Tænk På...

Fisker & Franne

Tænk på... En podcast af Kathrine Fisker & Francisca Garsing. Vi lyttes ved hver evig eneste fredag, hvor vi tager en casual snak, om alt det vi tænker på - fra venskaber og kærlighed til guilty pleasures og alenetid. Indtil næste episode, kan I følge med på vores sociale medier: @taenkpaapodcast @franciscagarsing @kathrine_fisker

  1. 1d ago

    130. Franne fylder 25 år: har hun også en kvartvejskrise?

    I morgen fylder Franne 25 år…🥹🎈 Måske kan I huske, da Fisker fyldte 25. En alder, der satte gang i en masse tanker om karriere, bolig, børn og følelsen af, om man nu var "langt nok" i livet i forhold til det, man engang havde forestillet sig. Det endte med lidt af en kvartvejskrise. Halvandet år senere følger vi op på den episode. Var kvartvejskrisen egentlig bare et øjebliksbillede, og hvordan ser Fisker på den i dag? Samtidig snakker vi om Frannes forhold til at fylde 25. Har hun de samme tanker og bekymringer? Det viser sig faktisk, at selvom vi drømmer om mange af de samme ting, forholder vi os ret forskelligt til dem. Hvor Fisker følte, at mange af de store ting i livet allerede burde være faldet på plads - eller i det mindste være på vej - virker Franne, lidt overraskende når man kender hende, ikke specielt bekymret for, hvordan “Villa, Volvo og Vovse” en dag kommer til at ske. Og hvorfor mon? Er hun bare naiv? Det prøver vi at finde ud af… Fiskers bekymring handler mest om at have så meget som muligt på plads, inden den dag hun gerne vil have børn. Frannes bekymring handler mere om at forberede sig på kaos - og lære at give slip på kontrollen. 
 Det udvikler sig til en snak om børn, livsplaner og forventninger til voksenlivet - og om hvorfor præcis den samme milepæl kan føles så forskellig, selv når man minder så meget om hinanden. Måske handler det i virkeligheden ikke om at være 25, men om den måde, vi hver især møder fremtiden på 💙 
* Indeholder reklame* Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

  2. Jul 17

    128. Fiskers ADHD

    I denne episode fortæller Fisker sin ADHD-historie. En historie, der starter længe før diagnosen. Om angst, OCD og mange år, hvor symptomerne blev behandlet, uden at man egentlig fandt roden til det hele. Vi snakker også om, hvorfor ADHD'en måske var så godt skjult, at det næsten var svært for Fisker selv at tro på, at dét kunne være forklaringen. Om frygten for at tage noget fra andre ved overhovedet at sætte sig selv i den kategori, samtidig med at hun inderst inde godt vidste, at der var noget, hun kæmpede med. For hvordan hænger det sammen, når man udadtil trives både socialt og fagligt, virker organiseret, pligtopfyldende og har styr på det hele, men indeni føler, at det hele falder fra hinanden, hvis ikke man gør alting perfekt? Vi snakker om, hvordan det at kende sine egne styrker og svagheder nogle gange kan blive ens største benspænd. Når det føles nemmere at undgå det, man ikke er god til, end at risikere at fejle. Hvordan konflikter og følelser kan hænge fast meget længere, end man ønsker, og om hvordan forandringer og kontroltab kan føles så overvældende, at det er, som om hele korthuset vælter. For når ens identitet er bygget op omkring de ting, man ved, man er god til, kan et enkelt kontroltab sætte gang i tvivlen på det hele - og på den version af sig selv, man altid har kendt. 
Om at være 25 år og pludselig kunne se sit liv i et helt nyt lys. Ikke fordi man bliver en ny person, men fordi så mange oplevelser og følelser for første gang giver mening. Måske er det netop det, diagnosen har givet: Ikke en ny identitet, men en forklaring på en masse ting, der længe har været svære at forstå. indeholder reklame Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

About

Tænk på... En podcast af Kathrine Fisker & Francisca Garsing. Vi lyttes ved hver evig eneste fredag, hvor vi tager en casual snak, om alt det vi tænker på - fra venskaber og kærlighed til guilty pleasures og alenetid. Indtil næste episode, kan I følge med på vores sociale medier: @taenkpaapodcast @franciscagarsing @kathrine_fisker

You Might Also Like