Sælg for Helvede - med Leon Birdi

Leon Birdi

Få succes som sælger. Masser af gratis viden om mødebooking, tilbud, indvendinger og meget mere. Jeg er en af Danmarks mest erfarne og motiverende konsulenter. Lyt til mine konkrete tips - og få ideer til at booste dit salg med det samme. Her er ingen sludder - kun 100% brugbare råd som rent faktisk virker. Du kan bla. høre om følgende emner: Telefoncanvas (mødebooking) Tilbud og opfølgning Behovsafdækning Spørgeteknik Salgsmøder Salgsledelse Mersalg Gensalg At lukke ordren uden tilbud Klagehåndtering Social Selling Lead-optimering Få succes som sælger med mit online salgskursus på http://salesbooster.dk Vi booster salget i virksomheder via salgskurser, foredrag om salg og løbende rådgivning om salg.

  1. 23h ago

    #122: 2027 starter nu - og små ændringer kan løfte dit salg markant...

    Hvorfor kæmper nogle sælgere med at nå deres mål, selvom de både kan deres produkt og gerne vil lykkes? Ofte er problemet ikke manglende salgsteknik. Det er måden, arbejdet bliver struktureret på - og måden, sælgeren bliver målt og ledet på. I denne episode af Sælg for helvede får du tre vinkler på det samme grundlæggende spørgsmål: Hvad kan du ændre i din salgsadfærd nu, som gør en mærkbar forskel på resultaterne senere? Først handler det om 2027. For hvis du arbejder med B2B-salg og har en salgsproces med flere måneders lead time, starter næste års salg ikke 1. januar. Det starter nu. De kunder, du kontakter, varmer op og bygger relationer til i efteråret, kan være dem, der skaber omsætningen næste år. Derfor er det farligt, hvis både sælgere og salgsledelse kun kigger på, hvad der kan lukkes i Q4. Pointen er ikke, at du skal ignorere årets budget. Selvfølgelig skal du lukke det salg, der kan lukkes. Men samtidig skal du begynde at bygge næste års pipeline. Det behøver ikke kræve flere arbejdsdage eller store kampagner. Det kan være nogle få ekstra samtaler, mails og genaktiverede relationer hver uge. Små aktiviteter, der over tid bygger et langt stærkere salgsfundament. Derefter møder du Lars og Emil - to meget forskellige sælgere, som begge har fået markant bedre resultater gennem ganske små ændringer. Det er værd at lytte til, fordi du måske også kan flytte mere end du tror med små justeringer. Lars' udfordring er struktur og fokus. Han ved godt, at han skal kontakte kunder, men lange ringeblokke fungerer ikke for ham. Løsningen bliver overraskende enkel: korte, faste blokke i kalenderen, pauser imellem og en klar aftale om, at den planlagte salgsaktivitet skal gennemføres inden for ugen. Resultatet er ikke en ny salgsteknik. Det er mere konsekvent adfærd - og det giver flere kundesamtaler og mere salg. Emils udfordring er en anden. Han er kommet bagud og har mistet motivationen. Samtidig bliver han hele tiden konfronteret med omsætning, tilbud og resultater, som han endnu ikke har mulighed for at påvirke på den korte bane. Derfor ændrer vi målingen. I stedet for at spørge "Hvor meget har du solgt?" bliver fokus "Hvor mange relevante kunder har du talt med?" Det gør en stor forskel. Emil bliver målt på en aktivitet, han selv kan styre her og nu. Presset falder, motivationen kommer tilbage, han booker flere møder - og efter sommeren begynder ordrerne også at komme. I episoden får du blandt andet inspiration til: hvordan du bygger pipeline til næste salgsår, før budgettet lander hvorfor lead time bør påvirke både salgsplanlægning og målstyring hvordan faste salgsblokke kan skabe mere aktivitet uden længere arbejdsdage hvorfor aktivitetsmål nogle gange virker bedre end omsætningsmål hvordan en salgschef kan skabe motivation ved at oversætte resultatkrav til noget, sælgeren faktisk kan påvirke hvorfor psykologi, struktur og salgsledelse ofte betyder lige så meget som selve salgsteknikken Den gennemgående pointe er enkel: Salg er ikke altid så kompliceret, som vi gør det til. Nogle gange skal der ikke et nyt CRM-system, en ny salgsteknik eller et større budget til. Der skal bare justeres på nogle få ting, som bliver gjort konsekvent. Og måske vigtigst: Stop med at se salgsåret som 12 isolerede måneder. Dit B2B-salg er en kontinuerlig proces. Det, du gør i dag, kan være det, der skaber din omsætning om tre, seks eller tolv måneder. Vil du have mere inspiration til B2B-salg og salgstræning, kan du også finde Salgsakademiets gratis webinar på salgsakademiet.dk/webinar.

