DGI i ørerne

DGI

DGI's podcast om idræt, motion, bevægelsesglæde, foreningsledelse, fællesskab og foreningsliv.

  1. JAN 30

    Trænerteamet: Den Gode Velkomst - Afsnit 3

    Forestil dig situationen: Et nyt barn møder op til træning for første gang. Tasken er pakket, men maven er fuld af sommerfugle. Bliver der sagt hej til? Hvem tager imod? For nogle er det bare endnu en træning. For andre er det måske afgørende for, om de har lyst til at komme igen. I DGI Midtjylland er vi klar med afsnit 3 af vores podcastserie Trænerteamet. Denne gang sætter vi fokus på et dilemma, der kan lyde simpelt, men som i praksis er helt afgørende for fastholdelsen i idrætten: Den gode velkomst. For velkomst handler ikke kun om nye medlemmer. Det handler om den måde, vi tager imod hinanden på – hver gang. Til træning. Til kamp. I omklædningsrummet. På sidelinjen. Ifølge DGI er det ikke aktiviteten alene, der fastholder mennesker i idræt, det er fællesskabet. Velkomsten er ikke bare noget, vi gør. Det er en kultur, vi skaber. Hvordan arbejder man bevidst med velkomst i en travl hverdag som træner eller frivillig? Hvad betyder små handlinger – og hvem har egentlig ansvaret? I dette afsnit deler Nicki Birch sine erfaringer og perspektiver på, hvordan den gode velkomst kan gøre en reel forskel i foreningslivet. Nicki Birch er konsulent i DGI, og har i flere år beskæftiget sig med den gode velkomst. Theodor Grønbæk er vært og guider samtalen sikkert gennem både refleksioner og konkrete eksempler. Lyt med og få inspiration til, hvordan du kan være med til at skabe et fællesskab, som man har lyst til at være en del af – også næste uge. Vi vil rigtig gerne høre fra dig! Hvilke dilemmaer eller udfordringer møder du ude i foreningslivet? Del dem med os – dine input betyder meget. 📩 Skriv til os på midtjylland@dgi.dk Ønsker du yderligere information, kan du altid finde oplysninger, kontaktpersoner og læse mere om DGI på dgi.dk. Vært: Theodor Grønbæk Gæst: Nicki Birch Redaktion, teknik og lyddesign: Theodor Grønbæk

    31 min
  2. 12/19/2025

    Trænerteamet: Niveauinddeling - Afsnit 2

    Forestil dig situationen: Du er træner for et hold, hvor niveauforskellen bliver tydeligere for hver uge. De forældre, hvis børn klarer sig bedst, spørger om ikke deres barn skulle spille på højere niveau, mens der på den anden side står  forældre, som er bekymret for, at en niveauinddeling vil skabe a og b følelse og ødelægge fællesskabet. I DGI Midtjylland er vi klar med afsnit 2 af vores podcastserie Trænerteamet. Denne gang tager vi fat på et af de mest omdiskuterede dilemmaer i idrætten: niveauinddeling. Hvordan balancerer du hensynet til både dem, der flyver frem, og dem der har brug for mere tid? Hvornår giver niveauinddeling mening, og hvordan forklarer du dine valg til forældre, uden at det ender i lange mails og tunge samtaler på sidelinjen? I dette afsnit diskuterer Camilla Bakbøl, Mikkel Holm og Jens Møller dilemmaet med både faglighed og erfaring. De er alle trænere og arbejder i DGI. Theodor Grønbæk er vært og styrer samtalen sikkert i mål. Lyt med og få konkrete perspektiver og overvejelser, der kan hjælpe dig, når niveauerne trækker i hver sin retning. Vi vil rigtig gerne høre fra dig! Hvilke dilemmaer eller udfordringer møder du ude i foreningslivet? Del dem med os – dine input betyder meget. Skriv til os på midtjylland@dgi.dk Ønsker du yderligere information, kan du altid finde oplysninger, kontaktpersoner og læse mere om DGI på dgi.dk. Vært: Theodor Grønbæk Gæster: Camilla Bakbøl, Mikkel Holm og Jens Møller Redaktion, teknik og lyddesign: Theodor Grønbæk

