13 episodes

Podcasten, som er produceret af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, dykker ned i ungdomslivet. I sæson 1 - 10 tendenser i ungdomslivet - tager vi livtag med brændende aktuelle forandringstendenser i ungdomslivet anno 2020. I sæson 2 - Den Gode Overgang - kigger vi nærmere på unge, der flytter hjemmefra.

Ungdomsforskning Center for Ungdomsforskning

    • Science

Podcasten, som er produceret af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, dykker ned i ungdomslivet. I sæson 1 - 10 tendenser i ungdomslivet - tager vi livtag med brændende aktuelle forandringstendenser i ungdomslivet anno 2020. I sæson 2 - Den Gode Overgang - kigger vi nærmere på unge, der flytter hjemmefra.

    Den Gode Overgang 3:3 - Unge, der bliver på landet

    Den Gode Overgang 3:3 - Unge, der bliver på landet

    Ungdomsliv og byliv er nært forbundet til hinanden. De fleste unge, der flytter hjemmefra, rykker til en af de større byer. Men nogle unge foretrækker at blive boende på landet, hvis det er der, de er vokset op. Men hvordan ser et ungdomsliv på landet ud, når man lige er flyttet hjemmefra? I dette program skal vi møde Nicolai på 21 år, der har købt hus i en lille by i Sønderjylland, få hundrede meter fra sine forældre. I programmet gør Nicolai os klogere på livet som udeboende på landet. 

    Podcastserien 'Den Gode Overgang' er en del af forskningsprojektet af samme navn, som er et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Nordea-fonden.
    Vært: Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning, AAU.
    Ekspert: Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, AAU.

    • 19 min
    Den Gode Overgang 1:3 - Farvel til mor og far

    Den Gode Overgang 1:3 - Farvel til mor og far

    Engang betød det at flytte hjemmefra, at den unge skulle ud og klare sig selv. Sådan er det ikke længere. Mange forældre er dybt involveret i deres børns liv, efter de er flyttet hjemmefra. Alligevel kan det være stort og overvældende for både den unge og forældrene, når den unge flytter. I dette program skal vi møde Casper på 48 år og Katrine på 20 år, der fortæller om deres store og små følelser i forbindelse med, at Katrine flytter hjemmefra. 

    Podcastserien 'Den Gode Overgang' er en del af forskningsprojektet af samme navn, som er et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Nordea-fonden.
    Vært: Rikke Ørngreen, Forskningscenter for Video, AAU
    Ekspert: Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning, AAU

    • 26 min
    Den Gode Overgang 2:3 - Helt alene i en ny by

    Den Gode Overgang 2:3 - Helt alene i en ny by

    Det er ikke usædvanligt, at unge oplever ensomhed, når de flytter hjemmefra. Familie og venner bor måske langt væk, og den unge skal ofte bygge et helt nyt liv op. Som regel går ensomheden over, men for nogle unge bider den sig fast. De kæmper med at fylde noget i hverdagen, som kan føles rungende tom. I dette program skal vi møde Sigrid på 26 år, der for nogle år siden flyttede fra Silkeborg til Aalborg. I programmet fortæller hun om sine lange perioder af ensomhed. 

    Podcastserien 'Den Gode Overgang' er en del af forskningsprojektet af samme navn, som er et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning og Forskningscenter for Video ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Nordea-fonden.
    Vært: Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, AAU.
    Ekspert: Rikke Ørngreen, Forskningscenter for Video, AAU.

    • 21 min
    10 tendenser i ungdomslivet 10:10 - Unges skaberkraft og kulturudvikling

    10 tendenser i ungdomslivet 10:10 - Unges skaberkraft og kulturudvikling

    Vi ser i disse år unge, som aktivt fravælger uddannelsessystemet. De vil noget andet med deres liv. I dette program taler vi om unge, der mødes i makerspaces, byhaver, musikstudier og i værksteder omkring billedkunst, scenekunst og litteratur. Hvad foregår der på de her alternative arenaer? Vi undersøger, hvad de unge får der, som de tilsyneladende ikke kan få i uddannelsessystemet. Hvad får de ud af at skabe et værk, opfinde en dingenot eller arrangere en festival sammen med andre unge? 
    Vært: Niels Ulrik Sørensen, lektor og souschef ved Center for Ungdomsforskning Gæster:  Marianne Ping Huang, lektor og ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, AU og Anne Mette W. Nielsen, lektor, Ph.d.  Center for Ungdomsforskning, AAU

    • 59 min
    10 tendenser i ungdomslivet 9:10 - Køn og seksualitet – nyt og traditionelt på samme tid?

    10 tendenser i ungdomslivet 9:10 - Køn og seksualitet – nyt og traditionelt på samme tid?

    Ciskønnet. Non-binær. Polyamorøs. Queer. Debatten om køn og seksualitet gløder. Samtidig identificerer de fleste unge sig som heteroseksuelle og som mænd og kvinder. Dette program handler om unges køn og seksualitet som noget flydende og mangfoldigt, men også som noget genkendeligt og traditionelt. Vi undersøger, hvad der nyt, og hvad der er gammelt, og hvilke muligheder og risici det skaber for unge.
    Vært: Mette Lykke Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning, AAU Gæster:  Niels Ulrik Sørensen, lektor og souschef ved Center for Ungdomsforskning, AAU og Christian Graugaard, professor ved Sexologisk Forskningscenter, AAU

    • 49 min
    10 tendenser i ungdomslivet 8:10 - Hvordan bliver unge i dag voksne?

    10 tendenser i ungdomslivet 8:10 - Hvordan bliver unge i dag voksne?

    Nogle unge i dag er økonomisk afhængige af deres forældre langt op i tyverne, mens andre starter egen virksomhed i teenageårene. Så hvad ved vi om unges veje ind i voksenlivet? Dette program handler om nogle af de forskelle, ligheder og mønstre, der gør sig gældende i unges måder at blive voksne. Vi undersøger hvad fænomener som ændrede relationer, ny teknologi og corona betyder for unges overgange til voksenlivet i dag. 
     
    Vært: Niels Ulrik Sørensen, lektor og souschef på Center for ungdomsforskning. 
    Gæster: Noemi Katznelson, professor og leder ved Center for ungdomsforskning og Mette Lykke Nielsen, lektor på Center for ungdomsforskning. 
     

    • 55 min

Top Podcasts In Science

You Might Also Like