Det Fleksible Arbejdsliv

Lotte Stjerne

De fleste af os er opdraget til, at et rigtigt arbejde fylder præcis 37 timer om ugen. Men hvad gør du, når du drømmer om noget helt andet – og du gang på gang har scrollet igennem Jobindex uden at finde ét eneste deltidsjob, du har lyst til at søge? Velkommen til Det fleksible arbejdsliv. Mit navn er Lotte Stjerne. Jeg er arbejdslivsdesigner og vært her på podcasten, hvor vi dykker ned i det store skift, som mange overvejer lige nu, nemlig: Fra at lede efter det perfekte job til selv at skabe et meningsfuldt arbejdsliv med forskellige jobs, opgaver og projekter. I podcasten taler jeg med eksperter og folk, der allerede har knækket koden til at skabe et fleksibelt arbejdsliv. Er du klar til at redesigne dit eget arbejdsliv? Så er du landet det helt rigtige sted.

Episodes

  1. Tilpas arbejdslivet til livet - med Betina Liliendal

    Jun 7

    Tilpas arbejdslivet til livet - med Betina Liliendal

    Hvordan får vi et arbejdsliv, der passer bedre til det liv, vi faktisk lever? I denne episode har jeg besøg af Betina Liliendal til en samtale om livsfaser, fleksibilitet og alt det, der sker i et arbejdsliv, som sjældent følger en lige linje. Betina er rådgiver, forfatter og medforfatter til bogen Ikke kun ét arbejdsliv, og i episoden taler vi om, hvorfor det giver mindre og mindre mening at se arbejdslivet som en fast plan med uddannelse, job, mere ansvar og pension til sidst. Vi taler blandt andet om: – hvordan livet og arbejdslivet hele tiden påvirker hinanden– hvorfor flere mennesker kommer i klemme i et arbejdsmarked, der stadig er bygget til en anden tid– hvad livsfaser betyder for vores behov, energi og arbejdsliv– hvorfor fleksibilitet ikke er kaos, men kræver mod, rammer og nye måder at tænke på– hvad de liminale rum er – altså de tomrum, hvor man er på vej fra noget til noget andet– hvorfor man godt kan være i transition, selvom man stadig passer sit arbejde– hvordan arbejdspladser kan blive bedre til at se hele mennesker i stedet for bare at se funktioner Det her er en episode til dig, der kan mærke, at dit arbejdsliv ikke helt passer til den fase, du står i lige nu – eller til dig, der er nysgerrig på, hvordan vi kan skabe et arbejdsmarked med mere plads til virkelige liv. Jeg håber, du bliver inspireret til at stille spørgsmålet: Hvordan kan arbejdslivet passe bedre til livet – og ikke omvendt? Rigtig god lyttelyst.Vh. Lotte

    46 min

About