Herbys inspiration

Jonas Herby
  • 0.0 (0)
  • Education

Hvad interesserer Jonas sig for? I denne podcast kan du lytte med på de input, der inspirerer Jonas lige nu. Forskning, interessante blogindlæg, overraskende vinkler. Det hele præsenteres med udgangspunkt i, at du forstår Econ 101, og med fokus på, at du (og Jonas) kan blive klogere mens I sidder på cyklen, fjerner ukrudt i haven , eller hvor du nu lytter til podcasts med interesse. Bemærk: Alt indhold er AI-genereret på baggrund af de kilder, Jonas støder på.

  1. 1d ago

    066 Bureaukratiets pris på medicinmarkedet: Sam Peltzmans opgør med FDA's 1962-kontrol

    I denne klassiske og banebrydende videnskabelige artikel fra Journal of Political Economy undersøger økonomen Sam Peltzman de samfundsøkonomiske konsekvenser af de amerikanske 1962-stramninger af medicinlovgivningen (Kefauver-Harris Amendments til Food, Drug, and Cosmetics Act). Lovændringerne indførte et krav om forudgående statslig godkendelse af lægemidlers efficiens (proof of efficacy) ud over det eksisterende krav om sikkerhed (safety), med det formål at beskytte forbrugere mod spild af penge på ineffektiv medicin.Gennem økonometriske tidsserie- og tværsnitsmodeller samt forbrugeroverskudsanalyser (consumer surplus) dokumenterer Peltzman følgende hovedkonklusioner:Drastisk fald i medicinsk innovation: Introduktionen af nye kemiske stoffer (New Chemical Entities, NCEs) faldt med over 60 pct. fra et årligt gennemsnit på 41,5 i perioden 1951–1962 til blot 16,1 i 1963–1970. Peltzman viser, at dette fald i sin helhed kan tilskrives lovændringerne samt mere end en fordobling af R&D-omkostningerne pr. godkendt stofsæt.Tabt forbrugeroverskud overstiger besparelsen på ineffektiv medicin: Værdien af de effektive nye lægemidler, som forbrugerne blev afskåret fra eller fikk forsinket adgang til, udgjorde et tab i forbrugeroverskud på 300–400 mio. dollars årligt (målt i 1970-priser). Til sammenligning udgjorde den undgåede regning på ineffektiv medicin kun en meget begrænset besparelse.Svækket priskonkurrence: Da godkendelseskravene skabte høje adgangsbarrierer for nye lægemidler, skærmede reguleringen eksisterende producenter mod priskonkurrence, hvilket påførte forbrugerne en ekstraudgift på ca. 50 mio. dollars årligt.Samlet "skat" på forbrugerne: Den samlede samfundsøkonomiske nettomarkedsbelastning af 1962-ændringerne svarede til en skat på 5–10 pct. på alle receptpligtige lægemiddelkøb i USA.Markedets egen selektion: Ved at analysere hospitalers indkøbsmønstre og lægeforeningens (AMA) faglige evalueringer påviser Peltzman, at forbrugere og læger over tid i forvejen frasorterede ineffektiv medicin baseret på markedserfaringer, hvorfor den statslige forhåndskontrol tilførte minimal reel merværdi.Kort bibliografiTitel: An Evaluation of Consumer Protection Legislation: The 1962 Drug AmendmentsForfatter: Sam PeltzmanTidsskrift: Journal of Political Economy, Vol. 81, No. 5, s. 1049–1091Dato: September/Oktober 1973

