Herbys inspiration

Jonas Herby
  • 0.0 (0)
  • Education

Hvad interesserer Jonas sig for? I denne podcast kan du lytte med på de input, der inspirerer Jonas lige nu. Forskning, interessante blogindlæg, overraskende vinkler. Det hele præsenteres med udgangspunkt i, at du forstår Econ 101, og med fokus på, at du (og Jonas) kan blive klogere mens I sidder på cyklen, fjerner ukrudt i haven , eller hvor du nu lytter til podcasts med interesse. Bemærk: Alt indhold er AI-genereret på baggrund af de kilder, Jonas støder på.

  1. 4d ago

    052 Bygge- og anlægssektorens reelle klimaaftryk: Inputudledninger, LCA-grænseværdier og det miljøøkonomiske dilemma ved renovering

    I denne rapport fra Boligøkonomisk Videncenter, udarbejdet af cheføkonom Marc Lund Andersen, præsenteres en ny og udvidet metode til at opgøre bygge- og anlægsbranchernes forbrugsbaserede klimaaftryk (BBK) i Danmark fra 1990 til 2024. Rapporten kulegraver sektorens reelle klimabelastning ved at kombinere Energistyrelsens officielle opgørelser med nationalregnskabets input-output-tabeller.Hovedkonklusionerne og de centrale økonomiske pointer i rapporten omfatter: Udvidet opgørelse – Slut- og inputudledninger: Energistyrelsens traditionelle opgørelse medtager kun slutudledninger (hvor aktiviteten registreres som direkte slutforbrug, f.eks. nybyggeri), hvilket udgjorde 8,2 mio. ton CO2e (14,1 pct.) af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2024. Ved at opgøre og tillægge inputudledninger – dvs. bygge- og anlægsarbejde, der leveres som underleverandør/input til andre brancher – tilføjes yderligere 3,55 mio. ton CO2e (6,1 procentpoint). Sektorens samlede klimaaftryk udgjorde dermed 11,72 mio. ton CO2e eller 20,2 pct. af Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk i 2024.Opgør med myten om "30 pct.": Rapporten påviser, at det hyppigt citerede udsagn om, at "byggeriet står for 30 pct. af Danmarks CO2-udledninger", stammer fra utilstrækkeligt dokumenterede kilder og Klimapartnerskabsrapporten fra 2020, som inkluderede energiforbrug til drift af den eksisterende bygningsmasse (ca. 20 procentpoint) sammen med byggeaktiviteten (ca. 10 procentpoint).Historisk udvikling og efficiens (1990–2024): Sektorens samlede udledninger er steget med 23 pct. fra 9,52 mio. ton CO2e i 1990 til 11,72 mio. ton i 2024. Denne stigning dækker over en markant stigning i byggeaktiviteten (1990 var et bundår under Kartoffelkuren). Målt på real CO2e-kroneintensitet (deflateret med byggeomkostningsindekset) er branchen reelt blevet 23 pct. mindre CO2e-udledende pr. krone aktivitet i samme periode, med den største reale effektivisering sket efter 2010.Effekten af CO2e-grænseværdier for nybyggeri: De indførte politiske grænseværdier for nybyggeri (pr. 1. juli 2025, med yderligere opstramninger i 2027 og 2029) repræsenterer en ny tilgang i dansk klimapolitik ved at fokusere på det forbrugsbaserede klimaaftryk over en 50-årig livscyklus (LCA) frem for det territoriale. Hvis 2029-kravene havde været gældende i perioden 2010–2024, vurderes det, at de ville have reduceret Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk med 1–1,5 pct. årligt (svarende til et fald på ca. 1 mio. ton CO2e i 2024).Hvorfor grænseværdier for nybyggeri ikke flytter alt: Den beskedne samlede effekt skyldes, at nybyggeri historisk set kun udgør 20–30 pct. af bygge- og anlægssektorens samlede klimaaftryk. De resterende 70–80 pct. stammer fra anlægsvirksomhed samt professionel og gør-det-selv reparation og vedligeholdelse (R&V).Miljøøkonomisk trade-off ved renovering og vedligeholdelse: Rapporten advarer mod ukritisk at overføre kvadratmeterbaserede grænseværdier til R&V. For strenge krav til R&V kan dæmpe vedligeholdelsesaktiviteten, hvilket øger hastigheden hvormed bygninger forfalder og udløser et øget behov for CO2e-tungt nybyggeri. Omvendt vil en total mangel på klimakrav til R&V skabe smuthuller for omfattende ombygninger af eksisterende boliger alene for at omgå kravene til nybyggeri. Målet bør derfor være at skabe incitamenter, der maksimerer bygningers samlede levetid og brugsværdi pr. tilført ton CO2e.Kort bibliografi Titel: Bygge- og anlægsbranchernes klimaaftrykForfatter: Marc Lund Andersen (Cheføkonom i Boligøkonomisk Videncenter)Udgiver: Boligøkonomisk Videncenter, KøbenhavnDato: Oktober 2026Link: [Boligøkonomisk Videncenter]