    28 min
  3. 11/28/2025

    Trænerteamet: Forældretrænerrollen - Afsnit 1

    Forestil dig situationen: Du står som forældre-træner på det hold dit barn spiller. Kampen er slut, pulsen falder, men det gør en anden forælders ikke. Han kommer hen til dig og siger: "Mit barn mister lysten, hvis hun ikke får mere spilletid." Så står du der. For du forstår jo godt pointen – men du skal også få et helt hold til at fungere. I DGI Midtjylland har vi startet vores nye podcastserie Trænerteamet. I første omgang tager vi fat på et klassisk dilemma: forældre-trænerrollen. Hvordan balancerer man forældreønsker, børns motivation og holdets fællesskab uden at lave benspænd for nogen? Og hvordan forklarer du overhovedet spilletid uden at starte en mindre borgerkrig? Skal man forklare, imødekomme, stå fast – eller alt sammen på én gang? I dette afsnit diskuterer de tre kloge hoveder Camilla Bakbøl, Mikkel Holm og Jens Møller dilemmaet og tager det helt ind i hjertekulen. De er alle forældretrænere og arbejder i DGI. Theodor Grønbæk er vært, og er klar til at styre slagets gang.  Lyt med og få konkrete tips og overvejelser, der kan hjælpe dig i hverdagen. Episoderne er kortere end køen i cafeteriet mandag aften: under 30 minutter. Perfekt til gåturen, bilen eller mens du leder efter de kegler, du var sikker på, du lagde i redskabsrummet.   Vi vil rigtig gerne høre fra dig! Hvilke dilemmaer eller udfordringer møder du som træner eller frivillig? Del dem med os – dine input betyder meget.  Skriv til os på midtjylland@dgi.dk Ønsker du yderligere information, kan du altid finde oplysninger, kontaktpersoner og læse mere om DGI på dgi.dk.  Vært: Theodor Grønbæk Gæster: Camilla Bakbøl, Mikkel Holm og Jens Møller Redaktion, teknik og lyddesign: Theodor Grønbæk

    30 min
  4. Find ind til motivationen: Sådan bliver du god til at motivere andre

    02/03/2021

    Find ind til motivationen: Sådan bliver du god til at motivere andre

    Hvordan kan man skabe motivation hos andre til at give en hånd med i foreningen?  Det kan du høre om i denne podcast, som er tredje afsnit i serien ’Find ind til motivationen’. Tag med journalisterne Jonna Toft og Søren Prehn, når de sætter kurs mod Holbæk og besøger Tuse IF Fodbold. Klubben er vokset fra 500 til ca. 700 medlemmer, og de ca. 170 frivillige hjælper med alt fra at være holdledere, trænere og hjælpere til at vedligeholde byens idrætsanlæg. Foreningen står for driften og vedligeholdelsen af det kommunale idrætsanlæg og får det beløb for indsatsen, som kommunen ellers skulle have brugt på opgaven. Krumtappen i dén opgave er Fredagsholdet, som du møder i podcasten: En gruppe ældre herrer med en upoleret omgangstone og stor teknisk snilde. Vi er med, da Fredagsholdet ruller maskinerne ud og sørger for, at de 5 græsbaner, 2 kunstgræsbaner, tennisbaner, petanquebaner, idrætslegeplads og meget mere ser pænt og velholdt ud. Du kan også høre om, hvordan fodboldklubbens formand Klaus Larsen og medlem af ungdomsudvalget Rasmus Mortensen arbejder med at skabe motivation hos de mange frivillige. Desuden giver Maja Holm, afdelingsleder og adfærdsdesigner i DGI, en række gode råd om, hvad man skal være opmærksom på, når man gerne vil motivere andre til at påtage sig en opgave. Læs de gode råd fra podcasten: Serien er produceret af Jonna Toft og Søren Prehn, Periskop.

    23 min

About

DGI's podcast om idræt, motion, bevægelsesglæde, foreningsledelse, fællesskab og foreningsliv.