    #122: 2027 starter nu - og små ændringer kan løfte dit salg markant...
  2. Apr 28

    #121 Sådan bruger du marketing rigtigt - med Neriah Tellerup

    I den her episode har jeg besøg af Neriah Tellerup Andersen, og vi tager fat i noget, som mange B2B-virksomheder bøvler med: Hvordan får man faktisk kunder ud af marketing? Ikke bare likes. Ikke bare visninger. Kunder. Vi taler om hele rejsen - fra første kontakt på sociale medier til lead, dialog og lukket salg. Det taler vi om Hvorfor marketing i dag ikke handler om at “skubbe” produkter ud - men om at opbygge tillid.Hvorfor 97% af dem, der følger dig, aldrig køber - og hvorfor det stadig er helt fint.Forskellen på LinkedIn og platforme som Instagram og TikTok - og hvordan du bruger dem rigtigt.Hvorfor mange virksomheder laver content forkert - de reklamerer, når de burde undervise.Hvorfor annoncer alene ikke virker, hvis der ikke er noget bagved.Hvorfor du skal kombinere organisk content med betalt annoncering.Hvorfor boost-knappen er en dårlig genvej.Hvor vigtigt det er at fremstå som ekspert - uden at det behøver blive smart i en fart.Den vigtigste del (som de fleste fejler på) Du kan have verdens bedste marketing… Men hvis du er langsom til at svare, så er det ligegyldigt. Vi taler om et konkret eksempel, hvor en virksomhed gik fra 22 timers svartid til 2 timer - og tredoblede deres salg. Det er ikke teori. Det er ren eksekvering. Salg i praksis Hvorfor du skal ringe - ikke bare skrive.Hvorfor især yngre medarbejdere ofte undgår telefonen (og hvad det koster).Hvordan du fjerner friktion i kunderejsen.Hvorfor lange formularer dræber din konvertering.Hvordan du gør det nemt for kunden at sige ja.Fastholdelse og opfølgningHvordan du kan holde kontakten til kunder uden at være irriterende.Hvorfor e-mail marketing stadig virker.Hvordan du bruger simple check-ins og content til at blive top-of-mind.Den korte version Hvis du vil have flere kunder:Lav content, der giver værdiFremstå som ekspertSvar hurtigtGør det nemt at købeFølg opDet er ikke mere kompliceret end det - men de færreste gør det.

    #121 Sådan bruger du marketing rigtigt - med Neriah Tellerup
  3. 09/02/2025

    #120 Email-marketing - sælgerens nye bedste ven? Med Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro

