Bloom

Bloom – podcast om natur og videnskab
  • 5,0 (1)
  • Sciences
  • Tous les mois

På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.

  1. -3 j

    The Mushroom at the End of the World – Anna Tsing & Lotte Folke

    Det første, der voksede frem af jorden, efter bomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki i 1945, var en svamp ved navn matsutake. Matsutake gror nemlig bedst, der hvor mennesket i forvejen har været forbi med enten bomber eller motorsave: i radioaktive miljøer og afskovede landområder. For den kinesisk-amerikanske antropolog Anna Tsing er den lille aromatiske svamp et perfekt billede på, hvordan livet kan finde vej i selv de mest ødelagte og giftige miljøer. "Det er på tide at lægge mærke til svampeplukning. Ikke fordi det vil redde os. Men fordi det kan åbne for vores forestillingsevner." I sin nyklassiker af en bog 'The Mushroom at the End of the World' fra 2015 følger Tsing matsutakes rejse gennem en labyrint af kapitalistiske handelsmarkeder, eksklusive japanske køkkener og forvitrede nordvestamerikanske skovlandskaber. Matsutake fortæller på den ene side en historie om menneskets ødelæggende færd gennem jordens naturlandskaber – og på den anden side én om håb, samarbejde og overlevelse på en medtaget planet. Som en af verdens førende forskere i det antropocæne har Anna Tsing banet vejen for nye måder at tænke forholdet mellem natur og kultur. Hendes banebrydende antropologi er på alle niveauer symbiotisk: Den studerer biologiske symbioser mellem svampe og deres værtstræer. Den kortlægger menneskelige relationer som mellem svampeplukkere og -købere i Oregons skovbryn. Og den har sat nye standarder for, hvordan naturvidenskabelige forskere og humanister som hende selv kan samarbejde om udforskningen af vores tids økologiske kriser.

    The Mushroom at the End of the World – Anna Tsing & Lotte Folke

  2. 20 août

    Awe – The Science of Wonder – Dacher Keltner

    Hvornår har du sidst følt dyb forundring ved synet af et landskab, en stjernehimmel – eller blot det at eksistere? Måske følte du det den 12. august 2026, da en sjælden solformørkelse indhyllede store dele af Europa i kortvarigt mørke og samlede millioner af mennesker om en fælles kosmisk begivenhed. Den amerikanske psykolog Dacher Keltner er forskningsverdenens fremmeste fortaler for, at vi skal genfinde vores oprindelige evne til at lade os forbløffe af tilværelsen. Keltner har dedikeret sin karriere til at forstå følelsernes psykologi, og efter mere end 20 års forskning står svaret på spørgsmålet om det gode liv klart: "Find awe." Det engelske ord lader sig stædigt oversætte, men på dansk kommer 'ærefrygt' og 'forundring' tættest på. Det er en følelse, der opstår, når vi konfronteres med noget større end os selv: storslået natur, dybe indsigter eller øjeblikke af intens skønhed og forbundethed. I sin bog 'Awe – The Transformative Power of Everyday Wonder' følger han forundringens historiske linjer gennem alt fra litteratur, kunst og videnskab til ganske almindelige hverdagserfaringer. Forundring er forbundet med følelser af nysgerrighed, kreativitet og åbenhed over for nye måder at forstå sig selv, verden og universet på. Det er en slags eksistentiel og biologisk grundindstilling, som er stærk i barndommen, men som falmer jo ældre vi bliver. Men vi gør klogt i at genfinde forundringen i vores liv og hverdag – for ifølge Keltner er den nøglen til intet mindre end det gode liv, som filosoffer har forsøgt at definere siden tænkningens daggry. Forundring var startskuddet til den tanketradition, vi i dag står på skuldrene af. Gamle græske filosoffer som Platon og Aristoteles mente, at al filosofi begynder med forundring, og at det er selve krumtappen i menneskets stræben efter visdom og erkendelse. Keltners forskning viser, at forundringen især opstår i erfaringer af ekstraordinær naturskønhed eller livsomvæltende personlige begivenheder som fødslen af et barn. Spørger man Keltner, består forundringens transformative potentiale i, at den også kan opstå i mere umærkelige hverdagsbegivenheder – gennem musik, små moralske handlinger, i mødet med ens omgivelser og endda som et spontant lyspunkt midt i dyb sorg eller eksistentiel fortvivlelse. Lyt med, når Dacher Keltner kaster lys over, hvordan vi kan dyrke forundringen og se på verden med andre øjne.

    Awe – The Science of Wonder – Dacher Keltner

  3. 7 juil.

