Europa Uden Forbehold

Europabevægelsen

Danmark og EU står i disse år en helt ny situation. Hvilke veje skal vi nu gå i det europæiske samarbejde? Det, og andre store EU-spørgsmål, skal vært Jarl Cordua, i fællesskab med sine gæster, forsøge at besvare i Europa Uden Forbehold. Podcasten er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

  1. 9h ago

    Kan Europa konkurrere med verdens stormagter? Med Niels Fuglsang

    Sandheden har været hård længe: Europa sakker bagud.   Mens USA og Kina i årevis har siddet tungt på tronen som økonomiske supermagter, har EU siddet fast. Mario Draghis skelsættende rapport om europæisk konkurrenceevne slog det fast med syvtommersøm: Hvis ikke EU reformerer sin industripolitik og skaffer massive investeringer nu, går vi ind i en langsom, eksistentiel krise.   I dette afsnit af Europa Uden Forbehold får vært Jarl Cordua besøg af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, hvor han blandt andet sidder i ITRE-udvalget – Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Han er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet med en ph.d. fra Copenhagen Business School.   Sammen taler de om, hvor langt EU egentlig er kommet, efter Draghi kom med sine advarsler. De stiller skarpt på, hvordan EU kan bruge Draghis anbefalinger til at styrke industripolitikken i praksis – f.eks. gennem regelforenklinger. Og så diskuterer de, om medlemslandene overhovedet er villige til at spytte de nødvendige milliarder i kassen, før det er for sent. Lyt med og bliv klogere på europæisk konkurrenceevne, på industripolitikkens rolle, og på Niels Fuglsangs visioner for at gøre EU til en værdig konkurrent på vigtige områder som techpolitik, energi og den grønne omstilling.   Manuskript: Asta Mathilde Mølstrøm Lyd og redigering: Theresa Cecilie Møller Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

  2. May 20

    Er Europa alene hjemme? Med Mikkel Vedby Rasmussen

    Verden forandrer sig hurtigere, end de fleste strategier kan nå at blive printet, og de gamle regler, som Europa har indrettet sig efter i årtier, gælder simpelthen ikke længere. I dette afsnit af Europa Uden Forbehold tager vært Jarl Cordua fløjlshandskerne af og kigger ind i det europæiske maskinrum med fokus på ét centralt emne: overlevelse. Dagens gæst er Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, tidligere rådgiver for NATO’s generalsekretær og tidligere medlem af de afgørende danske forsvarskommissioner. Han er aktuel med bogen "Illusionernes fald – hvordan vi overlever den nye verdensorden". I bogen kaster han et nådesløst blik på et Europa, der har holdt ferie fra historien, men som nu er vågnet op til en virkelighed, hvor vi er efterladt alene hjemme. Den nye virkelighed: Hvilke grundlæggende illusioner om verdens indretning har vi klamret os til i Europa, og hvordan ser det geopolitiske landskab ud, nu hvor den gamle orden er væk? Magtens sprog: Besidder de europæiske lande den nødvendige kynisme og vilje til magt for at begå sig som stormagt, og kræver afskrækkelse et radikalt brud i retning af en europæisk forsvarsunion? Krystalkuglen: Mikkel Vedby Rasmussen giver sine kontante bud på Europas situation om fem og ti år, herunder Ukraines fremtidige status og de kommende års største konfliktkilder. Mikkel Vedby Rasmussens bog "Illusionernes fald" er aktuel nu og kan findes hos din lokale boghandler. Vært: Jarl CorduaGæst: Mikkel Vedby RasmussenLyd og manuskript: Ritva Bech Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

About

Danmark og EU står i disse år en helt ny situation. Hvilke veje skal vi nu gå i det europæiske samarbejde? Det, og andre store EU-spørgsmål, skal vært Jarl Cordua, i fællesskab med sine gæster, forsøge at besvare i Europa Uden Forbehold. Podcasten er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

You Might Also Like