PLACENTA

sofiepil

'Placenta' er Livets træ. Det forunderlige organ der lever som barnets tvilling inde i maven, overfører næring og ilt, renser for affaldsstoffer, opretholder og bidrager. Moderkagen. Og vi har alle været forbundet med sådan en. En kærlig medskaber og støtte i vores graviditet - Der alt for tit bliver glemt.  Velkommen til podcasten Placenta. En podcast om fødsler, den fødendes kraft, cyklus, vildskab, vrede, blødhed, overgange, kærlighed, håb og meget mere. En podcast der ønsker at lytte, formidle og overlevere erfaringer - dybe viise erfaringer.  En stor del af afsnittene i denne podcast er personer, som har født, der fortæller deres fødselshistorie. Lige som de husker den. Lige som de har brug for at fortælle den. Fordi det er vigtigt. Fordi disse fødselshistorier har brug for at blive fortalt og blive hørt. Igen og igen.  Jeg tror på, at vi igennem den levede erfaring kan skabe historie, og at vi ved at lytte, lytte helt ind i kroppen, kan hele og handle. Derfor har jeg lavet denne podcast, så vi sammen kan udforske og formidle gammel visdom og alt det der hører med. Mit navn er Sofie Pil, og jeg har selv født ét barn. Hjemme i stuen, med min partner og min veninde ved min side. Dette er den første fødselshistorie, I vil høre på denne podcast. Jeg glæder mig til at dele, og håber, at I får en rigtig god lytning. Kh Sofie Pil Kontakt: sofiepil@gaia.chat Skriv endelig med idéer, feedback, spørgsmål eller andet. Jeg vil elske at høre fra dig.  Logo i samarbejde med Anaya Universe

  1. 15# Abortfortællinger v. Laura Kreutzfeldt Kristensen

    21 июн.

    15# Abortfortællinger v. Laura Kreutzfeldt Kristensen

    I dagens afsnit skal vi tale med Laura Kreutzfeldt Kristensen om bogen Abortfortællinger, og hvordan den kom til verden. Bogen rummer personlige fortællinger om deres oplevelse med abort, og derudover andre tekster som en abortvejledning i hjemmeaborter fra da abort var ulovligt i 1956, og til slut en tale fra den færøske organisation Frítt Val, der arbejder for at ændre abortlovgivningen på Færøerne, der ligenu svarer til den danske i 1956. Tilsammen består Abortfortællinger af 50 fortællinger, der rummer et bredt perspektiv på forskellige former for aborter. De er nøje udvalgt, så de kan vise hvor forskelligartet processen, grundlaget, udfaldet osv. er i hvert enkelt abort og for hvert enkelt menneske. Lidt om Laura: Laura har en baggrund i antropologi og billedkunst, og udgav så for tre år siden Abortfortællinger. Projektet startede hos Laura, der selv i 2016 fik en provokeret abort. Laura blev igennem sin egen proces, og arbejdet med bogen meget bevidst om de strukturelle og kulturelle problematikker, der er forbundet med aborten. Igennem et ‘open call’ inviterede hun andre, der har fået en abort, til at dele deres fortælling med hende. Dette blev grundlaget for bogen. Der er desværre ikke flere bøger i salg lige nu, men jeg håber, at I vil bestille den hjem til jeres bibliotek, så man kan se, at den er super relevant! I kan finde Abortfortællingers Instagram her.   Og til slut vil jeg sige, tak for at I lytter med! Dette afsnit bliver det sidste inden en lille sommerpause, men jeg er tilbage igen til august. Skriv endelig til mig, hvis du har et emne eller en historie du kunne tænke dig at dele på sofiepil@gaia.chat. Jeg ønsker jer en rigtig god sommer og glædelig sommersolhverv. Og god fornøjelse med lytningen!

    50 мин.
  2. 13# Mathildes fødselsfortælling: "Nu har jeg klaret det her, hvad så nu?"

    24 мая

    13# Mathildes fødselsfortælling: "Nu har jeg klaret det her, hvad så nu?"

    I dagens afsnit skal vi høre Mathilde fortælle om sin fantastiske fødsel af sin søn. Mathilde fødte hjemme sammen med sin partner og en offentlig jordemoder. Fortællingen rummer blandt andet en fødsel i vand, stærke veer, en stor moderkage, og en blødning der heldigvis fortager sig. Herudover fortæller Mathilde om hvordan oplevelsen har formet hende, og hvordan hun er vokset ind i en stolthed omkring den. Til slut runder vi hendes nuværende graviditet og hvordan hun forholder sig til den.  Mathilde bor på Fyn, og har - i efterhånden en del år - brugt meget af sin tid på at etablere og bygge et bofællesskab op omkring (arbejds)fællesskab, nærvær mellem mennesker og mellem mennesker og natur. Skabe plads til kreativitet, og undersøge nye fælles måder at leve på. Sammen med partneren Mikkel har Mathilde sønnen Knud Bob som bliver fem år til august. To dage før Knud Bobs fødselsdag, har Mathilde termin med deres andet barn.  Udover at bruge energi i bofællesskabet, er Mathilde psykolog med egen virksomhed, hvor hun laver terapi, og hjælper organisationer med trivsel og ledelse, det gør hun også i en nylig ansættelse som arbejds- og organisationspsykolog i en privat virksomhed.  Du kan kontakte Mathilde på psykologmn@protonmail.com eller læse mere  på hendes hjemmeside: https://mathildenorgaard.dk/ - og urten! Urten hedder: Hjertespand 3  Rigtig god fornøjelse!

