Vi Er Data

LOUD
  • 0,0 (0)
  • TECNOLOGIA
  • BIMESTRAL

Et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os. Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

  1. Teaser: Velkommen til TEKNOSFÆREN

    12/07/2021

    Teaser: Velkommen til TEKNOSFÆREN

    ENIGMA præsenterer TEKNOSFÆREN. Savner du Vi Er Data? Og savner du generelt en podcast, der taler om menneskets sameksistens med teknologien? Og har du brug for at fylde dine øregange ud med god lyd imens Vi Er Data holder pause? Så synes vi, at du skal gå ind og abonnerer på ENIGMAs nye podcast-serie TEKNOSFÆREN. Teknosfæren er alt det, som mennesket har skabt på jorden. Hver en genstand, fænomen og teknologi, vi har opfundet, tilføjer til bunken af ting i teknosfæren. Men selvom vi har skabt teknosfæren, kan det føles som om, vi mister kontrollen med den. For vores verden er fyldt med elektronik, mekanik og maskiner. Nogle gange er de irriterende og påtrængende, andre gang usynlige og næsten magiske; nogle gange begrænser de os, andre gange frisætter de os. I ‘Teknosfæren’ kommer forholdet mellem mennesker og opfindelser på prøve, når sæsonens vært undersøger, hvordan teknologi påvirker netop deres hjørne af verden. Gennem fem samtaler udforsker værten om teknologien er en allieret eller en modstander til den kamp, værten udkæmper i hverdagen. Om teknologien kan hjælpe os med at forbedre miljøet, vores sundhed og meget andet. Eller om teknosfæren helt har taget magten fra os. Over fem sæsoner kommer nye hjørner af teknosfæren under lup, når værterne undersøger der, hvor menneskelivet interagerer med teknologien. Hver sæson har en ny vært. I første sæson undersøger Gittemarie Johansen, som på Youtube og Instagram går under navnet Gittemary, hvordan teknosfæren påvirker alt det udenom tingene, miljøet og klimaet. Du kan allerede høre første afsnit og abonnerer på serien her (eller hvorend du finder dine podcasts): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/teknosf%C3%A6ren/id1575530262

    2min

  2. 02/05/2021

    #48 Sexistisk Google translate, AI der spotter Cyber Grooming - og vi ses igen til januar

    Vi Er Data holder pause efter denne episode og er tilbage til januar 2022 Siden Vi Er Data gik i luften d. 4. april 2020, har vi i programmet undersøgt og talt om en masse emner inden for digital teknologi, og hvordan den påvirker os mennesker og vores samfund på både positive og negative måder. Vi har blandt andet været rundt om følelser i kunstig intelligens, deep fakes, præventions-algoritmer, anti-overvågnings-makeup og digitale spøgelser - for bare at nævne nogle få af emnerne. Men bare fordi at jeg har siddet her i studiet og talt om et emne med kloge mennesker, betyder det jo ikke at så er vi færdige med det. Verden står ikke stille og der sker udvikling på alle de områder, vi dækker. Sidst vi lavede en opsamling i Vi Er Data var ved episode nr. 25, så nu er vi næsten dobbelt så langt, og nu er der simpelthen nogle emner vi bliver nødt til at følge op på. Og giver dig måske også muligheden for at catche op på et par episoder du ikke fik hørt. En anden grund til en opsamling, er det faktum at denne Vi Er Data-episode bliver den sidste i 2021. Jeg skal nemlig på barsel frem til januar 2022, så det bliver en stille sommer og efterår herfra, men jeg håber at vi lyttes ved i det nye år. Første historie i dag vi skal samle op på, handler om sexistiske stereotyper i Google Translate, og det grundlæggende spørgsmål, som jeg bliver ved med at stille mig selv, er: Hvorfor det er så svært at fikse, det her problem med bias i algoritmer eller kunstig intelligens - feks i forhold til køn? Det spørgsmål stiller jeg også Edin Ikanovic i dagens program. Så skal vi også tage snakken op igen om digitale krænkelser, og hvordan vi undgår dem vel at mærke. Mængden af digitale krænkelser er steget under Corona, men nu er nogle forskere i gang med at udvikle et værktøj, som kan advare hvis børn udsættes for det der kaldes cyber grooming. Jeg skal tale med udvikleren bag, Professor Patrick Bours. Og så skal vi også lige runde den kontroversielle teknologi ansigtsgenkendelse og hvordan den har været brugt af det amerikanske politi under stormen på kongressen. Der har jeg heldigvis Anton Gade-Nielsen til at komme med en update. LINK til hvordan du kan finde ud af om dit ansigt er "blevet stjålet": https://www.nytimes.com/2021/01/31/technology/facial-recognition-photo-tool.html

