Bilradio

Jyllands-Posten præsenterer Bilradio, en podcast om biler. Hver uge giver værten Christian Schacht dig de mest interessante nyheder, tager aktuelle emner op og vurderer bilerne i testgaragen. Spørgsmål til Bilradio: biler@jp.dk

  1. hace 2 días

    Krisen tvinger VW til drastisk plan: Kendte modeller kan forsvinde

    Volkswagen tjener ikke nok til at udvikle fremtidens biler. I Bilradio vurderer strategisk rådgiver René Tønder, om spareplanen kan gennemføres, og hvilke modeller der kan forsvinde. Volkswagen sælger færre biler, end fabrikkerne er dimensioneret til at producere, mens omkostningerne er for høje. Alene i Europa kan koncernens fabrikker bygge mere end 500.000 biler om året, som der ikke er kunder til. I en ny Bilradio Special har Christian Schacht besøg af strategisk rådgiver René Tønder fra AutoInc. Future Plan 2030 er Volkswagens nye spare- og omstillingsplan, som skal sænke omkostningerne, forenkle koncernen og frigøre flere penge til udviklingen af nye biler og teknologi. René Tønder har analyseret planen og tvivler på, at Volkswagen kan løfte indtjeningen som planlagt. »Volkswagen er ikke ved at løbe tør for penge, men Europas største bilkoncern tjener ikke nok til at udvikle fremtidens biler og den teknologi, som koncernen skal leve af i de kommende år,« siger René Tønder i Bilradio-podcasten. Indtjeningen fra Kina er faldet kraftigt, amerikansk told koster koncernen milliarder, og Volkswagen kæmper med softwareproblemer, der har stået på i årevis, og langsomme beslutningsgange. Når tidligere spareprogrammer tælles med, skal der samlet forsvinde omkring 100.000 stillinger. Antallet af bilmodeller skal reduceres med cirka 50 pct., mens tre ud af fire udstyrsvarianter skal væk. I udsendelsen kan du også høre om: Hvorfor Volkswagen nu indretter sig efter et årligt salg på ni millioner biler. Om koncernen kan gennemføre den største ombygning i sin historie. Hvad der kan ske med fabrikkerne i Emden, Zwickau, Hannover og Neckarsulm. Hvilke modeller fra Volkswagen, Audi, Skoda og Porsche der kan forsvinde. Om SEAT er på vej ud, mens Cupra får en større rolle. Hvorfor kinesisk udviklede Volkswagen-modeller kan komme til Europa. Om Ducati og  Lamborghini kan blive solgt eller børsnoteret. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper Nesheim Risgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Krisen tvinger VW til drastisk plan: Kendte modeller kan forsvinde
  2. 4 sep

    Polestar lancerer livsvigtig model

    Polestar er presset af underskud og svagt salg. Nu kommer en afgørende model, mens den elektriske Range Rover overrasker. Svenske medier har senest luftet rygter om en rekonstruktion af Polestar. Polestar og ejeren Geely afviser oplysningerne, men den nye Polestar 4 SUV kommer på et tidspunkt, hvor mærket har mere brug for kunder end for endnu en designpris. Polestar kalder bilen en SUV. Den ligner snarere den elektriske stationcar, Volvo aldrig fik bygget, og den får bedre plads, en mere praktisk bagende og såmænd også en ganske almindelig bagrude. Polestar forventer, at modellen kommer til at stå for 80 pct. af salget. Herhjemme kommer meget til at afhænge af leasingprisen, for en god aftale kan gøre bilen interessant for familier, der aldrig ville overveje den mere særprægede coupé. I ugens Bilradio ser Christian Schacht og Jan Lang nærmere på bilen og mærkets vanskelige situation. De taler også om den første elektriske Range Rover. Den har været tre år undervejs, blev forsinket af en sandklit i Dubai og kommer nu til Danmark med en pris, der bryder markant med mærkets øvrige modeller. Det hører du også om: • Tesla Cybercab kører uden chauffør i Austin. • Xiaomi gør klar til Europa. • Volvo EX60 er forsinket. • Toyota sælger trods dårlige anmeldelser. • ID.4 afløses af ID. Tiguan. • Den almindelige Golf udgår i Danmark. • Nissan stopper salget af Ariya. • Renault Scenic får længere rækkevidde. • BMW i4 udgår. • ID. Polo testes under embargo. • Elbil uden hjemmelader? Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: William Øster Enstrøm See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Polestar lancerer livsvigtig model
  3. 28 ago