    Bag litiumbjergene

    I Theis Ørntofts seneste roman, 'Habitat', støder Theis i sin research til et essay om grøn industri på et sigende tal fra Our World in Data: "I 1995 gravede vi 9.000 tons litium op af jorden. I 2021 var tallet steget til 100.000 tons. I 2030 forventes det at være steget til 500.000 tons." Det er "nådesløst deprimerende" læsning, konstaterer han. I stadig større skala graver vi kul og metaller op af jorden, affisker havet, overgøder landbrugsjorden og producerer oksekød, svinekød, kyllingekød og plastic. Det er mere acceleration end omstilling, vi er vidner til. Så hvordan kan vi tale om grøn omstilling, når vores forbrug bare eskalerer, og vi forsvinder ind i skærme drevet af litium-ion-batterier? Fra autofiktionen i 'Habitat' skifter Ørntoft genre og gear i det nye essay 'Bag litiumbjergene', der er et opgør med det senmoderne menneskes fortrængninger. Essayet undersøger, hvordan man finder håb i en global civilisation, som ikke er bæredygtig – og om det er muligt at genskabe forbindelsen til et jordisk liv. Vær med, når dansk litteraturs helt store klima-killjoy Theis Ørntoft prikker hul på den grønne omstilling og kaster et kritisk blik på, hvad der gemmer sig "omme bag den gode fortælling."

    Bag litiumbjergene

  4. 30 juin

    Verden om 1.000 og 10 år – Susanne Ditlevsen, Sebastian Mernild, Kristian Lauta, Mikkel Thorup, Adam Bencard, Cecilie Waagner Falkenstrøm, Eline Lorenzen & Jens-Christian Svenning

    Bryder AMOC-havstrømmen sammen i år 2057, eller er klimaforandringerne ved at skabe et Hothouse Earth-scenarie med umenneskelig varme? Er vores demokratiske, retsbaserede samfundsorden gået i opløsning, og er Vesten en saga blot i år 2132? Har mennesket anno 2521 udviklet ny medicin og nye teknologier, som giver os længere liv og hidtil uforudsete evner? Og er der plads mellem vores marker og byer til en fri og mangeartet natur i år 3036? Tankeeksperimentet sætter forskningens forudsigelseskraft på prøve. På rejsen gennem de næste 1.000 og 10 års historie slår otte af landets førende forskere i selskab med vært Simon Stefanski ned i fire scenarier, der med spekulativt afsæt i aktuel forskning undersøger klimaets, samfundenes, menneskets og naturens skæbne. Og hvem ved? Måske får vi løst nogle af verdens kriser og svaret på videnskabens store spørgsmål undervejs? Mød statistiker og ekspert i biofysiske dynamikker Susanne Ditlevsen, glaciolog og klimaforsker Sebastian Mernild, jurist og katastrofeforsker Kristian Lauta, idéhistoriker Mikkel Thorup, medicinhistoriker og filosof Adam Bencard, AI-kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm, molekylær naturhistoriker Eline Lorenzen & biolog og rewilding-ekspert Jens-Christian Svenning. Vært på tankeeksperimentet er Simon Stefanski – journalist og vært på Genstart. Showet indledes med kort introduktion ved festivaldirektør Svante Lindeburg. Lyddesign: Atusji Scenarier: Steffen Krejberg Knudsen

    Verden om 1.000 og 10 år – Susanne Ditlevsen, Sebastian Mernild, Kristian Lauta, Mikkel Thorup, Adam Bencard, Cecilie Waagner Falkenstrøm, Eline Lorenzen & Jens-Christian Svenning

  5. 4 mars

    The Urban Naturalist – Menno Schilthuizen

    Engang blev naturforskningen til i parker og baghaver. Feltarbejde var en del af familieudflugter, og interimistiske eksperimenter blev udført hjemme ved køkkenbordet. Charles Darwin testede sin evolutionsteori i drivhuset ved sit landsted, og munken Gregor Mendel knækkede koden til den moderne genetik ved at avle ærteplanter i sit klosters køkkenhave. Sidenhen blev videnskaben professionaliseret. Naturinteresserede amatører havde ikke længere en plads i det videnskabelige system af avanceret teknisk udstyr, laboratorier fulde af studerende og laboranter og tunge databaser med tusindvis af tidsskriftsartikler. Men måske er det tid til at genopdage denne glemte side af naturforskningen? I bogen 'The Urban Naturalist', der er lige dele manifest og felthåndbog, slår den hollandske evolutionsbiolog Menno Schilthuizen et slag for at lade sig inspirere af 1800-tallets autodidakte naturforskere. Ny teknologi har endnu engang vendt historien på hovedet, og i stedet for at afskære almindelige naturentusiaster fra forskningen kan vi alle sammen tage på ekspedition ud i naturen. Notesbøger, sommerfuglenet og forstørrelsesglas kan suppleres af en overflod af digitale hjælpemidler og gadgets til hjemmelaboratoriet. Ifølge Schilthuizen kan enhver moderne Darwin snildt starte sine undersøgelser samme sted som i 1800-tallet: i baggårde og parker midt i de byer, hvor vi færdes til dagligt. For ligesom stenbroen tiltrækker myriader af mennesker, tiltrækker byer også et væld af dyre- og plantearter, der aldrig har interageret før. Her udfolder evolutionen sig i realtid, når nye økosystemer skyder frem mellem brostenene og arter tilpasser sig livet i storbyjunglen.

  6. 26 févr.

