Full-time Creative

eif

Drømmer du om at leve af din kreativitet? Jeg er din vært, eif. Som musiker og digital iværksætter har jeg haft hundredevis af inspirerende samtaler med ambitiøse kunstnere. Samtaler der giver mig et unikt indblik i livet som kreativ på fuld tid. Ting som man sjældent lærer andre steder end livets skole. Derfor mener jeg ikke disse samtaler bør gatekeepes. Resultatet er denne podcast, hvor jeg har inviteret nogle mennesker, jeg mener har en særligt interessant måde at leve et liv som "full-time creative". Jeg deler også min personlige rejse. Sæt dig til rette og lad os komme igang!

الحلقات

  1. 08. Ingeniørens opgør med kreatives alt-eller-intet-mentalitet (m. Nille Nyc)

    ٠٧‏/٠٢‏/٢٠٢٤

    08. Ingeniørens opgør med kreatives alt-eller-intet-mentalitet (m. Nille Nyc)

    “Jeg behøver ikke, at være 100% på noget for at det er godt. Det kan sagtens være godt nok selv om det er 90%” Siger denne episodes gæst, popartisten Nille Nyc. Simultant med et karriere som ingeniør, startede hun med at skrive musik som 38 årig. Det har ført en række udgivelser og optrædener med sig, der har lært Nille Nyc at gøre op med musikbranchens idealer og sin egen perfektionisme. Hvis du nogle gange føler, det kan være svært at møde autentisk op i dit hjørne af kulturlivet, så er denne episode til dig! Nille Nycs erfaring som ingeniør giver hende en unik indgangsvinkel i kulturbranchen, fordi hun tidligt har kunnet spotte de idealer og systemer, der ikke er rimelige. Lyt med på ugens episode og få nogle nye perspektiver på den slags kreative liv, hvor der er MANGE ting, man rigtig gerne vil. Hvor kravene virker større end nogensinde, men hvor muligheden for den personlige frihed lige så er langt mere tilgængelig Hvis vi da kan se udenom de vanlige idealer og give plads til vores egne behov og måde at gøre tingene på. Tak til Nille Nyc for at dele sit blik på branchen udefra og for de mange gode råd til at skabe mere balance som kreativ popcornhjerne 🙏 📱På Instagram kan du connecte med hende på @Nillenyc 🎵Hendes musik finder du lige her. 🎙️ Del endelig dine tanker om dagens episode ovre på ⁠@fulltime.creative⁠

    ٤٤ من الدقائق
  2. 07. Plakater, Passive indtægter & Procrasti-working (m. grafiker Malene Hald)

    ١٧‏/٠١‏/٢٠٢٤

    07. Plakater, Passive indtægter & Procrasti-working (m. grafiker Malene Hald)

    Hvis du ligesom Malene Hald er nysgerrig på, hvordan du kan tjene penge mens du er VÆK fra computeren… Så er dagens episode til dig. Malene har freelancet som grafiker i 15 år og har en webshop, hvor hun sælger sine egne illustrationer. Det var under sin graviditet med sit andet barn, at Malene blev inspireret af folkene fra Merch City til at oprette sin webshop. Her kunne hun sælge sine plakater, der ofte tager form som datavisualiseringer - f.eks. over historiske begivenheder. En passion som Malene ellers ikke bliver hyret til at lave for sine andre samarbejder. Disse samarbejder handler ofte om bogtilrettelægning for forskellige forlag (Måske du også har “Mor, fortæl nu”-bogen på hylden?) Og i ny og næ laver hun workshops, arrangerer tegneseriefestivaler og agerer som censor på DMJX. Som grafiker tjener man typisk sin løn time-for-time gennem denne slags samarbejder og projekter. Webshoppen resulterede i, at hun kunne gå fra udelukkende at bytte sin tid, til at supplere med en semi-passiv indtægt gennem sin hjemmeside. Hør bl.a. i episoden den vilde historie om, da ordrerne tikkede ind, mens Malene lå på fødegangen (#goals) Derudover kan du se frem til at høre Malenes råd til andre kreative, der føler de har svært ved at komme udover rampen i deres karriere Og hvordan man kan arbejde produktivt, på trods af rigtig mange forskellige interesser og projekter. Episoden blev optaget i sommers, så hvis du vil høre mere om, hvad Malene Hald brygger på i 2024, sker det ovre på: www.malenehald.dk www.instagram.com/malenehaldstudio/ Det Kulørte Udvalg: www.detkuloerteudvalg.dk/ www.instagram.com/detkuloerteudvalg/ Hvis du syntes om episoden, så del den gerne med dine venner og kolleger i branchen! Hvis vi ikke allerede har connected, så lad os det ovre på: www.instagram.com/fulltime.creative www.instagram.com/this.is.eif God fornøjelse!

    ٢٩ من الدقائق

حول

Drømmer du om at leve af din kreativitet? Jeg er din vært, eif. Som musiker og digital iværksætter har jeg haft hundredevis af inspirerende samtaler med ambitiøse kunstnere. Samtaler der giver mig et unikt indblik i livet som kreativ på fuld tid. Ting som man sjældent lærer andre steder end livets skole. Derfor mener jeg ikke disse samtaler bør gatekeepes. Resultatet er denne podcast, hvor jeg har inviteret nogle mennesker, jeg mener har en særligt interessant måde at leve et liv som "full-time creative". Jeg deler også min personlige rejse. Sæt dig til rette og lad os komme igang!