    56min

  3. 25/04/2021

    #47 En AI, du kan spejle dig i

    Emotion AI handler om at aflæse og efterligne menneskelig følelsesmæssig intelligens. Det kan bruges énvejs - altså kunstig intelligens der aflæser vores følelser. Og det er noget som reklamebranchen er meget interesseret i. Det betyder at man kan måle en modtagers følelsesmæssige reaktion på en reklame eller et produkt, inden det lanceres. Men den virkelig udfordrende del af Emotion AI kommer når kommunikationen skal gå begge veje - mellem menneske og maskine. Kunstig Intelligens trænes i at efterligne hvordan vi mennesker udtrykker os og lytter til hinanden. Altså ikke kun hvad vi siger, men nogle af de mest komplekse mekanismer i vores kommunikation, blandt andet hvordan vi følelsesmæssigt spejler hinanden. Den her teknologi er på vej mod at blive virkelig overbevisende. Så hvad er mulighederne for at benytte den meningsfuldt, og hvilke bekymringer følger med omkring hvad den kan føre til? Kan det være kærlighed, venskab eller en modgift mod ensomhed? Jeg skal tale med Thomas Nørmark, som er ekspert i kunstig intelligens og arbejder med det han kalder ‘Digital Humans’ - det er fotorealistiske digitale personer, som man kan tale med næsten som man taler med kød og blod mennesker, fordi de blandt andet er trænet i aflæsning og spejling af følelser. Vi skal også rundt om en bog jeg har læst: Klara og Solen af Kazuo Ishiguro. Om en KV - en kunstig intelligens ven - og verden set gennem hendes øjne. Hun reflekterer den menneskelige natur og fungerer som et spejl på det samfund, hun lærer af. Jeg skal tale med Redaktionschef i Gyldendals Bogklubber og vært på Gyldendals eget bogprogram ‘Ugens Bog’, Kristoffer Zøllner, som netop har læst Klara og Solen og talt om den i programmet. Og til sidst skal jeg tale med Thomas Bjørnsted fra Aarhus Universitet som har specialiseret sig i Emotional Data - nye metoder til digitalt at kunne måle og registrere følelser og affekt.

    55min

  4. 18/04/2021

    #46 De digitale minder banker på

    Det var Google der opdagede at vi kun meget sjældent kigger tilbage i vores billedarkiver og derfor indførte mindefunktionen i deres fotoarkiv, der udvælger gamle billeder, som de tænker vi bliver glade for at se igen og dermed nok håber, at vi bruger lidt mere tid med deres tjeneste. Ikke bare sociale medier, men også fotoapps er nu spækket med kunstig intelligens, ansigtsgenkendelse og forudsigelser. Mange af os har tusindvis af billeder på telefonen og i skyen, og de fleste af dem er sikkert dejlige minder, som får os til at trække på smilebåndet når de dukker op. Eller - vende øjne over hvor åndssvag man så ud eller hvor kæk man egentlig var på sociale medier. Men sådan er det ikke for alle. Hvis man har oplevet alvorlige brud eller tragedier i sit liv, kan digitale minder være smertefulde og det kan føles som om algoritmerne ligefrem forfølger én med de minder man mindst ønsker at genopleve. Jeg skal i dette program tale med Didde Elnif som forsker i digital kultur og som selv har skabt et kronologisk katalog af minder gennem en instagram konto hvor hun tager et billede hver dag. Hun kan også fortælle om hvilken betydning digitale minder har i vores liv. Og så skal jeg tale med Birgitte Horsten, som er direktør for Forældre & Sorg - tidligere Landsforeningen Spædbarnsdød, om hvordan man som sørgende forældre kan opleve ufrivilligt at blive mindet om sin sorg gennem digitale tjenester.

