Sidley's Sofa

Nicoline Sidley

Sidley’s Sofa er en podcast om at være menneske. Et sted for de samtaler, vi ikke altid når at have i hverdagen. Om de historier, vi fortæller om os selv. Om relationer, identitet, kroppen, livet, længslerne, valgene – og alt det, der følger med, når man er et menneske blandt andre mennesker. Her leder vi ikke efter ét rigtigt svar. Vi undersøger, hvad der sker, når vi bliver nysgerrige på det, vi tager for givet, ser fra flere perspektiver og tør stille nye spørgsmål. For der findes sjældent kun én måde at forstå os selv, hinanden eller livet på. Jeg hedder Nicoline Sidley, og i hver episode inviterer jeg dig med ind i sofaen til en samtale, en refleksion og et spørgsmål, du kan tage med dig videre. Måske finder vi ikke et svar. Men måske finder vi et spørgsmål, der er værd at tage med videre. Velkommen i Sidley’s Sofa.

  1. 14 авг.

    Du er mere end din historie.

    Du er mere end din historie Hvilke historier om dig selv har du fortalt så længe, at du er begyndt at tage dem for sandheden? Efter en lang pause åbner døren igen til Sidley’s Sofa. Jeg har brugt pausen på at gentænke, hvad jeg egentlig ønsker med podcasten, og jeg er landet et sted, der føles meget mere som mig: Sidley’s Sofa skal være et sted for samtaler om at være menneske. Et sted, hvor vi ikke nødvendigvis leder efter de rigtige svar, men øver os i at stille bedre spørgsmål. I denne episode tager vi fat på et af dem: Hvor meget af det, du tror om dig selv, er egentlig sandt – og hvor meget er en historie, du har fortalt så længe, at du er holdt op med at stille spørgsmål ved den? Jeg fortæller om en historie, jeg selv bar med mig fra barndommen. Fordi jeg havde svært ved at læse og stave, begyndte jeg at fortælle mig selv, at jeg ikke var særlig klog. En fortælling, der fulgte mig langt ind i voksenlivet – selv når virkeligheden faktisk viste mig noget andet. Vi taler om, hvordan vores historier bliver til, hvordan de kan forme vores valg, og hvad der kan ske, når vi begynder at møde dem med nysgerrighed. Tag spørgsmålet med dig: Hvilken historie om dig selv har du taget for givet så længe, at du næsten er holdt op med at stille spørgsmål ved den? Og læg mærke til, om der findes bare ét øjeblik, hvor historien ikke helt passer. Samtalen fortsætter i Sidley’s Sofa Community Communityet er gratis, og du er velkommen til at tage plads i sofaen. Her kan vi fortsætte samtalerne fra podcasten, dele vores egne perspektiver og være nysgerrige sammen. Jo mere vi hver især byder ind, desto mere levende og værdifuldt bliver rummet. Tag plads i Sidley’s Sofa Community

    Du er mere end din historie.

Об этом подкасте