Krøllede Sind

Trine Leerbech Mortensen

En podcast om livet med en krøllethjerne. Hvor stort og småt debatteres, hvor poesien bruges som talerør når det gælder de følelser, som kan være svære at sætte ord på.

  1. 01/04/2025

    Smukke sårbare sind

    Smukke sårbare sind Nyt år - Nyt episodeafsnit! nu er året skudt i gang, og vi skal sige velkommen til 2025. Det forgangne år har haft en masse aktuelle diagnose debatter. Flere og flere får diagnosen ADHD og særligt kvinder med ADD/ADHD, er blevet en voksende størrelse over de sidste par år. Jeg fortæller om mit liv, om en længere rejse som var med til at sætte mit liv i perspektiv. Om at runde de 28 år på godt og på ondt med en ADHD-diagnose. Dertil giver jeg mit bud på, hvorfor vi skal behandle diagnoseopblomstringen med forsigtighed, og huske at spejle os i andre mennesker med en diagnose med forsigtighed. Alt dette kommer til udtryk i digtet, som du kan læse med i under podcast lytningen. God lytning og Godt nytår! Smukke sårbare sind: Smukke sårbare sind Hvordan kom du helt derind Nogle gange vil jeg glemme At hver eneste tanke ikke er en fjende At følelser kommer og går Ligesom når man som barn talte får Dengang kunne jeg blive ved Jeg kunne tælle i uendelighed For min hjerne blev aldrig træt Den skabte bare nye tanker der fik magt Nu vil jeg fortælle jer om alt det der er svært Om livet med et sårbart sind At det ikke bare er en fix idé At det ikke er på mode at have et sårbart sind Det er blot samfundet der er blevet til en utæmmet vind Det har glemt at give plads til det uperfekte At alle mennesker ikke føler identifikation Når alt skal gøres i perfektion Vi har glemt at give sprækker Til de mennesker der aldrig rækker Ud over de perfekte rammer Derfor lukker jeg jer ind I håb om at perfektionismen vil forsvinde Så der er plads til de sårbare Uden at de skal blive til mennesker Der skal plejes og forklares Vi skal forstås med ydmyghed Med respekt og indsigt Vi er aldrig en undskyldning Men blot en kompleks skabning.

    18 min
  2. 07/02/2023

    Tiden efterpå

    Tiden efterpå I dagens afsnit bliver digtet; "Tiden efterpå" læst højt. Digtet er skrevet ud fra det netværk, som Rikke har været initiativtager til via. ADHD-foreningen. Rikke fortæller om hvordan hun blev sen-diagnostiseret som voksen, efter flere depressioner blandt andet pga. større opgaver på universitetet. Derudover fortæller hun lidt om, hvordan hendes nære omgivelser tog imod hendes diagnose, og hvilken betydning den har haft på hendes rolle som mor. I afsnittet snakker vi om ADHD-diagnosens ekstreme opblomstring i mediebilledet, og hvilken påvirkning det har på os, som helt "almindelige" mennesker, der måske ikke altid syntes det er fedt at være "speciel". Husk at du stadig kan stille spørgsmål til det aktuelle afsnit, eller komme med input til andre dilemmaer, du ønsker skal tages op. Derudover er du altid velkommen til at give ris og ros, og byde ind hvis du har lyst til at deltage, i egen høje person. Det kan du gøre ved at skrive til: Krolledesind@gmail.com Hvis du har lyst til at læse med imens digtet læses højt, kan du gøre det lige her: Tiden efterpå, da livet gik i stå. Jeg har mødt en gruppe. Hvor der er kvinder så smukke. Hvor vi snakker om livet. Med krøllede hjerner. Her kan vi græde og grine. Og aldrig føle os forpinte. Vi kan kigge tilbage på alle de år. Og smile og se på. Imens vi ser hinandens sår. Vi ved ikke hvornår at det stopper. Men vi har lært at elske at vores hjerter og hjerner hopper. VI har lært at vi føler stærkt og ekstremt. Men også at vi kan elske helt fænomenalt. Her vil jeg nyde. At jeg bare kan være hende. Der ikke skal yde. At vi kan være hinanden nær. Uden at vi skal føle os fjern. Tak for jer. Jeg håber på mange år. Med kvinder så smukke som krystalskår.

    36 min
  3. 04/28/2023

    Et barns digt

    Episode 6 Long time no see! Velkommen tilbage kære lyttere det er lang tid siden, at der sidst er blevet udgivet et afsnit. Det skyldes at jeg har været på en lang rejse både mentalt og fysisk. At rejse er at leve, men også at lære og for mig har det haft store betydninger for mit nulevende og fremtidige liv. Når man lære, bliver man også træt særligt med et krøllet sind. Derfor har podcasten ikke fået den omsorg den kræver, men nu er jeg klar til at give den alt den kærlighed og nænsomhed, hvilket det kræver, når man skal producere et følsomt men vigtigt budskab. Så her er afsnit 6; "Et barns digt". Vi møder Rikke som er initiativtager til den netværksgruppe jeg er en del af igennem ADHD-foreningen. Rikke fortæller stort og småt om hendes krøllede liv, og hvilke ting hun har været igennem med en sendiagnostisering som voksen. Vi præsenterer en udredning fra 90erne, samt hvilke processer en sendiagnostisering i psykiatrien idag indbefatter. Jeg håber at i vil tage imod den med kærlige arme. Her er afsnittets digt, så i kan læse med, imens i lytter, eller hvis i blot ønsker at efterreflektere over dagens afsnit. Et barns digt Et barns digt Kan føles som en pligt En psykologisk samtale Der aldrig ende vil tage Et langt og ansvarsfuldt liv Der bare lever og lever I anstrengelsens morbid En voldsom og impulsiv pige Der altid har svært ved at tie Jeg prøver virkelig Var alt hun kunne sige Hendes selvværd er dalet Men det var ikke det mest fatale Nej uroen var en skandale Dog beskrev de hende som livlig Men alligevel fremstod hun pirrelig Jeg tænker at det aldrig er sket At det er heldigt at jeg stadig er hel Hel Husk at i altid kan skrive eller stille spørgsmål via brevkassen: krolledesind@gmail.com God lytter!

    29 min

About

En podcast om livet med en krøllethjerne. Hvor stort og småt debatteres, hvor poesien bruges som talerør når det gælder de følelser, som kan være svære at sætte ord på.