  2. Oct 13

    051 Frankrigs gældskrise og advarslen til USA: Stigende statsobligationsrenter, CDS-præmier og finansiel bæredygtighed

    Kilden er en økonomisk analyse af professor Jesper Rangvid om den markante og bekymrende stigning i de franske statsobligationsrenter i efteråret 2026 samt de underliggende finanspolitiske risici i både Frankrig og USA.Hovedpunkterne i analysen omfatter: Eksplosion i franske renter og CDS-præmier: I løbet af 2026 er den 10-årige franske statsobligationsrente steget med næsten 1,3 procentpoint. Stigningen er særligt accelereret i september og drives af en mere end fordobling af CDS-præmien (prisen for at forsikre sig mod et fransk statskrak) fra ca. 30 til over 80 basispunkter.Ændret risikobillede i eurozonen: Modsat statsgældskrisen for 15 år siden, hvor renterne steg markant mere i Italien og Spanien end i Frankrig, er det franske rentespænd over for Tyskland nu steget mere end de sydeuropæiske naboers.Udløsende faktorer og markedseffekter: Centralbankernes (ECB og Fed) rentestigninger i september – udløst af Iran-konflikten samt stigende oliepriser og inflation – har øget de forventede renteudgifter for højt gældsatte stater. I modsætning hertil har "sikre havne" som Danmark ikke oplevet øgede CDS-præmier eller udvidede spænd.Afsmitning på eurozonen og ECB: Usikkerheden om Frankrig risikerer at svække euroen og skade den pengepolitiske transmission i eurozonen, hvilket kan tvinge ECB til i fremtiden at overveje sine kriseværktøjer som Transmission Protection Instrument (TPI).USA's parallelle gældsproblem: Sammenlignes Frankrig med USA, fremstår det amerikanske finanspolitiske billede lige så skrøbeligt. USA har et historisk og fremtidigt lånebehov på ca. 6 pct. af BNP årligt mod Frankrigs ca. 4 pct.. Begge landes gældskvote forventes at vokse med ca. 20 procentpoint over det næste årti (Frankrig fra 118 pct. til 144 pct. af BNP; USA fra 100 pct. til 120 pct.). USA reddes foreløbigt af højere økonomisk vækst (2,8 pct. p.a. mod Frankrigs 1,8 pct.) samt dollarens status som verdens reservevaluta, men gældsudviklingen udgør en alvorlig langsigtet risiko for globale markeder.Kort bibliografi Titel: France’s debt problem – and why the US should worry tooForfatter: Jesper RangvidUdgiver: Rangvid’s BlogDato: 11. oktober 2026Link: [Rangvid's Blog - France's debt problem]

