I denne udsendelsesrække følger vi tilblivelsen af r8Dio - Danmarks nye snakke-sludre-taleradio. Det er en dokumentaristisk behind-the-scenes føljeton, der giver et indblik i det store arbejde med at skabe en landsdækkende radio.
4.8 (13)
COMEDY
På en kold vinteraften opdager tre helt almindelige mænd fra den lille by Ribe, at deres kæreste er den samme. Hun har ført dem alle tre bag lyset i årevis, med løfter om børn, ægteskab og en lys fremtid. Nu står de tre tilbage med spørgsmålet om, hvem hende, de troede var deres livs kærlighed, egentlig er – og hvem de skal være på den anden side. Hanrej i Ribe er en radiodokumentar og et lokaldrama om kærlighed, bedrag, tillidsbrud og vejen ud på den anden side. Det er også fortællingen om et mysterie; hvordan kan det lade sig gøre at holde tre parforhold på samme tid i en by på størrelse med en bukket femøre? Harald Toksværd er vært og reporter på denne fortælling, der spænder fra det syrede lokaldrama til de store spørgsmål om mænd og deres følelsesliv. Er du til intime fortællinger, underspillet spænding og komplekse livshistorier – så er Hanrej i Ribe til dig.
0.0 (0)
DOCUMENTARY
Frederik Cilius modtog i sensommeren 2023 et cigaretetui i sterlingsølv af en ældre dame i Tølløse. Etuiet skulle eftersigende have tilhørt den verdensberømte dirigent og storryger Leonard Bernstein. Sammen med Mikael Bertelsen går han på jagt i verden af i går for at finde ud af, om der er hold i historien.
0.0 (0)
HISTORY
Da corona lukkede landet ned i foråret 2020, åbnede en ny verden sig på Hauser Plads 20 i det indre København. Forfatteren og kulturjournalisten René Fredensborg blev en del af kontorfællesskabet Hvorfor, hvor man placerede ham på 4. sal – under overetagens, og kulturbranchens, spydspidser på 5. sal. Spørgsmålet er, om man gjorde René en tjeneste ved at tildele ham en kontorplads på 4. sal, eller om man snarere trak ham til sig for at holde ham ude? Det er journalisten Kristian Henriksen blevet sat på sagen for at undersøge.
0.0 (0)
TRUE CRIME
Forfatter og gonzo-journalist, René Fredensborg, har besluttet sig for at lægge sit liv om. Han vi betale sin milliongæld af og få sig en rigtig karriere, i stedet for det clusterfuck af en tilværelse, som han selv kalder sit liv. "En omvendt Lars Lilholt", som han poetisk har proklameret. Derfor har han bedt Rasmus Bruun om hjælp. Sammen skal de to nu forsøge at skabe orden i kaos og gøre det umulige. En slags kulturel medie-alkymi...
0.0 (0)
BOOKS
Den Korte Radioavis giver dig så korte og skarpe nyheder som overhovedet muligt, altsammen under sloganet “klar, skarp, parat!”. Programmet beværtes af seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, og med sig i studiet har hun nyhedsredaktøren Rasmus Bruun.Med deadline hvert femtende minut vil de sammen arbejde målrettet, knaldhurtigt og kompromisløst på at gøre nyhederne kortere og kortere, og skarpere og skarpere.
Hele Danmarks snakke-, sludre- og taleradio. Vi sender direkte til dig fra Skuldborg og dækker det globale i det lokale. Vi er i gulvhøjde med dig - og er så tæt på dig, at du næsten ikke fatter det.
Vær opmærksom på, at hvis du tegner abonnement igennem Apple Podcast, så er det ikke muligt at få adgang som medlem igennem r8Dios egen app, da man bliver kunde direkte hos Apple Podcast. Du vil stadig have mulighed for at kunne høre live radio og vores gratis programmer i r8Dio-appen.