  2. 1d ago

    065 Når autorisation reddede mødres liv: Historisk empirisk evidens fra USA's jordemoderlovgivning (1900–1940)

    I denne videnskabelige afhandling undersøger økonomerne D. Mark Anderson, Ryan Brown, Kerwin Kofi Charles og Daniel I. Rees de kausale effekter af erhvervsautorisation (occupational licensing) inden for sundhedssektoren ved at belyse indførelsen af de første amerikanske jordemoderlove mellem 1900 og 1940.Studiets hovedkonklusioner og empiriske resultater omfatter: Historisk naturligt eksperiment og ureguleret marked: Før 1900 var det amerikanske marked for jordemoderbistand ureguleret, og fødsler foregik næsten udelukkende i hjemmet. Mellem 1900 og 1940 indførte 22 amerikanske delstater samt en række kommuner krav om licensering, hygiejneundervisning og faglig godkendelse for jordemødre.Signifikant reduktion i mødredødelighed: Forfatterne finder, at indførelsen af autorisationskrav til jordemødre reducerede mødredødeligheden med 7–8 pct.. Dette udgør et af de mest markante empiriske beviser på, at autorisationskrav kan løfte kvaliteten af sundhedsydelser og beskytte forbrugernes helbred.Hovedmekanisme – Antiseptik og forebyggelse af barnesengsfeber: Effekten drives primært af et fald på 8,5 pct. i dødsfald forårsaget af barnesengsfeber (puerperal fever), som var den hyppigste dødsårsag i forbindelse med fødsler dengang. Krav om grundlæggende renlighed, antiseptisk teknik og begrænsning af uhensigtsmæssig brug af fødselstænger og indgreb forhindrede smitte og lacerationer.Demografisk og geografisk heterogenitet: Faldet i mødredødelighed var særligt udtalt i byområder, hvor lovopprioriteringen og håndhævelsen var strengest, samt i delstater med en høj andel af sort befolkning, hvor afhængigheden af jordemødre var markant højere end blandt hvide.Gunstige effekter på spædbarnsdødelighed: Autorisation førte desuden til reduktioner i spædbarnsdødeligheden – herunder et fald på 9,6 pct. i dødeligheden blandt ikke-hvide spædbørn samt et fald på 9,6 pct. i dødsfald som følge af diarré blandt børn under 2 år i byerne.Metodisk robusthed og falsifikationstests: Forfatterne gennemfører falsifikationstests på dødsårsager uafhængige af jordemødrenes indsats (f.eks. stivkrampe, malaria, influenza og ikke-maternal sepsis) og bekræfter, at resultaterne ikke er drevet af generelle sundhedsmæssige fremskridt. Desuden viser undersøgelsen, at overgangen til hospitalsfødsler efter 1920 ikke forstyrrer studiets konklusioner.Relevans for nutidige udviklingslande: Studiet leverer direkte kilderelateret evidens til nutidige politiske debatter i udviklingslande, hvor en stor del af fødslerne fortsat varetages af traditionelle fødselshjælpere (traditional birth attendants) uden formel sundhedsuddannelse. Kort bibliografi Titel: Occupational Licensing and Maternal Health: Evidence from Early Midwifery LawsForfattere: D. Mark Anderson, Ryan Brown, Kerwin Kofi Charles og Daniel I. ReesUdgivelsesform / Institution: Working Paper (Montana State University, Univ. of Colorado Denver, Yale University, NBER & IZA)Dato: Marts 2020Link / Kilde: 065 710555.pdf