  3. Oct 13

    050 Dominoeffekten af kommunalsammenlægninger: Hvorfor lukkede rådhuse udløste lokal affolkning og prisfald

    Kilden er en videnskabelig artikel af økonomerne Bence Boje-Kovacs, Ismir Mulalic og Marie Louise Schultz-Nielsen, publiceret i Journal of Economic Geography. Studiet undersøger de utilsigtede økonomiske og demografiske konsekvenser af den danske strukturreform i 2007. Reformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98 ved at fusionssammenlægge 239 kommuner til 66 nye enheder. I hver nyfusionskommune bevarede kun én by sit rådhus som primær administrativ enhed, hvilket medførte, at 173 tidligere kommuner mistede deres rådhus.Gennem en different-in-differences-analyse på mikrogeografisk nabolagsniveau (1996–2015) påviser forfatterne en markant dominoeffekt i de områder, der mistede rådhuset: Direkte tab af offentlige arbejdspladser og service: Frakoblingen af rådhuset udløste et øjeblikkeligt fald på ca. 34 pct. i det administrative personale i det berørte nabolag. Dette førte efterfølgende til en generel reduktion i offentlige serviceydelser, herunder et fald på 17 pct. i antallet af lærere i folkeskoler og gymnasier samt en faldende lægekapacitet.Negativ afsmitning på det private arbejdsmarked: Lukningen af det lokale rådhus virkede på samme måde som en virksomhedslukning. Den private beskæftigelse i området faldt med ca. 16 pct., og borgerne i de berørte nabolag måtte øge deres gennemsnitlige pendlerafstand med 10 pct. for at passe et arbejde.Demografisk dræn og affolkning: Områder uden rådhus oplevede en vedvarende negativ nettomigration. Befolkningen i den arbejdsduelige alder (16–66 år) faldt med 4 pct., mens antallet af børn under 16 år faldt med hele 13 pct..Fald i boligpriser: Det forringede udbud af offentlige goder samt den faldende efterspørgsel efter boliger medførte et gennemsnitligt prisfald på boliger på 15 pct. i de berørte nabolag. Efter 8 år var det akkumulerede fald i boligpriserne nået op på 35 pct. i forhold til uændrede kontrolområder.Urbanisering og "lokale vindere": Undersøgelsen viser, at sammenslutningerne ikke øgede tilflytningen til Danmarks fire største storbyer (København, Aarhus, Odense, Aalborg) fra fjerntliggende landdistrikter. I stedet skabte reformen "lokale vindere" i de centerbyer, der bevarede rådhuset, hvilket styrkede de sekundære byer på bekostning af omegnskommunerne.Kort bibliografi Titel: The domino effect: exploring residential mobility in the aftermath of municipal mergersForfattere: Bence Boje-Kovacs, Ismir Mulalic og Marie Louise Schultz-NielsenTidsskrift: Journal of Economic Geography, Vol. 26, Issue 2, s. 211–234Dato: 2026 (Advance Access udgivet 23. september 2025)DOI / Link: https://doi.org/10.1093/jeg/lbaf038