    Another Green World – Emanuele Coccia, Stig L. Andersson & Anders Dunker

    "Byen er en samling af menneskelige individer, der drømmer om at være en skov." Ordene er den italienske plantefilosof Emanuele Coccias. Arkitektur er ifølge italieneren aldrig et anliggende mellem mennesket og dets omverden alene: Det er et anliggende mellem arter lige fra mennesker, dyr og bakterier til de alger og planter, hvis fotosyntese i første omgang gjorde og gør vores verden åndbar. "Den levende verden er en verden af arkitekter," som han skriver. På Bloom 2025 gik Coccia i dialog med naturdesigner og arkitekt Stig L. Andersson. Fra hver deres side af skellet mellem filosofi og arkitektur bidrager de til en aktuel naturfilosofisk strømning, der forsøger at gentænke naturens rolle i vores byer og landskaber. I århundreder har mennesket tæmmet, beskåret og ødelagt natur for at gøre plads til urbanisering. Men i en tid med klima- og miljøkriser går flere tænkere, arkitekter og landskabsdesignere nu til byarkitekturen på måder, der lader den forme og medskabe byens rum. I sin naturfilosofi har Coccia gjort sig til fortaler for en 'mellemartslig arkitektur', der ikke længere tænker på naturen som et stykke ikke-civilisation uden for bymurene, men giver naturen plads til at vokse sammen med byerne og samtidig har planternes og dyrenes livsvilkår for øje. Som grundlægger af det naturbaserede design-studio SLA har Andersson de seneste årtier sat sit unikke præg på et utal af byrum, parker og landskaber, hvor naturen sættes i den æstetiske forgrund. Spørger man ham, har arkitekturen i alt for lang tid beskæftiget sig med 'det byggede' og overset 'det groede' miljø. Med inspiration fra alt fra Immanuel Kants æstetik til Niels Bohrs komplementaritetsprincip tegner Andersson konturerne af en ny naturfilosofisk tilgang til arkitektur og design, der lader det målbare og det rationelle vige for en mere sanselig oplevelse af naturen. En tilgang, der ifølge Andersson skal skabe en "by, der føles og fungerer som en skov". Hør to at tidens store naturtænkere undersøge arkitekturens rolle i naturkrisernes tid.

  7. 18 févr.

    Hvil, hvil, hvil! – Nana Francisca Schottländer, Cecilie Rubow & Anders Djurslev

    Hvile er en del af naturens gang. Dyr går i hi, og planter som anemonen ligger i vækstdvale i jorden og venter på, at foråret kommer og lokker den op for at blomstre. Men for mennesker er hvile på én gang et biologisk behov og et komplekst socialt og eksistentielt fænomen udspændt mellem kultur og natur, mellem kulturelle vaner og dyriske behov. I kunstprojektet 'Laboratorium for hvile' på årets festival undersøger performancekunstner Nana Francisca Schottländer og Kritisk Masse hvile som kreativ praksis, modstandshandling og som kilde til en dybere forbindelse med os selv og vores omgivelser. Som oftest hviler vi os inden døre – i private rum afkoblet både fra naturen og fra vores hektiske højhastighedssamfund. Men hvad sker der, hvis man begynder at hvile sig i al offentlighed midt under en festival og midt i Søndermarkens spirende økosystem? Kan sten, vand, planter og bjørnedyr inspirere os til nye måder at hvile, være og møde verden på? Det taler Schottländer om med antropolog og forfatter til 'Indendørsmenneskets natur' Cecilie Rubow, der op til denne samtale har kastet sit antropologiske blik på 'Laboratorium for hvile'. For ligesom det ifølge Rubows modernitetskritik er første gang i menneskehedens historie, at vi bruger så meget tid inden døre, som vi gør, er det nyt, at vi har glemt, hvordan vi hviler os.

  8. 12 févr.

    How Wine Works – Qian Janice Wang, Christoffer Brandt & Bodil Sofie Espersen

    De seneste årtier er banen blevet kridtet op til en gastronomisk og ideologisk kamp om, hvordan vin egentlig bør smage og fremstilles. På den ene side af vintønden står de konventionelle vindrikkere, der sværger til en vin med fylde og høj alkoholprocent, som har undergået en lang række kemiske forvandlinger – styret og ledt ned i alle detaljer af menneskehånden, som sørger for ensartethed år efter år. På den anden side står de unge byboere, der foretrækker den vilde naturvin, som der ikke er tilsat svovl og kulturgær til, og som gerne må være grumset og have noter af eddike og hestestald. I dag tyder noget dog på, at kridtstregerne er ved at opløses. Mere og mere naturvin har smidt de skøreste noter og går efter ordentlighed og præcision. Og konventionelle bønder omlægger til biodynamik og økologi med inspiration fra de unge producenter. Går vi en tid i møde, hvor grænserne mellem konventionel vin og naturvin sløres? Eller er forskellene stadig til at smage på? Smag selv, når smagsforsker Qian Janice Wang og vinmand Christoffer Brandt gør status over vinens verden.

Tout afficher (99)

À propos

På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.

Informations

  • Création
    Bloom – podcast om natur og videnskab
  • Années d’activité
    2019 - 2026
  • Épisodes
    99
  • Classification
    Contenu explicite
  • Site web de l’émission
    Bloom

Vous aimeriez peut‑être aussi