  3. 1d ago

    064 Hvorfor AI ikke stopper »Publish-or-Perish«: Nicolai J. Foss om akademisk konkurrence og kunstig intelligens

    Kilden er et essay skrevet af professor Nicolai J. Foss på hans Substack-blog Notes from a Strategy Scholar. I artiklen forholder Foss sig kritisk til et udbredt essay af et pseudonymiseret forfatter (»Thomas Manabu«) med titlen »The Machine Consumes Itself: Artificial Intelligence and the End of Publish-or-Perish«. Manabu hævder, at store sprogmodeller (LLM'er) vil undergrave akademisk publicering og bringe det præstationsdrevne »publish-or-perish«-system til sit endelige sammenbrud ved at reducere omkostningerne ved at skrive artikler til et minimum.Nicolai J. Foss påviser, at denne tese bygger på en række grundlæggende fejlslutninger om økonomisk knaphed, konkurrencedynamik og institutionel forandring:Forveksling af tekstpræsentation og reel knaphed: Manabu sammenligner billiggørelsen af akademisk tekst med monetær hyperinflation. Foss påpeger imidlertid, at publicerede artikler har værdi, fordi de fungerer som et signal om originale forskningsspørgsmål, metodisk kompetence, teoretisk indsigt og videnskabelig dømmekraft – og ikke blot fordi de er dyre at skrive. At AI gør det billigt at udforme overfladisk troværdige manuskripter, fjerner ikke knapheden på reel videnskabelig kvalitet.Intensivering af »Publish-or-Perish«: Når adgangen til et effektivt skriveværktøj udbredes, forsvinder den akademiske konkurrence om stillinger, fondsmidler og tidsskriftspladser ikke. I stedet justeres forventningerne fra ansættelsesudvalg og bevillingsgivere opad. Resultatet af den teknologiske fremgang kan derfor blive øget publiceringsvolumen, højere forventninger og mere intensiveret konkurrence for forskerne.Øget efterspørgsel på troværdige kvalitetssignaler: Når mængden af manuskripter stiger, bliver det vanskeligere at skelne værdifuld forskning fra ringere arbejde. Dette vil forstærke – snarere end svække – efterspørgslen på stærke kvalitetssignaler såsom tidsskrifters omdømme, institutionelle tilhørsforhold og etablerede netværk.Institutionel tilpasning frem for sammenbrud: Institutioner forsvinder ikke blot, fordi deres underliggende logik indeholder modstridende incitamenter. Akademisk publicering opfylder fortsat afgørende funktioner ved at koordinere evaluering, etablere faglig prioritet og reducere informationsasymmetrier. Forlag og universiteter forventes at tilpasse sig ved at skærpe verifikationen og styrke certificeringen.Udfordringer for den faglige indlæring: Foss tilslutter sig den bekymring, at omfattende kognitiv outsourcing (hvor yngre forskere lader AI varetage skrive- og analyseprocesser) kan svække opbygningen af faglige evalueringskompetencer og videnskabelig dømmekraft. Det afgørende spørgsmål er dog, hvordan institutioner og uddannelser tilrettelægges, så AI fungerer som et supplement frem for en erstatning for intellektuel udvikling.Mangler ved alternative modeller: Manabus forslag om et postdigitalt fællesskab (scholarly commons) baseret på åben dialog mangler konkrete institutionelle løsninger på, hvordan knappe ressourcer, vurderingskriterier og interessekonflikter skal håndteres i praksis.Kort bibliografiTitel: Why AI Will Not End Scholarly Publishing (and the Publish-or-Perish Institution)Forfatter: Nicolai J. FossUdgiver: Substack (Notes from a Strategy Scholar)Dato: 7. november 2026Link: Nicolai J. Foss på Substack

  4. 5d ago

    063 100.000 modeller sår tvivl om coronarestriktioner: Videnskabelig usikkerhed om effekten af statslige indgreb