    Ny billig elbil overrasker eksperterne

    En ny elbil på størrelse med en VW ID.3 får en pris, der normalt er forbeholdt de mindste bybiler. Det kommer bag på værterne i ugens Bilradio. Elbilerne bliver ved med at overraske, og enkelte modeller bliver stadig billigere. Denne uge gælder det Leapmotor B03X, som kommer til Danmark til kun 150.000 kr. B03X er 427 cm lang og dermed omtrent på størrelse med en VW ID.3. Den er også større end blandt andet Renault 4 E-Tech, Ford Puma Gen-E og den kommende Skoda Epiq. På papiret ser den derfor ud til at kunne fungere som en lille familiebil og ikke blot som endnu en klemt bybil. Det hører du også om: Bilradio har været bag rattet i Kia EV2, VW ID. Polo, VW ID.3 Neo og Toyota bZ4X Touring. Mercedes GLC: Et lyttertip afslører en stor udstyrspakke uden merpris hos en dansk forhandler. Danmarks billigste elbil: En kinesisk mikrobil dukker op med sparsomme oplysninger og en mystisk hjemmeside. Dreame: Støvsugerproducentens vilde superbil var ifølge forlydender blot en tom skal. Audi: Næste A3 beholder forbrændingsmotorerne, mens kinesiske Audi-modeller dukker op i Tyskland. Zeekr 7GT: Lynopladningen imponerer, men software og assistentsystemer driller. MG Cyberster: En lytter overvejer den elektriske roadster og spørger, om privatleasing er den rigtige løsning. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie Gejl See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Ny billig elbil overrasker eksperterne
  4. 14 ago

    Overraskende prisfald rammer helt nye elbiler

    Der er nye og lavere priser på en af markedets bedste elbiler. Det er en af historierne i ugens podcast, hvor Christian Schacht og Jan Lang også taler om AMG's første elektriske SUV, det kinesiske eksportboom og bilmærket Aion, som kommer til Danmark. Cupra Raval har kun været på markedet i fire måneder, men nu sænker importøren prisen på Raval Plus. Modellen har 135 hk, et LFP-batteri på 37 kWh og en opgivet rækkevidde på 328 km. Prisændringen står ikke alene. Den danske importør har også sikret sig flere produktionspladser, så leveringstiden bliver kortere. Samtidig kommer Tavascan i en ny og billigere basisudgave med LFP-batteri. Mercedes-AMG har større planer. Mærket udvikler sin første elektriske SUV på AMG.EA-platformen. Den ventes at få op til tre elmotorer, et batteri på mere end 106 kWh og op til 1.169 hk. Også de kinesiske bilproducenter skruer op. Fabrikkerne bygger flere biler, end kineserne selv kan aftage, og det har skabt et eksportboom til resten af verden. Alene i juli eksporterede Kina 923.000 biler, mens bilsalget på hjemmemarkedet faldt for tiende måned i træk. En del af bilerne ender i Europa, hvor kinesiske mærker fylder mere i salgstallene. Nu kommer endnu et navn til Danmark. GAC lanceres herhjemme under navnet Aion med den kompakte Aion UT og den større Aion V. I bilradio #360 taler Christian Schacht og Jan Lang også om: • Xpeng G9L med seks sæder• Årets Campingtrækker 2026• Faldet i salget af campingvogne• Julis bilsalg i Norden• Teslas problemer med nærlyset• Fords elektriske pickup• GM's problemer med elbiler• Cadillac Lyriq på tilbud i Danmark• Jaguar Type 01 med over 1.000 hk• Volvo EX60 P10 Ultra i testgaragen• Privatleasing over 48 måneder Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: William Øster Enstrøm See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Overraskende prisfald rammer helt nye elbiler
  5. 7 ago

    Populære elbiler styrtdykker i værdi

    En ny undersøgelse viser massive værditab på flere udbredte elbiler. Det kan være dyrt at have købt den rigtige elbil på det forkerte tidspunkt. En ny undersøgelse viser, at populære modeller som Hyundai Kona Electric, Tesla Model Y og Skoda Enyaq iV har mistet en stor del af deres oprindelige værdi. Benzinbilerne i undersøgelsen har også tabt værdi, men forskellene mellem modellerne er større. I ugens Bilradio gennemgår Christian Schacht og Jan Lang resultaterne og diskuterer, hvad de store værditab betyder for både nuværende ejere og fremtidige brugtbilskøbere. Førerløse biler i København GreenMobility vil sammen med kinesiske WeRide åbne en tjeneste med førerløse biler. WeRide har allerede førerløse tjenester i udlandet. Den danske lancering er planlagt til næste år og afhænger af myndighedernes godkendelse. I Bilradio ser Christian Schacht og Jan Lang nærmere på samarbejdet, men er det overhovedet realistisk? De ser også nærmere på den kommende elektriske Audi, som er udviklet med fokus på lavt energiforbrug, god aerodynamik og lang rækkevidde. De første prototypeture i A2 e-tron peger på en støjsvag, rummelig og effektiv bil. Også i ugens Bilradio #359  Julis mest populære biler. BMW udvider garantien. P-firma opkræver betaling uden parkering. Spider-Man-reklamer i BMW-biler. Elbilsalget vokser i Frankrig. Ny dansk importør med profiler fra Wismo Group. BYD bygger ethanolbil i Brasilien. Lexus LM forsvinder fra Danmark. Drømmebiler fra en gammel annonce. Benz’ motorvogn i Jyllands-Posten. Test af Nissan Leaf. Lytterspørgsmål om Tesla FSD.   Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie Gejl See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Populære elbiler styrtdykker i værdi

Acerca de

Jyllands-Posten præsenterer Bilradio, en podcast om biler. Hver uge giver værten Christian Schacht dig de mest interessante nyheder, tager aktuelle emner op og vurderer bilerne i testgaragen. Spørgsmål til Bilradio: biler@jp.dk

Más de Jyllands-Posten