TechTopia Ingeniørforeningen, IDA

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på knap 1,5 milliarder kroner over de næste 12 år skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet arbejde på at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer inden udgangen af 2034.
Kvantecomputeren skal hjælpe med udviklingen af ny medicin og give nye indsigter i klimaforandringer og den grønne omstilling, som det ikke er muligt at få med klassiske computere i dag.
Særligt på life science området anses kvantecomputeren for at have en revolutionerende indflydelse indenfor udvikling af ny medicin, epidemiologi, genomforskning og neurovidenskab. At kvantecomputeren kan gøre en særlig forskel her skyldes, at naturen er fuld af kvantemekaniske systemer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at forstå, men som en kvantecomputer gennem kvantefysikkens principper vil være særligt velegnet til at løse.
Ugens kvantegæst er Lene Oddershede, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden og står i spidsen for fondens uddelinger til naturvidenskabelig og teknisk forskning og dermed også den massive investering i udviklingen af kvantecomputere på dansk grund.
Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme
https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/
Professor Peter Krogstrup fra Niels Bohr Instituttet står i spidsen for den storstilede danske satsning på at udvikle en stabil og fejlfri kvantecomputer.
Han er dermed en nøgleperson i den anden kvanterevolution.
Kvantecomputere skal revolutionere den måde, vi behandler og opbevarer data på. For at opnå dette bruger man kvanteberegning, kvantebits eller qubits i stedet for klassiske bits i computeren.
Qubits kan eksistere i en superposition af tilstande, hvilket betyder, at de kan repræsentere flere værdier på samme tid, og de kan også blive viklet ind i hinanden, hvilket giver mulighed for parallel beregning. Dette gør kvantedatabehandling potentielt meget hurtigere end klassisk databehandling for visse typer problemer, såsom faktorisering og databasesøgning.
Kvanteberegning er dog også udfordrende af flere grunde. Den største kvanteberegningsudfordring er at qubits er ekstremt følsomme over for deres miljø, og selv små forstyrrelser kan få dem til at miste deres kvanteegenskaber. For at undgå dette må man bruge nye materialer og nye beregningsteknikker. Det er ikke kun hardwaren, der er udfordrende for kvanteberegning. Kvantealgoritmer er også meget mere komplekse end klassiske algoritmer.
Professor Peter Krogstrup fortæller, hvordan han vil prøve at løse disse problemer.
Link:
Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/

Hvert år opstår og forsvinder en by med 100.000 indbyggere på dyrskuepladsen i Roskilde.
Den har elektricitet, sanitet, vand, butikker og stort set alt andet som en almindelig by har. Derfor er den et perfekt testområde for forskellige typer teknologi lige fra crowdcontrol og betalingsstruktur til klima- og miljøteknologi.
Hvert år tester en flok studerende fra DTU deres projekter af på festivalgæsterne. Techtopia har besøgt de studerendes værksteder på DTU for at kigge på en varmeveksler, der kan køle varme øl af og i samme proces lave et varmt bad, samt projektet Ecosorter, der er en computerstyret skraldespand, som hjælper festivalgæsterne med at sortere deres affald korrekt.
Medvirkende:
Rasmus Knudsen og Emil Kristensen, DTU Scienceshow
Lasse Bisp, studerende på medicin og teknologi, DTU
Links:
DTU Scienceshow https://www.scienceshow.dtu.dk
DTU på Roskilde https://roskilde.dtu.dk

AI har skrevet 20 procent af ny dansk fagbog om digital intelligens.
Bogen “AI Strategi - drejebog for digital intelligens” er for 80 procents vedkommende skrevet af Jesper Bove-Nielsen, men han fortæller i Techtopia, at bogen er kommet til verden på en radikalt anden måde end hans tidligere bøger. Den er født i skyen, hos Spintype.ai – et bogudgivelsesværktøj som benytter algoritmer og generativ intelligens til at assistere med skrivning, redaktionel assistance og udgivelse. I skriveprocessen har han haft en så tæt interaktion med denne intelligens, at han undervejs har haft vanskeligt ved at skelne mellem, hvornår det var den kunstige intelligens, der formulerede noget – og hvornår det var Jesper selv. Heldigvis kan det spores, så han kan afgøre, at han er hovedforfatteren på ca. 80 procent af indholdet.
Link:
Spintype.AI https://spintype.ai/gwt#eddie

Internettet er nu en integreret del af danskernes hverdag, men det har ikke altid været sådan.
En ny bog fortæller historien bag .dk-domænet fra internettets tidlige dage, hvor nettet var nørdernes wild west til vor tid med world wide web som en etableret infrastruktur.
Techtopia har interviewet dem, der var med, og de var fulde af røverhistorier.
Medvirkende:
Jakob Bring Truelsen, direktør DIFO og .dk
Poul-Henning Kamp, internetpionér
Thomas Madsen-Mygdal, internetiværksætter
Mette Lundberg, forperson, DIFO og .dk
Link:
.dk: punktum.dk

Start-up virksomheden New Retex i Bjerringbro har bygget en AI-styret robot til sortering af tekstil affald.
Robotanlægget har været i drift i under et år og håndterer 30-40 tons brugte, slidte og ødelagte tekstiler om ugen. Ved hjælp af sensorer, fotos og kunstig intelligens bliver tekstilerne sorteret efter blandt andet farve og materiale, så det kan blive solgt til tekstilindustrien og vende tilbage til forbrugerne, som nyt bæredygtigt tøj eller andre tekstilmaterialer.
Medvirkende:
Maiken Lydholm, global project engineer, New Retex
Andreas production development engineer, New Retex
Link: New Retex https://newretex.dk

Vi lever i en tid med hybridkrig, en blanding af krig på internettet og fysisk krig.
Vi får hele tiden advarsler om cybertrusler. Både som virksomheder og privatpersoner skal vi passe ekstra meget på, hvad vi egentlig gør på internettet,
og vi skal passe på vores IT -systemer, så de ikke bliver infiltreret af fremmede magter, hackere, cyberterrorister eller cyberaktivister.
Hvor stor er truslen, og hvad er det for en form for trussel, vi oplever lige for tiden?
Cybertruslen informerer om sandsynligheden for forsøg på angreb, men cybertruslen siger ikke noget om, hvor sandsynligt det er, at et angrebsforsøg vil lykkes, eller hvor stor en konsekvens et succesfuldt angreb vil have. Det er alt sammen noget, man har med i sin risikovalidering.
Cybertruslen forandrer sig hele tiden, og denne udgave af Techtopia er optaget den 8. maj 2024. Så når du hører den, kan cybertruslen meget vel have ændret sig. Derfor skal du checke hjemmesiden hos Center for Cybersikkerhed. https://www.cfcs.dk/da/
Medvirkende:
Thomas Flarup, chef, Center for Cybersikkerhed