    1 ч. 4 мин.
  3. 12# Emmas tre fødselsfortællinger og livet med hjemmepasning/skoling

    10 мая

    12# Emmas tre fødselsfortællinger og livet med hjemmepasning/skoling

    Her kommer endnu en sydfynsk stemme; Emma Palacios Haas fortæller om sine tre fødsler. En hjemmefødsel med jordemoder og derefter to fødsler på egen hånd. Efter hendes umiddelbart fine hjemmefødsel mærkede hun efterfølgende, at der var flere ting, som hun gerne ville have anderledes. Hun var ked af sin første fødsel, og oplevede hvordan hendes uvidenhed om fødsel, gjorde at nogle ting i fødslen blev grænseoverskridende; en placenta der blev trykket ud, hvilket var meget smertefuldt, at blive syet uden rigtig at vide om det var nødvendigt og at en jordemoderstuderende kom med hjem til hende, selvom Emma allerede inden fødslen havde frabedt sig dette. Denne fødsel ledte til en længere proces, hvor Emma dykkede ned i, hvad hun havde brug for, og hvordan en fødsel skulle se ud for hende næste gang. Begge Emmas efterfølgende fødsler blev til frifødsler, hvor fødslerne af placenta indebar en kærlig støtte i mand og søster, og en indre dialog med placenta i stedet for medicinsk hjælp. I anden halvdel af afsnittet fortæller Emma om, hvordan de har haft deres børn hjemme - både med hjemmepasning og hjemmeskoling. Lidt om Emma: Emma er mor til tre og bor ligenu sammen med sin mand, mor, søster og niece på Sydfyn, men lige straks flytter de til Sverige. Emma brænder for at se kvinder tage ejerskab over egen krop og dermed liv, og ære intuitionen som den naturkraft den er. Hun beskriver hvordan vi igennem ceremonier omkring livets overgange kan finde vejen hjem, og vise den til vores døtre. Selv hjælper hun blandt andet kvinder tage kontakt til deres vulva gennem de-armouring terapi, og i hende vokser der en spirende rolle som fødselsguide. Skriv endelig til Emma hvis du er nysgerrig på noget eller har spørgsmål til hende. Du kan finde hende her: Instagram: @emma.palacios.haas Facebook: Emma.palacios.haas God fornøjelse med afsnittet 3 Kh Sofie Pil

    54 мин.
  4. 9# Indigomoons fødselsfortælling: Beskyt Kamaiios fødselsrejse

    29 мар.

    9# Indigomoons fødselsfortælling: Beskyt Kamaiios fødselsrejse

    Dagens afsnit er Indigomoon Enemark, der deler sin rejse til sin fødsel af sin søn Kamaiio.   Historien indeholder indsigt i Indigomoons store indre arbejde før fødslen, afskeden med et barn forinden igennem spontan abort og en fødselsrejse som varede 4,5 døgn og foregik i hjemmet - med blot hende, barnet og barnets fader tilstede. Indigomoon stod i sin kraft hele fødslen igennem og fandt kun hvile i sit fødekar. Historien viser hvordan den fysiologiske fødsel kan se ud på så mange forskellige måder, og sætter spørgsmåltegn ved, om hvor mange fødsler der egentlig ville se sådan ud - uden medicinsk indgriben?  Jeg får lyst til at citere jordemoder Gudrun Hallas, om tiderne før fødslerne rykkede ind på hospitalerne:  “Da jeg havde min egen praksis, tog vi mere afslappet på det. Fru Jensen ringede og meddelte, at vandet var gået. Hvis det var omkring terminen og jeg vidste, alt var i orden, sagde jeg, at hun roligt kunne afvente veerne, som nok kom i løbet af nogle timer eller dage. “Hold dig ren og sørg for at sove til middag. Og ring, hvis du er i tvivl om noget!” Hvis det var før terminen og jeg ikke havde set hende for nylig, aflagde jeg et besøg eller bad hende komme og blive undersøgt. Dertil samme besked som i førstnævnte tilfælde. Der kunne gå op til en uge, før fødslen gik i gang. Men fødslerne foregik nogenlunde som andre fødsler og ingen fik infektioner” (Gudrun Hallas i Forløsning - fødsel med eller mod naturen 1982).   Indigomoon Enemark er mor til Kamaiio Coaiia, og indehaver af Klinik for Womb Massage & Kropsterapi for kvindekroppen på Østerbro i København. Igennem 15 år har hun hjulpet kvinder i alle faser af kvindelivet med alt fra menstruation smerter, aborter, gynækologiske ubalancer, fertilitet, graviditet, efterfødsels heling, overgangsalder, seksuelle traumer og grænse reperation, samt cyklus forståelse og naturlig prævention. Derudover underviser hun i nervesystemet fra kvindekroppens perspektiv, womb massage og yoni damp terapi, og kvindekroppens nydelsespotentiale.    Du kan finde Indigomoon her:  Hjemmeside: https://www.wombmassage.dk/ Instagram: https://www.instagram.com/wombmassagecph og https://www.instagram.com/indigomoonenemark Mail: Indigomoon@wombmassage.dk  Født Festival i November 2026: https://www.instagram.com/fodtfestival   Tusind tak for at dele din historie med os Indigomoon, og rigtig god lytning!