    Sådan kommer du i gang med e-mail automation – med Camilla Dudzinski De fleste forbinder stadig e-mail marketing med nyhedsbreve. Et nyhedsbrev én gang om måneden, når der er tid. Men sandheden er: det er ikke dér, du flytter kunder, og det er ikke dér, du skaber salg. I denne episode går vi i dybden med e-mail automation – altså de automatiserede flows, der arbejder for dig, mens du sover. Og til at gøre os klogere har jeg besøgt Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro i Aarhus, og en af Danmarks mest erfarne specialister inden for e-mail marketing og automation. Hun hjælper både B2B- og B2C-virksomheder med at få styr på deres kunderejser, bygge automations og skabe målbare resultater. Det får du viden om Vi taler om hele spektret – fra det helt basale til de mere avancerede muligheder: Hvorfor nyhedsbreve ikke er nok. Camilla forklarer forskellen på at "sende noget ud, når man selv har noget på hjertet" – og at lade kundens adfærd styre kommunikationen. Velkomstflowet – den mest oversete guldgrube. Hvorfor åbningsraten på velkomstmails ofte ligger over 70 %, og hvordan du med 2-3 enkle mails kan gøre nye leads varme ret hurtigt. Eksempler fra praksis: En industrivirksomhed, der nu beder om e-mail adresser for at hente produktdata, og på den måde får en strøm af nye leads ind. En servicevirksomhed, hvor 18 % af gensalget i dag kommer direkte fra automatiserede mails. Et babybrand, der har sat et flow op med mails hver dag i tre år – fuldstændig automatiseret. Hvordan du bygger dine første flows. Vi gennemgår de vigtigste automations: Velkomst, onboarding, nurturing, genkøb og win-back. Lead scoring og timing. Hvordan du kan give point til leads baseret på deres handlinger – og hvorfor sælgere får markant bedre samtaler, når de ringer, mens kunden er varm. Fordele og faldgruber: Hvorfor det er bedre med en lille, engageret liste end en stor, død én. Hvorfor du bør skille dig af med kontakter, der aldrig åbner dine mails. Hvorfor lokkemidler som iPad-konkurrencer tiltrækker de forkerte kunder (med mindre, selvfølgelig at du sælger iPads...) Hvem er Camilla Dudzinski? Camilla stiftede Emailpro i 2018 og har siden hjulpet et bredt felt af virksomheder med at professionalisere deres e-mail marketing. Hun kombinerer solid teoretisk baggrund med mange års praktisk erfaring – og har opbygget et ry som en af landets stærkeste kapaciteter inden for automation. Hvorfor lytte? Hvis du leder efter en genvej til flere kunder og bedre fastholdelse – så er e-mail automation en oplagt vej at gå - især hvis du allerede har en salgafdeling, der kan samarbejde med marketing... Det kræver lidt opsætning i starten, men derefter arbejder systemet for dig: Leads bliver varmet op automatisk. Sælgerne får besked, når det er det rigtige tidspunkt at ringe. Kunderne bliver husket, når en aftale eller et abonnement udløber. Kort sagt: Du skaber et salgssystem, der aldrig holder fri :-)

    #120 Email-marketing - sælgerens nye bedste ven? Med Camilla Dudzinski, stifter af Emailpro
  4. 06/16/2025

    #119 Den Perfekte Sælger II + Linkedin-salg + Målsøger-grafen

    I denne episode dykker vi ned i tre essentielle temaer, som mange B2B-sælgere og -ledere kæmper med – og som ofte bliver pakket alt for pænt ind. Ikke her. Du får det lige ud af posen. 1. Hvorfor når så mange sælgere ikke deres mål? Mange virksomheder sætter mål, men glemmer at bryde dem ned til handling. Sælgeren får måske at vide, at de skal nå 4 mio. kr. i omsætning – men hvordan det skal ske, hvad der konkret forventes uge for uge, det bliver aldrig formuleret. Resultatet? Sælgeren famler rundt uden retning, og når ikke i mål. Du hører om tre virkelige cases fra danske B2B-virksomheder, hvor sælgerne – på papiret – havde fine profiler, men aldrig fik succes, fordi ledelsen ikke satte en tydelig retning. Og sælgerne heller ikke selv tog styring. 2. Du skal ikke lede efter en perfekt sælger – du skal bygge én Det handler ikke om at finde "den rigtige" sælger med det gyldne CV – det handler om at bygge en salgskultur, hvor det er tydeligt, hvad der skal gøres, hvornår, og hvorfor. Det gælder både for ledere og sælgere: Hvis du ikke har en klar plan for, hvilke indsatser der fører til dine salgsresultater, så halter det – og det bliver hurtigt dyrt. Du får en konkret gennemgang af "målsøgeren" – et enkelt, men effektivt Excel-ark, der omsætter dit salgsbudget til daglig handling. Det burde være obligatorisk i enhver salgsorganisation. 3. Mødebooking og moderne salgsadfærd i 2025 Mange sælgere har stadig en mental modstand mod mødebooking – enten fordi de forbinder det med gammeldags telefoncanvas, eller fordi de ikke bruger moderne værktøjer som LinkedIn ordentligt. Men i 2025 er undskyldningerne sluppet op. Du får en ærlig gennemgang af, hvad der faktisk virker i dag, og hvorfor langt de fleste sælgere ikke udnytter potentialet i sociale medier og digitalt forarbejde. Og så får du et par håndfaste råd til, hvordan du bliver mere effektiv og mindre "presset" i mødebookingen. Denne episode er både et wake-up call til ledere og en kærlig, men kontant opsang til dig, der er sælger. Det handler ikke om talent. Det handler om struktur, forventningsafstemning og viljen til at gøre arbejdet. 📥 Få fat i målsøger-grafen gratis her: Målsøger Graf Excel af Leon Birdi Lyt med og bliv klogere på, hvorfor det ofte ikke er produktet, prisen eller markedet, der er problemet – men den måde, vi arbejder på.