  4. Oct 12

    048 Ministrenes regelvælde: Hvorfor delegation af lovgivningsmagt svækker kvaliteten af dansk erhvervsregulering

    I denne videnskabelige artikel undersøger forfatterne Morten Jarlbæk Pedersen, Geert Laier Christensen og Jacob Ravn konsekvenserne af den stigende delegation af lovgivningsmagt fra Folketinget til centraladministrationen og ministre i Danmark.Artiklen belyser følgende centrale pointer og analyser: Den særlige danske delegationsmodel: Mens international litteratur om "den regulerende stat" (f.eks. Giandomenico Majone) forudsætter, at lovgivningsmagt delegeres til uafhængige, teknisk-faglige agenturer for at sikre højere faglig kvalitet, sker delegationen i Danmark primært direkte til skiftende ministre gennem bemyndigelseslove og bekendtgørelser.Mangel på kvalitetssikrende proceskrav: Almindelige lovforslag i Folketinget skal igennem fem grundlæggende kontrolmekanismer: tre behandlinger, faste tidsfrister, stående udvalgsbehandling, offentlige høringer samt konsekvensvurderinger. Ministerielle bekendtgørelser og anordninger er derimod ikke underlagt de samme proceskrav, tidsfrister eller vetopunkter.Incitamenter og risiko for ringere regulering: Da ministre er politiske aktører, der er underlagt politiske incitamenter og genvalgshensyn, fjerner den danske delegationsmodel ikke politiseringen. Kombineret med manglen på de sævandelige kvalitetssikrende proceskrav indebærer en høj delegationsgrad derfor en direkte risiko for politiseret regulering af lavere kvalitet.Kvantitativ og kvalitativ kortlægning af erhvervslovgivningen: Forfatterne gennemfører en dybdegående undersøgelse af 14 centralt udvalgte danske erhvervslove over en periode på mere end to årtier (1990, 2000, 2010 og 2013). Resultaterne viser en markant og kontinuerlig stigning i antallet af delegationsbestemmelser i halvdelen af lovene – herunder inden for selskabs-, konkurrence-, jernbane- og søretten.Demokratisk ubalance: Forfatterne konkluderer, at den stigende brug af delegation svækker både den faglige kvalitet (output-legitimitet) og den parlamentariske kontrol (input-legitimitet). Hvis delegation i Danmark skal bevare sin legitimitet, må omfanget begrænses og anvendes med langt større omtanke.Kort bibliografi Titel: Delegation af lovgivningsmagt: Risiko for ringere regulering?Forfattere: Morten Jarlbæk Pedersen, Geert Laier Christensen og Jacob RavnTidsskrift: Politik, Årgang 19, Nummer 1, s. 94–111Dato: 2016Link: [Tidsskriftet Politik (PDF)]

  5. Oct 10

    049 AI-investeringsboomet fortrænger resten af økonomien: Paul Krugmans analyse af "Crowding Out"

    I denne artikel analyserer økonom og nobelpristager Paul Krugman de umiddelbare makroøkonomiske konsekvenser af det massive investeringsboom i kunstig intelligens (AI). Mens den offentlige debat ofte fokuserer på hypotetiske fremtidsscenarier som massearbejdsløshed eller en AI-boble, fremhæver Krugman en reel økonomisk effekt, der udfolder sig her og nu: De enorme investeringer i AI-datacentre, hardware og software fortrænger (crowds out) investeringer i resten af økonomien.Hovedkonklusionerne i kilden omfatter: Forhøjede lange renter og "Crowding Out": Traditionelt forbindes begrebet crowding out med offentlige budgetunderskud i en økonomi tæt på fuld beskæftigelse. I den nuværende situation er det imidlertid et privat investeringsstød i AI, der driver de lange renter op og begrænser kapitalen til øvrige private investeringer.Fortrængning af byggeri og ressourcer: Konstruktionen af AI-datacentre beslaglægger midler og byggeressourcer fra boliger, kontorbygninger og fabrikker. Hertil kommer forsyningsklemmer på elnettet samt en stigning i chippriser ("RAM-apokalypse"), som øger omkostningerne for bl.a. bilproducenter og pc-producenter.Hvorfor høje renter ikke bremser AI: En stor del af AI-investeringerne går til udstyr som GPU'er, hvor låneomkostninger betyder mindre på grund af hurtig teknologisk værdiforringelse (depreciering), sammenlignet med langsigtede aktiver som bygninger.Forskellen fra 1990'ernes tech-boom: Under tech-boomet i 1990'erne opstod der ikke tilsvarende fortrængning af andre investeringer, fordi USA dengang tiltrak massive kapitalindstrømninger fra udlandet. Dette sker ikke i det nuværende boom.Skattesubsidier og forfejlede private investeringer: AI-boomet understøttes af offentlige skatteincitamenter. Krugman advarer mod at antage, at markedet automatisk allokerer kapitalen optimalt, og peger på, at private investeringsfejl (som Metas fejlslagne satsning på "metaverset") udgør et lige så reelt tab for samfundsøkonomien som forfejlede offentlige projekter.Finansiel risiko: De AI-drevne rentestigninger skaber stigende stress i det kommercielle ejendomsmarked og i uregulerede finansielle sektorer som private credit.Titel: AI Versus Everything Else: The hyperscaler boom is crowding out other investmentForfatter: Paul KrugmanUdgiver: Substack (Paul Krugman)Dato: 6. oktober 2026Link: [[suspicious link removed]]([suspicious link removed])Kort bibliografi