    Kilden er en omfattende videnskabelig artikel af Eran Bendavid og Chirag J. Patel, publiceret i tidsskriftet Science Advances. Studiet undersøger sammenhængen mellem myndighedernes politiske indgreb under COVID-19-pandemien og de faktiske sundhedsmæssige resultater i 181 lande i perioden 2020–2021.For at omgå forskernes individuelle metodevalg ("researcher degree of freedom") anvender forfatterne en såkaldt multivers-analyse, hvor de tester hele 98.404 analytiske modeller (korrigeret fra 99.736 via et tilhørende erratum) på tværs af 16 politiske tiltag (herunder skolelukninger, forsamlingsforbud, maskepåbud og økonomisk støtte) og 4 primære udfaldsmål (smittetilfælde, infektioner, covid-19-dødsfald og overdødelighed).Hovedkonklusionerne i studiet omfatter: Ingen entydig sammenhæng: Samlet set viser 42 pct. af modellerne en forbedring af pandemiforløbet efter strengere indgreb ("hjælpsom" retning), mens 58 pct. viser det modsatte ("uhjælpsom" retning). De estimerede effekter samler sig snævert omkring nul.Mangel på empirisk belæg for skråsikre påstande: Ingen undergruppeanalyser (uanset om der opdeles på tidsperioder, kontrolvariabler, specifikke tiltag eller udfaldsmål) udviser en entydig overvægt af gavnlige effekter. Blandt de 14 mest ekstremt signifikante sammenhænge pegede 5 i en gunstig retning og 9 i en ugunstig retning.Behov for videnskabelig ydmyghed: Forfatterne konkluderer, at skråsikre påstande i den videnskabelige litteratur om, at nedlukninger og ikke-farmaceutiske interventioner (NPI'er) udløste markante reduktioner i smitte og dødelighed, mangler stærkt empirisk belæg i data på landeniveau. Undersøgelsen opfordrer til videnskabelig ydmyghed samt brug af prospektive og kontrollerede dataindsamlinger ved fremtidig pandemiplanlægning.Kort bibliografi Titel: Epidemic outcomes following government responses to COVID-19: Insights from nearly 100,000 modelsForfattere: Eran Bendavid og Chirag J. PatelTidsskrift: Science Advances, Vol. 10, No. 23 (Artikelnr. eadn0671; Erratum adt1515)Dato: 5. juni 2024 (Erratum udgivet 11. oktober 2024)DOI / Link: https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adn0671

  5. 5d ago

    062 Fra AI-interviews til digitaliseringsklar lovgivning: SODAS Data Discussion om adaptive spørgeskemaer og kodelovgivning

    Kilderne dokumenterer arrangementet og abstracts for SODAS Data Discussion III (Fall 2026), afholdt af Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet. Seminaret afholdes den 6. november 2026 på Center for Sundhed og Samfund (CSS) og har til formål at lade forskere præsentere ny eller igangværende forskning i et komprimeret format (10 minutters oplæg efterfulgt af 20 minutters debat med maks. fem slides).Arrangementet indeholder to forskningspræsentationer: Kort bibliografi Oplæg 1: Mikkel Stahlschmidt – What Do We Gain (and Lose) from Responsive Survey Questions?Oplæg 2: Jeppe Johansen – LASCO: A Programming Language for Regulation and Legal TextsBegivenhed: SODAS Data Discussion III (Fall 2026)Arrangør: Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS), Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns UniversitetDato & Tid: 6. november 2026, kl. 11:00–12:00Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5a, SODAS Conference Room 1.1.12Kildeoversigt:

  6. 6d ago

    061 Europas produktivitetsgap: Hvorfor kun tre ud af 11 EU-forslag reelt kan løfte væksten på kort sigt

    I denne rapport fra Tænketanken EUROPA undersøger cheføkonom Kristian Stamp Hedeager og økonom Helene Sigaard Ravn, om EU-Kommissionens aktuelle konkurrenceevneagenda reelt indeholder tiltag, der kan skabe målbare produktivitetsforbedringer på kort sigt. Med udgangspunkt i Kommissionens Competitiveness Implementation Tracker gennemgår forfatterne 11 centrale lovforslag fremsat mellem januar 2025 og juni 2026 for at vurdere deres økonomiske effekt og politiske gennemførlighed.Hovedkonklusionerne i rapporten omfatter: Stort gab mellem politisk retsakt og reel produktivitet: Ud af de 11 vurderede forslag opfylder kun tre kriterierne om at have en veldokumenteret transmissionsmekanisme til produktivitet samt en høj grad af politisk gennemførlighed. Dette afdækker et markant gab mellem Kommissionens brede konkurrenceevnedagsorden og de faktiske behov for produktivitetsvækst i Europa.De tre udvalgte Shortlist-forslag:Formodede "vækstmotorer" uden reel kortsigtet produktivitetseffekt:Strategisk autonomi kontra produktivitet: Lovforslag som Industrial Accelerator Act, Chips Act 2.0 og Cloud and AI Development Act (CADA) tjener vigtige formål inden for forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed mod udefrakommende chok. Imidlertid advarer rapporten om, at tiltag som "Buy European"-krav direkte risikerer at sænke produktiviteten ved at gennemtvinge brug af dyrere lokale leverandører frem for de mest efficiente globale aktører.Kort bibliografi Titel: The EU Shortlist 2026: Productivity Reforms Within ReachForfattere: Kristian Stamp Hedeager og Helene Sigaard RavnUdgiver: Tænketanken EUROPA (Stocktaking EU-projektet)Dato: September 2026Link: Think Tank EUROPA – The EU Shortlist 2026