    #119 Den Perfekte Sælger II + Linkedin-salg + Målsøger-grafen
  5. 06/02/2025

    #118 Newbiz Toolbox 2025 - sådan gafler du nye kunder. Special guest: Leif Carlsen fra Social Selling Company.

    Hvordan tiltrækker du kunder i 2025? Ved at skabe værdi og relationer på Linkedin og via telefon? Det er præcis det, vi tager fat på i podcasten Newbiz Toolbox 2025, som jeg har lavet sammen med Leif Carlsen fra Social Selling Company. Vi gennemgår alle de vigtigt metoder og værktøjer som den moderne B2B sælger der er mødebookende, opsøgende og new-bizzende :-) Så glæd dig til 2 timer og 15 minutter med konkrete tips til at bruge din "Newbiz Toolbox 2025" effektivt. Her er nogle af de områder vi gennemgår i denne episode: ✅ Brug Sales Navigator klogt Sådan finder du de rigtige kontakter, følger deres indhold, og skaber dialog med dem på en professionel og værdiskabende måde – uden at spamme. ✅ Del indhold, der giver værdi – og ikke bare er salgsgas I stedet for at poste cases og resultater som kan virke for pushy, hvordan kan du så være værdiskabende og interresant at følge? Vi guider dig til at dele tips, guides og ideer. Eksempelvis: "3 enkle veje til at forbedre indeklimaet i kontorer uden store investeringer." Det er nmlig sådan at du viser din ekspertise og hjælpsomhed – uden at det lugter af salg. ✅ Brug AI som din assistent – men ikke som din stemme Lad AI hjælpe dig med research, udkast til indhold eller forslag til beskeder, men sørg altid for at tilpasse og gøre det til dit eget... Fint, men hvordan? De kan du også høre om. ✅ Kombiner telefon og LinkedIn – for at gøre mødebookingen lidt nemmere Hør bla. om: Ring til potentielle kunder, men vær klar til at acceptere et nej. Følg op med en LinkedIn-invitation og del relevant indhold – så du er til stede, når behovet opstår. ✅ Forstå, at beslutninger tager tid De fleste B2B-beslutninger tager ikke dage eller uger. De tager måneder, så vær tålmodig, men vedholdende, og sørg for at være en del af dialogen med værdifuldt indhold. ✅ Skab system og struktur Sådan laver du en fast plan for, hvornår du finder nye leads, sender beskeder, kommenterer på andres indhold og følger op. Konsistens skaber resultater over tid - du får en guide. Tak fordi du lytter - del gerne og send mig en mail med ønsker til fremtidige episoder. Læs mere om Sales Naviagator - og om SIICK modellen: https://www.socialsellingcompany.dk/5-trin-til-at-faa-succes-med-leadgenerering-via-sales-navigator/ Meget mere podcast, video og guides til salg på http://birdi.dk

    #118 Newbiz Toolbox 2025 - sådan gafler du nye kunder. Special guest: Leif Carlsen fra Social Selling Company.
  6. 05/02/2025

    #117 Sådan bruger du ChatGPT som sælger. Tre trin som du kan bruge fra om en time...

