Livet er magisk

Inge Kindberg

Skab en stjernestund for dig selv, og lad hverdagsmagien drysser ned på dig, når Inge Kindberg holder rum med oplæsning af sine eventyrlige og finurlige fortællinger. Fortællingerne minder os om livets magi. At vi er natur, naturen spejler os, og når vi med nysgerrighed går på opdagelse i vores indre og ydre natur, finder vi ikke bare hjem, men får også vist nøglen til at overgive os til en visdom; som er langt større, end vi i vores vildeste fantasi kan forestille os. Podcasten er til dig, som længes efter et lysglimt på en grå hverdag, som elsker magi, finurlighed og at komme tættere på naturen, eller som "blot" søger et nærende frirum til dig selv, hvor du kan få lov til at være uden at skulle gøre noget.

Episodes

  1. Jun 5

    Livets beskytter

    "Livets beskytter" lærte mig og hjalp mig til at hele og modne min maskuline side. Jeg er desværre vokset op uden en moden maskulin rollemodel og en mor, som var eneforsørger og forælder. Det lærte mig, at jeg var nødt til at beskytte mig selv og kunne stå selv. Det har givet mig den maskuline styrke, og jeg har lært at kæmpe for tingene - men jeg har haft svært ved at slippe. Denne fortælling lærte mig, at jeg har kæmpet imod livets naturlige cyklus, når jeg har holdt fast, har jeg i virkeligheden blokeret livets naturlige flow. "Livets beskytter" en en fortælling fra min første bog, Et eventyr starter, som jeg deler i det nyeste afsnit af podcasten, Livet er magisk. Jeg har skabt podcasten for at invitere dig til at tage en pause, sænke farten og lade din opmærksomhed vende indad, mod dit eget indre. Vi lever i en verden og en tid, hvor tingene går stærkt, og mange af os har konstant antennerne ude og bliver overstimuleret af de mange indtryk, vi får i løbet af en dag. I takt med at jeg er begyndt at holde rum med mine fortællinger, oplever jeg, hvad det rum kan skabe. Det handler ikke så meget om selve fortællingen, som det rum, hvor hver især får mulighed for at lande hjemme i sig selv. Det er reelt samme rum, du inviteres ind i gennem min podcast, hvor jeg inviterer dig til at sætte eller ligge dig godt til rette, guider en kort landingsøvelse, deler en fortælling med dig og slutter med en blid landing. Hvert afsnit har således en fortælling og varer ca 15-25 minutter og kan høres, når og hvornår det passer dig. Fortællingen er som nævnt en del af bogen, Et eventyr starter, som du kan læse mere om lige her:

    21 min
  2. Mar 25

    Det magiske skriverum

    "Ilden knitrer, der springer et par gnister fra brændet. Lyset breder sig ud og giver varme. Der er meget varmt lige foran kaminen. Ellers er det meste af rummet mørkt, og ved første øjekast det kan være svært at se, hvad der gemmer sig i rummet.  Det er tid. Hun mærker stolen kalde på sig, den skubbes ud og inviterer hende indenfor. Hun mærker, det prikker i hendes fingre efter at komme i gang. Energien og livskraften bruser i hendes årer, som en kraftfuld elv. Lad vandet løbe, forbinde sig, skabe forbindelser og flyde ud til steder og mennesker, der trænger. Som en naturkraft, der ikke kan holdes inde, sætter hun sig som det naturligste ned. En smuk rødbrun fjer kommer flyvende gennem luften og klemmer sig ind mellem hendes tommelfinger og pegefinger. Låget bliver skruet af blækflasken, og der lyder et slurp, som minder hende om hendes tørstige gamle onkel, når han nyder en kold øl. Hun dypper fjeren i blækflasken, og idet hun trækker fjeren op, ser hun, at blækket er af guld. Det reneste, lysende og klare guld. Den gamle læderbetrukne bog, som lå yderst på bordpladen, kommer glidende ind fra siden, og hun sætter fjeren ned på papiret. Hun mærker, at hun er kommet hjem. Uden at tænke begynder fjeren bare at grifle. Hun ved ikke, hvad der står. Det virker som om, det ikke er så̊ vigtigt. Fjeren ved bedst. Den ved også̊, hvornår der er brug for mere blæk, så̊ dypper den sig i blækflasken for straks derefter at skrive videre. Tiden står stille, det gamle ur er gået i stå̊. Hun bliver opmærksom på, at hun har glemt at trække vejret. Så̊ magisk er det at sidde her og lade sig føre af noget større, at tiden går i stå̊. Og hendes åndedræt stopper." Skab en stjernestund for dig selv, og lad hverdagsmagien drysser ned på dig, når jeg skaber og holder rum med oplæsning af min eventyrlige og finurlige fortælling om Det magiske skriverum. Fortællingen er en del af min første bog, Et eventyr starter, som er en samling fortællinger, der minder os om livets magi. At vi er natur, naturen spejler os, og når vi med nysgerrighed går på opdagelse i vores indre og ydre natur finder vi ikke bare hjem, men får også vist nøglen til at overgive os til en visdom; som er langt større, end vi i vores vildeste fantasi kan forestille os. Bogen er første del af en sådan Heltinde rejse fra et levet liv. Et dybt kald efter at genforbinde sig med naturen bliver til en ægte opdagelsesrejse fra nutiden, der sniger sig ind i de dybeste sprækker og væver visdom sammen fra forskellige verdener; hvor det bliver svært at skelne, hvad der egentlig er virkeligt, og hvad der er fantasi. Bogen er til dig, der længes efter magi, finurlighed og at komme tættere på naturen – både den ydre og din indre for at blive hel samtidig med, at den spejler den verden, vi lever i. Læs mere om bogen her: https://kindbergpub.dk/vare/et-eventyr-starter/

    21 min

About

Skab en stjernestund for dig selv, og lad hverdagsmagien drysser ned på dig, når Inge Kindberg holder rum med oplæsning af sine eventyrlige og finurlige fortællinger. Fortællingerne minder os om livets magi. At vi er natur, naturen spejler os, og når vi med nysgerrighed går på opdagelse i vores indre og ydre natur, finder vi ikke bare hjem, men får også vist nøglen til at overgive os til en visdom; som er langt større, end vi i vores vildeste fantasi kan forestille os. Podcasten er til dig, som længes efter et lysglimt på en grå hverdag, som elsker magi, finurlighed og at komme tættere på naturen, eller som "blot" søger et nærende frirum til dig selv, hvor du kan få lov til at være uden at skulle gøre noget.