  7. Nov 3

    060 Rationalitetens grænser og handlingens skygger: Begrænset oplysning, satisficing og forudsete bivirkninger i politik og samfund

    De tre udvalgte kilder udgør en teoretisk grundsten inden for samfundsvidenskab, beslutningsteori og offentlig forvaltning. Tilsammen kulegraver de, hvordan menneskelig adfærd og politiske beslutninger adskiller sig fra den klassiske økonomiske models forestilling om fuldkommen rationalitet, og hvordan handlinger i komplekse systemer skaber bivirkninger – både uforudsete og bevidst accepterede.De tre kilder og deres centrale teoretiske bidrag omfatter: Robert K. Merton (1936) – Målrettet handling og uforudsete konsekvenser: Merton leverer den første systematiske sociologiske analyse af, hvorfor målrettede sociale handlinger (purposive social action) ofte fører til resultater, der afviger fra aktørens oprindelige intentioner. Han identificerer fem primære årsager til disse uforudsete konsekvenser (unanticipated consequences):Herbert A. Simon (1955) – Begrænset rationalitet og satisficing: Simon udfordrer den klassiske økonomiske teoris antagelse om homo oeconomicus – det fuldkomment rationelle menneske med ubegrænset informationsadgang, kendskab til alle alternativer og evne til at maksimere sin nytte. Han påviser, at biologiske og kognitive begrænsninger (bounded rationality) gør en sådan global optimering umulig i praksis. I stedet anvender beslutningstagere forenklede modeller:Frank de Zwart (2015) – Bivirkninger der er utilsigtede, men forudsete: De Zwart tager afsæt i Mertons pionerarbejde og påviser en udbredt begrebsforvirring i samfundsvidenskaben, hvor unintended (utilsigtet) og unanticipated (uforudset) i årtier er blevet brugt som synonymer. Han opstiller en firefeltstabel for handlingskonsekvenser og fremhæver en hidtil overset, men afgørende kategori: bivirkninger, der er utilsigtede, men faktisk forudsete (unintended but anticipated).Kort bibliografi Titel: The Unanticipated Consequences of Purposive Social ActionForfatter: Robert K. MertonTidsskrift: American Sociological Review, Vol. 1, No. 6, s. 894–904Dato: December 1936Link: [JSTOR – Merton (1936)]Titel: A Behavioral Model of Rational ChoiceForfatter: Herbert A. SimonTidsskrift: The Quarterly Journal of Economics, Vol. 69, No. 1, s. 99–118Dato: Februar 1955Link: [JSTOR / Oxford Academic – Simon (1955)]Titel: Unintended but not unanticipated consequencesForfatter: Frank de ZwartTidsskrift: Theory and Society, Vol. 44, No. 3, s. 283–297Dato: 12. april 2015 (Online) / Maj 2015Link: [Springer – De Zwart (2015)]

  8. Nov 1

    059 Alvorlig stress, arbejdsudbud og offentlige finanser: Vismændenes analyse af arbejdsmiljø, permanent udstødning og førtidspension