    54min

  5. 11/04/2021

    #45 Kan AI spotte selvmordstruede?

    Forestil dig at du føler dig lidt sløj, men i stedet for at ringe til lægen, tager du telefonen frem og spørger DEN, om du fejler noget. Og ved at analysere din stemme, dit tonefald og andre karakteristika, kan en sundheds app på et øjeblik fortælle, hvad der er galt. Det er selvfølgelig et tænkt scenarie, men ikke desto mindre er der en del sandhed i det. For din stemme og din måde at tale på, kan være med til at afsløre hvad du fejler, og det har læger faktisk benyttet sig af i mange år. Vores stemmer rummer en masse nuancer, som ændrer sig i forbindelse med en lang række sygdomme, og kunstig intelligens kan hjælpe med at lytte efter mønstre i stemmeføring, toneleje, talehastighed og ordvalg som kan være tegn på sygdomme. Det programmet primært handler om i dag, er starten på et nyt samarbejde her i Danmark. Det skal undersøge, om det er muligt at udvikle et system, der ved hjælp af kunstig intelligens’ analyse af stemme og samtale, kan hjælpe fagpersonalet med at vurdere om en borger, der ringer til akuttelefonen, er selvmordstruet. Jeg skal tale med Lars Maaløe fra AI virksomheden Corti som står bag pilotprojektet sammen med Michael Eriksen Benros, som er professor og forskningsleder for biologisk og præcisionspsykiatri på Psykiatrisk Center København ved Københavns universitets hospital. Og så skal jeg tale med Nicklas Larsen fra Institut for Fremtidsforskning, som kan fortælle om hvilken betydning kunstig intelligens kommer til at have inden for sundhed - specielt i forbindelse med analyse af stemmen.

    55min

  6. 04/04/2021

    #44 Deepfakes på LinkedIn

    Du har sikkert set nogle af de her videoer, som til forveksling ligner optagelser af virkeligheden - som feks Tom Cruise der gøgler rundt på TikTok og Mette Frederiksen der er træt af at lave insta-videoer i Tæt på Sandheden på DR. Deepfake er et udtryk for en teknologi som ved hjælp af kunstig intelligens kan lave utroligt realistiske falske eller syntetiske videoer, billeder, stemmer eller tekst. Det kræver ikke længere kæmpe store og dyre computere at lave deep fakes og teknologien er stort set tilgængelig for alle med en computer. Men hvordan bliver deep fakes så brugt? 96% af alle deep fakes er fortsat ufrivillig brug af personer - og her taler vi mest kendte kvinders - ansigter indsat i porno-billeder og video. Det er værd at huske på og naturligvis et kæmpe problem. Så er der selvfølgelig alle de satiriske videoer, som deles flittigt og uden at der stilles større spørgsmålstegn ved om det egentlig er i orden at bruge andres digitale klon som hånddukke - når bare det er for sjov. Men brugen af deepfakes breder sig til flere og flere områder. Som feks. til Linkedin, som jeg skal tale med Magnus Boye om i dag. Jeg skal også tale med Sune Holm Thøgersen, direktør for Insight & Strategy på Advice, som har været virtuelt til techfestivalen South By SouthWest, hvor der blev talt meget om Den Syntetiske Virkelighed - og hvad det indebærer. Og så skal vi lige have et lille tilbageblik til et interview jeg lavede med CEO for Synthesia Victor Riparbelli om hvordan de bruger deep fake til at få David Beckham til at tale 9 sprog - tilbage i august. LINKS: Vi Er Data om Deepfakes: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vi-er-data/id1506905957?i=1000488145838 ALL CAPS om Deepfakes: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/all-caps/id1506765868?i=1000511670303 The Future Today Institute's 14th Annual Tech Trends Report: https://futuretodayinstitute.com/trends/ Sune Holm Thøgersens 7 takeaways SXSW 2021: https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Empati-ansvar-og-eftertaenksomhed

