706 episodes

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.

    Slagteren fra Teheran

    Slagteren fra Teheran

    Ind i den tykke tåge forsvinder helikopteren med den iranske præsident ombord. Men den forlader aldrig tågen igen. Redningsholdet klamrer sig langs de stejle, grønne bjergskråninger op gennem det fugtige slør, men finder kun en helikopter splittet i sammenkrøllede vragdele og syv lig. I Irans gader bliver der på én gang bedt for præsidenten og grædt salte tårer, men også skudt farverigt fyrværkeri af i en glædesfest over hans død, som også hyldes overalt på sociale medier. Genstart spørger i dag Iran-forsker Rasmus Elling om, hvorfor så mange iranere danser på præsidentens grav og hvor længe dansen kan vare ved.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 24/5.

    • 26 min
    Svin

    Svin

    Den blomstrende gule raps lyser op i landskabet. Græs, korn, roer, majs - det danske landbrug er allestedsnærværende, når man bevæger sig igennem det ganske land. Du ser køer, der græsser på marken, små lam, der hopper lystigt rundt og et par heste i en fold. Det ligner idyl. Men et dyr er stort set fraværende. Grisen. Den er faktisk nærmest usynlig. Mange kommer kun ud når de skal transporteres fra stald til slagteri. Hvert år producerer vi 30 millioner konkurrencedygtige svin til verdensmarkedet. Men før de eksporteres, ja, så lever de i enorme produktions-optimerede staldanlæg. Anlæg som ganske få danskere har adgang til. Marie Sæhl, klima- og miljøjournalist ved Dagbladet Information, fortæller, hvad det er for et liv, millioner af hemmelige svin lever derinde bag staldens anonyme vægge.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 23/5.

    • 27 min
    Fem kugler mod Fico

    Fem kugler mod Fico

    Robert Ficos krop spjætter i armene på sikkerhedsvagterne, der under stort postyr løfter ham ind i en sort ministerbil. Det er det første attentatforsøg på en europæisk leder i to årtier, og de fem skud mod Fico siger ikke så lidt om den politiske situation i Slovakiet. Han er inkarnationen på landets politiske historie: En politisk overlever, der igen og igen er kommet tilbage i nye former og farver, men som samtidig er blevet beskyldt for at slå både demokratiet og en journalist ihjel. Forfatter og journalist på Frihedsbrevet Jeppe Bentzen fortæller, hvilke konsekvenser attentatforsøget kan få for Slovakiet og resten af Europa.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 22/5.

    • 25 min
    Frygten for fronten

    Frygten for fronten

    I 16 timer lyder luftalarmen over Kharkiv-regionen. Russerne arbejder ihærdigt for at åbne en ny front, og imens savner de ukrainske soldater våben, ammunition og kollegaer. Mange har mistet livet i kampen for fædrelandet, og dem, der stadig kæmper, er udmattede og tyndslidte af krigens rædsler. Nu har det ukrainske parlament vedtaget en ny mobiliseringslov, der skal sørge for at flere, friske soldater kommer til fronten. Det gælder også dem, der med alle kræfter har forsøgt at undslippe. I dagens Genstart fortæller Sofie Rose, postdoc ved Center for War Studies på SDU, om de tusindvis af ukrainere, der siden krigens start har søgt over grænserne og nu lever med skammen over potentielt at lade fædrelandet i stikken.
    Vært: Anna Ingrisch.
    Program publiceret i DR Lyd d. 21/5.

    • 22 min
    Et barmhjertigt bæst

    Et barmhjertigt bæst

    En privat ø i Caribien, et fly og 26 Teslaer. Bare lige for at nævne et par af de mange vilde ting, han forærer væk. Det bliver kaldt stunt-filantropi, når verdens største Youtuber MrBeast giver hundredtusindvis af kroner væk til vildt fremmede. Men da han som en anden Youtube-Jesus slår sig på at kurere tusind mennesker for blindhed og bygger brønde i Afrika, så begynder kritikken at pible frem. For selvom den unge Jimmy Donaldson lyder som lidt af en helgen, så bliver han beskyldt for at bedrive usmagelig, selvcentrerende velgørenhed, følelsesporno og for at optræde som en hvid frelser. I dagens Genstart fortæller tech-journalist på Zetland Frederik Kulager om, hvordan MrBeast har formået at sætte viralitet på formel, og hvorfor hans selviscenesatte filantropiske videoer også forarger.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 20/5.

    • 24 min
    Far er vred

    Far er vred

    I det blege lys på en fødegang kommer en lille dreng til verden. Men det er ikke kun navlestrengen, der forbinder ham med generationen, der kom før. Fra sit inderste væsen udspringer et dybt netværk af rødder, der forbinder søn med far efter far efter far. Mønstre og værdier pulserer gennem de rødder. Men gennem dem strømmer også en måde at opdrage, rollen som far - og i forfatter Daniel Dalgaards tilfælde også vrede. I dagens Genstart fortæller han om at have taget et opgør med den vrede, han selv har arvet og stiller spørgsmål ved, om vreden har en plads i forældreskabet.
    Vært: Simon Stefanski.
    Program publiceret i DR Lyd d. 19/5.

    • 25 min

Top Podcasts In News

Global News Podcast
BBC World Service
Africa Daily
BBC World Service
COCKTAILS AND TAKEAWAYS
cocktails and takeaways
The Global Story
BBC World Service
The Inside Story Podcast
Al Jazeera
What in the World
BBC World Service

You Might Also Like

Tiden
DR
Dato - arkivet
TV 2
Det, Vi Taler Om
Podimo
Third Ear
Third Ear
Brinkmanns briks
DR
Du lytter til Politiken
Politiken

More by DR

Verden ifølge Gram
DR
P1 Debat
DR
Radiofortællinger
DR
Det perfekte offer III
DR
Pletter i min hjerne
DR
Dan Rachlin og de falske profiler
DR