Qvortrup Media
Ingen kommentarer
Ekstra Bladet
Borgerlig Tabloid
B.T.
Altinget Ajour
Altinget