  6. Oct 7

    047 Boligmarkedets lægmandsøkonomi: Hvorfor vælgernes misforståelser om udbud og efterspørgsel fastholder boligkrisen

    I denne videnskabelige artikel undersøger forfatterne Christopher S. Elmendorf, Clayton Nall og Stan Oklobdzija årsagerne til, at moderne storbyer fortsat opretholder og udvider strenge restriktioner for boligbyggeri, selvom restriktionerne medfører høje boligpriser og begrænser udbuddet. Med udgangspunkt i omfattende repræsentative spørgeskemaundersøgelser påviser artiklen, at den primære barriere for udbudsorienterede boligreformer ikke blot er boligejernes egoistiske modstand ("homevoter-hypotesen"), men derimod en udbredt folkelig misforståelse af boligmarkedets økonomiske mekanismer.Hovedkonklusionerne i undersøgelsen omfatter: Udbredt ønske om lavere priser: Et markant flertal af både lejere (85 pct.) og boligejere (over 55 pct.) angiver, at de ønsker lavere boligpriser og huslejer i deres lokalområde.Udbudsskepsis ("Supply Skepticism"): På trods af ønsket om billigere boliger kobler de færreste vælgere et øget udbud sammen med lavere priser. Kun 25–35 pct. af de adspurgte forventer, at et markant regionalt udbudsstød vil sænke boligpriserne, mens en tredjedel til halvdelen direkte tror, at mere byggeri vil føre til højere priser. Forfatterne viser, at denne skepsis har karakter af en overfladisk "ikke-holdning" (non-attitude), som varierer vilkårligt over tid.Folkelig økonomi og syndebukke ("Folk Economics"): Vælgere forklarer høje boligpriser med moralsk adfærd fra "onde aktører" snarere end upersonlige markedskræfter. Bygherrer (developers) og udlejere (landlords) tildeles langt størstedelen af skylden for de høje priser, mens kommunale regler og restriktioner sjældent opfattes som årsagen.Præference for kontraproduktive tiltag: Grundet denne ansvarsplacering foretrækker offentligheden regulerende indgreb som huslejeloft (rent control), restriktioner mod kapitalfonde samt krav om støttede boliger (inclusionary zoning). Derimod modtager lempelse af lokalplaner og reduktion af byggeafgifter den laveste opbakning blandt vælgerne.Titel: The Folk Economics of HousingForfattere: Christopher S. Elmendorf, Clayton Nall og Stan OklobdzijaTidsskrift: Journal of Economic Perspectives, Vol. 39, No. 3, s. 45–66Dato: Sommeren 2025DOI / Link: https://doi.org/10.1257/jep.20241428Forfatterne konkluderer, at beslutningstagere, der ønsker at løse boligkrisen via øget udbud, er nødt til direkte at adressere og afmontere vælgernes folkelige myter samt beskytte reformerne mod anklager om at tjene private bygherrers interesser.Kort bibliografi

  7. Oct 6

    046 Da den dårlige boligpolitik begyndte: Hvordan besættelsestidens huslejeregulering skabte Danmarks permanente bolignød