    Jeg har selv rystet på hovedet ad nye teknologier. Jeg er vokset op med forældre, der mente, at TV var skadeligt, og at en opvaskemaskine var noget, djævlen havde opfundet. I denne episode deler jeg en personlig fortælling om netop det – om hvordan vi som mennesker har det med at afvise det, vi ikke forstår. Ikke fordi vi er dumme, men fordi det føles fremmed. Og forstyrrende. Men tiden viser ofte noget andet: Det nye bliver hverdag. Og pludselig uundværligt. Det er nøjagtig den bevægelse, jeg ser ske lige nu med kunstig intelligens. Mange B2B-sælgere – måske også dig – har stadig et lidt skeptisk blik på AI. Måske virker det for teknisk. Måske virker det som noget, der hører hjemme i marketing eller udviklingsafdelingen. Men det er en fejl. For AI – og især værktøjer som ChatGPT – kan gøre dit arbejde nemmere, skarpere og mere effektivt. Ikke ved at erstatte dig. Men ved at assistere dig. Det her er ikke en salgstale for teknologi. Det er en opfordring til nysgerrighed. Til at tage de første skridt og opleve, hvor stor forskel små ændringer kan gøre i hverdagen. I episoden taler jeg om tre grundtemaer: 1. Hvorfor vi modarbejder det nye Vi starter med modstanden. Den refleks, vi har, når nogen foreslår en ny måde at gøre tingene på. Jeg kender den. Du kender den. Men jeg stiller spørgsmålet: Hvad koster det egentlig dig – som sælger – at holde fast i gamle vaner? Er du ved at blive overhalet af dem, der tør eksperimentere? Vi har alle vores "opvaskemaskiner" – ting vi først griner ad, og senere ikke kan leve uden. Måske er AI en af dem. 2. Hvorfor AI ikke er farligt – men faktisk er din nye makker Dernæst taler jeg om det potentiale, AI rummer for dig, der arbejder med salg. Ikke som en teknisk superbruger, men som en helt almindelig sælger, der bruger din tid på mødeforberedelse, kundekontakt, opfølgning og præsentationer. Jeg argumenterer for, at AI ikke stjæler din rolle. Den forstærker den. Den fjerner de tunge opgaver. Den gør dig hurtigere, skarpere og mere relevant. Men kun hvis du bruger den rigtigt. Og det kræver, at du lærer det basale. Jeg fortæller, hvorfor AI er som en god assistent: Den skriver ikke for dig – den hjælper dig med at skrive hurtigere. Den tænker ikke for dig – men den får dig til at tænke bedre. Den overtager ikke dine møder – men den gør dig mere velforberedt, mere klar i spyttet, og mere præcis i din kommunikation. AI kan hjælpe dig med at: Finde de rigtige formuleringer i en e-mail Strukturere dine tanker før et kundemøde Finde vinkler og budskaber, der rammer plet Skræddersy dine præsentationer til målgruppen Skrive opfølgninger, tilbud og opslag – hurtigere og bedre Du får ikke et nyt job med AI. Du bliver bedre til det, du allerede gør. 3. Hvordan du kommer i gang – uden teknik, uden bøvl Til sidst viser jeg vejen frem. Helt lavpraktisk. Hvad skal du gøre, hvis du vil i gang i dag? Det kræver ikke abonnement, it-afdeling eller konsulenter. Det kræver bare, at du: Opretter en gratis konto på chat.openai.com Skriver en kort introduktion om dig selv, din virksomhed og dine kunder (det kaldes "priming" – og det gør hele forskellen) Begynder at stille spørgsmål. Ikke perfekte spørgsmål. Bare spørgsmål. Jeg forklarer også, hvad en "prompt" er – og hvorfor det er den vigtigste sætning, du kommer til at skrive i din arbejdsdag. Jeg viser, hvordan du kan bede AI om at hjælpe dig med alt fra at skrive en mail, til at finde på fem gode spørgsmål til et møde. Jeg viser, hvordan du kan få AI til at agere som en kunde, så du kan træne din samtaleteknik. Jeg tror på, at fremtidens vindere ikke er dem, der er hurtigst til at lære AI. Det er dem, der er hurtigst til at bruge det, helt lavpraktisk. I det små. I dagligdagen. Uden at gøre det til raketvidenskab. Hvem er episoden til? Den er til dig, der arbejder med B2B-salg. Uanset om du sælger rådgivning, IT, hardware eller løsninger, der kræver flere møder og lange beslutningsprocesser. Episoden er til dig, der ikke føler dig teknisk, men som godt kan lide at sælge – og gerne vil gøre det endnu bedre. Hvis du har tænkt: "Det virker ikke for min branche" "Jeg har ikke tid til at sætte mig ind i AI" "Mine kunder vil alligevel bare tale med mennesker" … så er det her episoden, der (forhåbentlig) får dig til at stoppe op og spørge: Hvad nu hvis det faktisk er mig, der skal ændre mig en lille smule – for at blive meget mere værdifuld for mine kunder? Jeg lover dig: Det behøver ikke være stort. Det behøver bare at starte. Tak fordi du lytter med Jeg håber, episoden giver dig mod på at tage det første skridt. Ikke fordi du skal bruge AI. Men fordi du kan. Og fordi du måske opdager, at det giver dig en fordel, som er svær at undvære, når først du har prøvet den. Hvis du får noget ud af episoden, så del den med en kollega. Og send mig gerne en besked på LinkedIn og fortæl, hvad du har testet af – og hvad du gerne vil lære mere om. Vi skal ikke være teknikere. Vi skal bare være nysgerrige nok til at spørge: "Hvordan kan det her hjælpe mig med at blive bedre til det, jeg allerede gør?" God fornøjelse. Link: Her er linket til Leon Birdi's egen G...