    55 мин.
  5. 8# Vildes fødselsfortælling: Det var forår med Noelle, og så blev det sommer med Flora

    15 мар.

    8# Vildes fødselsfortælling: Det var forår med Noelle, og så blev det sommer med Flora

    I dag skal vi høre Vilde fortælle om hendes to fødsler af hendes børn Noelle og Flora.  Vilde er 30 år og kommer fra Norge. Hun er mamma til Noelle på tre og Flora på et. Under begge sine graviditeter har hun fået konstateret svangerskabsforgiftning, hvilket har ført til at fødslerne er blevet igangsat på hospitalet, og at begge piger er blevet født fem uger før terminsdatoen. Vilde beskriver, at den tidlige forløsning på samme tid har været taknemmelig og svær, da både fødslerne og helingsperioderne har foregået hurtigt og blødt, men da hendes tilstand samtidig har været grobund for tanker om, at hendes krop ikke har kunnet formå at fuldende en graviditet. Trods nogle svære omstændigheder sidder hun tilbage med en kærlig og lys oplevelse af sine fødsler, og håber, at hun kommer til at opleve magien ved at føde igen.  I afsnittet taler vi også om fødselsforberedelse og teknikker, og hvordan de både kan være en gave og en begrænsning. Vi taler om det at føde præmaturt, og hvad det kan have med sig efterfølgende. Herudover snakker vi om moderskabet, og hvordan man kan vokse ind i det, og at ikke alle oplever en kæmpestor moderkærlighed fra den første dag, men at den stille og roligt kan spire frem.   Vilde er uddannet sanger ved RMC, og bor på Amager sammen med sine piger og deres far, Oscar. Lige nu skriver hun sin BA-opgave i menneskerettigheder - et studie hun startede på under barslen med Noelle. Tusind tak for at dele, Vilde og rigtig god fornøjelse med afsnittet.

    1 ч. 9 мин.

Об этом подкасте

'Placenta' er Livets træ. Det forunderlige organ der lever som barnets tvilling inde i maven, overfører næring og ilt, renser for affaldsstoffer, opretholder og bidrager. Moderkagen. Og vi har alle været forbundet med sådan en. En kærlig medskaber og støtte i vores graviditet - Der alt for tit bliver glemt.  Velkommen til podcasten Placenta. En podcast om fødsler, den fødendes kraft, cyklus, vildskab, vrede, blødhed, overgange, kærlighed, håb og meget mere. En podcast der ønsker at lytte, formidle og overlevere erfaringer - dybe viise erfaringer.  En stor del af afsnittene i denne podcast er personer, som har født, der fortæller deres fødselshistorie. Lige som de husker den. Lige som de har brug for at fortælle den. Fordi det er vigtigt. Fordi disse fødselshistorier har brug for at blive fortalt og blive hørt. Igen og igen.  Jeg tror på, at vi igennem den levede erfaring kan skabe historie, og at vi ved at lytte, lytte helt ind i kroppen, kan hele og handle. Derfor har jeg lavet denne podcast, så vi sammen kan udforske og formidle gammel visdom og alt det der hører med. Mit navn er Sofie Pil, og jeg har selv født ét barn. Hjemme i stuen, med min partner og min veninde ved min side. Dette er den første fødselshistorie, I vil høre på denne podcast. Jeg glæder mig til at dele, og håber, at I får en rigtig god lytning. Kh Sofie Pil Kontakt: sofiepil@gaia.chat Skriv endelig med idéer, feedback, spørgsmål eller andet. Jeg vil elske at høre fra dig.  Logo i samarbejde med Anaya Universe