    I denne historisk-økonomiske afhandling undersøger jurist og historiker Jens Hansen oprindelsen til den danske lejelovgivning og huslejeregulering under Anden Verdenskrig (1939–1945). Artiklen udfordrer den etablerede historiske fortælling – skabt af daværende socialdemokratiske politikere og embedsmænd som Vilhelm Buhl og Einar Engberg – om, at efterkrigstidens bolignød primært skyldtes krigens demografiske udvikling og et fald i nybyggeriet.Gennem en systematisk gennemgang af datidens lovarbejde, økonomiske nøgletal og folketællinger påviser forfatteren følgende centrale økonomiske mekanismer: Fra uvirksomt prisloft til markedsskævhed: Da huslejefrysningen blev indført ved krigens udbrud i oktober 1939, var den i starten stort set uden reel effekt, da et voldsomt fald i borgernes realindkomst dæmpede efterspørgslen. Men da lønningerne fra 1942 igen begyndte at stige, medførte det fastlåste nominale huslejeloft, at de reelle boligudgifter blev markant billigere.Eksplosion i efterspørgsel og faldende mobilitet: Det kunstigt lave prisniveau skabte en voldsom kløft mellem den efterspurgte mængde og det fysiske udbud. Samtidig faldt den geografiske og sociale mobilitet drastisk (i København faldt den interne flytteprocent fra 30 pct. i 1939 til 14 pct. i 1945), fordi eksisterende lejere havde stærke incitamenter til at blive boende i for store boliger.En ond cirkel af politiske indgreb: For at dæmme op for den opståede "bolignød" reagerede politikerne med en bølge af supplerende forbud – herunder forbud mod at sammenlægge lejligheder, forbud mod at enlige lejede store lejligheder, tvangsudlejning af tomme boliger samt regulering af værelsesudlejning. Disse tiltag fjerner udlejeres og boligejeres incitamenter til at udbyde plads og forstærkede blot stivheden på markedet.Myten om "boligbehovet": Artiklen dokumenterer, at de officielle rapporter om en manglede boligmasse på 50.000–60.000 lejligheder byggede på politisk fastsatte mål i en planøkonomisk ramme snarere end faktiske markedsdata. Reelt var boligstandarden målt i kvadratmeter eller værelser pr. person i 1945 bedre end i 1935, hvilket viser, at krisen var en politisk skabt reguleringsfejl (policy error) frem for en reel markedsfejl.Kort bibliografi Titel: Denmark’s Bad Housing Policy Begins: 1939–1945Forfatter: Jens HansenTidsskrift: Econ Journal Watch, Vol. 23, No. 2, s. 428–484Dato: September 2026Link: Econ Journal Watch – Hansen (2026) (PDF)

  8. Oct 6

    045 Genlyd i forskningsverdenen: Alex Tabarroks hyldest af afdækningen af Harvards kræftstudie

    Kilden er et opslag på platformen X (tidligere Twitter) skrevet af Alex Trembath, som er direktør for tanketanken The Breakthrough Institute (BTI). Opslaget fremhæver en omtale og ros fra økonomen Alex Tabarrok (fra bloggen Marginal Revolution) af en ny analyse udført af BTI-forskerne Deric Tilson og Adam Stein.Analysen, der refereres til under overskriften "Does Costco Cause Cancer?", afmonterer et nyere studie om atomkraft og kræftrisiko ved at påvise grundlæggende metodiske svagheder i forskningsmodellen.Diskussionen i kilden berører desuden to centrale problemer i moderne forskning: Incitamentsstrukturer: Forskere belønnes i akademiske systemer med publiceringer og citationer, uagtet om det underliggende arbejde indeholder svære metodiske mangler.Søgning efter bekræftelse: Der peges på, at mange forskere i dag fokuserer på at bekræfte deres egne hypoteser frem for at anvende den videnskabelige metode til at forsøge at modbevise (falsificere) dem.Kort bibliografi Titel: Alex Trembath on X: “An amazing takedown from @econpragmatist and @Dr_A_Stein.” @ATabarrok on @TheBTI’s debunking of recent nuclear-and-cancer researchForfatter: Alex Trembath (@atrembath)Platform: XDato: 4. oktober 2026Link: Alex Trembath på X

See All (52)

About

Hvad interesserer Jonas sig for? I denne podcast kan du lytte med på de input, der inspirerer Jonas lige nu. Forskning, interessante blogindlæg, overraskende vinkler. Det hele præsenteres med udgangspunkt i, at du forstår Econ 101, og med fokus på, at du (og Jonas) kan blive klogere mens I sidder på cyklen, fjerner ukrudt i haven , eller hvor du nu lytter til podcasts med interesse. Bemærk: Alt indhold er AI-genereret på baggrund af de kilder, Jonas støder på.

Information

  • Creator
    Jonas Herby
  • Years Active
    2026
  • Episodes
    52
  • Rating
    Clean
  • Copyright
    © Jonas Herby
  • Show Website
    Herbys inspiration

You Might Also Like