    I dette kapitel præsenterer De Økonomiske Råds formandskab en omfattende register- og empiribaseret undersøgelse af alvorlig stress i Danmark, dens årsager samt dens langsigtede konsekvenser for arbejdsmarkedet og de offentlige finanser.Hovedkonklusionerne og de centrale analyser i kapitlet omfatter: Omfanget af alvorlig stress er konstant siden 2006: Opgjort ud fra registerbaserede stressreaktioner (hospitalsdiagnoser, opstart på antidepressiv medicin, anmeldte erhvervssygdomme eller langtidssygemeldinger) har andelen af 20–59-årige med alvorlig stress ligget relativt stabilt på ca. 2,5 pct. om året siden 2006. Omfanget er væsentligt lavere end i spørgeskemaundersøgelser for "oplevet stress" (10–35 pct.), da registermålet afspejler mere alvorlige tilfælde med sundhedsfaglig eller administrativ kontakt.Arbejdsmiljø kontra privatlivets faktorer: Mellem 25 og 60 pct. af forskellene i risikoen for alvorlig stress mellem arbejdspladser tilskrives arbejdsrelaterede faktorer, mens resten skyldes forhold i privatlivet. Hele 84 pct. af variationen i den arbejdsrelaterede stressrisiko findes inden for den enkelte branche frem for på tværs af brancher. Højrisikoarbejdspladser kendetegnes af dårligt psykosocialt arbejdsmiljø – herunder høje kvantitative krav, lav indflydelse, rolleklarhed, jobusikkerhed og trusler om vold. Privatlivserevalueringen viser samtidigt markante risikoforøgelser ved skilsmisse samt ved alvorlig sygdom eller dødsfald i den nære familie.Langvarig og permanent udstødning: En alvorlig stressreaktion fører til et fald i beskæftigelsessandsynligheden på ca. 12 pct.point. Faldet varer i mindst 12 år uden tegn på genopretning, og lidt over hver tiende ramte forlader arbejdsmarkedet permanent. Størstedelen af dem, der udstødes, ender på førtidspension (risikoen for førtidspension stiger med 14,3 pct.point over 12 år, hvilket svarer til en seksdobling).Aggregerede samfundsøkonomiske konsekvenser: I 2023 var alvorlige stressreaktioner akkummuleret siden 1995 forbundet med et lavere arbejdsudbud på 99.000 personer (ca. 3,5 pct. af arbejdsstyrken) og 91.000 flere førtidspensionister (svarende til mere end hver tredje førtidspensionist). Arbejdsrelateret stress udgør 16.000–39.000 af dette arbejdsudbudstab. For statskassen medfører det et direkte tab i skatter minus overførsler på ca. 30 mia. kr. årligt (1,1 pct. af BNP), hvoraf 14 mia. kr. udgøres af førtidspensionsudgifter.Velfærdstab: Nyttetabet (det direkte tab i livskvalitet målt i kroner) opgøres til mellem 6 og 25 mia. kr. årligt, hvilket overstiger de étårige fald i den samlede produktion.Anbefaling for politiske indsatser: Vismændene påpeger, at de samfundsøkonomiske gevinster ved at undgå alvorlig stress er væsentligt større end hidtil antaget. Indsatser og tilsyn bør imidlertid målrettes specifikke arbejdspladser med højt stressniveau frem for generelle brancher.Kort bibliografi Titel: Dansk Økonomi, efterår 2026 – Kapitel IV: Stress, arbejdsudbud og offentlige finanserForfatter / Udgiver: De Økonomiske Råds formandskab (Det Økonomiske Råd / DØRS)Dato: Oktober 2026Link: DØRS - Dansk Økonomi, efterår 2026 (Kapitel IV PDF)

See All (66)

About

Hvad interesserer Jonas sig for? I denne podcast kan du lytte med på de input, der inspirerer Jonas lige nu. Forskning, interessante blogindlæg, overraskende vinkler. Det hele præsenteres med udgangspunkt i, at du forstår Econ 101, og med fokus på, at du (og Jonas) kan blive klogere mens I sidder på cyklen, fjerner ukrudt i haven , eller hvor du nu lytter til podcasts med interesse. Bemærk: Alt indhold er AI-genereret på baggrund af de kilder, Jonas støder på.

Information

  • Creator
    Jonas Herby
  • Years Active
    2026
  • Episodes
    66
  • Rating
    Explicit
  • Copyright
    © Jonas Herby
  • Show Website
    Herbys inspiration

You Might Also Like