  7. 04/08/2025

    #116 Lær at forstå din kunde bedre med gidselforhandler Michael Sjøberg

    Forstå din kunde bedre – med kropssprog og empati Hvordan aflæser du en kundes reaktion – og hvordan bruger du det til at skabe bedre relationer og mere effektive salgsmøder? I denne episode taler jeg med Michael Sjøberg, gidselforhandler og specialist i krisekommunikation og cybersikkerhed. Vi dykker ned i, hvordan viden om kropssprog, empati og menneskelig adfærd kan styrke din rolle som B2B-sælger. Michael deler konkrete indsigter fra sit arbejde med forhandlinger i livsfarlige situationer – og hvordan de samme principper kan bruges i det daglige salg. Episoden er opdelt i tre dele: 1. Teorien bag kropssprog og adfærd Vi starter med at forstå den menneskelige hjerne – reptilhjernen, pattedyret og den rationelle del – og hvad det betyder for kundens reaktioner under møder og samtaler. 2. Det visuelle sprog Hvordan aflæser du mikroadfærd og ubevidste signaler hos kunden under et fysisk møde? Vi taler om blikke, kropsholdning, og hvordan du selv sender signaler, du måske ikke er bevidst om. 3. Det auditive og skriftlige kropssprog Michael forklarer, hvordan du også i telefon- og mailsamtaler kan opfange kundens følelsesmæssige tilstand – og hvordan empati og lydhørhed kan gøre en kæmpe forskel i B2B-salget. Vi kommer også ind på: Hvordan relationer og tryghed er fundamentet i ethvert salg Hvordan du som sælger bliver bedre til at mærke kunden Hvorfor følelser og empati ikke er bløde værdier – men hård valuta i salget Så glæd dig til mere end en times spændende snak hvor du får indsigt og konkrete eksempler på, hvordan du aflæser din kunde bedre :-)

  8. 03/03/2025

    #115 Seks måder at øge indtjeningen på - uden at skaffe nye kunder.