    56min

  7. 28/03/2021

    #43 Digitale detektiver for menneskerettigheder

    Omkring en måned efter, at militæret overtog kontrollen med et kup i Myanmar den første februar i år, begyndte de at slå demonstranter ihjel. Enkelte modige aktivister forsøgte at dokumentere drabene og volden ved feks at streame live på Facebook, så verden kunne se med. Og alle disse optagelser er af Amnesty International blevet samlet og verificeret, og giver tilsammen et overblik over alvoren af situationen i Myanmar. Muligheden for at bruge digitalt materiale som videoer delt på sociale medier og satellitbilleder, sammen med en række nye teknologier til analyse - er blevet essentielt for deres arbejde med at støtte aktivister ved at råbe verdenssamfundet op og levere dokumentation. Facebook er meget populær i Myanmar og faktisk én af de primære kommunikationsplatforme. Facebook er dog nu - sammen med Instagram og Whatsapp - blevet blokeret af myndighederne, men tidligere har aktivisterne kunne streame og dele overgrebene her. Men at potentielle beviser på den måde ligger på kommercielt drevne sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube skaber samtidig bekymring. For hvad bliver liggende og hvad forsvinder? Og er sociale medier overhovedet et fristed og et talerør for de undertrykte, som vi talte om under det arabiske forår? Jeg skal tale med Sam Dubberley som er leder af Amnestys Crisis Evidence Lab, som er baseret i Berlin, om deres arbejde som digitale detektiver i kampen for menneskerettigheder. Og så skal jeg tale med Andrea Horcasitas fra Mexico City, som er studerende og frivillig hos Amnesty, hvilket vil sige at hun bruger sin fritid på at gennemse ofte voldsomt digitalt materiale og verificere overgreb. Og til sidst skal jeg tale med Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder om hvordan de sociale medier både er medspillere og modspillere for aktivister og menneskerettighedsorganisationer. Lær mere om Amnestys Digital Verification Corps her: https://advocacyassembly.org/en/partners/amnesty/ Tidslinje med videoer af optøjerne på Capitol Hill i Wahington i USA 6. januar 2021: https://projects.propublica.org/parler-capitol-videos/?id=oQm2x1wR5pPm

    57min

  8. 21/03/2021

    #42 430 mio kr for en .jpg - Kryptokunst skaber guldfeber

    69 milioner dollars eller 430 milioner kroner. Så mange penge blev et digitalt kunstværk solgt for på Christies Auktionshus d. 11. marts. Kunstneren hedder Beeple og værket var faktisk en samling af en masse digitale kunstværker, som han har lavet over de sidste 13 år. Det har titlen "Everydays: The First 5000 days”. Det er den tredje højeste auktionspris for et værk af en nulevende kunstner nogensinde - kun overgået af Jeff Koons og David Hockney. Men modsat et Hockney maleri eller en Koons skulptur, så var det der blev solgt denne gang bare en fil, en meget stor jpg. Og fordi den er digital kan den kopieres fuldstændig 1:1 - og er blevet det, den findes stadig på nettet og sikkert alle mulige andre steder - ikke bare som reproduktion eller gengivelse, men præcis det samme digitale billede. Så hvis man ikke køber rettighederne og eksklusiviteten - men bare en digital kopi - HVORFOR vil man så betale 70 mio dollars for det? Handler det bare om at man kan sige at man ejer det? Eller er det ren spekulation? Nogen mener at NFT’er er fremtiden for den digitale kunstverden - en måde at betale direkte til kunstnerne og at hæve værdien af digital kunst. Andre at det er ren spekulation og i øvrigt en unødvendig klimabelastning. Det er ikke let at forstå hvad NFT’er præcis er eller hvilken betydning de har for kunsten - men jeg vil over den næste time forsøge at redde ud og finde overblik. Marie Høst skal tale med medstifter af Crypto-Women CPH, Julia Evelyn Larsen, med digital kunstner og kreative coder Andreas Refsgaard - og med medstifter af den digitale udstillingsplatform Radar Contemporary, Ida Kvetny.

    55min
Ver tudo (55)

Sobre

Et ugentligt program som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Vi undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder. Og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier, vi ønsker os. Vi Er Data bliver produceret til LOUD af ENIGMA – museum for post, tele & kommunikation.

Informações

  • Criado por
    LOUD
  • Anos de atividade
    2020 - 2021
  • Episódios
    55
  • Classificação
    Livre
  • Copyright
    © 521943
  • Site do podcast
    Vi Er Data