Moderne Ideer

Dagbladet Information
  • ٥٫٠ (١)
  • سياسة

Moderne Ideer fra Information leverer svar på vor tids største udfordringer fra de mennesker, der ved allermest om dem.

  1. ٢٧‏/٠٣‏/٢٠٢٤

    Moderne Ideer LIVE: Om bæredygtighed

    I denne COP-tid vender en række af landets skarpeste hoveder inden bæredygtighed fremtidsudsigterne for den grønne omstilling   Under det overordnede tema bæredygtighed interviewer Informations Lasse Lavrsen i denne udgave af Moderne Ideer LIVE nogle af landets klogeste hoveder på området om, hvad der går i en bæredygtig retning, og hvilke skridt, som stadig mangler at blive taget. I Informations kantine taler professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson, professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen og Informations Jørgen Steen Nielsen. Arrangementet udspringer af bogserien Moderne Ideer, som er støttet af Lundbeckfonden. Du kan finde serien Moderne Tider inde på butik.information.dk.

    ١ س ٨ د

  2. ٢٧‏/٠٣‏/٢٠٢٤

    Moderne Ideer LIVE: Om dannelse

    Førende samfundsdebattører diskuterer i denne udgave af Moderne Ideer LIVE, hvor kampen om dannelse står, og hvor vi skal hen med dannelse i Danmark.   Dannelse kræver uddannelse, og hvordan står det egentlig til med den? At dannes og blive uddannet er grundstenene for vores væren i verden, men er også en platform for heftig debat, når reformer og politik de seneste år har medført ændringer i velkendte systemer. Informations Lasse Lavrsen taler i denne udgave af Informations Forsamlingshus med Agi Csonka, Anja C. Andersen og Stefan Hermann om, hvad der sker med dannelsen. Du kan finde vidensserien Moderne Idéer inde på butik.information.dk. Moderne Idéer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

    ٤٨ د

  3. ١١‏/٠٨‏/٢٠٢٠

    I Aalborg Øst lever de 13 år kortere end i byens velhaverkvarter. Hvorfor?

    Danmark er på mange måder et lige samfund. Men hvis man kigger på danskernes levetid, adgang til sundhedssystemet og sundhed i det hele taget, så er der nogle forskelle. Tag Aalborg som eksempel. Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan. Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda rydder op i nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.

    ٢٤ د

  4. ٠٤‏/٠٨‏/٢٠٢٠

    Hvor tilfreds var du med venteværelset på en skala fra et til fem?

    Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til? Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling.   Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder.

    ٢١ د

  5. ٢٨‏/٠٧‏/٢٠٢٠

    Podcast: En computer kan spille skak som et menneske. Men kan den opføre sig som et?

    Med udviklingen af kunstig intelligens har computere i dag overtaget en række af de funktioner, som mennesker tidligere tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og holder øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse.   Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens.   Professor i logik og kunstig intelligens ved DTU Thomas Bolander forklarer i denne podcast, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et samspil med mennesker.

    ٢٦ د

  6. ٢١‏/٠٧‏/٢٠٢٠

    Engang vidste vi ikke nok om psykiatri. I dag gør vi ikke nok

    En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme.   Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt underfinansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme.   Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark? Speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre.

    ٢٤ د
  7. Er det frie universitet en romantisk myte?

    ٠٧‏/٠٨‏/٢٠١٨

    Er det frie universitet en romantisk myte?

    I debatten om, hvad vi vil med vores højere læreanstalter, og hvilken samfundsmæssig rolle universiteterne bør have, står to stereotype positioner – ifølge Maja Horst – over for hinanden. Frihedskæmperne, der drømmer sig tilbage til den tyske filosof Wilhelm von Humboldts tanker om det autonome universitet, og samfundsingeniørerne, der tror på styring af universiteterne. Sandheden er, at universiteterne hverken er eller bør være uafhængige af det samfund, som betaler, men samtidig må vi droppe forestillingen om, at fremtidens behov for viden og kompetencer kan forudsiges, planlægges og styre oppefra, mener Horst. Lyst, gnist og interesse skal drive forskningen frem.  Maja Horst kalder i bogen Hvad skal vi med universiteterne? på mindre hængemuleri i debatten og giver i denne podcast sit bud på, hvad vi burde tale om, når vi taler om de danske universiteter og deres fremtid.  Maja Horst er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Moderne Ideer er podcasten, som ikke KUN vil gøre dig klogere, men også levere gode svar på nogle af vor tids største udfordringer fra de mennesker, som ved allermest.

    ٢٨ د
  8. Sådan spotter du en populist

    ٣١‏/٠٧‏/٢٠١٨

    Sådan spotter du en populist

    En række skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum for den politiske debat. Brexit, valget af Trump og europæiske valg i bl.a. Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Italien har bragt populister tættere på magten. Men hvordan definerer vi, hvem populisterne er – og hvem de ikke er? Er det overhovedet muligt at ville ændre på det politiske status quo uden at blive kaldt en populist? Og hvorfor har populistiske bevægelser og ledere så stor medvind netop nu, og særligt her i det liberale demokratis højborg, Europa?   Mogens Herman Hansen er lektor emeritus og ekspert i det antikke græske demokrati. Han gør os klogere på det svære forhold mellem populisme og demokrati, og hvordan det antikke athenske demokrati måske har noget lære os om demokratiets fremtid.  Podcasten som ikke KUN vil gøre dig klogere, men også levere gode svar på nogle af vor tids største udfordringer fra de mennesker, som ved allermest.  Vært: Eva Eistrup Klip: Rasmus Raun Westh Find bogen Hvordan forvrænger populismen demokratiet? på butik.information.dk.

    ٢٢ د
مشاهدة الكل (١٦)

حول

Moderne Ideer fra Information leverer svar på vor tids største udfordringer fra de mennesker, der ved allermest om dem.

المعلومات

  • صناع العمل
    Dagbladet Information
  • سنوات النشاط
    ٢٠١٧ - ٢٠٢٤
  • الحلقات
    ١٦
  • التقييم
    ملائم
  • حقوق النشر
    © Copyright 2017 Dagbladet Information. All rights reserved.
  • موقع البرنامج على الويب
    Moderne Ideer

المزيد من Dagbladet Information

قد يعجبك أيضًا