    Sælg For Helvede er tilbage – denne gang med fokus på seks effektive metoder til at øge omsætningen hos dine eksisterende kunder! For nylig modtog jeg et opkald fra en ung sælger, der netop har taget springet som selvstændig. Vi drøftede, hvordan han bedst kunne optimere sit opsøgende salg og komme godt fra start. Midt i samtalen stillede han et spørgsmål, der ramte mig lige i solar plexus: "Kommer der egentlig flere episoder af Sælg For Helvede?" Det mindede mig om min søn, David Birdis, konstante opfordring: "Far, du bør udkomme en gang om ugen." Og ja, der har været ferier, travlhed og engagement i det nye projekt med PodRadio, men nu er SFH-podcasten tilbage med fornyet energi! I denne episode dykker vi ned i seks konkrete strategier til at øge omsætningen hos dine eksisterende kunder. Disse metoder er enkle, effektive og gennemtestede – og de kan gøre en markant forskel for din bundlinje: 1️⃣ Sælg dyrere – Opgrader kunden til en bedre løsning.​ Eksempel: Hvis en kunde overvejer at købe en standardprinter, kan du præsentere en model med flere funktioner og højere ydeevne, der bedre matcher deres behov.​ 2️⃣ Sælg flere enheder – Øg antallet af solgte enheder. Eksempel: Hvis en kunde køber ét access point til deres netværk, kan du foreslå at tilføje et ekstra for at sikre bedre dækning og stabilitet.​ 3️⃣ Øg volumen – Sælg større mængder.​ Eksempel: Hvis en kunde normalt bestiller to tons af en vare, kan du tilbyde en fordelagtig pris ved køb af tre tons, hvilket både gavner kunden og øger din omsætning.​ 4️⃣ Hæv prisen – Justér prisen en smule uden at miste kunder.​ Eksempel: En prisstigning på 1-2% kan ofte implementeres uden, at kunderne bemærker det, især hvis den opfattede værdi af produktet eller servicen er høj.​ 5️⃣ Gensælg – Fokuser på tilbagevendende salg og tilbehør.​birdi.dk Eksempel: Efter at have solgt en rendegraver, kan du følge op med tilbud om passende tilbehør eller serviceaftaler, der forlænger maskinens levetid.​ 6️⃣ Dybdesælg – Sælg til flere beslutningstagere inden for samme organisation. Eksempel: Hvis du har solgt et produkt til en afdeling, kan du identificere andre afdelinger i samme virksomhed, der kunne drage fordel af lignende løsninger.​ Disse strategier er ikke kun teoretiske; de er praktiske værktøjer, der kan implementeres i din daglige salgspraksis. Ved at fokusere på dine eksisterende kunder og forstå deres behov dybere, kan du skabe merværdi for dem og samtidig styrke din egen forretning.​ Lyt med og få inspiration til, hvordan du kan integrere disse metoder i din egen salgsstrategi. #Salg #B2B #SælgForHelvede #Mersalg #Salgsstrategi #Kundefastholdelse #Podcast

About

Få succes som sælger. Masser af gratis viden om mødebooking, tilbud, indvendinger og meget mere. Jeg er en af Danmarks mest erfarne og motiverende konsulenter. Lyt til mine konkrete tips - og få ideer til at booste dit salg med det samme. Her er ingen sludder - kun 100% brugbare råd som rent faktisk virker. Du kan bla. høre om følgende emner: Telefoncanvas (mødebooking) Tilbud og opfølgning Behovsafdækning Spørgeteknik Salgsmøder Salgsledelse Mersalg Gensalg At lukke ordren uden tilbud Klagehåndtering Social Selling Lead-optimering Få succes som sælger med mit online salgskursus på http://salesbooster.dk Vi booster salget i virksomheder via salgskurser, foredrag om salg og løbende rådgivning om salg.

You Might Also Like